Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 8703
Doknr.
334414
Dato
22-12-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 10. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 720 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares
endeligt. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marie Bjerre (V).
Spørgsmål nr. 720:
”I
svar på spørgsmål nr. S 1274 svarer ministeren, at ministeren i den konkrete sag vil
bede Københavns Kommune om en redegørelse for deres praksis i forhold til bereg-
ning og opkrævning af løn- og administrationsomkostninger til kommunen for de til-
bud, som kommunen har indgået driftsoverenskomst med. Har ministeren bedt om
denne redegørelse, og hvornår forventer ministeren, at denne redegørelse foreligger?”
Svar:
Som det fremgår af mit foreløbige svar af 8. oktober 2020 på SOU alm. del spørgsmål
nr. 720, anmodede jeg den 25. juni 2020 Københavns Kommune om en redegørelse
for praksis i sagen. Redegørelsen blev modtaget i Social- og Indenrigsministeriet den 1.
september 2020.
Det fremgik også, at mit ministerium havde redegørelsen under behandling, og at der
var behov for at stille yderligere spørgsmål til Københavns Kommune i sagen. Endelig
fremgik det, at jeg ville orientere udvalget, når der forelå svar i sagen.
Den 9. oktober 2020 efterspurgte udvalget ved SOU alm. del spørgsmål nr. 5 redegø-
relsen fra Københavns Kommune, som jeg oversendte til udvalget den 20. oktober
2020.
Den 30. oktober 2020 modtog Social- og Indenrigsministeriet Københavns Kommu-
nes bemærkninger til ministeriets opfølgende spørgsmål til redegørelsen.
Efter en samlet vurdering af sagen har mit ministerium den 18. december 2020 sendt
vedlagte svar til Københavns Kommune.
Jeg vedlægger derudover den samlede korrespondance mellem ministeriet og Køben-
havns Kommune i sagen.
Med venlig hilsen
Astrid Krag