SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 741: MFU spm. om, hvilke beregningsmetoder der anvendes ifm. frit valg, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt

Bilag 3

–

Børne- og Undervisningsministeriets område

–

frit valg og beregningsmetoder

Dagtilbud

Nedenstående oversigt indeholder en overordnet beskrivelse af reglerne for beregning af

driftstilskud til tilbud på dagtilbudsområdet. De anførte regler for beregning i forbindelse med frit

valg er indført på forskellige tidspunkter, men fælles gælder, at de er fastsat ud fra niveauet i det

enkelte barns opholdskommune, således at der sikres sammenhæng til opholdskommunens

serviceniveau.

Tilbudstype

Kommunal dagpleje

Privat dagpleje

Beregningsmetode

Tilskud skal udgøre mindst 75 pct. og forældrenes egenbetaling højst 25 pct.

af de budgetterede bruttodriftsudgifter for den kommunale dagpleje.

Tilskud til privat dagpleje fastsættes af kommunalbestyrelsen. Forældrenes

egenbetaling kan højst udgøre 25 pct. af den private dagplejes budgetterede

bruttodriftsudgifter som aftalt med kommunalbestyrelsen.

Tilskud skal udgøre mindst 75 pct. og forældrenes egenbetaling højst 25 pct.

af de budgetterede bruttodriftsudgifter for ophold i daginstitutioner.

Ved optagelse i et dagtilbud i en anden kommune end opholdskommunen

beregnes opholdskommunens tilskud, så det svarer til de gennemsnitlige

budgetterede nettodriftsudgifter pr. plads for dagtilbud i

opholdskommunen som beregnet for den aldersgruppe, barnet tilhører.

Tilskuddet kan dog højst svare til opholdskommunens tilskudsprocent for

aldersgruppen beregnet af de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. plads i

det benyttede dagtilbud i institutionskommunen som beregnet i

institutionskommunen.

Driftstilskuddet svarer til de gennemsnitlige budgetterede

nettodriftsudgifter eksklusive støttepædagogudgifter pr. barn i et

alderssvarende dagtilbud i kommunen. Driftstilskuddet kan fastsættes, så

det svarer til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter eksklusive

støttepædagogudgifter pr. barn i en alderssvarende daginstitution, såfremt

dette er højere.

Kommunalbestyrelsen fastsætter tilskuddet til privat pasning. Tilskuddet

skal udgøre mindst 75 pct. af den billigste budgetterede nettodriftsudgift pr.

plads eksklusive udgifter til støttepædagog i et dagtilbud til samme

aldersgruppe i kommunen. Tilskuddet kan dog højst udgøre 75 pct. af

forældrenes dokumenterede udgifter til den private pasningsordning.

Kommunalbestyrelsen fastsætter tilskud til pasning af egne børn. Tilskuddet

kan højst udgøre 85 pct. af den billigste nettodriftsudgift i et dagtilbud til

samme aldersgruppe i kommunen.

Kommunalbestyrelsen giver et tilskud pr. barn i ordningen i henhold til den

aftale, der er indgået med puljeordningen.

Kommunale, selvejende

og udliciterede

daginstitutioner

Dagtilbud i anden

kommune

Privatinstitutioner

Tilskud til privat

pasning, herunder

fleksibel pasning som led

i et kombinationstilbud

Tilskud til pasning af

egne børn

Puljeordninger

Grundskole

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 741: MFU spm. om, hvilke beregningsmetoder der anvendes ifm. frit valg, til social- og indenrigsministeren

Nedenstående oversigt indeholder en overordnet beskrivelse af reglerne for beregning af

driftstilskud til fri- og privatskoler på grundskoleområdet. Derudover indeholder tabellen en

redegørelse for regelgrundlaget for frit valg på folkeskoleområdet. Som det fremgår af tabellen, er

frit valg på folkeskoleområdet et rent mellemkommunalt anliggende, og Børne- og

Undervisningsministeriet anvender ikke nogen regnemodeller i den forbindelse.

Grundskoletilbud

Fri- og privatskoler

Beregningsmetode

Staten yder et driftstilskud pr. årselev i fri- og privatskoler beregnet som en

andel (tilskudsprocenten) af nettodriftsudgiften pr. elev i folkeskolen på

landsplan 3 år før finansåret, og med tillæg af et pensionstillæg.

Tilskudsprocenten er 76 pct. i finansåret 2020.

Kommunerne betaler et kommunalt bidrag pr. elev i fri- og privatskoler til

staten til medfinansiering af fri- og privatskoler. Det kommunale bidrag

fastsættes som en andel af tilskudsandelen af driftstilskuddet til fri- og

privatskoler. I finansåret 2020 udgør den kommunale bidragsandel 85 pct.

Fri- og privatskolerne skal have andre indtægter end statstilskud i form af

skolepenge eller anden indtægt. Der er fastsat en mindstegrænse for

egendækningen på 1/8 af driftstilskuddet.

Efter folkeskolelovens § 36, stk. 3, har forældre krav på, at deres barn

optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden

kommune, under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer,

kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat.

Reglerne om bopælskommunens betaling til skolekommunen, hvis

forældrene benytter sig af valg af folkeskole i en anden kommune end

bopælskommunen, fremgår af §§ 2-6 i bekendtgørelse nr. 1000 af 15.

september 2014 om hvilken kommune udgiften til folkeskolens

undervisning m.v. endeligt påhviler. Disse regler finder anvendelse, hvis

kommunerne ikke indgår anden aftale herom.

I de tilfælde, hvor der ikke indgås en aftale om bopælskommunens betaling

til skolekommunen, er tilbagefaldsreglen, at bopælskommunens betaling til

skolekommunen udgør bopælskommunens gennemsnitlige udgift pr.

folkeskoleelev, dog højst et beløb svarende til skolekommunens tilsvarende

udgift, jf. bekendtgørelsens § 2, stk. 1.

Det følger af bekendtgørelsens § 2, stk. 2, at tilbagefaldsreglen for

specialundervisning er, at bopælskommunen betaler den forventede udgift

forbundet med elevens undervisning. Ved basisundervisning i dansk som

andetsprog betaler bopælskommunen den faktiske udgift forbundet med

elevens undervisning.

Folkeskole

Folkeskole i anden

kommune