Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
Doknr.
312918
Dato
22-10-2020
Folketingets social- og indenrigsudvalg har d. 25 september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 763 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF)
Spørgsmål nr. 763:
”Hvor lang ventetid er der for en borger med en psykisk diagnose på at blive tilbudt
og
flytte ind på et botilbud? Svaret bedes venligst opdelt kommunevis.
Svar:
Social- og Indenrigsministeriet har hverken nationale eller kommunale opgørelser
vedr. ventetider for borgere med psykisk diagnose, der er visiteret til et botilbud.
Der indsamles nationalt oplysninger om antal visiterede borgere med ophold på botil-
bud (kommuneopdelt) og startdatoen for opholdet, men statistikken indeholder ikke
oplysninger om evt. ventetid fra visitation til indflytning på botilbud. Det vil kræve
yderligere ensartede registreringer og indberetninger fra kommunerne at indsamle
denne viden.
Med venlig hilsen
Astrid Krag