Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 8501
Doknr.
301341
Dato
02-10-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 4. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 707 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Marie Bjerre (V).
Spørgsmål nr. 707:
”I forlængelse af svar på SOU alm. del spørgsmål nr. 615 vil ministeren så redegøre
for,
om en patient er bedre stillet i erstatningsretlig henseende, såfremt en skade hos en
psykolog betragtes som en behandlingsskade i sundhedsvæsenet omfattet af erstat-
ningsansvarsloven, end hvis skaden bliver betragtet som en abnorm, strafbar handling
omfattet af straffeloven?”
Svar:
Da lovgivningen om patienterstatning hører under sundheds- og ældreministerens
ressortområde, og da lovgivningen om erstatning i forbindelse med strafbare handlin-
ger hører under justitsministerens ressortområde, har jeg til brug for svaret indhentet
bidrag fra henholdsvis Sundheds- og Ældreministeriet og Justitsministeriet.
Sundheds- og Ældreministeriet har oplyst følgende:
”Erstatning for skader som følge af abnorme, strafbare handlinger er omfattet af
straffeloven og således Justitsministeriets ressort.
Erstatning for følger af en behandlingsskade efter klage- og erstatningsloven
udmåles efter erstatningsansvarsloven. Efter erstatningsansvarsloven kan der
bl.a. tilkendes erstatning for helbredsudgifter, tabt arbejdsfortjeneste, svie og
smerte, varigt mén og erhvervsevnetab.”
Justitsministeriet har oplyst følgende:
”Efter offererstatningsloven yder staten erstatning og godtgørelse for person-
skade, der forvoldes ved overtrædelse af straffeloven eller lov om tilhold, op-
holdsforbud og bortvisning. Det er Erstatningsnævnet, der tager stilling til sager
om offererstatning efter offererstatningsloven.
Når hændelsen er omfattet af offererstatningsloven, udmåles erstatning og
godtgørelse for personskade efter dansk rets almindelige regler om erstatnings-
ansvar, herunder erstatningsansvarsloven. Det er bl.a. muligt at få erstatning for
udgifter til behandling, tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte, erhvervsevnetab
og varigt mén. Derudover er det muligt at få tort- og krænkelsesgodtgørelse.
Desuden ydes erstatning for skade på tøj eller andre personlige ejendele, som
skadelidte havde på sig, da personskaden blev forvoldt.