Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2268281_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalget
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 9419
Doknr.
313366
Dato
26-10-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 28. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 769 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 769:
”Mener
minister, at der er et kønsbias i sagsbehandlingen i Familieretshuset, og vil
ministeren begrunde sit svar? Hvilke initiativer vil ministeren tage for at udvalget kan
få statistik på, hvordan forældremyndighedssager falder ud fordelt på køn?”
Svar:
Overordnet bemærker jeg, at forældreansvarsloven ikke er en ligestillingslov, men en
lov der har fokus på barnets bedste. Derfor skal der ved behandlingen af sagerne ikke
tages mere hensyn til den ene forælder end den anden, men kun til hvad der vil være
bedst for barnet i den konkrete sag.
Det er efter forældreansvarsloven udgangspunktet, at forældrene har fælles forældre-
myndighed. Fælles forældremyndighed kan kun ophæves ved dom, hvis der er holde-
punkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til bar-
nets bedste. Jeg bemærker i øvrigt, at Familieretshusets opgave i forældremyndig-
hedssager er at tilbyde forældrene konflikthåndtering og
hvis de ikke selv kan finde
en løsning
at udrede sagen med henblik på, at den kan sendes til familieretten. Den
endelige afgørelse om forældremyndighed træffes således af familieretten.
Der sker ikke en statistisk registrering af kønnet på den forælder, som en afgørelse
retter sig mod.
For mig er det afgørende, at det familieretlige system i alle afgørelser, der træffes om
barnet, sætter barnet
og ikke forældrene
først, sådan som det er bestemt i foræl-
dreansvarsloven. En særskilt registrering på forældrenes køn forekommer på den bag-
grund ikke umiddelbart nødvendig.
Med venlig hilsen
Astrid Krag