SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 727: Spm. om ministeren kan oversende kommissoriet for det udredningsarbejde af sagsbehandlingen i Familieretshuset, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt

Familieretshuset

Social- og Indenrigsministeriet

Finansministeriet

Kommissorium for budgetanalyse af Familieretshuset

19. marts 2020

1. Formål og indhold

Der iværksættes en budgetanalyse af Familieretshuset i foråret 2020. Budgetanaly-

sen har til formål at afdække bevillingsniveauet for 2021 og frem med henblik på at

sikre en omkostningseffektiv opgaveløsning ift. at løfte den politiske intention bag

aftalen om ét samlet familieretligt system. Budgetanalysen omfatter hele Familie-

retshusets samlede opgaveportefølje. Der vil være et særligt fokus på forældrean-

svarsområdet, herunder på hvordan sagspuklen kan afvikles.

Desuden skal der i budgetanalysen tages stilling til, om henholdsvis domstolene og

kommunerne er kompenseret i overensstemmelse med den reelle fordeling af for-

ældreansvarssager. Begge myndigheder har en rolle i behandlingen af § 7-sager.

2. Baggrund

Det nye familieretlige system trådte i kraft den 1. april 2019. I løbet af sommeren

2019 er det konstateret, at de økonomiske forudsætninger bag reformen ikke hol-

der. De ændrede forudsætninger vurderes at have varig betydning. Som følge heraf

er Familieretshuset på FL20 tildelt 104 mio. kr. i merbevilling i 2020 med henblik

på at bremse de stigende ventetider. Som en del af konsolideringen af merudgifts-

behovet fra 2021 og frem igangsættes en budgetanalyse af Familieretshuset og de

afledte konsekvenser i familieretten og kommunerne.

Parallelt med budgetanalysen afdækker social- og indenrigsministeren potentielle

justeringer af de politiske målsætninger for det nye familieretlige system, herunder

evt. ændringer som kræver lovændring. Der vil skulle tages stilling til konsekven-

sen af eventuelle justerede målsætninger i den samlede fastlæggelse af bevillingsni-

veauet for Familieretshuset.

3. Tilrettelæggelse og tidsplan

Budgetanalysen gennemføres i to faser:

1. Fastlæggelse af foreløbigt bevillingsniveau for 2021 og frem (afsluttes i foråret

2020).

2. Afdækning af mulige optimerings- og effektiviseringstiltag (afsluttes i efteråret

2020), samt fastlæggelse af bevillingsniveau for 2021 og frem.

Fase 1: Fastlæggelse af bevillingsniveau for 2021 og frem

Analysens første fase fokuserer dels på de sagsområder og myndigheder, som er

omfattet af familieretsreformen, dels på Familieretshusets øvrige forretningsområ-

der. Fokus i denne del af analysen er at kortlægge Familieretshusets forretning og

fastlægge det korrekte bevillingsniveau fremadrettet for at opfylde de service- og

kvalitetsmål, som fremgår af lovgivningen og forarbejderne til reformen, under hen-

syntagen til de enhver tid gældende politiske målsætninger. Analysen vil levere en

simpel fremskrivning af Familieretshusets omkostningsniveau, hvorimod stillingta-

gen til det ønskede serviceniveau og effektiviseringsinitiativer først vil ske i fase 2.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 727: Spm. om ministeren kan oversende kommissoriet for det udredningsarbejde af sagsbehandlingen i Familieretshuset, til social- og indenrigsministeren

Side 2 af 4

Fastlæggelsen af bevillingsniveauet tager konkret udgangspunkt i Familieretshusets

nyudviklede dimensioneringsmodel. Modellen indeholder oplysninger om sagsfor-

løb- og proces-flows for alle Familieretshusets sagsområder og antagelser om bl.a.

medarbejderomsætning og sygefravær og prognoser for sagsmængder, sagsbehand-

lingstider samt ressourcebehov. Budgetanalysen vil i denne anledning validere an-

tagelser og beregningsmetoder, hvilket kan lede til justeringer i modellen i fase 2.

I fasen igangsættes en kortlægning af Familieretshuset med udgangspunkt i følgende

spor:

Opgaveprioritering

Serviceniveau

Kapacitetsudnyttelse fsva. medarbejdere

Procesoptimering

Personaleressourcer

Indkøb

Snitflader mellem Familieretshuset, kommuner og domstolene

Af hensyn til tidshorisonten for budgetanalysen indledes afdækningen af optime-

rings- og effektiviseringsmuligheder i denne fase, herunder eventuel igangsættelse

af mulige pilotprojekter og proof of concept, om end de konkrete effektiviserings-

potentialer først fastlægges i fase 2.

For at sikre mest mulig effektivitet i analysen og validitet i datagrundlaget samt at

sikre den tidsmæssige fremdrift inddrages eksterne konsulenter, men kun i det om-

fang, det er absolut nødvendigt af hensyn til dimensioneringsmodellens scope. Fa-

milieretshuset vil afholde omkostningerne hertil.

