Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 8734
Doknr.
304895
Dato
12-10-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 11. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 722 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares
endeligt. Spørgsmålene er stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V).
Spørgsmål nr. 722:
”Vil ministeren oplyse, hvordan der i tilfælde af dødsfald
blandt beboere på kommuna-
le bo- og aflastningstilbud sikres en tilstrækkelig rådgivning af pårørende om tilbud
om krise- og psykologhjælp, herunder om der findes en vejledning for, hvordan og
hvornår denne rådgivning skal igangsættes, følges op mv.?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at der ikke i eller med hjemmel i den lovgivning, der hører under Soci-
al- og Indenrigsministeriets ressort, er fastsat særlige regler om krise- og psykolog-
hjælp for pårørende til personer, der benytter de tilbud, som det offentlige yder, her-
under botilbud omfattet af serviceloven.
Om rådgivning på det social område generelt kan jeg oplyse, at kommunerne har den
generelle rådgivnings- og vejledningsforpligtigelse over for borgerene, jf. servicelovens
§§ 10 og 11. Det indebærer, at kommunerne skal stille gratis rådgivning til rådighed for
alle borgere, der har behov herfor. Rådgivningen er ikke snævert begrænset til rådgiv-
ning inden for det sociale område, men skal være et bredt tilbud, der kan bidrage til at
forebygge, at der opstår sociale problemer, og som kan styrke den enkeltes muligheder
for at overkomme opståede problemer. Rådgivningen skal således tilrettelægges så-
dan, at der kan rådgives om, hvilke støttemuligheder der er inden for andre sektorer.
Rådgivningsforpligtigelsen gælder både den almindelige rådgivning og den mere spe-
cialiserede rådgivning til personer, der har særlige behov på grund af nedsat fysisk
og/eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Rådgivningsforpligtel-
sen er ikke begrænset til borgeren med nedsat funktionsevne eller særlige sociale pro-
blemer, men omfatter også en forpligtelse til at rådgive den pågældendes pårørende,
f.eks. ægtefælle, forældre eller andre pårørende, der indgår i den pågældendes nære
sociale netværk.
Det er generelt af betydning, at den sociale indsats kommer så tidligt som muligt for
bedst muligt at bidrage til forebyggelse eller til at forhindre en forværring af den på-
gældendes situation.
Med venlig hilsen
Astrid Krag