SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 720: Spm. om at ministeren vil bede Københavns Kommune om en redegørelse for deres praksis i forhold til beregning og opkrævning af løn- og administrationsomkostninger til kommunen for de tilbud, som kommunen har indgået driftsoverenskomst med, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt

-- AKT 334414 -- BILAG 1 -- [ Bilag 2a. Redegørelse til Social- og indenrigsministeriet om Socialforvaltningens bereg… --

Redegørelse til Social- og indenrigsminister-

iet om Socialforvaltningens beregninger af ad-

ministrationsudgifter til selvejende tilbud

med driftsoverenskomst

Socialforvaltningen har d. 25. juni 2020 modtaget en anmodning

fra Social- og indenrigsministeriet om en redegørelse for

beregning af administrationsudgifter til selvejende tilbud med

driftsoverenskomst med kommunen. Forvaltningens redegørelse

skal både omfatte kommunens generelle principper for beregning

og et konkret medsendt eksempel af herberget Kollegiet Gl. Køge

landevejs budgetskema for 2020 til Socialtilsynet, hvor de

administrative udgifter fremgår som en samlet post.

Socialforvaltningens indledende bemærkninger

Når en selvejende institution indgår driftsoverenskomst med

Københavns Kommune, indgår institutionen aftale på nogle

vilkår, der i vidt omfang ligner dem, der er gældende for

kommunens egne institutioner. Kommunens driftsoverenskomster

med selvejende institutioner vil således bl.a. indeholde

bestemmelser om, at institutionen bliver en del af kommunens

centerstruktur,

kommunen

udmelder

budget,

som

institutionen skal anvende efter retningslinjer fastsat af

kommunen, og at institutionen skal følge kommunens generelle

regler for drift af institutionerne.

Men selvejende institutioner har også egen bestyrelse som de

refererer til. Derfor er de underlagt kommunens rammer og

regler, men udførelsen af de faglige metoder og indsatser styrer

de i langt højere grad selv. Det giver en stor diversitet og

interessant metodeudvikling på tværs af forvaltningens tilbud.

Ligeledes kan kommunen rumme flere forskellige målgrupper

indenfor samme tilbudstype. F.eks. er der både hjemløsetilbud

i kommunen til unge hjemløse og til de hjemløse, som kun har

brug for ophold i kortere perioder for at komme videre i egen

bolig.

Den selvejende institution opnår som led i indgåelse af

driftsoverenskomsten en økonomisk sikkerhed for, at Københavns

Kommune understøtter driften, og institutionen friholdes

således for den økonomiske risiko for manglende efterspørgsel,

der

påhviler

leverandører

tilsvarende

tilbud

uden

driftsoverenskomst. Til gengæld herfor vil den selvejende

institution blive pålagt visse indskrænkninger i sin økonomiske

autonomi, da en del af opgaverne i en sikker drift påhviler

15. august 2020

Sagsnummer

2020-0189308

Dokumentnummer

2020-0189308-1

Regnskab og Kontrakt

Bernstorffsgade 17

1577 København V

EAN-nummer

5798009683380

www.kk.dk

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 720: Spm. om at ministeren vil bede Københavns Kommune om en redegørelse for deres praksis i forhold til beregning og opkrævning af løn- og administrationsomkostninger til kommunen for de tilbud, som kommunen har indgået driftsoverenskomst med, til social- og indenrigsministeren

Socialborgmesteren

2/8

forvaltningen og ikke tilbuddet. Herudover kan der være

indsatser, som Socialudvalget beslutter skal være gældende for

alle tilbud på samme område, f.eks. alle herberger, og udføres

af kommunens centerstab, der omfatter alle tilbud, og ikke det

enkelte tilbud.

Københavns Kommune afholder derfor i tilknytning til det

enkelte

tilbud

række

udgifter

centralt

til

bl.a.

administrative

funktioner,

boligrådgivere

sundhedspersonale,

der

servicerer

alle

herberger

forvaltningen. Disse udgifter påvirker ikke den selvejende

institutions driftsbudget, men indgår i den omkostningsbaserede

takst, som kommunen skal benytte til afregning af andre

kommuners borgere, og som forvaltningen skal hjemtage

statsrefusion for. (jf. BEK 1467 af 16.12. 2019)

I det fremsendte budgetskema for Kollegiet Gl. Køge landevej,

fremstår der en samlet administrativ udgift på 4.263.377 kr.

Dette beløb dækker over mange indsatser, som både udføres på

tilbuddet og i forvaltningen. De poster som ikke er klassisk

administration dækker over følgende tre budgetposter:

1,7 mio. kr. dækker over boligrådgivere, som hjælper og

vejleder borgerne til at flytte i egen bolig så hurtigt

som muligt. Den udgående boligindsats er prioriteret

højt, da problemerne for mange beboere på herberger

primært handler om at finde en fast bolig (Housing First-

tankegangen).

Ligeledes er der afsat 733.892 kr. til et sundhedsteam,

som også udfører en udgående indsats på alle herberger

i forvaltningen til sygepleje, sygehjælp og støtte i det

øvrige sundhedsvæsen.

Endelig er der i forvaltningen afsat 57.641 kr. til

kurser til de ansatte på alle herberger.

De resterende 1,77 mio. kr. er fordelt på mere klassiske

administrative poster, både på tilbuddet, i tilbuddets center

og i centralforvaltningen som kan ses i tabel 1 her:

TABEL 1. Administrative udgifter Kollegiet Gl. Køge landevej

Administrationspost i budgetskema (100 %)

4.263.377 kr.

Heraf til boligrådgivere (40 %)

1.703.775 kr.

Heraf til Sundhedsteam (17 %)

733.892 kr.

Heraf til fakultet / kurser (1,4 %)

57.641 kr.

Heraf rest til klassisk administration på

461.910 kr.

tilbuddet inkl. tilsyn fra Socialtilsynet

(10,8 %)

Heraf

klassisk

administration

703.099 kr.

tilbudscentret (forvaltningen) (14 %)

Heraf administration i centrale kontorer

603.060 kr.

(beregnet administrativt overhead) (16,5 %

af de 4,2 mio. kr.)

De enkelte budgetposter er gennemgået i bilag 1, hvor der

redegøres for, at:

Socialborgmesteren

3/8

ud af det samlede beløb på kr. 4.263.377, der anføres

som administrationsudgifter, afholder Kollegiet af sit

driftstilskud 389.636 kr. til revision, kontorhold mv.,

jf. pkt. 1B, og 72.274 kr. til Socialtilsyn, jf. pkt. 3.

det resterende beløb, 3.801.467 kr. afholdes direkte af

Socialforvaltningen og påvirker derfor ikke tilbuddets

driftstilskud, men indgår alene i forvaltningens

omkostningsbaserede takstberegning Der er ikke tale om

omkostninger som ville kunne konverteres til et forhøjet

driftstilskud.

Det er centralt i sagen, at taksten (prisen pr. plads) beregnes

på baggrund af kommunens samlede omkostninger, og at det

betyder, at taksten indeholder nogle kommunale omkostninger,

som de enkelte tilbud ikke er belastet af

–

og som derfor heller

ikke indgår i driftstilskuddet til Gl. Køge Landevej.

Besvarelse af de fremsendte spørgsmål

I spørgsmål nr. 1 og 2 fra Ministeriet anføres Kollegiet

Gl.

Kongevej.

Det antages i besvarelsen, at der menes kollegiet

Gl.

Køge Landevej.

Er det korrekt, at Københavns Kommune har driftsoverenskomst

med Kollegiet Gl. Kongevej? I bekræftende fald bedes

driftsoverenskomsten vedlægges redegørelsen.

Ja, Københavns Kommune har en driftsoverenskomst med Kollegiet

Gl. Køge Landevej. Overenskomsten omfatter et botilbud efter

Servicelovens § 107, midlertidige botilbud, og et herberg efter

Servicelovens

110.

Driftsoverenskomsten

vedlagt

redegørelsen i bilag 2.

Hvem fastlægger budgettet for de tilbud, som Københavns Kommune

har driftsoverenskomst med - kommunen eller tilbuddet selv?

Spørgsmålet bedes besvaret både generelt og ift. det konkret

omtalte tilbud.

Det er Københavns Kommune, som fastlægger budgettet for de

tilbud, som kommunen har driftsoverenskomst med. I praksis sker

det ved at Socialudvalget har godkendt samarbejdet og den

faglige og økonomiske ramme for tilbuddets indsats, hvorefter

forvaltningen indgår den konkrete driftsoverenskomst med det

pågældende tilbud.

De kommunale tilbud og de selvejende institutioner

driftsoverenskomst behandles budgetmæssigt ens.

med

Hvor stor en del af de administrationsudgifter, der fremgår af

budgetskemaet for Kollegiet Gl. Kongevej, afholdes af den

kommunale forvaltning? Betaler tilbuddet til kommunen eller

trækkes beløbet på forhånd af et evt. driftstilskud? Er dette

generel praksis?

Alle udgifter, der indgår i budgettet, afholdes af Københavns

Kommune, enten som en omkostning, der afholdes ved siden af

Socialborgmesteren

4/8

driftstilskuddet, eller som en del af driftstilskuddet, der

tilføres den selvejende institution.

De administrationsudgifter, der fremgår af budgetskemaet,

finansieres fuldt ud af Københavns kommune. Kollegiet afholder

389.636 kr. vedrørende kontorhold, inventar, revision mv. samt

72.274 kr. vedrørende Socialtilsynets tilsyn ud af tilbuddets

anførte administrationsudgifter. Begge udgifter er finansieret

af kommunens driftstilskud.

Øvrige

såkaldte

administrationsomkostninger

afholdes

Københavns Kommune og indgår ikke i driftstilskuddet. Opgaverne

bliver derfor også løst af forvaltningen, hvilket betyder, at

der udføres en indsats i samarbejde med tilbuddene. Dette kan

både

være

faglige

indsatser

mere

klassiske

administrationsopgaver,

som

IT-drift,

økonomi-

regnskabsopgaver.

Dette er generel praksis for selvejende

driftsoverenskomst med kommunen.

institutioner

med

Hvordan

beregner

kommunen

direkte

indirekte

administrationsomkostninger? Bedes besvaret både generelt og

ift. det konkrete tilbud.

Kommunen beregner direkte og indirekte omkostninger i

overensstemmelse med bekendtgørelse nr. 1017 af 19. august

2017. Dette gælder også for alle § 110-tilbud i kommunen

–

uanset om de er kommunale tilbud eller drives af selvejende

institutioner med driftsoverenskomst.

Hvis en udgift vedrører alle forvaltningens herberger, bliver

denne udgift fordelt på tilbuddene efter en hensigtsmæssig

fordelingsnøgle f.eks. efter antal pladser eller budgetandele.

Fordelingen bliver godkendt i forvaltningen og efterfølgende af

revisor i forbindelse med påtegning af de omkostningsbaserede

takster for herberger og krisecentre. I nogle tilfælde

konsulterer forvaltningen tilbuddene i forhold til, hvordan

fordelingsnøglen skal beregnes. F.eks. hvis det er en

borgerrettet indsats er fordelingsnøglen baseret på antallet af

pladser. Hvis det er administration, vil fordelingsnøglen

basere sig på budgetandele.

De direkte omkostninger

dækker over opgaver og funktioner, som

kan henføres til herberger generelt eller til det enkelte

tilbud. De direkte omkostninger for Kollegiet Gl. Køge Landevej

indgår i driftstilskuddet, hvis opgaven bliver udført af

tilbuddet. Hvis opgaven bliver udført på centerniveau, er den

direkte omkostning ikke en del af driftstilskuddet, men en del

af budgettet til centerfællesskabet, som understøtter alle

herberger i forvaltningen.

Herudover

beregner

kommunen

indirekte

administrationsomkostninger

efter den fastsatte norm på 6 % i

regi af KKR (Kommunekontaktrådet) samarbejdet i Region

Hovedstaden, se bilag 3

–

styringsaftale og takstmodel til

rammeaftalen i KKR Hovedstaden. Disse omkostninger dækker over

Socialborgmesteren

5/8

opgaver og funktioner, som ligger i den øvrige forvaltning, men

som ikke er en del af driftstilskuddet til tilbuddet, fordi det

enkelte tilbud ikke selv udfører opgaverne. F.eks. kan dette

være afregning af mellemkommunale forhold, udvikling af IT og

styring af økonomi og regnskabsregler.

De konkrete administrationsomkostninger, som er anført i

budgetskemaet for kollegiet Gl. Køge Landevej, er alle en del

af de direkte omkostninger. Ud over de klassiske administrative

opgaver er der også opgaver vedrørende boligrådgivere og

sundhedsteam til borgerne på tilbuddet. Boligrådgiverne

medvirker til at understøtte borgerne i udflytning til egen

bolig, mens sundhedsteamet sikrer lægelig og sygeplejefaglig

behandling til hjemløse borgere. Der er tale om omkostninger og

indsatser, som afholdes og udføres af centret. Da der er tale

om omkostninger forbundet med Socialforvaltningens generelle

indsats ift. borgere på herberger, og opgaverne løses af en

bydækkende enhed, indgår herbergets andel af de samlede

omkostninger til indsatserne ikke i driftstilskuddet, men

indgår i den samlede takst for tilbuddet.

Er der andre omkostningselementer i det enkelte tilbuds budget,

der betales til kommunen? Bedes besvaret både generelt og ift.

det konkrete tilbud.

Nej, der er ikke omkostninger, som det enkelte tilbud skal

betale til kommunen, hverken generelt eller konkret. Kommunen

finansierer både driftstilskuddet og de udgifter, der måtte

være på centerniveau.

Hvad ligger der i de administrative opgaver, der varetages af

kommunen for det enkelte tilbud med driftsoverenskomst? Og har

tilbuddet mulighed for at vælge selv at varetage opgaverne?

Bedes besvaret både generelt og ift. det konkrete tilbud.

Generelt for alle tilbud gælder det at kommunen

har en række

administrative opgaver, som nødvendigvis skal løses af

forvaltningen. For herbergsområdet gælder det udgifter der kan

henføres til alle 8 herberger i Socialforvaltningen, og hvor

hjemlen til udgiften findes i Servicelovens § 110 f.eks.

opfølgning på det enkelte tilbuds budget og prognose. I det

konkrete eksempel dækker det de 3,198 mio. kr. som er de direkte

omkostninger ved at drive et herberg i Socialforvaltningen jf.

tabel 2 nedenfor.

Øvrige støttefunktioner i forvaltningen, som er hjemlet i

øvrige paragraffer og som ikke kan henføres til § 110 området,

men som forvaltningen skal varetage under alle omstændigheder

må kun koste 6 % af de direkte omkostninger jf. styringsaftalen

for KKR Hovedstaden

I det følgende er de direkte administrative opgaver beskrevet.

En selvejende institution med driftsoverenskomst med en kommune

skal administrere i overensstemmelse med lovgivningen, herunder

for det sociale område og budget- og regnskabsområdet, samt

Socialborgmesteren

6/8

efterleve

beslutninger,

bevillingsområdet.

som

kommunen

træffer

for

Herved svarer kommunens administrative opgaver i forhold til de

selvejende institutioner med driftsoverenskomst i høj grad til

de administrative opgaver for kommunens egne institutioner: der

skal udarbejdes og udmeldes budgetter, der skal følges op på

forbrug

indtægter

årets

løb

(budgetopfølgning/regnskabsprognoser), og der skal eventuelt

behandles informationer til brug for besvarelse af politiske

spørgsmål.

Nogle selvejende institutioner vælger selv at varetage

udbetaling af løn og anvender eget økonomisystem i stedet for

at lade kommunen varetage opgaverne. Det giver en øget udgift

til administration for tilbuddet, hvis tilbuddet selv varetager

opgaven, da opgaven varetages vederlagsfrit hvis man er en del

af kommunens IT-systemer og processer for budgetopfølgning og

aflæggelse af regnskab.

