Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2256248_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 8578
Doknr.
305956
Dato
06-10-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 7. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 711 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Skipper (EL).
Spørgsmål nr. 711:
”Vil
ministeren oplyse, hvad ministeren ved om bortadoptioner fra Chile til Danmark,
der fandt sted mellem 1976 - 1991, herunder på hvilket grundlag adoptionerne fandt
sted samt kendskab til eventuelle fejl i sagerne?”
Svar:
Jeg kan oplyse, at jeg på baggrund af mine henvendelser til Ankestyrelsen løbende er
blevet orienteret om problemstillingen og håndteringen af den, siden jeg i starten af
året blev bekendt med den mistanke, der er rejst i forhold til adoptioner fra Chile i
1970’erne og
-80’erne.
Styrelsen
er tilsynsmyndighed på adoptionsområdet og behand-
ler også konkrete henvendelser fra adopterede med mistanke om ulovlige forhold i for-
bindelse med adoptionen.
Ankestyrelsen har siden maj i år modtaget seks konkrete henvendelser fra adopterede fra
Chile. Styrelsen har drøftet henvendelserne med de involverede og i det omfang, der har
været anledning til det, henvist den adopterede til det PAS-tilbud, der er til voksne adop-
terede.
Styrelsen har også bedt de adopterede om at sende en beskrivelse af årsagen til deres
mistanke om, at der er begået ulovlige forhold i deres adoptionssag, sammen med de
oplysninger som de adopterede selv er i besiddelse af for at sikre alle relevante og vigtige
oplysninger, da alt ikke nødvendigvis vil fremgå af den danske adoptionssag.
Der er endvidere afholdt møde med den svenske centralmyndighed om den svenske
håndtering af og viden om eventuelle ulovlige forhold i adoptionssager fra Chile. Styrel-
sen har også været i dialog med DIA, der har oplyst, at DIA er i gang med at gennemgå et
antal adoptionssager fra Chile, hvor adoptivbørnene bl.a. er formidlet fra børnehjemmet
Casa National del Niño i Chile, der figurerer i beskrivelsen af den ulovlige adfærd.
Styrelsen har gennemgået et resume af den parlamentariske udredning fra Chile om ulov-
lig overdragelse af børn herunder ved international adoption. Den fulde udredning skal
gennemgås og er derfor under oversættelse. Endvidere har styrelsen via International
Social Service
indhentet den lovgivning, der var gældende i Chile i 1970’erne og
-80’erne.
Dette materiale er ligeledes under oversættelse.
Styrelsen har endvidere været i kontakt med International Social Service for at få infor-
mation om, hvilken hjælp de adopterede kan forvente at få, hvis de henvender sig til de
chilenske myndigheder. Styrelsen har foretaget en indledende vurdering af, om der er tale
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 711: Spm. om, hvad ministeren ved om bortadoptioner fra Chile til Danmark, der fandt sted mellem 1976 - 1991, til social- og indenrigsministeren
2256248_0002.png
om ulovlige forhold i de seks sager og en indledende gennemgang af adoptionsformidlin-
gen fra Chile til Danmark.
Det er styrelsens vurdering, at der på baggrund af den foreløbige håndtering af henven-
delserne fra de adopterede og den indledende gennemgang af adoptionsformidlingen fra
Chile til Danmark er grundlag for at foretage en generel afdækning af adoptioner fra Chile
til Danmark.
Jeg har derfor bedt styrelsen igangsætte dette arbejde.
Selvom Ankestyrelsen har konkluderet, at der er grundlag for at foretage en generel af-
dækning af adoptioner fra Chile til Danmark i forbindelse med mistanke om ulovlige
forhold, har styrelsen ikke på nuværende tidspunkt tilstrækkelige oplysninger om formid-
lingen fra Chile til at kunne give en tilbagemelding i de seks konkrete henvendelser.
Jeg bemærker også, at styrelsen har oplyst, at det ikke er sikkert, at der kan nås en ende-
lig afklaring af, om der er tale om ulovlige forhold i en konkret adoptionssag. Styrelsen
gennemgår oplysningerne i de enkelte sager og forsøger i samarbejde med Chile at af-
dække sagens faktiske omstændigheder m.v. Men der er ingen garanti for, at det er muligt
at konkludere, hvad der reelt er sket i sagerne.
Endelig kan jeg oplyse, at styrelsen har lagt information på sin hjemmeside om adoptere-
de fra Chiles mulighed for at henvende sig til Ankestyrelsen, hvis de har mistanke om, at
der er begået ulovlige forhold i deres adoptionssag. De adopterede vil kunne få hjælp til at
gennemgå sagens dokumenter og dermed få et nærmere kendskab til de konkrete forhold
i deres adoptionssag.
Når denne generelle undersøgelse foreligger, vil jeg orientere ordførerne.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2