Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2261161_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 8734
Doknr.
304895
Dato
12-10-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 11. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 728 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares
endeligt. Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V).
Spørgsmål nr. 728:
”Vil
ministeren redegøre for klage- og erstatningsmulighederne i sager fra kommunale
bo og aflastningstilbud, hvor en beboer i forbindelse med den personlige pleje foreta-
get af ikke-sundhedsfagligt personale er involveret i ulykke, herunder også de pårø-
rendes klage- og erstatningsmuligheder i tilfælde af beboerens dødsfald i forbindelse
med en sådan ulykke?”
Svar:
Jeg kan indledningsvis oplyse, at klage over den faktiske gennemførelse af kommu-
nens opgaver efter serviceloven skal rettes til kommunalbestyrelsen eller borgmeste-
ren.
Yderligere kan jeg oplyse, at hvis man som beboer, pårørende, medarbejder eller andet
oplever bekymrende forhold i et tilbud, herunder bekymring for personalets kvalifika-
tioner til at håndtere opgaver ift. målgruppen, kan man rette henvendelse til Socialtil-
synets whistleblowerordning. Det følger af § 11, stk. 1, i lov om socialtilsyn, at alle de
fem socialtilsyn skal have et telefonnummer og en e-postadresse, hvortil et tilbuds
personale, beboere, pårørende og andre kan henvende sig anonymt om bekymrende
forhold i tilbuddet. Socialtilsynet skal oplyse beboere og ansatte om muligheden for at
rette henvendelse til socialtilsynet efter bestemmelsen.
Angående erstatning, kan jeg oplyse, at der ikke i eller med hjemmel i den lovgivning,
der hører under Social- og Indenrigsministeriets område, er fastsat særlige regler, som
regulerer spørgsmål om ret til erstatning til personer, der benytter de tilbud, som det
offentlige yder, herunder botilbud omfattet af serviceloven.
Derfor har jeg indhentet bidrag angående regler om erstatning fra Beskæftigelsesmini-
steriet, Justitsministeriet og Sundheds- og Ældreministeriet.
Beskæftigelsesministeriet oplyser følgende om regler om arbejdsskadesikring i døgn-
ophold efter serviceloven:
”Der
er fastsat særlige regler i en bekendtgørelse om sikring efter lov om arbejdsska-
desikring for personer i døgnophold efter lov om social service.
Børn og unge, der har døgnophold på opholdssteder eller døgninstitutioner efter ser-
vicelovens bestemmelser, er sikret mod personskade efter reglerne i arbejdsskadesik-
ringsloven. Det samme gælder børn og unge på efterskoler, frie fagskoler og frie
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 728: MFU spm. om bo- og aflastningstilbud, hvor en beboer i forbindelse med den personlige pleje foretaget af ikke-sundhedsfagligt personale er involveret i ulykke, til social- og indenrigsministeren
2261161_0002.png
grundskoler med kostafdeling. Som det fremgår af Beskæftigelsesministeriets tidligere
bidrag til SOU alm. del. spørgsmål nr. 598 fra 2009 dækker bekendtgørelsen ikke
voksne beboere i kommunale bo- og aflastningstilbud.
De omfattede børn og unge er sikret mod følgerne af personskader, der er forårsaget af
aktiviteter af enhver art, der naturligt er forbundet med opholdet. Det er således uden
betydning, om skaden er sket i forbindelse med personlig pleje, og herunder hvem der
har foretaget denne pleje. Sikringen omfatter ikke skader, der er sket i fritiden uden
for institutionen.
Efter arbejdsskadesikringsloven har tilskadekomne ret til at få betaling for udgifter til
behandling og hjælpemidler, godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af er-
hvervsevne. Afgår tilskadekomne ved døden har de efterladte efter omstændighederne
ret til overgangsbeløb, erstatning for tab af forsørger og særlig godtgørelse ved døds-
fald.”
Angående de almindelige erstatningsregler oplyser Justitsministeriet følgende:
”Beboere
i kommunale bo- og aflastningstilbud har efter omstændighederne mulighed
for at få erstatning og godtgørelse efter de almindelige erstatningsretlige regler for
personskade.
Efter de almindelige erstatningsretlige regler er der flere betingelser, der skal være
opfyldt for at få tilkendt erstatning. Udover at der skal være indtrådt en skade hos en
skadelidt med et deraf følgende tab, skal denne skade kunne tilregnes en ansvarlig
skadevolder. Typisk vil der være krav om, at skadevolderen skal have handlet culpøst.
