Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2255974_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 6112
Doknr.
265063
Dato
26-06-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 12. juni 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 542 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Anni Matthiesen (V).
Spørgsmål nr. 542:
”Vil ministeren på baggrund af sit svar på spørgsmål S 1275 redegøre for:
- om kommuner betragtes som en koncern eller en koncernlignende konstruktion?
Hvis det ikke er tilfældet, vil ministeren så videre redegøre for, hvorfor kommuner
ikke betragtes som en koncern eller en koncernlignende konstruktion?
- om handel og afregning mellem enkelte enheder i en kommune, herunder også med
de tilbud, der har indgået driftsoverenskomst med kommunen, skal ske på
markedsvilkår?”
Svar:
Begrebet ”koncern” er et selskabsretligt begreb.
I overensstemmelse med de
selskabsretlige regler betragtes en koncern som en konstruktion, hvor en privat
virksomhed, et selskab, en forening eller en organisation ejer eller på anden måde har
økonomisk og driftsmæssig bestemmende indflydelse over flere tilbud.
”Koncernlignende konstruktioner” anvendes
i sammenhæng af socialtilsynet om
grupper af tilbud og andre private juridiske personer, hvoraf en eller flere er tilbud
efter serviceloven, som er omfattet af socialtilsynet, jf. socialtilsynslovens § 4, stk. 1, og
hvor der efter ovenstående definition ikke er tale om en koncern. Der vil efter en
konkret vurdering kunne være tale om en koncernlignende konstruktion, hvis det er
en enkeltperson, der ejer eller på anden måde har økonomisk og driftsmæssig
bestemmende indflydelse over flere tilbud. Dette vil også kunne være tilfældet, hvis
der er sammenfald i bestyrelses-, leder- eller ejerkreds, herunder sammenfald ved
nærtstående familiemedlemmer, og hvis der sker en ikke ubetydelig samhandel
herunder køb, salg, leje og udleje af varer, ydelser, aktiver, fast ejendom m.v., og der
derfor er behov for at kunne følge udvekslingen af ydelser og betaling herfor for at
sikre, at betalinger sker på markedsvilkår.
Der kan f.eks. være tale om en koncernlignende konstruktion, hvis to eller flere tilbud
ved aftale eller gennem bestemmelser i vedtægter er så tæt knyttede, at der reelt er tale
om samme ejerkreds.
Kommuner er offentlige myndigheder, og de er ledet af kommunalbestyrelser, hvis
medlemmer er valgt ved direkte valg, jf. § 2, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse. Det
følger af bestemmelsen, at kommunalbestyrelsen har det overordnede ansvar for hele
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 705: Spm. om ministerens svar på spm. 542 betyder, at kommuner ikke er at betragte som koncern/koncernlignende konstruktioner, at kravet om, at afregninger mellem enkelte enheder sker på markedsvilkår, ikke gælder kommunerne, til social- og indenrigsministeren
2255974_0002.png
den kommunale virksomhed og er kompetent til at træffe beslutning i enhver sag, der
vedrører kommunen.
En kommune ses således som et samlet hele, én myndighed, inklusive forvaltningen og
de kommunale tilbud og ikke, som det er tilfældet for det private område, som
selvstændige enheder, som evt. kan indgå i koncerner eller koncernlignende
konstruktioner.
Der henvises i øvrigt til besvarelsen af spørgsmål nr. 541.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
SOU alm. del svar på spm. 541
2