Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2265111_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 9294
Doknr.
313480
Dato
21-10-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 24. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 753 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 753:
”Vil
ministeren bedes antallet af alle borgere, der inden for de seneste fem år har haft
kontakt til den kommunale socialpsykiatri som følge af en psykiatrisk diagnose?
Opgørelsen bedes fordeles på kommuneniveau, aldersintervaller og diagnosegrupper.”
Svar:
Udgangspunktet for indsatser efter serviceloven er en konkret og individuel vurdering
af borgerens funktionsnedsættelse og situation og ikke en diagnose i sig selv. Blandt
andet af disse årsager kan det ikke opgøres, hvorvidt den enkelte borger har modtaget
indsatser efter serviceloven som følge af en psykiatrisk diagnose.
Der lægges i besvarelsen til grund, at der med den kommunale socialpsykiatri forstås
indsatser efter serviceloven til personer med psykiske vanskeligheder. Personer med
psykiske vanskeligheder kan modtage hjælp og støtte efter serviceloven efter de
samme bestemmelser som eksempelvis personer med handicap eller personer med
særlige sociale problemer. Der findes ikke en selvstændig lovgivning for den
kommunale socialpsykiatri, jf. også svar på SOU alm. del spm. 752.
Der tages i svaret udgangspunktet i Danmarks Statistiks register Handicap og udsatte
(voksne). Registret indeholder oplysninger om modtagere af en række indsatser, der
bl.a. kan gives til personer med psykiske vanskeligheder. Indsatserne omfatter bl.a.
aktivitets- og samværstilbud (§ 104), beskyttet beskæftigelse (§ 103), længerevarende
botilbud (§ 108), midlertidige botilbud (§ 107), socialpædagogisk støtte i
botilbudslignende tilbud (omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn) og
socialpædagogisk støtte (§ 85), der leveres i borgerens eget hjem.
I forbindelse med indberetningen til Danmarks Statistik placerer kommunerne
borgeren i en målgruppekategori. De overordnede målgrupper i statistikken er fysisk
funktionsnedsættelse, intellektuel/kognitiv forstyrrelse, sindslidelse og socialt
problem. Der tages i besvarelsen udgangspunkt i borgere, hvor kommunen har angivet
borgerens målgruppe til sindslidelse. Det bemærkes i den forbindelse, at de øvrige
modtagere af sociale indsatser, fx personer i målgrupperne med intellektuel/kognitiv
forstyrrelse eller socialt problem også kan have modtaget psykiatriske diagnoser.
Registret Handicap og udsatte (voksne) omfatter ikke alle indsatser kommunerne kan
yde til personer med psykiske vanskeligheder. Eksempelvis indgår tilbud om
gruppebaseret hjælp og støtte (§82a), individuel tidsbegrænset socialpædagogisk
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 754: Spm., om antallet af alle borgere med en psykiatrisk diagnose, der inden for de seneste fem år har boet på et kommunalt opholdssted eller et kommunalt bosted i medfør af servicelovens kapitel 20, til social- og indenrigsministeren
2265111_0002.png
hjælp og støtte (§ 82b), sociale akuttilbud (§ 83b) og støtte- og
kontaktpersonordningen til personer med sindslidelser (§ 99) ikke.
Det bemærkes også, at personer med ophold på herberger og forsorgshjem (§ 110) og
kvindekrisecentre (§ 109) ikke er inkluderet i besvarelsen.
Forinden offentliggørelse af data hører Danmarks Statistik hver kommune, om de kan
godkende deres indberettede data. Ved seneste offentliggørelse af registret har 57
kommuner godkendt alt data. Statistikkens samlede dækningsperiode er 4. kvartal
2013 til 4. kvartal 2018. Der tages i besvarelsen udgangspunktet i data fra årene 2015-
2018, idet data i de første kvartaler af statistikkens levetid er behæftet med særlig
usikkerhed.
Tabel 1 viser antal personer, der på et tidspunkt i perioden 2015-2018 har modtaget en
eller flere sociale indsatser efter serviceloven pga. psykiske vanskeligheder, i alt og
fordelt efter aldersgrupper.
Tabellen er baseret på indberetninger fra 57 kommuner. Antal personer er opregnet til
landsplan pba. indbyggertal og er bl.a. derfor behæftet med usikkerhed. Det
bemærkes, at der er konstateret usikkerheder i data i forbindelse med kommunernes
implementering af nye indberetningskrav, og at Danmarks Statistik forventes at
offentliggøre et revideret datagrundlag ultimo 2020.
