Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 8485
Doknr.
301830
Dato
15-09-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 3. september 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 704 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 704:
”Vil ministeren orientere om, hvad status er for den undersøgelse af
kommunernes
anbringelsessager, som blev vedtaget den 12. december 2019 i forslaget V 27 Om Bar-
nets Reform, og hvornår der foreligger resultat?”
Svar:
Ved aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og
arbejdsmarkedsområdet for 2020-2023 blev aftaleparterne enige om, at den uaf-
hængige retssikkerhedsenhed skulle ”foretage en undersøgelse af kommunernes an-
bringelsessager. Undersøgelsen foretages ved, at den kommende uafhængige retssik-
kerhedsenhed, der blev aftalt med satspuljeaftalen for 2019, jf. bilag 4, gennemgår en
række sager om anbringelse uden samtykke. Dels sager hvor Ankestyrelsen har ophæ-
vet afgørelsen om anbringelse, dels hvor Ankestyrelsen har opretholdt afgørelsen om
anbringelse. Formålet er at skabe overblik over, om der er mønstre i, hvilke sager An-
kestyrelsen ikke stadfæster samt synliggøre udfordringerne med udgangspunkt i kon-
krete sager. Undersøgelsen foretages i løbet af 2020.”
Aftalen om undersøgelsen blev genbekræftet af Folketinget ved V27 om Barnets Re-
form.
Jeg kan oplyse, at undersøgelsen følger tidsplanen og forventes at være færdig i efter-
året 2020.
Når Social- og Indenrigsministeriet har modtaget undersøgelsen, vil denne blive sendt
til det rådgivende organ tilknyttet den uafhængige retssikkerhedsenhed. Det rådgiven-
de organ sender sine kommentarer til Social- og Indenrigsministeriet. Når ministeriet
har modtaget disse, vil de sammen med undersøgelsen blive sendt til Social- og Inden-
rigsudvalget. Efterfølgende vil jeg tage initiativ til, at undersøgelsen præsenteres for og
drøftes med Social- og Indenrigsudvalget og de centrale aktører på området, herunder
fagpersoner, organisationer, tidligere anbragte børn og unge og andre med særlig ek-
spertise inden for anbringelsesområdet, så de får mulighed for at bidrage med deres
erfaringer og anbefalinger.
Jeg ser meget frem til at drøfte undersøgelsens resultater, når de foreligger. Selvom
Ankestyrelsen stadfæster ca. 98 pct. af børn og unge-udvalgets afgørelser om anbrin-
gelse uden samtykke, så er det stadig vigtigt at have fokus på, at grundlaget for en af-