Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2019 - 7783
Doknr.
164844
Dato
22-11-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 29. oktober 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 76 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 76:
”Vil
ministeren redegøre for, hvad udgifterne vil være, hvis man giver mulighed for, at
forældre til svært handicappede børn kan modtage tabt arbejdsfortjeneste for den tid,
de bruger på at passe deres barn, indtil barnet fylder 23 år og ikke 18 år, som reglerne
er i dag? I svaret bedes overvejelser om dynamiske arbejdsmarkedseffekter medtages.”
Svar:
Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste til perso-
ner, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med betydelig og varigt nedsat fysisk
eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen
ophører, når den unge fylder 18 år.
En udvidelse af ordningen for tabt arbejdsfortjeneste, så den også omfatter unge i al-
deren 18-22 år, skønnes med betydelig usikkerhed at øge de offentlige udgifter med
omkring 265 mio. kr. årligt fuldt indfaset. Hertil kommer administrative udgifter.
Der er ved skønnet beregningsteknisk antaget, at målgruppen består af forældre, der
modtager tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af 17 årige. Der er endvidere forudsat et
fald i antal modtagere fra 18-22 års alderen, svarende til den faldende andel af modta-
gere fra 16-17 år. Og endelig er der ved beregningen forudsat en gennemsnitlig kom-
pensation for tabt arbejdsfortjeneste, der svarer til gennemsnittet for 0-17 årige.
Usikkerheden ved opgørelsen skyldes bl.a., at det på baggrund af eksisterende regi-
sterdata ikke er muligt entydigt at opgøre antallet af børn og unge, hvor forældrene
modtager tabt arbejdsfortjeneste. Der er ved beregningen af de skønnede merudgifter
endvidere korrigeret for, at der ikke er indberetninger for alle kommuner.
Forældrenes pasning af den unge i hjemmet må i et vist omfang forventes helt eller
delvis at træde i stedet for anden støtte, som den unge ville have modtaget, efter ved-
kommende er fyldt 18 år. Der er ikke modregnet for eventuelle modgående mindreud-
gifter som følge heraf.
Der er ikke indregnet dynamiske arbejdsmarkedseffekter i opgørelsen, idet det vurde-
res, at der ikke eksisterer et tilstrækkeligt evidensgrundlag herfor.
Med venlig hilsen
Astrid Krag