Der etableres en arbejdsgruppe til afdækning af et eventuelt justeringspotentiale i

forhold til de faglige elementer, der følger af den familieretlige reform. Arbejds-

gruppen aktiveres parallelt med fase 1 med henblik på at muliggøre en sammen-

tænkning af budgetanalyse og eventuelle faglige tilpasninger. Der sigtes således

mod, at denne afdækning er gennemført medio april, sådan at en eventuel politisk

drøftelse kan ske henimod og under budgetanalysens fase 2.

Fase 2: Afdækning af mulige optimerings- og effektiviseringstiltag

Analysens anden fase bygger på første fase og vil afdække optimerings- og effekti-

viseringsmuligheder i bredest mulige forstand. Optimerings- og effektiviseringsmu-

lighederne vil blive afdækket på baggrund af en række analysedele med udgangs-

punkt i ovenstående 7 kortlægningsspor. Eksempler herpå er kapacitetsudnyttelse

(bl.a. effektivisering af tidsforbrug ved stordrift, specialisering og planlægning), pro-

cesoptimering (bl.a. automatisering) og optimering af personaleressourcer (bl.a. per-

sonalesammensætning, sygefravær, rekruttering og fastholdelse). Der foretages en

GAP-analyse med henblik på identificering af forskellen mellem nuværende og øn-

skede serviceniveau ud fra de til enhver tid gældende politiske målsætninger.

Side 3 af 4

Desuden kan de opstillede optimerings- og effektiviseringstiltag i muligt omfang

gennemprøves og/eller sandsynliggøres ved eksempelvis pilotprojekter eller proof

of concept, lige som relevante eksterne erfaringer eventuelt inddrages. På baggrund

heraf opstilles et katalog med konkrete, implementérbare optimerings- og effektivi-

seringstiltag. Der beregnes nettoeffektiviseringspotentialer ved at gennemføre tilta-

gene med henblik på at nå de politiske målsætninger. Hvert tiltag skal understøttes

af en implementeringsplan, som udborer businesscasen i potentialet og den kon-

krete tilvejebringelse af potentialet samt beskriver, hvordan evt. risici ifm. tiltaget

håndteres.

Implementering af analysens konklusioner skal ske under hensyntagen til løsningen

af Familieretshusets opgaver, herunder kvaliteten af sagsbehandlingen, samt de nu-

værende geografiske lokaliteter.

Indbudgettering af bevillingsniveau på finansloven

Fase 1 af budgetanalysen afsluttes senest medio maj 2020. På baggrund af fase 1

foretages et skøn for det samlede bevillingsniveau for Familieretshuset, og der

indarbejdes en foreløbig reserve på § 35 ifm. FFL21, med henblik på at reserven

kan indgå i udgiftsskønnet for FFL21. Fase 2 af budgetanalysen afsluttes forud for

igangsættelsen af ÆF21 (forventet oktober 2020). På baggrund af resultaterne fra

fase 1 og fase 2 fastlægges bevillingsniveauet for Familieretshuset på FL21. Ud-

møntningen af FFL-reserven fra § 35 til Familieretshuset sker ifm. ÆF21. Eventu-

elle politiske ønsker til ændring af den oprindelige reform, som måtte være fastlagt

som opfølgning på det parallelle faglige spor, indarbejdes i et samlet bevillingsni-

veau ifm. ÆF21.

4. Organisering

Budgetanalysen forankres i Familieretshuset og Social- og Indenrigsministeriet, der

tilsammen er ansvarlig for tilrettelæggelsen og gennemførelsen af budgetanalysen.

Budgetanalysen organiseres med hhv. en styregruppe, en arbejdsgruppe og en føl-

gegruppe:



Styregruppen har Anette Hummelshøj, direktør for Familieretshuset, og

Mette Dige Rønholt, afdelingschef i Social- og Indenrigsministeriet, som

formænd samt deltagelse fra Familieretshuset, Social- og Indenrigsministe-

riet, Finansministeriet samt Justitsministeriet. Repræsentanter fra arbejds-

gruppen afrapporterer løbende til styregruppen.



Følgegruppen har deltagelse fra Familieretshuset, Social- og Indenrigsmini-

steriet, Finansministeriet, Justitsministeriet, Domstolsstyrelsen og KL.



Arbejdsgruppen ledes af Familieretshuset og har deltagelse fra Social- og

Indenrigsministeriet og Moderniseringsstyrelsen.

Styregruppen er ejer af den samlede budgetanalyse. Den fastlægger hoved- og del-

mål for analysen, fastsætter rammer og tidsplan, træffer afgørende beslutninger og

konkluderer endeligt på budgetanalysen.

Side 4 af 4

Da det er nødvendigt at se på tværs af det samlede familieretlige system, etableres

en følgegruppe, der vil blive inddraget løbende efter behov med henblik på at bi-

drage med input og drøfte analyseresultater og -konklusioner.

Social- og Indenrigsministeriet vil varetage sekretariatsfunktionen for budgetanaly-

sen, herunder den løbende betjening af hhv. styregruppe, følgegruppe og arbejds-

gruppe.