Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 8739
Doknr.
304760
Dato
23-09-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 11. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 724 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares
foreløbigt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra (MFU) Ruben Kidde (RV).
Spørgsmål nr. 724:
”Vil
ministeren oplyse, om det er i strid med kommunalfuldmagten, hvis en kommune
af egen drift vælger at undersøge sager, hvor der tidligere er truffet afgørelse, såfremt
der er en begrundet formodning om systematiske problemer med lovmedholdelighe-
den i disse afgørelser? Der henvises til artiklen ”Frederiksberg-skandalen:
»Der tegner
sig et billede af en skandale i uhørt omfang i dansk kommunalpolitisk historie«”, Ber-
lingske Tidende, mandag den 6. juli 2020?”
Svar:
Den i spørgsmålet nævnte artikel handler blandt andet om, hvorvidt en kommune har
ret til at gennemgå sager tilbage i tid af egen drift med henblik på at afdække eventuelt
erstatningsansvar som følge af fejl.
Jeg kan i den anledning oplyse, at Social- og Indenrigsministeriet ikke tidligere haft
lejlighed til at tage stilling til det generelle spørgsmål, om en kommune har ret til af
egen drift at undersøge sager tilbage i tid med henblik på at vurdere kommunens even-
tuelle erstatningsansvar for fejl.
Der er tale om et generelt og principielt juridisk spørgsmål, som Social- og Indenrigs-
ministeriet ikke uden nærmere undersøgelse, herunder af det omfattende notat, som
KL har udarbejdet til kommunen om spørgsmålet, kan svare på.
Det er derfor desværre ikke muligt at besvare spørgsmålet inden for den ønskede frist.
Der vil blive oversendt et endeligt svar hurtigst muligt.
Med venlig hilsen
Astrid Krag