En skadevolder har handlet culpøst, når skaden er indtrådt ved en handling eller und-
ladelse, der kan tilregnes skadevolderen som forsætlig eller uagtsom. Desuden er det
en betingelse, at der skal være årsagsforbindelse mellem den skadegørende handling
og den indtrådte skade, og den indtrådte skade skal derudover have været påregnelig
for skadevolderen.
Det følger af erstatningsansvarsloven, hvilke erstatnings- og godtgørelsesposter den
skadelidte kan få erstattet som følge af en personskade. Det er bl.a. muligt at få erstat-
ning for udgifter til behandling, tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte, erhvervsevne-
tab og varigt mén. Derudover er det muligt at få tort- og krænkelsesgodtgørelse.
Hvis en ulykke resulterer i et dødsfald, vil der endvidere efter omstændighederne kun-
ne udbetales forsørgertabserstatning i medfør af erstatningsansvarsloven. Endvidere
kan der være mulighed for udbetaling af et såkaldt overgangsbeløb. Såfremt dødsfaldet
er forvoldt ved en forsætlig eller groft uagtsom handling, kan efterlevende, der stod
den afdøde særligt nær, have krav på godtgørelse.”
Fsva. regler om klage og erstatning ifm. opgaver inden for sundhedsvæsnets sund-
hedsfaglige virksomhed oplyser Sundheds- og Ældreministeriet følgende:
”En
patient har mulighed for at klage over sundhedsvæsenets sundhedsfaglig virk-
somhed, fx sygdomsbehandling eller sundhedsfaglig pleje. Det kunne fx være sund-
hedsfaglig virksomhed udført på kommunale bo- og aflastningstilbud. En klage over
sundhedsfaglig virksomhed behandles af Styrelsen for Patientklager, jf. klage- og er-
statningslovens § 1, stk. 1. Styrelsen for Patientklager træffer afgørelse om, hvorvidt
den sundhedsfaglige virksomhed har været kritisabel eller om sundhedsvæsenet har
handlet i strid med kapitel 4-9 i sundhedsloven, jf. klage- og erstatningslovens § 1, stk.
2.
2
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 728: MFU spm. om bo- og aflastningstilbud, hvor en beboer i forbindelse med den personlige pleje foretaget af ikke-sundhedsfagligt personale er involveret i ulykke, til social- og indenrigsministeren
2261161_0003.png
Patienter har ligeledes mulighed for at klage over en autoriseret sundhedspersons
sundhedsfaglige virksomhed. En klage over en autoriseret sundhedsperson behandles
af Sundhedsvæsnets Disciplinærnævn, jf. klage- og erstatningslovens § 2. Det fremgår
desuden af bekendtgørelse om ikke-autoriserede persongrupper inden for sundheds-
væsenet, der er omfattet af Sundhedsvæsenets Disciplinærnævns virksomhed, at næv-
net desuden kan behandle klager over sundhedsfaglig virksomhed udført af eksempel-
vis plejere eller af personer, der har bestået eksamen som social- og sundhedsassi-
stent, men ikke har fået meddelt autorisation som social- og sundhedsassistent, jf.
bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 4 og 7. Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn afgiver en
udtalelse om, hvorvidt sundhedspersonens sundhedsfaglige virksomhed har været
kritisabel, eller om sundhedspersonen har handlet i strid med sundhedslovens kapitel
4-7 og 9 samt afsnit IV. Nævnet kan herudover udtale kritik med indskærpelse eller
søge iværksat sanktioner, jf. klage- og erstatningslovens § 3.
En patient samt efterladte til en patient har endvidere mulighed for at søge erstatning
hos Patienterstatningen for skader, herunder dødsfald, der er påført i forbindelse med
undersøgelse, behandling eller lign., foretaget af autoriserede sundhedspersoner eller
personer, der handler på disses ansvar. Dækningsområdet omfatter også sundhedsfag-
lig behandling på institutioner, boformer m.v. inden for det sociale område. Hvis et
dødsfald anerkendes som en skade efter klage- og erstatningsloven, kan der tilkendes
erstatning efter erstatningsansvarsloven for bl.a. tab af forsørger, dødsfaldserstatning
til ægtefæller, samlever og børn samt overgangsbeløb, jf. erstatningsansvarsloven §§
12-14a.”
Med venlig hilsen
Astrid Krag
3