Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 9281
Doknr.
318060
Dato
26-10-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 24. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 750 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Charlotte Broman Mølbæk (SF).
Spørgsmål nr. 750:
”Mener
ministeren, at man i medfør af servicelovens § 112 skal bevilge støtte til en
special benprotese til en borger, hvis det er forudsætningen for, at denne kan
deltage i fritidsaktiviteter, som f.eks. løbetræning, eller er borgeren udelukkende
henvist til at søge støtte via servicelovens § 100 til dækning af
”merudgifter”?
Mener ministeren endvidere, at det er rimeligt at henvise aktive borgere med et
handicap til servicelovens § 100 om merudgifter, hvis de f.eks. har brug for en
benprotese til ca. 80.000 kr. for at kunne deltage i løbetræning?”
Svar:
Alle mennesker skal naturligvis inden for lovgivningens rammer have den hjælp, der
ud fra en konkret og individuel vurdering modsvarer deres samlede hjælpebehov.
Det afgørende er, at hjælpen skal gøre det muligt at leve en tryg tilværelse i hverdagen,
og det betyder, at hjælpen skal kompensere for de varige følger af den enkeltes
funktionsnedsættelse, så man i videst muligt omfang kan klare sig i sin daglige
tilværelse. Der vil som en konsekvens heraf kunne opstå situationer, hvor nogle vil
opleve, at visse behov ikke kan dækkes inden for lovgivningens rammer. Det må vi
også være ærlige omkring.
De nuværende afgrænsninger i lovgivningen i forhold til støtte til hjælpemidler og
merudgifter er udformet, så de samlet set skal sikre borgerne den fornødne hjælp i
deres dagligdag. Formålet med lovgivningen og rammesætningen af den er i mine øjne
skruet fornuftigt sammen.
Der kan i dag ydes støtte til hjælpemidler, hvis hjælpemidlet i væsentlig grad kan
afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne. Den afgrænsning giver
kommunerne mulighed for at tage konkrete og individuelle hensyn i forhold til den
enkeltes samlede hjælpebehov i hverdagen.
Ankestyrelsens principmeddelelse 8-19 fastslår, at idrætsudstyr ikke kan bevilges som
et hjælpemiddel efter serviceloven, da udstyr til fritidsaktiviteter ikke i væsentlig grad
afhjælper de varige følger af borgerens nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad
letter den daglige tilværelse.
Det betyder helt konkret, at kropsbårne hjælpemidler, fx sportsproteser, ikke kan
bevilges som et hjælpemiddel. Merudgifter til deltagelse i fritidsaktiviteter og udstyr
hertil vil efter en konkret vurdering kunne dækkes som en merudgift. Den