Tabel 1
Modtagere af sociale indsatser pga. psykiske vanskeligheder efter alder, 2015-2018
Pct.
18-29 år
30-39 år
40-49 år
50-59 år
60 år og derover
I alt
26
20
20
19
15
100
Antal personer
11.700
9.100
9.300
8.800
6.800
45.700
Anm.: Opgørelsen omfatter personer på 18 år eller derover, der indgår i befolkningsregisteret ultimo året, der har modtaget en
social indsats efter serviceloven pga. psykiske vanskeligheder i perioden 2015-2018. Alderen er opgjort ultimo det
seneste år personen har modtaget en social indsats. Baseret på indberetninger fra 57 kommuner til Danmarks Statistiks
register Handicap og udsatte (voksne). Opgørelsen er afgrænset til personer i målgruppen sindslidelse pba.
kommunernes vurdering. Antal personer er opregnet til landsplan pba. indbyggertal (2018) og er bl.a. derfor behæftet
med usikkerhed. Der er afrundet til nærmeste 100. Danmarks Statistik forventes at offentliggøre et revideret
datagrundlag ultimo 2020.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tabel 2 viser antal personer, der på et tidspunkt i perioden 2015-2018 har modtaget en
eller flere sociale indsatser efter serviceloven pga. psykiske vanskeligheder fordelt efter
diagnosegrupper. Der er taget udgangspunkt i de diagnosegrupper, der fremgår af
Socialpolitisk Redegørelse 2019. Det skal understreges, at der er tale om udvalgte
diagnosegrupper. Det bemærkes, at forekomsten af diagnoser ikke kan udlægges som
årsagen til at borgeren modtager støtte efter serviceloven, jf. også ovenfor.
Opgørelsen er baseret på diagnoser fra sygehuse. Kontakter til og behandling hos egen
læge og privatpraktiserende speciallæge, samt brug af lægemidler indgår ikke
opgørelsen. Derfor kan forekomsten af nogle af diagnoserne være undervurderet.
Det bemærkes endeligt, at de benyttede psykiatriske diagnosegrupper følger
strukturen i den internationale klassifikation af sygdomme (ICD10) og at navnene
2
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 754: Spm., om antallet af alle borgere med en psykiatrisk diagnose, der inden for de seneste fem år har boet på et kommunalt opholdssted eller et kommunalt bosted i medfør af servicelovens kapitel 20, til social- og indenrigsministeren
2265111_0003.png
udelukkende er eksempler på diagnoser, der indgår. Eksempelvis indeholder
diagnosegruppen
”spiseforstyrrelser mv.” også ”ikke-organiske søvnforstyrrelser”.
Fortolkningen af resultaterne skal tages med disse forbehold. Se Socialpolitisk
Redegørelse 2019 (bilag 3) for dokumentation af opgørelsen.
Tabel 2
Modtagere af sociale indsatser pga. psykiske vanskeligheder efter diagnosegrupper, 2015-2018
Handicaprelaterede diagnoser
ADHD
Autismespektrum
Cerebral parese
Epilepsi
Erhvervet hjerneskade
Udviklingshæmning
Psykiatriske diagnoser
Psykiske lidelser pga. alkohol eller stoffer mv.
Skizofreni mv.
Depression mv.
Angst mv.
Spiseforstyrrelser mv.
Personlighedsforstyrrelser mv.
I alt med diagnose
Alle
19
34
24
29
4
18
81
100
8.600
15.700
11.100
13.300
1.700
8.200
37.200
45.700
Pct.
13
6
1
6
8
7
Antal personer
6.100
2.900
300
2.900
3.800
3.200
Anm.: Opgørelsen omfatter personer på 18 år eller derover, der indgår i befolkningsregisteret ultimo året, der har modtaget en
social indsats efter serviceloven pga. psykiske vanskeligheder i perioden 2015-2018. Baseret på indberetninger fra 57
kommuner til Danmarks Statistiks register Handicap og udsatte (voksne). Opgørelsen er afgrænset til personer i
målgruppen sindslidelse pba. kommunernes vurdering. Antal personer er opregnet til landsplan pba. indbyggertal (2018)
og er bl.a. derfor behæftet med usikkerhed. Der er afrundet til nærmeste 100. Danmarks Statistik forventes at
offentliggøre et revideret datagrundlag ultimo 2020. ADHD, autisme, cerebral parese, epilepsi, erhvervet hjerneskade og
udviklingshæmning (inkl. Downs) er baseret på kontakter til somatiske og psykiatriske sygehuse i perioden 1995-2018.