Uanset om den enkelte selvejende institution er selvstændigt

regnskabsførende eller ej skal der, ved regnskabsårets udgang,

ske indarbejdelse af udgifter og indtægter i overensstemmelse

med det kommunale budget- og regnskabssystem.

Hertil kommer, at kommunen skal udarbejde og følge op på

driftsoverenskomsterne med de selvejende institutioner.

Opgaverne varetages dels af kommunalt ansatte i centrale

støttefunktioner og dels ansatte i den bydækkende enhed, som

har opgaver der kan henføres til den selvejende institution,

f.eks. i forbindelse med den løbende opfølgning på tilbuddenes

prognose og til regnskabsafslutningen. Der er tale om kommunale

opgaver, som ikke kan overtages af den selvejende institution.

Der er således ikke tale om opgaver, som kun er knyttet til den

enkelte institutions drift, men tværgående administrative

opgaver, som forvaltningen løser samlet, enten for alle

herberger (direkte administrative omkostninger), eller for alle

Socialforvaltningens

botilbud

(indirekte

administrative

omkostninger). Specifikt for den selvejende institution med

driftsoverenskomst Kollegiet Gl. Køge Landevej ligger der de

samme administrative opgaver, som for øvrige tilbud på

herbergsområdet, uanset om de er kommunale eller selvejende med

driftsoverenskomst.

I budgetskemaet, som er fremsendt med brevet fra ministeriet,

er anført administrationsomkostninger på i alt 4.263.377 kr.

TABEL 2. Administrative

budgetskema

Udgiftstype

1. Administrationsomkostninger (direkte

omkostninger)

- Heraf afholdes af forvaltningen

- Heraf afholdes af tilbuddet

3.198.407 kr.

389.636 kr.

udgiftstyper

Gl.

Køge

landevej

Beløb i kr.

3.588.043

Socialborgmesteren

7/8

2. Adm. bidrag/andel af central adm. &

ledelse (indirekte omkostning)

3. Tilsynstakst (direkte omkostning)

Administrationsomkostninger i alt

603.060

72.274

4.263.377

administrative

omkostninger,

som

afholdes

forvaltningen, indgår udgiftsposter til boligrådgivning,

sundhedsteam og kurser for personalet på Kollegiet Gl. Køge

landevej og som alle er indsatser der er knyttet til

herbergsområdet, men som er forankret i centret.

Den centrale placering af opgaveudførslen sikrer kontinuitet

ift. den enkelte borger, forsyningssikkerhed ift. ferie og

andet fravær og videndeling på tværs. Socialforvaltningen har

besluttet at centralisere udførelsen, og det enkelte tilbud kan

således ikke vælge at udføre opgaverne selv.

Se gennemgangen af de øvrige budgetposter i bilag 1.

Udgifterne påvirker derfor ikke tilbuddets driftstilskud, men

indgår alene i forvaltningens takstberegning, som skal dække

alle udgifter der kan henføres til § 110 i Serviceloven og

dermed som en udgift for det enkelte tilbud. Det er derfor ikke

opgaver som det enkelte tilbud kan varetage selv.

Kommunens vurdering af sagen

Det er Socialforvaltningens opfattelse, at kommunen forvalter

korrekt og forvalter lovgivningen lige, uanset om det drejer

sig om et selvejende eller et kommunalt tilbud. Derfor vil alle

herberger have de samme fællesudgifter, som Gl. Køge Landevej

kan se i sin omkostningsbaserede takst.

Hver gang Socialudvalget vedtager en besparelse eller en ny

indsats, tager Socialudvalget stilling til, hvilket område der

skal belastes. Og ved hver beslutning søger Socialforvaltningen

at lægge op til den fagligt og økonomisk mest hensigtsmæssige

placering af en indsats. Det kan nogle gange betyde, at alle

tilbud bliver belastet af besparelser, andre gange belaster en

besparelse kun udvalgte områder eller konkrete tilbud. Det

betyder, at finansieringen af de forskellige indsatser ikke

altid tilfalder tilbuddets budget, men også kan tilfalde et

centers budget, hvis det for forvaltningen f.eks. giver bedre

mening at have en fælles udgående indsats til forvaltningens

mange tilbud. F.eks. dækker budgettet til boligrådgivere alle

otte herberger i kommunen, hvor boligrådgiverne opsøger

københavnerborgere på alle herberger med råd og vejledning til

at flytte i egen bolig. Indsatsen er derfor uafhængig af, om

borger bor på et kommunalt tilbud eller et selvejende tilbud,

og er derfor forankret i centret.

Kommunens forståelse af hjemmelsgrundlaget

Beslutningen om at yde tilskud samt administrationen af tilskud

sker med hjemmel i en vedtagelse i Borgerrepræsentationen i

Socialborgmesteren

8/8

Københavns Kommune. Grundlaget for at yde et tilskud hviler

således på en beslutning i Borgerrepræsentationen om formål,

den økonomiske ramme, angivelse af modtagerkreds, og hvordan

tilskuddet opgøres.

Hjemmelsgrundlaget for beregning af de omkostningsbaserede

takster findes i bekendtgørelse nr. 1017 af 19. august 2017.

Hertil kommer styringsaftalen, inklusive takstmodel, som er en

del af rammeaftalen indgået i KKR Hovedstaden.

Alle beregninger af de omkostningsbaserede takster for herberg

og krisecentre efter Servicelovens §§ 109-110, skal desuden

revisionspåtegnes hvert år, da der også hjemtages statsrefusion

for kommunens udgifter til herberger og krisecentre.

Som følge af retssikkerhedslovens § 43 forvalter kommunen i

videst muligt omfang de selvejende tilbud på lige fod med

kommunale tilbud, hvis der er samme formål og lovhjemmel i

Serviceloven.

Ligeledes gælder det, at de selvejende tilbud også er underlagt

det samlede regelsæt for budget- og regnskabssystem for

kommuner:

https://budregn.sim.dk/media/37423/23.pdf

Kommunens eventuelle tiltag på baggrund af den konkrete sag

Københavns kommune afholder gerne et møde med Selveje Danmark

selvejende

institutioner

som

Selveje

Danmark

repræsenterer, med henblik på at opnå en fælles forståelse for

Københavns Kommunes administration af det samlede regelsæt.

Kommunens generelle overvejelser på baggrund af den konkrete

sag

stillede

spørgsmål

viser,

forskellen

mellem

omkostningsbestemte

takster

driftstilskud

kan

skabe

misforståelser om de økonomiske relationer mellem en kommune og

selvejende institutioner med driftsoverenskomst med den

pågældende kommune.

Da der sandsynligvis er tale om tilsvarende spørgsmål for andre

kommuner, kan det overvejes

–

evt. via KL - at udarbejde en

generel orientering vedrørende de økonomiske forhold mellem

kommunerne

selvejende

institutioner

med

driftsoverenskomster.

-- AKT 334414 -- BILAG 2 -- [ Bilag 2b. BILAG 1 - Forklaring af budgetposter til administration for Gl. Køge landevej … --

BILAG 1

–

Forklaring af budgetposter til ad-

ministration for Kollegiet Gl. Køge landevej

2020

Til ministeriets henvendelse er vedlagt budgetskemaet for

2020 for herberget Kollegiet Gl. Køge landevej, som skal

udfyldes og indsendes til Socialtilsynet til godkendelse

inden budgetårets start. Her er anført

administrationsomkostninger på i alt 4.263.377 kr. (jf.

fanearket ”Budget offentligt tilbud”, række 50 kolonne F)

opgjort som følger:

Tabel 1. Administrationsudgifter i budgetskemaet til

Socialtilsynet

15. august 2020

Sagsnummer

2020-0189308

Dokumentnummer

2020-0189308-1

Udgiftstype

1. Administrationsomkostninger

(direkte omkostninger)

2. Adm. bidrag/andel af central

adm. & ledelse (indirekte adm.)

3. Tilsynstakst (direkte

omkostning)

Administrationsomkostninger i alt

Beløb i kr.

3.588.043

603.060

72.274

4.263.377

Specifikation af posten administrationsomkostninger:

Ad 1) Beløbet 3.588.043 kr. er specificeret i fanearket

”Koncernnote” som sum af 3.198.407 kr. og 389.636 kr., jf.

række 14 og 15.

A. Beløbet 3.198.407 kr. er specificeret i fanearket

”Budgettakst 2020 § 109-110” som sum af række 16 –

31 i

kolonne B. Fanearket er udtryk for forvaltningens interne

takstberegning for Kollegiet Gl. Køge Landevej.

Tabel 2. Budgetposter i forvaltningen til Gl. Køge

landevej hjemlet i § 110

Regnskab og Kontrakt

Regnskab og Kontrakt -

Regnskab

Bernstorffsgade 17

1577 København V

EAN-nummer

5798009683380

www.kk.dk

Budget til finansiering af

Adm. fællesskab (Økonomi-og HR-

personale)

Centerstab (løn)

Centerstab (drift)

Centerstab - Opholdsbetaling 4.000 kr.-

reglen for § 110

Boligrådgivere (løn)

Boligrådgivere (drift)

Sundhedsteam §110 (løn)

Beløb i kr.

52.718

80.354

341.275

1.411.537

292.238

600.523

Socialborgmesteren

2/3

Sundhedsteam §110 (drift)

Fakultetsbidrag

AES-pulje

Barselfond - 0,9% af lønbudget

I alt

133.370

57.641

84.210

64.187

3.198.407

Beløbene i tabel 2 indgår i de direkte omkostninger. Der

er tale om budget til drift og personale, som leverer

ydelser, der kan knyttes direkte til det pågældende

tilbud.

Udgiften til egentligt administrativt arbejde udgør

213.426 kr. eller ca. 6,7% af det samlede beløb.

Budgetposten ”Centerstabs pulje –

Opholdsbetaling 4.000

kr. reglen for §

110” er budget til finansiering af

reduktion af beboernes opholdsbetaling således, at

beboernes rådighedsbeløb kan holdes på mindst 4.000 kr.

Budgetposterne ”Boligrådgivere (løn)/(drift)” og

”Sundhedsteam §110 (løn)/(drift)” dækker over

borgerrettede indsatser.

Budgetposten ”Fakultetsbidrag” er budget til kurser og

efteruddannelse for personalet på kollegiet.

Og endelig indgår kommunens udgifter til forsikring (AES)

og barselsfond.

Samtlige de specificerede omkostninger afholdes fuldt ud

af kommunen, og budgetposterne indgår derfor ikke i det

driftstilskud, som tilbuddet modtager.

B. Beløbet 389.636 kr. fremgår af koncernnoten, jf. række

14 kolonne C. Beløbet er udtryk for kollegiets egne

administrationsudgifter.

Kollegiet Gl. Køge Landevej har oplyst, at budgettet er

til betaling for revision, kontorhold,

arbejdsskadeforsikring og inventar. Kollegiet har selv

ansat en bogholder. Kollegiet er medlem af Selveje Danmark

under Dansk Erhverv, og Kollegiet modtager HR support

herfra. Administrationsomkostningerne indeholder ikke

udgifter til paraplyorganisationen WeShelter.

Ad 2) Beløbet 603.060 kr. er beregnet som 6 % af de

direkte omkostninger. Beløbet er benævnt indirekte

omkostninger i fanearket ”Budgettakst 2020 § 109-110”.

De indirekte omkostninger består af de udgifter og

indtægter, der er budgetteret i kommunens budget, og som

er nødvendige for driften af tilbuddet, men som ikke

direkte og entydigt kan fordeles på det enkelte tilbud og

derfor heller ikke kan indgå i et driftstilskud. De

Socialborgmesteren

3/3

indirekte omkostninger er beskrevet i bilag 1 for KKR

Hovedstaden, afsnit 3.1.2 på side 7.

Beløbet indgår ikke i driftstilskuddet til Kollegiet, da

kollegiet ikke afholder omkostningen.

Ad 3) Beløbet 72.274 kr. er tilsynstaksten, som betales

til Socialtilsynet. Udgiften afholdes af det

driftstilskud, som Kollegiet modtager fra forvaltningen.

Opsummering:

Ud af det samlede beløb på kr. 4.263.377, der anføres som

administrationsudgifter, afholder Kollegiet af sit

driftstilskud 389.636 kr. til revision, kontorhold mv.,

jf. pkt. 1B, og 72.274 kr. til Socialtilsyn, jf. pkt. 3.

Det resterende beløb, 3.801.467 kr. afholdes direkte af

Socialforvaltningen og påvirker derfor ikke tilbuddets

driftstilskud, men indgår alene i forvaltningens

takstberegning.

âëâäâë

KØBENHAVNS KOMMUNE

Socialforvaltningen

Overenskomst

mellem

Københavns Kommune

bestyrelsen for den selvejende institution

Kollegiet

0m driften af

botilbud for hjemløse mænd

§1

Aftalens parter

Driftsoverenskomsten er indgået mellem Socialforvaltningen i

Københavns Kommune (herefter kaldet ”Kommunen” og bestyrelsen

for den selvejende institution Kollegiet (herefter kaldet

”institutionen”) beliggende Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby.

Institutionens hjemsted er Københavns Kommune.

§2

Formål 0g målgruppe

Institutionens formål er at være et midlertidigt tilbud om overnatning

samt at tilbyde aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp med

henblik på i videst muligt omfang at opnå forbedring af brugernes

livssituation.

Institutionens målgruppe er:

o Personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller

som ikke kan opholde sig i egen bolig, og som har behov for

botilbud og for tilbud om aktiverende støtte, omsorg og

efterfølgende hjælp.

c Personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk

funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for

ophold i en midlertidig boform.

17-09-2009

Sagsnr.

2009-113053

Dokumentnr.

2009-548511

DU Udsatte grupper,

misbrug og bolig

Bernstorffsgode 17, 2.

sol

1592 København V

Telefon

331 73325

E-moil

[email protected]

WVWNkKdk

-- AKT 334414 -- BILAG 3 -- [ Bilag 2c. BILAG 2. Driftsoverenskomst med Kollegiet Gl. Køge landevej ] --

§3

.Hjemmelfar institutionens tilbud

Institutionens tilbud er etableret i henhold til §§ 107 0g 110, i 10V om

social service.

§4

Antal pladser

Antallet af pladser fastsættes i forbindelse med udmeldingen af

institutionens budget.

Ændring af pladsantal og type forudsætter forhandling mellem

bestyrelsen og Kommunen.

§5

Optagelse af borgere

Optagelse i institutionen kan ske efter henvisning fra offentlige

myndigheder eller ved borgerens egen henvendelse til institutionen.

Optagelse i tilbud efter §§ 107 i lov om social service foretages efter

aftale med Kommunen.

Ved optagelse i tilbud efter § 110 i lov om social service træffer

forstanderen afgørelse om optagelse kan finde sted.

§6

Registrering 0g statistik

Institutionen registrerer brugere ved ind- og udskrivning efter den til

en hver tid gældende ordning, som Kommunen anviser.

Institutionen skal registrere, journalisere, planlægge og indberette om

brugernes forhold efter gældende retningslinier i lovgivningen og

Kommunens bestemmelser.

Institutionen skal indberette Lønstatistik i henhold til gældende

overenskomster og aftaler, herunder bidrage med personaledata til

brug for forhandlinger, overenskomstberegninger m.v.

Institutionen er herudover forpligtet til at føre registrering og statistik

efter Kommunens nærmere bestemmelse, og i overensstemmelse med

gældende lovgivning herom.

Side 2 af 2

§7

Brugernes egenbetaling

Brugernes egenbetaling fastsættes i forbindelse med Borgerrepræ-

sentationens Vedtagelse af Kommunens budget.

