Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 9294
Doknr.
313480
Dato
21-10-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 24. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 752 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Spørgsmål nr. 752:
”Vil
ministeren opgøre udviklingen for de tilrettede driftsudgifter samlet og fordelt pr.
patient i den kommunale socialpsykiatri? Tallene bedes opgøres for årene 2010-2019,
på kommuneniveau for hhv. alle patienter, børn og unge og voksne. Tallene skal være
sammenlignelige.”
Svar:
I svaret lægges til grund, at der med den kommunale socialpsykiatri forstås indsatser
efter serviceloven til personer med psykiske vanskeligheder.
Der lægges endvidere til grund, at der med tilrettede driftsudgifter forstås
nettodriftsudgifter, som de opgøres i de kommunale regnskaber, da
begrebet ”de
tilrettede
driftsudgifter” ikke anvendes i
disse regnskaber. For så vidt angår voksne
lægges til grund, at der med udgifter til socialpsykiatrien forstås udgifter, der i den
autoriserede kontoplan for kommuner konteres under udgifter til voksne med særlige
behov.
Der lægges endeligt til grund, at der med udgiften fordelt pr. patient i den kommunale
socialpsykiatri forstås udgiften pr. borger, der modtager en social indsats efter
serviceloven pga. psykiske vanskeligheder.
Det er ikke muligt direkte at opgøre de samlede udgifter til indsatser efter serviceloven
i regi af den kommunale socialpsykiatri. Det skyldes, at kommunerne som hovedregel
konterer udgifter til indsatser efter serviceloven efter ydelse og ikke efter målgruppe
eller diagnosegruppe, hvilket følger af den autoriserede kommunale kontoplan.
Udgifter til ydelser til voksne med særlige behov, der gives efter de samme
bestemmelser i serviceloven, bliver således som hovedregel konteret på samme konto
(funktion) i den autoriserede kommunale kontoplan, uanset hvilken målgruppe, der er
tale om.
Dette skal bl.a. ses i lyset af, at personer med psykiske vanskeligheder og personer med
fx handicap eller særlige sociale problemer modtager hjælp efter de samme
bestemmelser i serviceloven. Serviceloven indeholder ikke en særskilt lovgivning for
socialpsykiatrien, og det er dermed også vanskeligt entydigt at foretage opgørelser af
udgifterne til socialpsykiatrien.
For udvalgte ydelser på voksenområdet skal kommunerne kontere udgifter til personer
med sindslidelse på særskilte konti (grupperinger) i den kommunale kontoplan.