Psykiske lidelser pga. alkohol eller stoffer mv., skizofreni mv., depression mv., angst mv., spiseforstyrrelser mv. og
personlighedsforstyrrelser mv. er baseret på kontakter til psykiatriske sygehuse i perioden 2014-2018. De psykiatriske
diagnosegrupper følger strukturen i den internationale klassifikation af sygdomme (ICD10) og navnene er udelukkende
eksempler på diagnoser, der indgår. Den samme person kan være registreret i flere diagnosegrupper. Se Socialpolitisk
Redegørelse 2019 (bilag 4) for dokumentation af opgørelsen (udviklingshæmning udvidet med DQ871E og DF842)
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Tabel 3 viser antal personer, der på et tidspunkt i perioden 2015-2018 har modtaget en
eller flere sociale indsatser efter serviceloven pga. psykiske vanskeligheder, fordelt
efter handlekommune. Den samme borger kan have modtaget indsatser fra flere
kommuner og derfor tælle med under flere kommuner.
3
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 754: Spm., om antallet af alle borgere med en psykiatrisk diagnose, der inden for de seneste fem år har boet på et kommunalt opholdssted eller et kommunalt bosted i medfør af servicelovens kapitel 20, til social- og indenrigsministeren
2265111_0004.png
Tabel 3
Modtagere af sociale indsatser pga. psykiske vanskeligheder efter handlekommune, 2015-2018
Kommune nr.
147
151
153
157
159
165
167
175
190
201
210
217
219
223
230
250
260
265
269
306
326
336
350
370
400
410
420
461
479
480
492
550
573
575
580
615
621
657
661
665
671
706
707
Kommune
Frederiksberg
Ballerup
Brøndby
Gentofte
Gladsaxe
Albertslund
Hvidovre
Rødovre
Furesø
Allerød
Fredensborg
Helsingør
Hillerød
Hørsholm
Rudersdal
Frederikssund
Halsnæs
Roskilde
Solrød
Odsherred
Kalundborg
Stevns
Lejre
Næstved
Bornholm
Middelfart
Assens
Odense
Svendborg
Nordfyns
Ærø
Tønder
Varde
Vejen
Aabenraa
Horsens
Kolding
Herning
Holstebro
Lemvig
Struer
Syddjurs
Norddjurs
Antal personer
413
335
186
457
346
220
303
338
276
65
341
289
435
98
333
675
350
443
49
234
646
128
193
675
436
311
327
1.196
526
193
80
261
497
374
606
613
840
746
608
117
188
290
346
4
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 754: Spm., om antallet af alle borgere med en psykiatrisk diagnose, der inden for de seneste fem år har boet på et kommunalt opholdssted eller et kommunalt bosted i medfør af servicelovens kapitel 20, til social- og indenrigsministeren
2265111_0005.png
710
727
746
751
756
760
766
820
825
840
846
849
851
860
Favrskov
Odder
Skanderborg
Aarhus
Ikast-Brande
Ringkøbing-Skjern
Hedensted
Vesthimmerlands
Læsø
Rebild
Mariagerfjord
Jammerbugt
Aalborg
Hjørring
307
161
538
3.941
258
681
462
256
10
128
212
333
1.338
771
Anm.: Opgørelsen omfatter personer på 18 år eller derover, der indgår i befolkningsregisteret ultimo året, der har modtaget en
social indsats efter serviceloven pga. psykiske vanskeligheder i perioden 2015-2018. Baseret på indberetninger fra 57
kommuner til Danmarks Statistiks register Handicap og udsatte (voksne). Opgørelsen er afgrænset til personer i
målgruppen sindslidelse pba. kommunernes vurdering. Antal personer er ikke opregnet. Danmarks Statistik forventes at
offentliggøre et revideret datagrundlag ultimo 2020. Den samme borgere kan have modtaget indsatser fra flere
kommuner og derfor tælle med under flere kommuner.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
SOU alm. del
svar på spm. 752.
5