Institutionen forestår opkrævning af egenbetalingen i overensstem-

melse med servicelovens retningslinjer.

§8

Institutionens ledelse og drift

Institutionens bestyrelse har det overordnede ansvar for institutionens

ledelse og drift.

Forstanderen har ansvaret for institutionens daglige drift - herunder

ansvaret for den socialpaedagogiske- og personalemæssige ledelse.

Den overordnede ledelse og den daglige drift udøves i overensstem-

melse med institutionens vedtægter.

Institutionens forstander indgår i Centerledelsen i det center, som

institutionen er en del af i forhold til den Centerstruktur, der er fastlagt

for institutionsområdet i Kommunen.

Centerledelsen indgår samarbejdsaftaler med Kommimen om

resultatkrav omfattende de institutioner, der er repræsenteret i

centerledelsen.

§9

Ansættelse og afskedigelse af personale

Bestyrelsen ansætter og afskediger personale inden for de rammer, der

er fastsat i institutionens budget.

Bestyrelsen kan bemyndige forstanderen til at ansætte og afskedige

personale, herunder frivillige medarbejdere, ligeledes inden for

budgettets rammer.

Ansættelse og afskedigelse af forstanderen kræver Kommunes

godkendelse.

Det påhviler bestyrelsen i stillingsopslag og ved ansættelse af

forstanderen at tage forbehold for Kommunens godkendelse.

Ved forstanderens fratræden eller orlov skal institutionen straks give

Kommunen skriftlig besked herom. Kommunen skal godkende en

eventuel konstitueret forstander.

Side 3 af 3

§ 10

Løn 0g personaleadministration

Løn- og andre ansættelsesvilkår for institutionens personale fastsættes

i henhold til de af Kommunernes Landsforening efter forhandling med

de for institutionens personale forhandlingsberettigede personale-

organisationer fastsatte bestemmelser.

Såfremt ingen organisation dokumenterer forhandlingsretten,

fastsaettes løn- og ansættelsesvilkår af Kommunen.

Beregning, udbetaling og anvisning af løn m.v. til institutionens

personale varetages af institutionen.

§11

Budget 0g regnskab

Kommunen afholder institutionens driftsudgifter, udarbejder

institutionen budget, og udmelder institutionens budget efter

retningslinjer fastsat af Kommunen.

Institutionen anvender det udmeldte budget efter retningslinjer, som er

fastsat af Kommunen.

Kommunen anviser forud a conto rater af budgettet.

Kommunen fører kontrol med budgettets overholdelse i henhold til

Kommunes retningslinjer herfor. Institutionen skal derfor føre løbende

regnskab med udgifter og indtægter i henhold til retningslinjer fastsat

af Kommunen.

Projekter der forudsættes gennemført med ekstern finansiering kan

alene iværksættes efter aftale og godkendelse fra Kommunen.

Proj ektregnskabet holdes adskilt fra driftsoverenskomstregnskabet.

Afholdelse af udgifter udover budgettet forudsætter forudgående

godkendelse fra Kommunen.

Institutionen afleverer årsregnskab herfor til Kommunen i henhold til

Kommunens retningslinjer herfor, og foretager samtidig a conto

tilbagebetaling af eventuelt overskud. Regnskabet skal godkendes af

Kommune. Regnskabet revideres i henhold til Kommunens

retningslinjer herfor.

Der foretages hvert år endelig afregning mellem institution og

Kommunen, når Kommunen har godkendt årsregnskabet.

Side 4 af 4

§ 12

Ekstraardinære udgifter

Udgifter som Kommunen udreder til institutionens 0m- eller

tilbygning, til ekstraordinær vedligeholdelse eller til ekstraordinær

anskaffelse af inventar, betragtes som lån og kan sikres ved pant i

institutionens ejendom, såfremt institutionens bestyrelse er

bemyndiget til at optage lån i ej endommen.

Låneaftalen bør indeholde bestemmelser om lånets ned- eller

afskrivning, pantsætning samt om andre lånevilkår.

Udgifter, som kommunen efter særlig aftale måtte udrede til ordinær

vedligeholdelse eller ordinær anskaffelse af inventar, betragtes som

driftstilskud (udvidelse af driftsbudget).

§ 13

F armuererlige dispositioner

I overenskomstperioden må institutionen ikke uden Kommunens

forudgående samtykke afhænde, pantsætte, udlåne eller udleje

institutionens faste ejendom(me) og inventar eller benytte

ejendommen(e) og inventaret til andet formål end forudsat i

nærværende overenskomst.

Institutionen må ikke uden forudgående samtykke træffe beslutning

om optagelse af lån - ej heller ved mellemregning med andre

institutioner - eller ændringer i lånevilkår eller forpligte sig ved

kautioner eller anden økonomisk garanti eller foretage ændring af

vilkår for eventuelle eksisterende garantiforpligtelser eller lignende.

De driftsmidler, der stilles til rådighed af Kommunen, må kun

anvendes i overensstemmelse med institutionens formål.

Hvis institutionen modtager midler fra legater eller private fonde, der

ønskes anvendt inden for institutionens generelle virksomhed, er det

en forudsætning, at det sker inden for institutionens hovedformål.

Sådanne midler vil ikke medføre en reduktion af den kommunale

driftsstøtte, og disponeringen heraf bogføres derfor på institutionens

balancekonti efter Kommunens retningslinjer.

Nærværende driftsoverenskomst og institutionens vedtægter kan af

Kommunen kræves tinglyst servitutstiftende på institutionens faste

ejendom.

Renteindtægter af egenkapital skal fremgå af regnskab.

Side 5 af 5

§l4

Institutionen forpligter sig til at følge de generelle retningslinjer om

særlige emner, som Kommunen fastsætter for drift af institutionerne,

feks. retningslinjer for reklamer, sociale klausuler, miljø, mv.

Institutionen er ikke forpligtet til at indgå i Kommunens

indkøbsaftaler.

Institutionen forpligter sig til at overholde Kommunens IT w

sikkerhedsregulativ.

Institutionen skal forsikre sig ved tilsvarende forsikringsniveau som

de kommunale institutioner.

§ 15

Tilsyn

Kommunen fører tilsyn med indholdet i tilbuddet og den måde

opgaverne udføres på, jf retssikkerhedslovens § 16, og tilsyn i forhold

til den enkelte person, jf servicelovens § 148 og det generelle

driftsorienterede tilsyn med personale, bygninger og økonomi jf.

servicelovens § 148 a.

Som led i udførelsen af tilbuddet skal Kommunen have adgang til at

bese institutionen og til at tale med brugere og personale, samt have

adgang til de nødvendige oplysninger, der er nødvendige for at udføre

tilsynet.

§ 16

Farvaltningsloven og ojjfentlighedsloven gælder

Ved varetagelsen af de opgaver, der er omfattet af

driftsoverenskomsten, er institutionen omfattet af reglerne i

forvaltningsloven og offentlighedsloven, jf. retssikkerhedslovens § 43

stk. 2.

Ved opgavevaretagelsen betragtes institutionen i forhold til

forvaltningslovens og offentlighedslovens regler som hørende til

samme forvaltning som Socialforvaltningen i relation til videregivelse

og indhentelse af oplysninger vedrørende enkeltpersoner, jf.

retssikkerhedslovens § 43 stk. 3. At der i denne relation efter loven er

tale om samme forvaltning er relevant i forhold til forvaltningslovens

§ 27 om tavshedspligt, § 29 om forbud mod indhentelse af oplysninger

om ansøgere, § 31 om forpligtelsen til på begæring at videregive visse

oplysninger, 0g § 32 om forbud mod at skaffe sig oplysninger, der

ikke har betydning for opgavevaretagelsen.

Side 6 af 6

§ 17

Misligholdelse

I tilfælde af institutionens ophør, likvidation, betalingsstandsning,

åbning af forhandlinger om akkord eller lignende forringede

økonomiske forhold eller hvis Kommunen skønner, at der foreligger

væsentlige aendringer i institutionens ejerforhold, bestyrelse eller

daglige ledelse, herunder institutionens hel eller delvise fusion med

anden virksomhed, kan Kommunen opsige aftalen uden varsel.

Beløb, som institutionen har modtaget af Kommunen i henhold til

denne overenskomst kan af Kommunen kræves tilbagebetalt i tilfælde

af misligholdelse af bestemmelserne i overenskomsten, love,

bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger. Kommunen kan videre

rejse erstatningskrav og opsige denne aftale med øjeblikkelig

virkning.

Institutionen kan ikke optage eller ændre vilkår for eksisterende lån,

afhænde, pantsætte, udleje, udlåne eller foretage andre økonomiske

dispositioner af større betydningen uden samtykke fra Kommunen.

§ 18

Institutionens ophør

I tilfælde af at bestyrelsen træffer beslutning om institutionens

nedlæggelse skal formuen efter godkendelse af Kommunen, anvendes

til et socialt eller sundhedsmæssigt formål fortrinsvist i Københavns

Kommune.

§ 19

Opsigelse

Før driñsoverenskomsten eventuelt ønskes opsagt af en af parterne

skal der så vidt muligt optages en forhandling mellem parterne med

henblik på at drøfte muligheder for et eventuelt fortsat samarbejde.

Overenskomsten kan opsiges af begge parter med et varsel på 10

måneder til den l. i en måned.

Umiddelbart efter en opsigelse skal der optages forhandling mellem

parterne om den mest hensigtsmæssige, socialpaedagogiske og

økonomiske måde at afvikle samarbejdet på i opsigelsesperioden.

Side 7 af 7

§ 20

Overenskomstændringer

Driftsoverenskomsten kan ændres efter aftale mellem parterne uden at

opsigelse finder sted.

§ 21

Ikrafttrædelse

Denne overenskomst erstatter den hidtidige overenskomst.

Overenskomsten har virkning fra l. januar 2009.

§ 22

Institutionens vedtægt

Der er for institutionen oprettet vedtægt, der den 1 - marts 1989 er

godkendt af Kommunen.

Dato 26/10-09 Dato (ZHDK 2 D é 7

For bestyrelsen For Københavns Kommune

,Å .

Æter/ze

Side 8 af 8

-- AKT 334414 -- BILAG 4 -- [ Bilag 2d. BILAG 3 - Teknisk bilag til Styringsaftale 2019-2020 KKR Hovedstaden ] --

Bilag 1

–

Teknisk bilag til

Styringsaftale i

Rammeaftale 2019-2020

Kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden

Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale

2019-2020

KKR Hovedstaden

NDHOLDSFORTEGNELSE

1. Indledning .................................................................................................................................................... 4

2. Aftale om udvikling i udgifter per dag 2019-2020 ....................................................................................... 5

2.1. Styrings- og udviklingstiltag for 2019-2020 .......................................................................................... 5

3. Takstmodel .................................................................................................................................................. 6

3.1. Takstmodellens omkostningselementer .............................................................................................. 6

3.2 Aftale om prisstruktur ........................................................................................................................... 9

3.3 Flere takstniveauer (takstdifferentiering) ............................................................................................. 9

3.4 Tillægsydelser og Abonnementsordninger ............................................................................................ 9

3.5 Beregningsgrundlaget.......................................................................................................................... 10

3.7. Efterregulering .................................................................................................................................... 10

3.8 Ændringer i beregningsgrundlaget ...................................................................................................... 11

3.9 Særlige tilbud og ydelser ..................................................................................................................... 11

4. Principper for samarbejde ......................................................................................................................... 12

4.1 Frister for afregning for brug af tilbud................................................................................................. 12

4.2 Opsigelsesvarsler ................................................................................................................................. 12

4.3 Opkrævning af beboeres egenbetaling i tilbud efter SEL §§ 107 og 108............................................. 12

4.4 Opkrævning af egenbetaling i tilbud efter SEL §§ 109 og 110 ............................................................ 13

4.5 Opfølgningsmekanismer for borgeres placering i takstniveauer ........................................................ 13

4.6 Aftale om etablering og lukning af tilbud og pladser .......................................................................... 14

4.7 Principper for etablering af tilbud ....................................................................................................... 14

4.8 Principper for lukning og omlægning af tilbud .................................................................................... 14

4.9 Fælles aftale om visitation til kommunikationscentre ........................................................................ 15

4.10 Kommuners overtagelse af regionale tilbud ..................................................................................... 15

4.11 Køb og salg af pladser uden for hovedstadsregionen ....................................................................... 15

5. Procedurer og tiltag i forhold til de mest specialiserede tilbud ................................................................ 16

5.1 Nødbremse-modellen .......................................................................................................................... 16

6. Børnehuset og Socialtilsyn ........................................................................................................................ 17

7. Procedurer for fastsættelse og opkrævning af beboeres egenbetaling i tilbud efter Servicelovens §§ 107

og 108 ............................................................................................................................................................ 18

7.1 Handlekommunens opgaver ............................................................................................................... 18

7.2 Tilbud/Driftherrers opgaver ................................................................................................................ 19

7.3 Interne flytninger og klagesager .......................................................................................................... 20

7.4 Handle-/Betalingskommune ................................................................................................................ 20

7.5 Mailingliste til fremsendelse af oplysninger ........................................................................................ 21

8. Hovedstadens fælles visitationsaftale vedrørende kommunikationscentrene ......................................... 22

8.1 Visitationsaftale ................................................................................................................................... 22

Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale

2019-2020

KKR Hovedstaden

8.2 Arbejdsgange og hensigtserklæringer ..................................................................................................... 22

8.3 Arbejdsgange ....................................................................................................................................... 23

8.4 Hensigtserklæring om arbejdsgange vedrørende kommunikationscentre ......................................... 23

8.5 Samarbejde mellem kommunikationscentre og kommuner ................................................................... 24

8.6 Skabelon til samarbejdsaftaler ............................................................................................................ 24

8.7 Sammenhæng til Rammeaftalen ......................................................................................................... 25

8.8 Fordele ved at indgå samarbejdsaftaler .............................................................................................. 25

8.9 Opmærksomhedspunkter ................................................................................................................... 26

8.10 Eksempler på indhold af samarbejdsaftaler ...................................................................................... 26

9. Samarbejdsmodel vedrørende de mest specialiserede tilbud .................................................................. 27

9.1 Samarbejdsmodel om de mest specialiserede tilbud .......................................................................... 28

9.2 Værktøjskasse med særlige tiltag ........................................................................................................ 29

9.3 Task force ............................................................................................................................................ 30

9.4 Krav til de mest specialiserede tilbud .................................................................................................. 31

Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale

2019-2020

KKR Hovedstaden

1. I

NDLEDNING

Kommunerne har ansvaret for koordineringen af det specialiserede socialområde og

specialundervisningsområdet. Koordineringen af de to områder omfatter ansvaret for udarbejdelse af en

rammeaftale for det specialiserede socialområde og specialundervisningen. Rammeaftalen består af en

Udviklingsstrategi og en Styringsaftale.

Dette dokument omfatter aftaler, takstmodel samt procedurer på det takstbelagte område til

Styringsaftalen i Rammeaftale 2019-2020.

Formålet med Styringsaftalen er, at den skal være med til at lægge rammerne for kapacitets- og

prisudviklingen i de kommende to år for de omfattede tilbud i kommunerne i hovedstadsregionen og i

Region Hovedstaden.

Desuden har Styringsaftalen til formål at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige

konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge

pladser på sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne og af Region Hovedstaden.

Styringsaftalen skal indeholde følgende elementer:

�½

Aftaler om udviklingen i taksterne for tilbud omfattet af aftalen.

Aftaler om prisstrukturen for de omfattede tilbud.

Aftaler om oprettelse og lukning af tilbud og pladser.

Aftaler om principper for evt. indregning af driftsherrens udgifter ved oprettelse og lukning af

tilbud aftalt i rammeaftaleregi.

