Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 8697
Doknr.
317016
Dato
16-11-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 10. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 721 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares
endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Mette Thiesen (NB).
Spørgsmål nr. 721:
”Vil ministeren redegøre for, hvor mange af de ophævede akutte
tvangsanbringelser
efter klage fra forældrene i perioden 2016
–
2018, der senere er blevet effektueret som
almindelige tvangsanbringelser?”
Svar:
Til besvarelse af SOU alm. del spørgsmål 721 om redegørelse for, hvor mange af de
ophævede akutte tvangsanbringelser, der efter klage fra forældrene i perioden 2016
–
2018 senere blev effektueret som almindelig tvangsanbringelse, har Social- og Inden-
rigsministeriet indhentet bidrag fra Ankestyrelsen.
Ankestyrelsen oplyser følgende:
”Ankestyrelsen
er ikke bekendt med det efterfølgende forløb i alle de sager, hvor den
akutte afgørelse blev ophævet. Vi kan derfor ikke oplyse det præcise tal for, hvor man-
ge ophævede akutte anbringelser, der senere er effektueret som almindelige tvangsan-
bringelser.
Ankestyrelsen har i 101 af de 118 sager, om ophævede akutte anbringelser, behandlet
en klage over den endelige afgørelse om anbringelse. I alle 101 sager, som er behandlet
i Ankestyrelsen, er den endelige afgørelse om anbringelse blevet stadfæstet.
Det bemærkes, at barnet godt kan være blevet anbragt, selvom Ankestyrelsen ikke har
behandlet en klage over anbringelsen. Det kan skyldes, at den endelige afgørelse ikke
er påklaget, eller at barnet efterfølgende bliver frivilligt anbragt, uden at Ankestyrelsen
bliver orienteret herom.
Der henvises til tabellen i bilag 1 Ophævede akutte afgørelse om anbringelser uden
samtykke, hvor Ankestyrelsen efterfølgende har stadfæstet den endelige afgørelse om
anbringelse, jf. serviceloven § 58 i 2016-2018.”
Det kan af Ankestyrelsens bidrag konkluderes, at stort set alle akutafgørelser, der i
perioden 2016-2018 blev ophævet efter en klage, efterfølgende blev effektueret som
almindelige tvangsanbringelser.
Som det også fremgår af bilag 1 til den samtidige besvarelse af SOU alm. del spørgsmål
717, er årsagen til, at de akutte anbringelser efterfølgende bliver ophævet i langt de
fleste tilfælde altså alene, at det akutte element ikke var til stede, eller at der ikke er
forsøgt indhentet samtykke fra forældremyndighedsindehaverne.