Aftaler om frister for afregning for brug af tilbud.

Tilkendegivelse fra kommunalbestyrelserne om overtagelse af regionale tilbud og fastlæggelse af, i

hvilket omfang overtagne tilbud skal stå til rådighed for de øvrige kommuner.

Angivelse af, hvilke konkrete tilbud der er omfattet af Styringsaftalen.

Styringsaftalen skal indgås hvert andet år og senest den 15. oktober samtidig med Udviklingsstrategien.

Herefter har den virkning fra 1. januar det følgende år. Styringsaftalen 2019-2020 er således gældende for

perioden 1. januar 2019 til 31. december 2020 og omfatter takster, der er gældende i denne periode.

Aftalen indgås mellem kommunalbestyrelserne i hovedstadsregionen og med Region Hovedstaden, for så

vidt angår de tilbud, regionen driver. Alle kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er

dermed aftalepart i Styringsaftalen uden hensyn til omfanget af deres køb og salg af tilbud. Loven kræver,

at aftalen bliver indgået i enighed.

Styringsaftalen er baseret på den fælles takstmodel, som er udviklet af kommunerne i

hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Styringsaftalen lægger sig dermed i forlængelse af tidligere

drøftelser og aftaler mellem kommunerne. Region Hovedstaden kan løse opgaver for en kommune inden

for rammeaftalens område mod fuld indtægtsdækning beregnet efter Styringsaftalens principper.

Takstberegningen for de

regionsdrevne tilbud

følger principperne i den fælleskommunale takstmodel. Dog

er de indirekte omkostninger beregnet konkret og holder sig inden for rammerne af den kommunalt

aftalte maksimale overheadprocent.

Styringsaftalen er et redskab til at understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og

samarbejdet mellem kommunerne og regionen. Der er tale om anbefalinger til kommunerne, som skal

understøtte den individuelle dialog mellem brugerkommuner og driftsherrer om både kvalitet og pris,

som er udgangspunktet for køb og salg af pladser.

Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale

2019-2020

KKR Hovedstaden

2. A

FTALE OM UDVIKLING I UDGIFTER PER DAG

2019-2020

Kommunerne i hovedstadsregionen har i perioden 2011-2018 indgået aftaler om prisudviklingen på de

takstbelagte tilbud inden for det specialiserede socialområde og specialundervisningen. Region

Hovedstaden har indgået aftalerne fra 2014.

Kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden har igen indgået en aftale om udviklingen i

udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning.

Aftalen lyder:

�½

At udgifter per dag i de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og

specialundervisningsområdet til og med 2020 maksimalt må stige med pris- og

lønfremskrivningen minus 0,5 procent årligt som gennemsnit i en 6-årig periode i forhold til pris-

og lønniveauet i 2014

Kommunerne i hovedstadsregionen vil fortsat arbejde hen imod, at det gennemsnitlige mål for

overheadprocenten fortsat frem mod 2020 vil være 6 procent.

I takstberegningen for 2018 har kommunerne i gennemsnit anvendt en overheadprocent på 6,2.

Der foretages årlige analyser af udviklingen i udgifter per dag i kommunerne og Region Hovedstaden, som

drøftes i KKR og kommunaldirektørkredsen (K29). Der foretages således dels en takstanalyse, dels en

analyse af tillægstakster.

Driftsherrernes efterlevelse af aftalen om udvikling i udgifter per dag i perioden 2014-2018 fremgår af

Analyse af prisudvikling i takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde og specialundervisning

2014-2018

, so ka fi des på de fællesko

u ale hje

eside

.ra

eaftale-h.dk.

2.1. S

TYRINGS

OG UDVIKLINGSTILTAG FOR

2019-2020

KKR Hovedstaden opfordrer hovedstadsregionens kommuner og Region Hovedstaden til fortsat at

fastholde et stort fokus på effektiv ressourceudnyttelse og innovativ udvikling af tilbud og indsatser på det

specialiserede socialområde og specialundervisningsområdet.

Herunder opfordres kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden til systematisk at arbejde

med følgende områder:

�½

At kommunerne på myndighedssiden har fokus på at gennemføre styringsmæssige tiltag, som

sikrer effektiv ressourceudnyttelse, herunder grundig udredning og match af tilbud, systematisk

opfølgning på sager i forhold til effekt og økonomi, aktiv anvendelse af kvalitetsstandarder m.v.

At kommunerne har fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne

på myndighedssiden.

At driftsherrerne har fokus på udvikling og omlægning af tilbud, der imødekommer den

fremtidige efterspørgsel efter fleksible tilbud og indsatser med fokus på borgerens udvikling.

At driftsherrerne arbejder målrettet med anvendelse af differentierede takster inden for de

eksisterende rammer i Styringsaftalen.

At driftsherrerne har fokus på anvendelse af velfærdsteknologi i indsatserne.

At driftsherrerne har fokus på at udvikle tilbuddene, så de kan dokumentere effekterne af

indsatserne.

At driftsherrerne har fokus på faglig metodeudvikling og kompetenceudvikling af medarbejderne.

�½

Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale

2019-2020

KKR Hovedstaden

3. T

AKSTMODEL

Takstmodellen anvendes til beregning af takster for 2019, og tager udgangspunkt i Bekendtgørelse nr.

1017 om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service samt betaling for unges ophold i

Kriminalforsorgens institutioner af 19. august 2017.

Takstmodellen omfatter alle tilbud på det specialiserede socialområde, specialundervisning,

specialtandpleje og misbrugsbehandling efter Sundhedsloven samt STU (Særligt Tilrettelagt

Ungdomsuddannelse), som kommunerne og Region Hovedstaden har overtaget per 1. januar 2007 og

andre, der efterfølgende er oprettet eller overtaget på lignende vilkår, og hvor der sker salg af pladser til

kommuner.

Grundprincippet for takstfastsættelsen er, at taksterne skal beregnes på baggrund af de samlede

langsigtede gennemsnitsomkostninger og -indtægter i de pågældende tilbud.

3.1. T

AKSTMODELLENS OMKOSTNINGSELEMENTER

KKR Hovedstaden og Region Hovedstaden anbefaler, at driftsherrerne anvender en fælles model til

beregning af takster og efterregulering, der inddeler takstberegningen i de enkelte

omkostningselementer, jf. den model, der fremgår af appendix til Styringsaftalens tekniske bilag 1.

Anvendelse af denne model skal bidrage til at sikre, at alle centrale elementer af takstberegningen indgår i

kommunernes og Region Hovedstadens takstberegninger. Samtidig giver modellen en vis fleksibilitet i

forhold til beregning af de direkte omkostninger, ligesom den vil lette kommunernes og regionens

indberetning af takstoplysninger i forbindelse med de årlige analyser af takstudviklingen.

Der anvendes den samme beregningsmetode ift. omkostninger på alle typer tilbud, medmindre andet er

aftalt. Beregning af omkostninger baseres på budgettet for det år, taksten gælder.

Der er en klar skelnen mellem direkte, indirekte og beregnede omkostninger.

Nedenstående beskrivelse af omkostningselementerne er ikke udtømmende, men angiver retningslinjer

for takstberegningen.

3.1.1 Direkte omkostninger

De direkte omkostninger består af alle de udgifter og indtægter, der direkte knytter sig til den

pågældende aktivitet. Det vil som udgangspunkt sige de udgifter og indtægter, der fremgår af tilbuddenes

budget, men også den andel af budgetbeløbet, der entydigt kan henføres til tilbuddet.

Direkte omkostninger omfatter således:

�½

Løn til personale ansat på tilbuddene (samtlige lønandele, fx pensionsbidrag, feriepenge,

jubilæumsgratialer, atp, AER), samt andel af centrale lønpuljer, som ikke er udmøntet på

budgetteringstidspunktet.

Øvrige personaleudgifter til personale ansat på tilbuddene (uddannelse, udviklingsudgifter,

tjenesterejser, befordring, forsikringer).

Køb (leasing) af varer og tjenesteydelser, som foretages af tilbuddene og afholdes af tilbuddenes

budget.

Tilbuddenes ejendomsudgifter (husleje, varme, el, vand, skatter, afgifter, forsikringer,

vedligeholdelse, snerydning, rengøring).

Transport af brugere, det vil sige den del af brugertransport, der er omfattet af tilbuddenes

transportforpligtelse og som er en del af tilbuddenes budget (fx udflugter og lignende). Befordring

�½

Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale

2019-2020

KKR Hovedstaden

mellem hjem og tilbud afregnes direkte med den enkelte kommune og indgår således ikke i

takstberegningen.

Administrative udgifter som budgetmæssigt er henført direkte til tilbuddet, det vil sige både løn,

øvrige personaleudgifter, samt køb af varer og tjenesteydelser. Det gælder også tilbuddets udgifter

til konsulentbistand, supervision og rådgivning.

Udgifter forbundet med tilsyn (Socialtilsyn).

Reparation og vedligeholdelse. Her kan budgettet tilpasses det enkelte tilbuds forhold, eller der

kan anvendes en vejledende norm i budgetteringen svarende til 2 procent af de øvrige direkte

omkostninger.

�½

3.1.2 Indirekte omkostninger

De indirekte omkostninger består af de udgifter og indtægter, der er budgetteret i driftsherres budget og

som er nødvendige for driften af tilbuddet, men som ikke direkte og entydigt kan fordeles på det enkelte

tilbud.

Indirekte omkostninger omfatter således:

�½

Andel af løn og øvrige personaleudgifter til personale ansat i centrale støttefunktioner (visitation,

rådgivning, personaleafdeling, økonomiafdeling, jura, kommunikation, politisk og administrativ

ledelse m.m.).

Hertil skal lægges øvrige udgifter der knytter sig til personalet ansat i centrale støttefunktioner (IT-

udstyr, IT-systemer, møbler, inventar, kontorhold, telefon, kantine, ejendomsudgifter - jf.

eksempler på ejendomsudgifter under de direkte omkostninger).

Andel af køb af varer og tjenesteydelser der indgår i driften af tilbuddet, men som foretages af

driftsherre og afholdes på det centrale/fælles budget (fx andel i udviklingsomkostninger, i centrale

IT-systemer og telefonanlæg m.v.).

�½

Kommunerne i hovedstadsregionen vil fortsat arbejde hen imod, at det gennemsnitlige mål for

overheadprocenten fortsat frem mod 2020 vil være 6 procent.

I takstberegningen for 2018 har kommunerne i gennemsnit anvendt en overheadprocent på 6,2.

Region Hovedstaden beregner de indirekte omkostninger konkret og holder sig inden for rammerne af

den kommunalt aftalte maksimale overheadprocent.

Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning følger årligt op på eventuelle afvigelser

fra den vejledende norm for beregning af de indirekte udgifter. I forbindelse med opfølgningen vil

driftsherrer, der har besluttet, at de indirekte udgifter skal udgøre en højere procent af de direkte

omkostninger end 7 procent, skulle fremvise dokumentation med forklaringer på og sandsynliggørelse af

behovet for en højere procent.

3.1.3 Beregnede omkostninger

Beregnede omkostninger består af de omkostninger, hvor der ikke er overensstemmelse mellem udgift og

omkostning i budgetåret. Det betyder, at større anskaffelser og bygningsudgifter, der optages i

driftsherres anlægskartotek kun indgår i takstberegningen med de efterfølgende års forrentning og

afskrivning.

De beregnede omkostninger omfatter således:

�½

Beregnede

tjenestemandspensioner

(hvis pensionerne er forsikringsmæssigt afdækket, skal den

beregnede tjenestemandspension anvendes og ikke udgifterne til forsikringsdækningen).

Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale

2019-2020

KKR Hovedstaden

De fremtidige udgifter til tjenestemandspensioner for ansatte tjenestemænd indregnes i

takstgrundlaget med en fast procentdel af lønsummen for de på tilbuddet ansatte

tjenestemænd. Dette gælder uafhængigt af, om pensionerne er afdækket forsikringsmæssigt

eller ej.

Der anvendes en procentsats på 20,3.

Det bemærkes, at det beregnede pensionsbidrag kun skal dække den del af

pensionsforpligtelsen, som ligger efter 1. januar 2007. Pensionsrettigheder, som er opsparet før

denne dato er udlignet ved overførslen af aktiver og passiver fra amt til kommuner og region.

�½

Forrentning og afskrivning af alle de aktiver,

der medgår til driften af tilbuddet (der medtages ikke

forrentning af likvide midler/driftskapital).

Den enkelte driftsherres regnskabspraksis afgør værdiansættelse og afskrivningsprofil på de aktiver, der

medgår til at levere ydelsen. Der er således ikke forskellige afskrivningsmetoder inden for samme

kommune/region. Det forudsættes til gengæld, at:

�½

Ingen driftsherrer opskriver værdien af aktiver overført fra det tidligere amt, medmindre

værdiforøgelsen kan begrundes i en værdiforøgende renovering eller lignende.

Ingen driftsherrer ændrer regnskabspraksis med det formål at øge takstniveauet.

Aktiver som anskaffes (straksafskrives) over tilbuddets driftsbudget kan ikke indgå i tilbuddets

kapitaludgifter (gælder også forrentning).

Renten på et 20-årigt fast forrentet lån i Kommunekredit anvendes til at beregne forrentningen

af aktiverne. Rentesatsen opgøres per 1. april året forud for takstberegningsåret, så beregningen

kan danne grundlag for den årlige rammeaftaleredegørelse og gælde for taksten det

efterfølgende år.

Kommunekredit har pr. 28. marts 2018 opgjort renten på et 20-årigt fastforrentet lån til 1,37

procent p.a.

Det betyder, at:

�½

Variationen i renteniveauet bliver opfanget med ca. et års forsinkelse, men medfører en øget

prissikkerhed.

Det er

restgælden,

der forrentes. Det vil sige aktivets værdi primo året, før nedskrivningen med

de afskrivninger, der foretages i takstberegningsåret.

3.1.4 Almindelige indtægter

Fra summen af direkte, indirekte og beregnede omkostninger fratrækkes almindelige indtægter, for

eksempel salg af producerede ydelser. Her kan også indgå indtægter fra beboeres egenbetaling af

serviceydelser (kost, rengøring, vask m.v.).

3.1.3 Lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger

For de lands- og landsdelsdækkende tilbud og sikrede afdelinger, som har en objektiv finansieringsandel,

fratrækkes den objektive finansiering fra takstgrundlaget inden beregning af takst per dag.

3.1.4 Fordeling af omkostningselementer i tilbud med flere takstniveauer

I tilbud med flere takstniveauer skal det omkostningsbaserede budget fordeles ud på de enkelte

takstniveauer. Fordelingen af omkostningerne skal afspejle det reelle ressourceforbrug inden for de

enkelte takstniveauer. Driftsherre kan enten fordele de direkte, indirekte og beregnede omkostninger ud

fra konkrete vurderinger af ressourceforbruget inden for hver enkelt takstgruppe, eller forholdsmæssigt

efter fordelingsnøgler fastsat af driftsherre.

Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale

2019-2020

KKR Hovedstaden

Af appendix til Styringsaftalens tekniske bilag fremgår et eksempel på en model til beregning af takster

fordelt på de forskellige omkostningselementer.

3.2 A

FTALE OM PRISSTRUKTUR

Driftsherre skal fastsætte takster for de enkelte ydelser (paragraffer), som driftsherre leverer inden for

Styringsaftalens område. Driftsherre kan dog også fastsætte takster for ydelsespakker, der består af en

eller flere ydelser inden for Styringsaftalens område. Taksten for ydelsespakken skal beregnes på

baggrund af taksten for de enkelte ydelser. Eksempelvis kan driftsherre fastsætte én samlet takst for

Servicelovens §§ 107 og 104 på baggrund af de individuelt beregnede takster for de to ydelser.

Af hensyn til konteringen skal afregningen for ydelsespakken udspecificeres på de enkelte ydelser

(paragraffer).

Taksten for en ydelse eller en ydelsespakke beregnes som en pris per dag eller en pris per time.

Såfremt driftsherre omlægger fra takster for de enkelte ydelser til takster for ydelsespakker i et

eksisterende tilbud vil dette i udgangspunktet kun gælde borgere henvist efter omlægningen. For de

eksisterende borgere i det pågældende tilbud kan omlægningen til ydelsespakker kun ske efter aftale med

pågældende borgeres handle-/betalingskommuner.

3.3 F

LERE TAKSTNIVEAUER

(

TAKSTDIFFERENTIERING

)

Driftsherre kan vælge at inddele en ydelse eller en ydelsespakke i to eller flere takstniveauer, når taksten

for de enkelte niveauer afspejler forskelligt indhold eller omfang af ydelsen eller ydelserne. Driftsherre

skal tilstræbe at holde antallet af takstniveauer på et niveau, der sikrer gennemsigtighed i prisstrukturen.

En inddeling i to eller flere takstniveuaer skal foretages ud fra grupperinger af brugerne med

udgangspunkt i brugernes funktionsevneniveau og behov for ydelser.

Til hvert takstniveau skal der være tilknyttet en beskrivelse af brugergruppens funktionsevneniveau, der

skal tage udgangspunkt i den terminologi og kategorisering af funktionsevneniveauer, der anvendes i

Voksenudredningsmetoden (VUM) eller i socialfaglige metoder som Socialstyrelsens udredningsværktøj

på børnehandicapområdet for tilbud på henholdsvis voksenområdet og børne- og ungeområdet.

Desuden skal der til hvert takstniveau tilknyttes en ydelsesbeskrivelse, der tydeligt angiver omfanget (fx

tidsanvendelse) og tyngden af de leverede ydelser (fx socialpædagogisk støtte, terapi, pleje og omsorg

m.v.).

For tilbud, som er mulige at anvende i større eller mindre grad (fx dagtilbud), kan driftsherre indregne

benyttelsesgraden som en procentvis afvigelse fra taksten. Benyttelsesgraden af dagtilbud kan også

anvednes til inddeling i takstniveauer i botilbud.

3.4 T

ILLÆGSYDELSER OG

BONNEMENTSORDNINGER

Betaling for tillægsydelser bør være en undtagelse, der særskilt skal begrundes. Det er aftalt i KKR

Hovedstaden, at der årligt følges op på udviklingen i kommunernes udgifter til tillægsydelser.

Ifølge takstbekendtgørelsen kan kommunale, regionale eller private driftsherrer i stedet for at sælge

ydelser eller ydelsespakker som enkeltydelser indgå aftale om en abonnementsordning med de enkelte

kommunalbestyrelser. Der kan dog ikke indgås aftaler om abonnementsordninger med tilbud efter

Servicelovens §§ 109 og 110. Ved abonnementsordninger forstås, jf. takstbekendtgørelsen, ordninger,

hvor en kommunalbestyrelse køber en generel trækningsret på en konkret ydelse eller ydelsespakke i et

tilbud.

Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale

2019-2020

KKR Hovedstaden

I hovedstadsregionen anvendes som udgangspunkt ikke abonnementsordninger. Såfremt et tilbud eller en

driftsherre ønsker at indgå aftale om abonnementsordning med enkelte kommunalbestyrelser, jf.

takstbekendtgørelsen, skal aftalen foreligges til orientering til KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for

socialområdet og specialundervisning.

Abonnementsordninger må ikke belaste øvrige kommuner, der har borgere i pågældende tilbud,

økonomisk.

3.5 B

EREGNINGSGRUNDLAGET

Taksten beregnes på grundlag af en belægningsprocent i tilbuddet, som fastsættes på baggrund af den

forventede aktivitet i tilbuddet. Den forventede belægningsprocent beregnes som et gennemsnit af

belægningsprocenterne to år forud for budgetåret. For 2019 anvendes gennemsnittet af den faktiske

belægningsprocent i 2016 og 2017.

Såfremt driftsherre har viden, der tilsiger, at belægningen vil blive højere end gennemsnittet af de to

forudgående år, kan driftsherre vælge at anvende en højere belægningsprocent. Har der været tale om en

midlertidig overbelægning, kan denne udelades i beregning af belægningsprocenten. Der kan aldrig

anvendes en belægningsprocent over 100.

Ved takstberegning for kvindekrisecentre, forsorgshjem og på misbrugsområdet skal

belægningsprocenten beregnes på baggrund af antallet af betalende brugere de to forudgående år.

3.5.1. Beregning af belægningsprocent i tilbud med flere takstniveauer

For tilbud med to eller flere takstniveauer beregnes den forventede belægningsprocent på baggrund af

tilbuddets samlede, gennemsnitlige belægning i to år forud for budgetåret, vægtet efter takstniveauernes

andel af det samlede omkostningsbaserede budget. Den beregnede belægningsprocent anvendes på alle

takstniveauer. Af appendix til Styringsaftalens bilag 1 fremgår et eksempel på en model til beregning af

den forventede belægningsprocent i tilbud med flere takstniveauer.

3.6. Kendte og faste takster

Taksterne beregnes for ét år ad gangen og skal gøres kendte, så snart de foreligger og inden den 1. januar

i det år taksterne gælder, og kan ikke siden ændres. Risikoen for, at taksten er fejlbehæftet, påhviler

driftsherren.

Det er aftalt mellem kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden, at takster for

kommunalt og regionalt drevne tilbud beregnet efter principperne i Styringsaftalen i udgangspunktet ikke

er til forhandling.

3.7. E

FTERREGULERING

Over- eller underskud inden for 5 procent af tilbuddets omkostningsbaserede budget, der ligger til grund

for takstberegningen, afholdes af driftsherren. Over- eller underskud ud over +/- 5 procent af det

omkostningsbaserede budget skal efterreguleres i taksten for tilbuddet senest to år efter det år afvigelsen

vedrører.

Det er ikke tilladt for tilbud løbende at have overskud inden for 5-procentsgrænsen og på den måde

akkumulere overskud over flere år. Hensatte overskud skal anvendes inden for 5 år efter det år,

overskuddet vedrører.

Overskud under 5 procent kan anvendes til at dække underskud, effektivisere, kvalitetsudvikle eller

lignende på de af driftsherrens tilbud, der er omfattet af takstmodellen i Styringsaftalen. Overskud på et

tilbud, der er omfattet af takstmodellens områder, kan ikke anvendes til at dække underskud på et tilbud,

der ikke er omfattet af takstmodellen.

Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale

2019-2020

KKR Hovedstaden

Underskud inden for 5 procent af tilbuddets omkostningsbaserede budget skal for eksempel dækkes ved

effektivisering eller af overskud på andre af driftsherrens tilbud, der er omfattet af takstmodellens

områder.

3.7.1 Beregning af efterregulering

Efterreguleringen beregnes som nettoresultatets afvigelse (summen af afvigelser på udgifts- og

indtægtssiden) fra det omkostningsbaserede budget. Efterreguleringen omfatter alene afvigelser i

tilbuddets direkte omkostninger samt takstindtægterne, mens der ikke medregnes afvigelser på de

indirekte og de beregnede omkostninger.

Såfremt efterreguleringen foretages det første år efter afvigelsen, skal efterreguleringen bero på den

forventede afvigelse. Eventuelle forskelle mellem den forventede afvigelse og den faktiske afvigelse skal

modregnes i efterreguleringen to år efter.

I forbindelse med efterreguleringer skal driftsherrer ved forespørgsel kunne fremvise dokumentation for

takstberegningen, herunder angivelse af, hvornår afvigelsen forventes dækket ind og taksten stabiliseret.

Af appendix til Styringsaftalens bilag 1 fremgår et eksempel på en model til beregning af efterregulering.

Modellen er illustreret med en simulering af efterregulering over en 3-årig periode.

3.7.2 Beregning af efterregulering i tilbud med flere takstniveauer

For tilbud med to eller flere takstniveauer beregnes efterreguleringen af over- og underskud på baggrund

af nettoresultatets afvigelse fra tilbuddets samlede omkostningsbaserede budget. Efterreguleringen

fordeles forholdsmæssigt ud på takstniveauer ud fra deres andel af det samlede omkostningsbaserede

budget.

Af appendix til Styringsaftalens bilag 1 fremgår et eksempel på en model til beregning af efterregulering.

Modellen er illustreret med en simulering af efterregulering over en 3-årig periode.

3.8 Æ

NDRINGER I BEREGNINGSGRUNDLAGET

Budgettet, der indgår i takstberegningen, kan alene reguleres som følge af pris- og lønregulering,

lovændringer og tilpasninger i forhold til efterspørgslen (ændringer i belægningsprocenten eller justering

af målgruppe). Det betyder, at hvis brugerkommunerne ændrer deres efterspørgsel, tilpasses driftsherres

budget hertil. Ved væsentlige ændringer i tilbuddet, hvortil budgettet tilpasses såvel op som ned, skal

driftsherre hurtigst muligt og senest ved budgetvedtagelsen varsle brugerkommunerne om ændringerne

og begrundelserne herfor.

3.9 S

ÆRLIGE TILBUD OG YDELSER

Der er nogle tilbud, som har eller udvikler meget specialiserede ydelser, blandt andet lands- og

landsdelsdækkende tilbud. Samtidig bliver nogle tilbud specielt tilpasset den enkelte bruger eller

midlertidigt tilrettelagt i forbindelse med ventetid til tilbud. I forbindelse med rammeaftalen gives

mulighed for at aftale andre betalingsmodeller end de anbefalede og indgå særaftaler mellem

brugerkommuner og driftsherrer.

Særaftaler giver som udgangspunkt ikke driftsherre ret til at træde ud af aftalen om udviklingen i udgifter

per dag. Driftsherrer, der har indgået særaftaler, bør således fortsat tilstræbe at opfylde aftalen om

udviklingen i udgifter per dag. En særaftale kan, dog ved fremvisning af dokumentation, bruges som

forklaring på afvigelser fra aftalen om udviklingen i udgifter per dag.

Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale

2019-2020

KKR Hovedstaden

4. P

RINCIPPER FOR SAMARBEJDE

4.1 F

RISTER FOR AFREGNING FOR BRUG AF TILBUD

Driftsherrerne afregner månedsvis forud, hver den 10. i måneden.

På forudbestilte aflastningspladser meldes afbud senest 14 dage før det aftalte tidspunkt. Afbud senere

end 14 dage før medfører betaling for den bestilte aflastning.

4.2 O

PSIGELSESVARSLER

Der er fastlagt opsigelsesvarsler for de forskellige tilbud. For alle tilbud gælder, at opsigelsesvarslet

bortfalder, hvis en opsagt plads bliver besat med det samme.

�½

Sociale tilbud (botilbud, dagtilbud og beskyttet beskæftigelse): Løbende måned plus 30 dage.

Akutpladser på børneområdet: Løbende måned plus 30 dage.

Aflastning: Løbende måned plus 30 dage. Afbud for bestilt plads senest 14 dage før.

Beskæftigelsescentre og erhvervsmæssig afklaring: Løbende måned plus 30 dage.

Specialtandpleje: Løbende måned plus 30 dage.

Specialundervisning, børn, samt STU: Løbende måned plus 30 dage.

Der er ikke aftalt opsigelsesvarsler for herberger og krisecentre samt misbrugstilbud.

4.2.1 Forlænget varsel ved opsigelse af flere pladser

Når en brugerkommune på samme tilbud vælger at opsige tre eller flere pladser inden for en periode på

tre løbende måneder, eller pladser svarende til indtægter på 20 procent eller mere af tilbuddets

takstbaserede indtægtsbudget, forlænges opsigelsesvarslerne til løbende måned plus seks måneder.

K29 kan aftale længere opsigelsesvarsler på enkelte, særligt sårbare tilbud. Der er for 2019-2020 ikke

aftalt længere varsler på konkrete tilbud.

4.3 O

PKRÆVNING AF BEBOERES EGENBETALING I TILBUD EFTER

SEL §§ 107

108

Handlekommune fastsætter og opkræver beboeres betaling af boligbetaling, varme og el i tilbud efter

Servicelovens §§ 107 og 108 (midlertidige og længerevarende botilbud).

Tilbud/driftherre opkræver beboeres betaling af serviceydelser, herunder kost, rengøring, vask m.v., i

tilbud efter Servicelovens §§ 107 og 108. Tilbud/driftsherre skal i beregningen af takster for de

pågældende tilbud fratrække beboernes betaling af serviceydelser.

For tilbud efter Servicelovens § 108 skal tilbud/driftsherre årligt fremsende de nødvendige oplysninger

(beregning af den omkostningsbestemte boligbetaling, samt oplysninger om udgifter til el og varme) til

brug for handlekommunernes fastsættelse af beboernes egenbetaling af boligbetaling, el og varme.

For tilbud efter Servicelovens § 107 skal tilbud/driftsherre årligt fremsende de nødvendige oplysninger om

den maksimale boligbetaling samt el og varme til brug for handlekommunernes fastsættelse af beboernes

betaling af boligbetaling, el og varme.

Opgavefordelingen mellem handlekommune og tilbud/driftsherre er udarbejdet af hensyn til at sikre mest

hensigtsmæssige sagsgange samt ud fra et hensyn om at fastholde muligheden for at arbejde

rehabiliterende med beboerne i forhold til varetagelse af økonomiske forpligtelser.

Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale

2019-2020

KKR Hovedstaden

Handlekommunen kan vælge at uddelegere opkrævning af beboeres betaling af boligbetaling, el og varme

i tilbud efter Servicelovens §§ 107 og 108 til et tilbud/driftsherre, såfremt tilbud/driftsherre vil indgå en

aftale om dette. Betalingen af boligbetaling, el og varme skal fastsættes af handlekommunen. Den af

tilbuddet opkrævede betaling af boligbetaling, el og varme afregnes med handlekommunen konkret og

må ikke modregnes i taksten.

Af afsnit 7 fremgår den nærmere procedure for fastsættelse og opkrævning af beboeres egenbetaling

samt tilbud/dritherres tilvejebringelse af oplysninger for tilbud efter Servicelovens §§ 107 og 108.

4.4 O

PKRÆVNING AF EGENBETALING I TILBUD EFTER

SEL §§ 109

110

Beboerens egenbetaling fastsættes af bekendtgørelse om egenbetaling for midlertidigt ophold i boformer

efter Servicelovens §§ 109 og 110. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. januar 2018.

Af § 1 i bekendtgørelse

fre går, at

egenbetaling for ophold i boformer efter §§ 109 og 110 i lov om

social service sker af beboerens arbejdsindtægt, pension, kontakthjælp eller anden indtægt

. Ni eauet for

egenbetaling fastsættes i bekendtgørelsen og reguleres én gang om året med pris- og lønudviklingen.

Af bekendtgørelsens § 4 fremgår, at opkrævning af egenbetaling for ophold i boformer efter §§ 109 og

110 foretages af den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet. Ifølge § 5

kan den kommunalbestyrelse, der har ansvaret for borgerens ophold i tilbuddet kan træffe afgørelse om

bortfald eller nedsættelse af egenbetaling.

Se bekendtgørelse om egenbetaling for midlertidigt ophold i boformer efter servicelovens §§ 109 og 110

for mere information. Den findes på den fælleskommunale hjemmeside.

4.5 O

PFØLGNINGSMEKANISMER FOR BORGERES PLACERING I TAKSTNIVEAUER

Handlekommune og driftsherre/tilbud har pligt til at rette henvendelse til hinanden, såfremt det vurderes,

at en borger bør flyttes til enten et højere eller et lavere takstniveau.

Én gang årligt skal der i samarbejde mellem handlekommune og driftsherre/tilbud, for eksempel i

forbindelse med opfølgning på handleplaner, foretages en vurdering af borgerens funktionsniveau og

behov for ydelser med henblik på borgerens placering i takstniveau.

Handlekommune og driftsherre/tilbud kan ud fra en vurdering af borgerens funktionsniveau og behov for

ydelser til enhver tid anmode om omplacering af en given borger fra ét takstniveau til et andet.

Den modsatte part skal tilstræbe at oplyse, om man er enig i denne vurdering senest ti hverdage fra, at

der foreligger et tilstrækkeligt oplyst grundlag til vurdering af sagen. For at sikre fremdrift i

sagsbehandlingen skal den modsatte part ved modtagelse af anmodning om omplacering hurtigst muligt

indhente de nødvendige oplysninger om sagen.

I tilfælde af uenighed henstilles til, at handlekommune og driftsherre/tilbud i fællesskab, og i dialog med

borgeren, hurtigst muligt finder alternative løsninger inden for samme tilbud under hensyntagen til

borgerens rettigheder.

Hvis der ikke kan findes en løsning inden for tilbuddet, er det handlekommunens forpligtelse at finde

alternative tilbud til borgeren.

Ved enighed om omplacering fastsættes tidspunktet for iværksættelse af omplaceringen efter konkret

aftale mellem handlekommune og driftsherre/tilbud.

Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale

2019-2020

KKR Hovedstaden

4.6 A

FTALE OM ETABLERING OG LUKNING AF TILBUD OG PLADSER

KKR Hovedstaden har ikke indgået konkrete tværkommunale aftaler eller aftale med Region Hovedstaden

om oprettelse og lukning af tilbud og pladser i 2019.

4.7 P

RINCIPPER FOR ETABLERING AF TILBUD

Ved etablering af et nyt tilbud, der forventes at være afhængigt af salg af pladser til andre kommuner, er

det driftsherres ansvar at vurdere behovet for tilbuddet og dimensioneringen af det.

Ved etablering af et nyt tilbud, som vil være afhængig af salg af pladser til andre kommuner, kan

driftsherre indgå aftaler med konkrete kommuner om følgende alternative finansieringsmodeller:

�½

Forpligtende købsaftaler. Herved forstås aftaler, hvor en eller flere kommunalbestyrelser garanterer

for betaling af et bestemt antal pladser i et tilbud i en aftalt periode, hvis pladserne ikke efterspørges

af andre.

Aftaler om delt finansieringsansvar. Herved forstås aftaler, hvor en eller flere kommunalbestyrelser

bidrager til finansieringen af et konkret tilbud, uden at kommunalbestyrelsen selv er driftsherre.

�½

Aftalerne skal indgås med konkrete kommuner og kan ikke forpligte kommuner, som ikke er omfattet af

aftalen.

Desuden kan driftsherre ved etablering af nye tilbud vælge at anvende en lavere belægningsprocent i en

opstartsperiode. Længden af opstartsperioden fastsættes af driftsherre, men må maksimalt være løbende

år plus 12 måneder. Driftsherre skal informere brugerkommunerne om, hvorvidt der anvendes en lavere

belægningsprocent i en opstartsperiode, inden brugerkommunerne visiterer borgere til tilbuddet.

Ved anvendelse af lavere belægningsprocent i en opstartsperiode gælder følgende undtagelser fra det

gældende princip om efterregulering af over- og underskud:

�½

Driftsherre må ikke efterregulere som følge af underskud i forhold til det omkostningsbaserede

budget i opstartsperioden.

�½

Overskud i forhold til det omkostningsbaserede budget på mere end fem procent skal efterreguleres

over for de kommuner, der har anvendt tilbuddet i opstartsperioden.

Efter opstartsperiodens ophør skal driftsherre anvende en estimeret belægningsprocent, der er fastsat ud

fra belægningsprocenten i sammenlignelige tilbud. Denne beregningsmetode må maksimalt anvendes i

tre år efter opstartsperiodens ophør. Herefter skal driftsherre anvende det gældende princip for

beregning af belægningsprocenten.

4.8 P

RINCIPPER FOR LUKNING OG OMLÆGNING AF TILBUD

Driftsherre skal selv afholde alle udgifter forbundet med lukning af tilbud.

Driftsherre kan indregne etableringsudgifterne ved omlægning af tilbud i taksterne fremadrettet fra

næste budgetår efter gældende principper for forrentning og afskrivning, således at de takstændringer,

dette måtte medføre, er kendte på forhånd.

Ved lukning og omlægning af tilbud skal driftsherre i forbindelse med varsling af ændringerne inddrage

brugerkommunerne med henblik på planlægning af overgangsperioden. Planlægningen kan blandt andet

omfatte konkrete planer for ind- og udslusning af borgere.

Ved lukning og omlægning af tilbud har handlekommunen ansvar for at finde alternative tilbud til borgere,

som ikke længere kan rummes i tilbuddet. For at give driftsherre mulighed for at tilpasse kapacitet og

Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale

2019-2020

KKR Hovedstaden

indhold i tilbuddet skal brugerkommunerne varsle om forventede markante ændringer i efterspørgslen, så

snart viden herom foreligger.

4.9 F

ÆLLES AFTALE OM VISITATION TIL KOMMUNIKATIONSCENTRE

Hovedstadsregionen har en fælles visitationsaftale vedrørende de kommunikationscentre, som indgår i

rammeaftalen for kommunerne i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden. Visitationsaftalen fremgår

af afsnit 8.

4.10 K

OMMUNERS OVERTAGELSE AF REGIONALE TILBUD

En kommunalbestyrelse kan en gang i hver valgperiode overtage regionale tilbud, der er beliggende i

kommunen. En kommunalbestyrelse, der ønsker at overtage et regionalt tilbud, skal meddele

Regionsrådet dette senest den 1. januar i valgperiodens tredje år.

For valgperioden 2017-2021 skal dette

således meddeles senest den 1. januar 2020. Meddelelse herom skal indskrives i Styringsaftalen for

pågældende år. Overtagelse af tilbuddet skal ske senest den 1. januar i valgperiodens fjerde år, dvs. for

valgperioden 2017-2021 den 1. januar 2021.

Når kommunen fremsætter en anmodning om overtagelse, påhviler det regionen at fremkomme med

overtagelsesvilkårene.

Af hensyn til overholdelse af varslingsreglerne i forhold til berørte medarbejdere, en hensigtsmæssig

driftstilrettelæggelse og gennemførelse af en god overdragelsesproces er det i rammeaftalen fastlagt, at

overtagelse normalt sker ved et årsskifte, og at kommunens anmodning om overtagelse senest

fremsættes 1. januar året før overtagelsen og gerne i forbindelse med kommunens godkendelse af

rammeaftalen for året før overtagelsen. Anmodning til regionen om overtagelse af tilbud forudsætter

behandling i kommunalbestyrelse/byråd, inden regionen udarbejder det konkrete overtagelsestilbud.

Varsling af medarbejdere kan først bindende ske på grundlag af en endelig indgået aftale om overtagelsen

mellem kommunalbestyrelse/byråd og Regionsrådet.

Rudersdal kommune har inden d. 1. januar 2016 meddelt Region Hovedstaden, at man ønsker at overtage

botilbuddet På Tyringevej i Birkerød, og der pågår en dialog herom mellem kommunen og regionen.

4.11 K

ØB OG SALG AF PLADSER UDEN FOR HOVEDSTADSREGIONEN

Aftaler indgået i rammeaftaler kan kun binde rammeaftalens parter. Det betyder, at rammeaftalen alene

regulerer køb og salg af pladser mellem brugerkommuner og driftsherrer med beliggenhed inden for

samme region.

I forhold til køb og salg af pladser mellem brugerkommuner og driftsherrer med beliggenhed i andre

regioner anbefales det, at der ved hvert køb og salg af pladser udarbejdes konkrete og individuelle

købskontrakter, der regulerer forpligtelsen for såvel brugerkommune som driftsherre. Købskontrakterne

bør indeholde aftaler om forhold som underskudsdeling, takst, afregning, opkrævning af egenbetaling

m.v.

Jf. Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og forskellige

andre love.

Jf. Bekendtgørelse nr. 782 af 6. juli 2006.

Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale

2019-2020

KKR Hovedstaden

5. P

ROCEDURER OG TILTAG I FORHOLD TIL DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD

I Udviklingsstrategien i Rammeaftale 2019-2020 er ni selvstændige tilbud blevet defineret som de mest

specialiserede tilbud i hovedstadsregionen. Tilbuddene er målrettet målgrupper med helt særlige

karakteristika og behov for specialiseret støtte og behandling og udgør en delmængde af de højt

specialiserede tilbud omfattet af Udviklingsstrategien.

De mest specialiserede tilbud er underlagt en særlig samarbejdsmodel defineret som nødbremse-

modellen . Formålet med modellen er at sikre, at de mest specialiserede kompetencer i disse tilbud

bevares og udvikles. Modellen beskrives nedenfor.

5.1 N

ØDBREMSE

MODELLEN

Den særlige samarbejdsmodel til at understøtte de mest specialiserede tilbud er underlagt følgende

forudsætninger:

�½

Modellen træder alene i kraft undtagelsesvist, det vil sige, at den ikke automatisk er gældende

for alle tilbud defineret som mest specialiserede.

Modellen er dynamisk og har løbende fokus på udviklingen på det specialiserede socialområde

fagligt, metodemæssigt, behovsmæssigt og økonomisk.

Modellen har fokus på incitamenter, herunder både for brugerkommuner og driftsherrer.

Modellen understøtter en omkostningseffektiv drift og styring af tilbuddene.

Modellen består af følgende overordnede elementer:

Driftsherre for et tilbud, der er defineret som mest specialiseret, har mulighed for at indstille

tilbud, som driftsherre vurderer har behov for en særlig opmærksomhed, for eksempel hvis det

vurderes at være lukningstruet.

På baggrund af indstillingen foretages en grundig afdækning af tilbuddets situation samt

alternativer til tilbuddet.

På baggrund af den grundige afdækning foretages en vurdering af, om der er behov for særlige

tværkommunale tiltag til bevarelse af tilbuddets viden og kompetencer.

Endelig træffes en beslutning om iværksættelse af særlige tiltag.

Den tværkommunale samarbejdsmodel samt de særlige tiltag er nærmere beskrevet i afsnit 9.

Kriterierne for udvælgelse af de mest specialiserede tilbud samt de udvalgte tilbud i 2019-2020 kan findes i teksnisk

bilag til Udviklingsstrategien.

Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale

2019-2020

KKR Hovedstaden

6. B

ØRNEHUSET OG

OCIALTILSYN

Minimum én gang årligt i forbindelse med indgåelse af Styringsaftalen skal kommuner og region drøfte

aktiviteter, drift og finansiering for det kommende år med Børnehuset i regionen, jf. § 50 a i lov om social

service og Socialtilsynet, som godkender og fører tilsyn med sociale tilbud i regionen, jf. § 2, stk. 2 i lov om

socialtilsyn.

Drøftelserne med Socialtilsyn Hovedstaden og Børnehus Hovedstaden vil foregå i regi af

Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning. Drøftelserne vil tage udgangspunkt i

årsrapporterne fra henholdsvis Børnehuset og Socialtilsynet.

Derudover vil Socialtilsyn Hovedstaden og Børnehus Hovedstaden en gang årligt levere en status

vedrørende aktiviteter, drift og finansiering til KKR Hovedstaden.

Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale

2019-2020

KKR Hovedstaden

7. P

ROCEDURER FOR FASTSÆTTELSE OG OPKRÆVNING AF BEBOERES

EGENBETALING I TILBUD EFTER

ERVICELOVENS

§§ 107

108

Denne procedure beskriver ansvars- og opgavefordelingen mellem handlekommune og tilbud/driftsherre i

forbindelse med fastsættelse og opkrævning af beboeres egenbetaling i tilbud efter Servicelovens §§ 107

og 108.

Denne procedure er gældende for tilbud og handlekommuner omfattet af hovedstadsregionens

Styringsaftale i Rammeaftale 2019-2020 på det specialiserede socialområde og specialundervisning.

Proceduren er udarbejdet med udgangspunkt i følgende bekendtgørelser:

�½

Bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i

forbindelse med botilbud efter § 108 (BEK nr. 1387 af 12/12/2006).

Bekendtgørelse om lejerrettigheder til beboere i visse tilbud efter serviceloven (BEK nr. 715 af

19/06/2013).

Af bekendtgørelse om betaling for botilbud m.v. efter servicelovens kapitel 20 samt om flytteret i

forbindelse med botilbud efter § 108 fremgår følgende bestemmelser vedr. fastsættelse og opkrævning af

beboernes egenbetaling i tilbud efter Servicelovens §§ 107 og 108. For § 107-tilbud gælder det, at:

§ 1.

Betaling for ophold i kommunale boformer efter §§ 107, 109 og 110 i lov om social service sker af

beboerens arbejdsindtægt, pension, kontanthjælp eller anden indtægt i overensstemmelse med reglerne i

§§ 2 og 3.

§ 2.

Kommunalbestyrelsen fastsætter betaling for opholdet i botilbuddet, herunder el og varme.

Kommunalbestyrelsen fastsætter endvidere betaling for kost og for andre ydelser, herunder vask, som er

en integreret del af opholdet efter lov om sociale service.

�½

Handlekommune fastsætter og opkræver beboerens betaling af boligbetaling, el. varme i tilbud

efter Servicelovens § 107.

Tilbud/driftsherre opkræver beboerens betaling af serviceydelser, herunder kost, rengøring, vask

m.v. i tilbud efter Servicelovens § 107.

For § 108-tilbud gælder det, at:

§ 4.

Beboere, som har ophold i botilbud efter § 108 beregnet til længerevarende ophold, betaler for

botilbuddet i overensstemmelse med §§ 5-10 og § 17.

§ 8.

Betalingen for el og varme i botilbud fastsættes sådan, at den dækker kommunens udgifter hertil inkl.

udgifter til moms.

Nedenfor beskrives henholdsvis handlekommunens og tilbud/driftsherres opgaver i forbindelse med

ovenstående opgavefordeling.

7.1 H

ANDLEKOMMUNENS OPGAVER

SEL § 107

Handlekommune fastsætter beboerens betaling af boligbetaling, el og varme i tilbud efter Servicelovens §

107, efter betalingsbekendtgørelsens § 2.

Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale

2019-2020

KKR Hovedstaden

Ifølge A kestyrelse s

principafgørelse 97-16 om egenbetaling - midlertidigt botilbud - integreret del af

botilbuddet

å handlekommunen

ikke fastsætte borgerens egenbetaling så højt, at den overstiger det

beløb, som handlekommunen betaler til botilbuddet. Kommunen må ikke tjene på de serviceydelser, som

kommunen er forpligtet til at levere efter serviceloven. Handlekommunen skal foretage en vurdering

heraf på baggrund af oplysninger om den maksimale boligbetaling samt el og varme fremsendt af

tilbud/driftsherre.

Den maksimale boligbetaling er ikke det samme som boligbetalingen for et tilbud efter Servicelovens §

108. Boligbetalingen for et tilbud efter § 108 består af en omkostningsbestemt del, som er 10 % af den

maksimale boligbetaling, samt en indtægtsbestemt del.

SEL § 108

Handlekommune fastsætter beboerens betaling af

boligbetaling

i tilbud efter Servicelovens § 108 på

baggrund af følgende:

�½

Oplysninger om den omkostningsbestemte betaling, jf. betalingsbekendtgørelsens § 6,

tilvejebragt af tilbud/driftsherre,

Handlekommunens beregning af den indkomstbestemte betaling, jf. betalingsbekendtgørelsens §

Og under hensyntagen til handlekommunens serviceniveau, for eksempel i form af et vejledende

rådighedsbeløb.

Handlekommunen fastsætter desuden beboerens betaling af

el og varme

i tilbud efter Servicelovens § 108

på baggrund af oplysninger om udgifter hertil, jf. betalingsbekendtgørelsens § 8, tilvejebragt af

tilbud/driftsherre.

Ved anvisning af bolig efter Servicelovens § 108 skal handlekommunen udarbejde et boligdokument til

beboeren, jf. bekendtgørelsen om lejerrettigheder § 4. Dokumentet skal blandt andet udarbejdes på

baggrund af oplysninger om den omkostningsbestemte betaling, jf. betalingsbekendtgørelsens § 6, som

tilvejebringes af tilbud/driftsherre.

I forbindelse med den årlige fastsættelse af beboerens betaling af boligbetaling, el og varme i tilbud efter

§ 108 skal handlekommune varsle beboeren om eventuel forhøjelse af boligbetalingen senest 2 måneder

før, jf. bekendtgørelsen om lejerrettigheder § 9.

Handlekommunen skal fremsende boligdokument og varslingsdokument til beboeren. Handlekommunen

skal vedlægge en klagevejledning til boligdokument og varslingsdokument.

Skabeloner for udarbejdelse af henholdsvis boligdokument og dokument for årlig varsling af ændring i

boligbetalingen kan findes i excel-format på den fælleskommunale hjemmeside: www.rammeaftale-h.dk.

7.2 T

ILBUD

RIFTHERRERS OPGAVER

SEL § 107

Tilbud/driftsherre skal årligt fremsende de nødvendige oplysninger om den maksimale boligbetaling samt

udgifter til el og varme til brug for handlekommunernes fastsættelse af beboernes betaling af

boligbetaling, el og varme.

Den maksimale boligbetaling er ikke det samme som boligbetalingen for et tilbud efter Servicelovens §

108. Boligbetalingen for et tilbud efter § 108 består af en omkostningsbestemt del, som er 10% af den

maksimale boligbetaling, samt en indtægtsbestemt del.

Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale

2019-2020

KKR Hovedstaden

Tilbud/driftsherre skal fremsende nødvendige oplysninger for det efterfølgende år senest den 1. oktober.

Oplysningerne baseres på de forventede udgifter. Oplysningerne om den maksimale boligbetaling, el og

varme skal indføres og fremsendes til handlekommune i skabelonen for den maksimale boligbetaling.

Tilbud/driftsherre skal desuden sikre sig, at oplysninger om serviceydelser og priser herfor er tilgængeligt

for handlekommunerne. Oplysningerne skal indskrives i skabelonen for den maksimale boligbetaling.

Skabelon for den maksimale boligbetaling kan findes i excel-format på den fælleskommunale hjemmeside:

www.rammeaftale-h.dk.

SEL § 108

Tilbud/driftsherre tilvejebringer de nødvendige oplysninger til brug for handlekommunes beregning af

den omkostningsbestemte betaling, jf. betalingsbekendtgørelsens § 6, samt betaling for el og varme, jf.

betalingsbekendtgørelsens § 8, i tilbud efter Servicelovens § 108.

Tilbud/driftsherre skal fremsende oplysninger til beboerens handlekommune om den

omkostningsbestemte betaling, el og varme i forbindelse med:

�½

Handlekommunes udarbejdelse af boligdokument ved anvisning af bolig.

Handlekommunes årlige fastsættelse af fastsættelse af betaling for el og varme.

Tilbud/driftsherre skal fremsende nødvendige oplysninger for det efterfølgende år senest den 1.

oktober. Oplysningerne baseres på de forventede udgifter.

Oplysningerne om den omkostningsbestemte betaling, el og varme skal indføres og fremsendes til

handlekommune i skabelonerne for henholdsvis boligdokument og dokument for årlig varsling af ændring

i boligbetalingen. I forbindelse med den årlige fastsættelse fremsendes ét dokument per beboer

indeholdende de nødvendige oplysninger.

Tilbud/driftsherre skal desuden sikre sig, at oplysninger om serviceydelser og priser herfor er tilgængeligt

for handlekommunerne. Oplysningerne skal indskrives i skabelonerne for henholdsvis boligdokument og

dokument for årlig varsling af ændring i boligbetalingen.

Skabeloner for udarbejdelse af henholdsvis boligdokument og dokument for årlig varsling af ændring i

boligbetalingen kan findes i excel-format på den fælleskommunale hjemmeside: www.rammeaftale-h.dk.

7.3 I

NTERNE FLYTNINGER OG KLAGESAGER

I forbindelse med en beboers interne flytning i et tilbud efter Servicelovens § 108, skal der udarbejdes et

nyt boligdokument for den nye bolig til beboeren.

I forbindelse med klagesager skal tilbud/driftsherre på handlekommunens opfordring levere relevant

dokumentation for fastsættelse af egenbetalingen, så handlekommunen kan overholde de gældende

tidsfrister for klagesagen.

7.4 H

ANDLE

-/B

ETALINGSKOMMUNE

I de tilfælde hvor der er forskellig handle- og betalingskommune, vil betalingskommunen af

tilbud/driftsherre blive opkrævet den fulde takst inklusiv udgifter svarende til egenbetalingen af

boligbetaling, el og varme.

Kommuner, som er handlekommune for borgere, som har en anden betalingskommune, skal således sikre

sig, at indtægter fra egenbetalingen af boligbetaling, el og varme tilfalder pågældende

betalingskommune.

Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale

2019-2020

KKR Hovedstaden

Tilbud/driftsherre skal i boligdokument og varslingsdokument vedrørende tilbud efter Servicelovens § 108

angive, hvilken kommune, der er betalingskommune for pågældende borger.

7.5 M

AILINGLISTE TIL FREMSENDELSE AF OPLYSNINGER

Til brug for tilbuds/driftsherres fremsendelse af oplysninger til handlekommuner i hovedstadsregionen er

udarbejdet en mailingliste med kontaktoplysninger til handlekommunerne, som kan findes på den

fælleskommunale hjemmeside www.rammeaftale-h.dk.

Handlekommunerne er forpligtiget til at sikre, at oplysningerne på mailinglisten er korrekte. Ændringer til

mailinglisten fremsendes til Fælleskommunalt sekretariat for det specialiserede socialområde, jf.

kontaktoplysninger på hjemmesiden.

Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale

2019-2020

KKR Hovedstaden

8. H

OVEDSTADENS FÆLLES VISITATIONSAFTALE VEDRØRENDE

KOMMUNIKATIONSCENTRENE

Siden 2011 har hovedstadsregionen haft en fælles visitationsaftale vedrørende kommunikationscentrene,

som har været omfattet af den årlige Rammeaftale for kommunerne i hovedstadsregionen og Region

Hovedstaden. Pr. 1. januar 2016 trådte en ny visitationsaftale i kraft og den vil fremadrettet være

udgangspunkt for samarbejdet mellem kommunikationscentre og kommuner i hovedstadsregionen.

En arbejdsgruppe har efter ønske fra kommunerne i hovedstadsregionen revideret visitationsaftalen med

henblik på at skabe de bedst mulige rammer for samarbejde, smidighed og effektive forløb.

Kommunerne

i hovedstadsregionen kan fortsat vælge mellem at anvende den fælles visitationsaftale eller at indgå

samarbejdsaftaler med kommunikationscentrene i hovedstadsregionen.

Den fælles visitationsaftale omfatter følgende:

�½

Visitationsaftalen

�½

Arbejdsgange og hensigtserklæringer på området

Derudover omfatter aftalen inspiration til samarbejdsaftaler mellem kommunikationscentre og kommune,

herunder en skabelon til samarbejdsaftaler.

8.1 V

ISITATIONSAFTALE

�½

Borgere med

kommunikative og kognitive funktionsevnenedsættelser

kan selv henvende sig til et

kommunikationscenter og anmode om en udredning.

Visitationskompetencen ligger til en hver tid hos handlekommunen.

Kommunikationscentre kan iværksætte en udredning.

iii

Forudsat at sagen er fuldt oplyst, forpligter handlekommunen sig til at træffe afgørelse inden for

15 arbejdsdage efter modtaget udredning.

Den fælles visitationsaftale omfatter ydelser efter Lov om Social Service og Lov om

Specialundervisning for voksne (inkl. hjælpemidler).

Bemærk at den enkelte kommune kan indgå samarbejdsaftaler med et eller flere konkrete

kommunikationscentre. I dette tilfælde kan samarbejdsaftalen tilsidesætte den fælles

visitationsaftale.

iii

Kommunikationscentrenes iværksættelse af en udredning er baseret på en konkret vurdering af

pågældende borgers situation. Som udgangspunkt iværksættes der ikke en udredning af borgere,

der er udredt inden for løbende 12 måneder medmindre, der er sket væsentlige ændringer i

borgerens situation.

8.2 A

RBEJDSGANGE OG HENSIGTSERKLÆRINGER

Nedenfor er via et flow-diagram opstillet en række beskrivelser af arbejdsgange samt hensigtserklæringer

om arbejdsgange, som det opfordres til at tage udgangspunkt i ved fremtidige samarbejde mellem

kommunikationscentre og kommuner i hovedstadsregionen.

Arbejdsgruppen er blevet nedsat af KKR Hovedstadens Embedsmandudvalg for Socialområdet og Specialundervisning,

og er udløbet af KKR Hovedstadens undersøgelse af senhjerneskadeområdet i 2012-2013, samt fra henvendelser fra

kommuner

vedrørende

uhensigtsmæssigheder

ved

den

daværende

visitationsaftale

vedrørende

kommunikationscentre, der var gældende siden 2011.

Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale

2019-2020

KKR Hovedstaden

8.3 A

RBEJDSGANGE

8.4 H

ENSIGTSERKLÆRING OM ARBEJDSGANGE VEDRØRENDE KOMMUNIKATIONSCENTRE

Kommunikationscentrets udredning skal kunne danne grundlag for kommunes visitation ved at

udrede borgers vanskeligheder, samt indledningsvist afdække i hvor høj grad en indsats kan

afhjælpe begrænsningen af borgers funktionsnedsættelse.

Kommunikationscentret skalerer udredningens omfang efter borgers behov og vanskeligheder.

Kommunikationscentret kan efter konkret aftale med handlekommune vejlede om konkrete

indsatsforløb. Vejledning om konkrete indsatsforløb skal foretages ud fra princippet om mindst

indgribende indsats.

Kommunikationscentret skal bidrage til at sikre en helhedsorienteret og koordineret indsats for

borger.

Kommunikationscentret gennemfører en grundig udredning som afsæt for en kort og præcis

udredningsrapport. Rapporten skal indeholde formål, mål og den forventede effekt af den

kompenserende indsats samt forslag til lovgivningsmæssig ramme.

Udredningsrapporten skal indeholde navn og kontaktoplysninger på den pågældende

medarbejder på kommunikationscentret, der har foretaget udredningen.

Handlekommune skal oplyse en fast kontaktperson til kommunikationscentret i forbindelse med

en iværksat udredning.

Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale

2019-2020

KKR Hovedstaden

Handlekommune skal danne sig et overblik over den samlede sag for borger og sikre

koordination mellem forskellige og samtidige indsatsforløb.

Frister for sagsbehandling og ventetider skal være tilgængelige på kommunikationscentrenes

hjemmesider.

10. Kommunikationscenter og handlekommune skal understøtte en smidig og hurtig elektronisk

kommunikation.

8.5 S

AMARBEJDE MELLEM KOMMUNIKATIONSCENTRE OG KOMMUNER

Skabelonen for samarbejdsaftaler mellem kommuner og kommunikationscentre i hovedstadsregionen

anbefales anvendt som udgangspunkt for fremtidige aftaler i hovedstadsregionen. Formålet hermed er

blandt andet at øge gennemsigtighed og ensartethed i aftalerne, samt at lette kommuner og

kommunikationscentres administration omkring indgåelse af samarbejdsaftaler.

Skabelonen kan ses nedenfor, men kan også findes i et særskilt dokument til anvendelse ved indgåelse af

konkrete samarbejdsaftaler på www.rammeaftale-h.dk.

8.6 S

KABELON TIL SAMARBEJDSAFTALER

Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale

2019-2020

KKR Hovedstaden

8.7 S

AMMENHÆNG TIL

AMMEAFTALEN

I hovedstadsregionens Styringsaftale i Rammeaftale 2019-2020 indgår en fælles visitationsaftale

vedrørende kommunikationscentre. Ligesom Styringsaftalens øvrige principper for samarbejdet omkring

køb og salg af sociale tilbud, er visitationsaftalen vedrørende kommunikationscentre, et redskab, der skal

understøtte det kommunale samarbejde i hovedstadsregionen og samarbejdet mellem kommunerne og

regionen.

Alle 29 kommuner i hovedstadsregionen og Region Hovedstaden er aftalepart i Styringsaftalen.

Visitationsaftalen vedrørende kommunikationscentre opstiller en række principper for samarbejdet

omkring henvisning og udredning af borgere med

kommunikative og kognitive funktionsevnenedsættelser.

Aftaleparterne har således godkendt at samarbejdet mellem kommuner og kommunikationscentre

omkring disse borgere skal forgå med udgangspunkt i de opstillede principper. Den enkelte kommune har

dog til enhver tid mulighed for at indgå samarbejdsaftaler med et eller flere kommunikationscentre, der

således tilsidesætter principperne i den fælles visitationsaftale.

8.8 F

ORDELE VED AT INDGÅ SAMARBEJDSAFTALER

Erfaringer fra eksisterende samarbejdsaftaler med kommuner i hovedstadsregionen og

kommunikationscentre er, at samarbejdsaftaler mellem kommuner og centre i mange tilfælde vil kunne

bibringe betydelige fordele for begge parter. Nedenfor er nogle eksempler herpå.

�½

De administrative procedure i forbindelse med visitationen af en borger til en ydelse på

kommunikationscenteret forenkles.

Færre transaktioner reducerer mængden af sagsbehandlerressourcer i kommunen og på

kommunikationscentrene og dermed administrative udgifter hertil.

Bidrager til at minimere ventetid for borgeren.

Bidrager til et mere vidende og tillidsfuldt samarbejde mellem kommune og

kommunikationscenter, herunder via etablering af gensidig forventningsafstemning.

Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale

2019-2020

KKR Hovedstaden

8.9 O

PMÆRKSOMHEDSPUNKTER

Nedenfor er beskrevet øvrige opmærksomhedspunkter, der bør haves in mente i forbindelse med indgåelse

af samarbejdsaftaler mellem kommuner og kommunikationscentre:

�½

Kommuner har mulighed for at uddelegere myndighedsafgørelser efter Lov om

Specialundervisning for voksne til anden part.

�½

Kommuner har som udgangspunkt

ikke

mulighed for at uddelegere myndighedsafgørelser efter

Lov om Social Service.

8.10 E

KSEMPLER PÅ INDHOLD AF SAMARBEJDSAFTALER

Nedenfor er til inspiration beskrevet nogle eksempler på indholdet af eksisterende samarbejdsaftaler

mellem kommuner i hovedstadsregionen og kommunikationscentre:

Eksempel 1:

Eksempel 2:

Kommunikationscenteret får kompetence til at kunne fortsætte indsatser for borgere i

bestemte målgrupper. Der er udelukkende tale om borgere, som kommunen tidligere

har visiteret til en indsats og dermed vurderet at være omfattet af målgruppen og have

et væsentligt behov for kompensation. Borgerne er visiterede til en indsats og

godkendt til at fortsætte en indsats af kommunen (jf. Lov om Social Service). Ved behov

for fortsat indsats kan kompenserende forløb således iværksættes omgående. Dette

reducerer transaktionsomkostninger og udgifter til genudredninger, ligesom det

reducerer ventetiden for igangsættelse af tilbud for borgerne.

Kommunikationscenteret får uddelegeret visitationskompetence overfor bestemte

målgrupper med afsæt i en fast økonomisk ramme (jf. Lov om Specialundervisning for

voksne). Såfremt antallet af henvendelser fra borgere bosiddende i kommunen stiger

med mere end syv procent skal der ske en drøftelse af rammen og mulige initiativer

mellem parterne.

Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale

2019-2020

KKR Hovedstaden

9. S

AMARBEJDSMODEL VEDRØRENDE DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD

Rammeaftale 2019-2020 omfatter ni tilbud på henholdsvis børne- og ungeområdet og voksenområdet,

som er defineret som mest specialiserede tilbud, der har behov for en særlig tværkommunal

opmærksomhed. De ni tilbud er udvalgt på baggrund af deres grad af opfyldelse af seks specifikke

kriterier. De ni tilbud er følgende:

Tilbud på børne- og ungeområdet:

�½

Børneungecenter for Rehabilitering

�½

Nødebogård

�½

Sofieskolen.

Tilbud på voksenområdet:

�½

Blindenetværket

�½

Bredegård Døv/blindeafdeling

�½

Jonstrupvang

�½

Rønnegård

�½

Stokholtbuen

�½

Lyngdal.

De seks kriterier samt de ni udvalgte tilbud gennemgås i det tekniske bilag 1 til Udviklingsstrategi.

De mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen er underlagt en særlig tværkommunal

opmærksomhed, som er formuleret i en tværkommunale samarbejdsmodel defineret som

Nødbremsemodellen. Modellen omfatter en række fælleskommunale procedurer og tiltag, som skal

bidrage til at sikre, at disse tilbud får en særlig tværkommunal opmærksomhed, herunder om nødvendigt

at sikre de mest specialiserede kompetencer i disse tilbud bevares og udvikles. Nødbremsemodellen

gennemgås nedenfor.

Opstillingen af kriterier og udvælgelsen af tilbud tager udgangspunkt i en omfattende kortlægning af de

mest specialiserede tilbud foretaget i 2012 og 2013. Afrapporteringen fra kortlægningen kan findes på

www.rammeaftale-h.dk. Derudover foretager den permanente task force årlige revurderinger af de ni

tilbud samt de øvrige tilbud, der er omfattet af

Udviklingsstrategien i Rammeaftalen.

Tilbuddene i Udviklingsstrategi i Rammeaftale 2019-2020 er i

forvejen defineret som højt specialiserede tilbud og er derfor

tilbud, der kræver et stort befolkningsgrundlag og anvendes af

mange kommuner. De mest specialiserede tilbud skal således

betragtes som en delmængde af tilbuddene der følges i regi af

udviklingsstrategien. De lands- og landsdelsdækkende tilbud samt

sikrede afdelinger betragtes ikke som mest specialiserede tilbud,

da disse tilbud er særskilt defineret i bekendtgørelser og i forvejen

har særlige vilkår og finansieringsformer.

Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale

2019-2020

KKR Hovedstaden

9.1 S

AMARBEJDSMODEL OM DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD

I Rammeaftale 2019-2020 indgår en særlig samarbejdsmodel til understøttelse af tilbud i

hovedstadsregionen, der er defineret som mest specialiserede tilbud. Modellen, der betegnes

Nødbremsemodellen, er nærmere beskrevet i nedenstående oversigt:

Nødbremse-modellen - Samarbejdsmodel om de mest specialiserede tilbud

Grundvilkår

�½

Tilbud, der karakteriseres som mest specialiseret, får ikke automatisk tildelt særlige

vilkår.

�½

Først hvis et tilbud er i vanskeligheder, og efter en grundig afdækning af

problemstillingerne hos tilbuddet, vil det blive vurderet om tilbuddet skal tildeles

særlige vilkår.

�½

De tilbud i hovedstadsregionen, der lever op til kriterierne for mest specialiserede

Målgruppe

tilbud.

�½

Tilbud, der er omfattet af målgruppen, og hvor driftsherre har en særlig bekymring

Udslagsgivende faktor

omkring tilbuddets eksistensgrundlag.

Handling

�½

Samarbejdsmodellen giver driftherre mulighed for at indstille tilbuddet til

behandling i KKR Hovedstadens Embedsmandsudvalg for Socialområdet og

Specialundervisning.

�½

Indstillingen skal omfatte en detaljeret beskrivelse af den særlige problemstilling,

som driftsherre vurderer, at tilbuddet er i, herunder beskrivelser af overordnede

økonomiske data, bl.a. udvikling i belægningen m.v.

�½

På baggrund af driftherres indstilling foretages en vurdering af tilbuddet i forhold til

efterspørgsel, alternativer inden- og uden for regionen, tilbuddets karakter m.v.

�½

Det forudsættes, at driftherre forinden selv har ageret som en økonomisk ansvarlig

leverandør, herunder vurderet følgende muligheder for at løse tilbuddets

økonomiske udfordringer: lukning af pladser, besparelser, organisatoriske

ændringer, der kan nedbringe omkostninger fx samdrift med andre tilbud,

fællesledelse m.m.

�½

Embedsmandsudvalget kan videresende en indstilling til den permanente task force,

og angive særlige fokusområder og opmærksomhedspunkter, som skal indgå i task

forcens grundige afdækning af tilbudets økonomi m.v.

�½

Task forcen igangsætter et afdækningsforløb, og har som led heri mulighed for at

indhente yderligere dokumentation og data om det konkrete tilbud.

�½

På baggrund af den grundige afdækning vurderer task forcen, hvorvidt der er tale om

et tilbud, der fremadrettet skal være til rådighed i hovedstadsregionen for at kunne

tilgodese behov for behandling/tilbud til regionens borgere, og i givet fald, om der er

behov for særlige tiltag. Task forcen indstiller vurderingen til Embedsmandsudvalget

for Socialområdet og Specialundervisning.

�½

Vurderes der at være behov for særlig opmærksomhed, kan task forcen (og

Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning) trække på en liste

med mulige tiltag, der kan iværksættes i forhold til det konkrete tilbud.

�½

Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning beslutter, om de vil

tilslutte sig task forcens indstilling, herunder forslag til tiltag, eller om udvalget

oplever behov for ydereligere afdækning i regi af task forcen.

�½

Embedsmandsudvalget for Socialområdet og Specialundervisning indstiller

beslutninger om særlige tværkommunale tiltag til KKR Hovedstaden, der træffer den

endelig beslutning om handling i forhold til det konkrete tilbud.

�½

Ved tilbud, hvor Region Hovedstaden er driftsherre, skal Region Hovedstaden indgå i

beslutningsprocessen.

�½

Særlige tiltag vurderes invividuelt i forhold til den konkrete sag og driftsherre.

�½

Inspiration til særlige tiltag kan findes i en værktøjskasse med mulige tiltag, som dog

ikke er en udtømmende liste. Der kan derfor komme andre tiltag i spil. Se nedenfor.

Vurdering

Særlige tiltag

Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale

2019-2020

KKR Hovedstaden

Følgende aspekter er udgangspunkt for Nødbremsemodellen:

�½

Modellen træder alene i kraft undtagelsesvist, det vil sige, at den ikke automatisk skal være

gældende for alle de mest specialiserede tilbud.

Modellen er dynamisk og skal løbende tilpasses udviklingen på det specialiserede socialområde

fagligt, metodemæssigt, behovsmæssigt og økonomisk.

Modellen har fokus på incitamenter, herunder både for brugerkommuner og driftsherrer.

Modellen understøtter en omkostningseffektiv drift og styring.

Derudover er det ved omlægning og lukning af de mest specialiserede tilbud relevant at indgå

tværkommunale aftaler om, hvordan det vurderes om eventuelle faglige kompetencer og specialiseret

viden går tabt, samt hvordan denne eventuelle særlige kompetencer eller viden kan bevares eksempelvis

ved overførelse til andet tilbud.

Det centrale i nødbremsemodellen er, at der først, efter en vurdering med afsæt i en grundig afdækning af

tilbuddets økonomi m.v., kan bevilliges særlige vilkår til et tilbud, der opfylde kriterierne for mest

specialiserede tilbud. Det er således først, når tilbuddet oplever problemer, at der kan indgås særlige

aftaler om tværkommunalt samarbejde eller særlige vilkår for pågældende med henblik på at sikre den

forsatte eksistens af et tilbud.

Dette vurderes desuden at medvirke til, at driftsherrer for de mest specialiserede tilbud fortsat har

incitament til at sikre en rentabel drift af tilbuddet

–

modsat at et tilbud, som er defineret som mest

specialiseret, per automatik har særlige fordele.

9.2 V

ÆRKTØJSKASSE MED SÆRLIGE TILTAG

Nedenfor er oplistet eksempler på en række mulige særlige tiltag, der kan iværksættes for at sikre, at den

særlige viden og kompetencer i et mest specialiseret tilbud bevares. Listen er ikke udtømmende, hvorfor

der i konkrete sager kan forekomme andre tiltag.

�½

Tilbuddet lukker, men der indgås samarbejde mellem kommuner og eventuelt region om at sikre

specialviden og kompetencer i andre tilbud eller tiltag.

Herunder omplacering af konkrete medarbejdere i andre tilbud eller tiltag i hovedstadsregionen.

�½

Samarbejde mellem kommuner og eventuelt region om udvikling af indholdet i tilbuddet.

Herunder vidensdeling om særlige pædagogiske forhold, udskillelse af konsulentydelser, og ændre

organisering af driften.

�½

Forlængede opsigelsesvarsler.

Vil kunne give en forlænget planlægningshorisont i forhold til tilbud til borgerne. Aktuelle

brugerkommuner bør høres inden de pålægges forlængede opsigelsesvarsler.

�½

Lavere budgetteret belægningsprocent.

Dette indebærer reelt en takststigning for tilbuddet.

�½

Anden finansieringsmodel - takstfinansiering kombineret med objektiv finansiering.

En finansieringsmodel, hvor takstfinansiering kombineres med objektiv finansiering kender

kommunerne fra finansieringen af pladser på de landsdækkende sikrede afdelinger.

Modellen omfatter, at den ene del af omkostningerne i tilbuddet betales gennem en takst for

kommunernes forbrug af pladser, mens den anden del dækkes af objektiv finansiering. Den

objektive finansiering er typisk beregnet efter en fordelingsnøgle, eksempelvis antallet af borgere

Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale

2019-2020

KKR Hovedstaden

inden for målgruppen. Det er muligt at skrue modellen sammen på flere måder i forhold til

vægtning af de to finansieringselementer i deres indbyrdes forhold.

Fordelen ved denne model er, at den både indeholder et element af aktivitetsafhængig finansiering,

hvilket giver tilbud incitamenter til at tilpasse sit forbrug til takstindtægterne, samt et element af

grundfinansiering, der gør tilbuddet mindre sårbart over for store udsving i aktiviteten og derved

bidrager til en vis driftssikkerhed.

Der bør være stor opmærksomhed på at adskille de to finansieringskilder. Adskilles de ikke kan det

give urealistisk budgetlægning eller manglende kapacitetstilpasning, hvilket kan føre til

efterregulering af den objektive finansiering. Desuden kan der være en risiko for, at kommunerne,

via den objektive finansiering, medfinansierer unødig kapacitet.

�½

Anden finansieringsmodel - forpligtende købsaftaler

Herved forstås aftaler, hvor en eller flere kommunalbestyrelser garanterer for betaling af et

bestemt antal pladser i et tilbud i en aftalt periode, hvis pladserne ikke efterspørges af andre.

Aftalen indgås typisk mellem driftsherre og konkrete kommuner, og er ikke forpligtende for

kommuner uden for aftalen.

Fordelen ved denne model er, at tilbuddet sikres fuld finansiering, selvom der ikke er fuld

belægning. Den umiddelbare risiko ved modellen er, at man holder hånden kunstigt under et tilbud,

i stedet for at finde mere hensigtsmæssige og varige løsninger.

�½

Anden finansieringsmodel - aftaler om delt finansieringsansvar

Herved forstås aftaler, hvor en eller flere kommunalbestyrelser bidrager til finansieringen af et

konkret tilbud uden, at kommunalbestyrelsen selv er driftsherre. Aftalen indgås typisk mellem

driftsherre og konkrete kommuner, og er ikke forpligtende for kommuner uden for aftalen.

Fordelen ved denne model er, at finansieringen af tilbuddet er spredt ud på flere hænder, hvilket

mindsker risikoen for den enkelte kommune. En udfordring ved modellen kan være at sikre

incitament for andre kommuner til at indgå i delt finansieringsansvar, uden at det udfordrer den

lige adgang til tilbuddet for alle kommuner.

9.3 T

ASK FORCE

Den permanente task force består af centrale nøglepersoner på både børne- og ungeområdet og

voksenområdet, herunder fagpersoner fra både myndigheds- og driftsherrekommuner samt Region

Hovedstaden. Der etableres faste procedurer omkring arbejdet i den permanente task force.

Procedurerne skal blandt andet kunne imødekomme en række opmærksomhedspunkter og hensyn,

herunder:

�½

at et tilbuds opfyldelse af kriterierne i et år ikke er lig med en varig opfyldelse,

at de mest specialiserede tilbud løbende og systematisk skal revurderes,

at nyetablerede tilbud og øvrige tilbud omfattet af KKR Hovedstdens Udviklingsstrategi løbende

og systematisk skal vurderes i forhold til kriterierne.

Task forcen samles med en fast årlig kadence og på to på forhånd fastsatte datoer i løbet af året, således

at eventuelle driftsherrer ved, hvornår det vil være hensigtsmæssigt at indstille tilbud. Derudover vil task

forcen kunne samles i forbindelse med akutte behov for vurdering af tilbud, jf. samarbejdsmodellen.

Desuden vil task forcen årligt eller hver anden år foretage en vurdering af behov for og efterspørgsel efter

de mest specialiserede tilbud blandt alle kommuner i hovedstadsregionen. Dette kan blandt andet ske

Teknisk bilag til Styringsaftale i Rammeaftale

2019-2020

KKR Hovedstaden

samtidig med indhentning af oplysninger til udviklingsstrategien. Der vil således løbende blive foretaget

en vurdering af de tilbud, der i pågældende år opfylder kriterierne for mest specialiserede tilbud, og en

vurdering af nyetablerede tilbud og øvrige tilbud omfattet af Udviklingsstrategien i Rammeaftalen.

9.4 K

RAV TIL DE MEST SPECIALISEREDE TILBUD

Der er opstillet en række krav til de tilbud, som lever op til kriterierne for de mest specialiserede tilbud.

Formålet med kravene er at tydeliggøre, at der med den særlige opmærksomhed, som de mest

specialiserede tilbud kan få, hvis de kommer i vanskeligheder, også følger en forpligtelse til at udvikle

tilbuddene, stille viden og ekspertise til rådighed, samt at dokumentere indsatserne.

Der stilles således følgende krav til de mest specialiserede tilbud i hovedstadsregionen:

�½

Tilbuddet skal efterstræbe at være på forkant og løbende udvikle sig i forhold til målgruppernes

behov, metoder, velfærdsteknologi, kommunernes efterspørgsel efter ydelser og pladser m.v.

Tilbuddets viden, ekspertise og pladser skal være tilgængelig for alle kommuner i

hovedstadsregionen, og der må ikke gives forrang til borgere fra driftsherres egen kommune eller

geografisk nærområde.

Tilbuddet skal levere synlig og offentlig tilgængelig dokumentation og effekt af indsatserne i

tilbuddet.

�½

Den nedsatte task force kan medtage ovenstående krav i forbindelse med løbende vurderinger af de mest

specialiserede tilbud.