Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2240677_0001.png
Social- og indenrigsminister Astrid Krags talepapir
Anledning
Dato / tid
Sted
Talens varighed
Talens formål
Publikum og
programpunkt
Samråd om regeringens ønsker om flere
anbringelser og bortadoptioner.
3. september kl. 13-14.30.
Udvalgslokalet
10 min.
Besvarelse af samrådsspørgsmål U og V (se
nedenfor)
Social- og Indenrigsudvalget
Samrådsspørgsmål U
Hvordan forholder ministeren sig til, at regeringens ønske om flere
tvangsanbringelser og tvangsadoptioner af udsatte børn, som
statsministeren udtalte i sin nytårstale, er i strid med resultaterne
af KL’s analyse fra 2015 af
skolegang og udvikling i voksenlivet
blandt personer, som har været anbragt uden for hjemmet som
barn (publiceret den 25. februar 2015), som viser, at tidligere
anbragte er dårligere stillede end deres jævnaldrende på flere
parametre som uddannelse, tilknytning til arbejdsmarkedet og
kriminalitet?
Samrådsspørgsmål V
Vil ministeren uddybe sin holdning til, at regeringen ønsker flere
og tidligere tvangsanbringelser og bortadoptioner af udsatte børn,
som statsministeren udtalte i sin nytårstale, herunder også set i
lyset af at Rigsrevisionen tidligere har rettet kritik mod Social- og
Indenrigsministeriet på selvsamme område for blandt andet
ikke at kunne dokumentere, om anbringelserne har den tilsigtede
effekt?
Det talte ord gælder
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 703: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om tvangsanbringelser og bortadoptioner af udsatte børn, til social- og indenrigsministeren
2240677_0002.png
Indledning
Tak for indkaldelsen i dag til dette samråd om et emne, som
står helt øverst på både min og regeringens dagsorden: at vi i
dag stadig tillader svigt af børn i familier, hvor der ikke er
tryghed og omsorg.
Der er stillet to spørgsmål til dagens samråd:
I samrådsspørgsmål U bliver jeg bedt om at forholde mig til
regeringens ønske om flere anbringelser og bortadoptioner set
i lyset af en analyse lavet af KL i 2015, som viser, at tidligere
anbragte unge klarer sig dårligere på en række parametre end
deres jævnaldrende.
I samrådsspørgsmål V bliver jeg bedt om at uddybe
regeringens ønske om flere anbringelser og bortadoptioner set
i lyset af Rigsrevisionens tidligere kritik af Social- og
Indenrigsministeriet for ikke at kunne dokumentere, om
anbringelserne har den tilsigtede effekt.
Jeg vil efter aftale med udvalget svare samlet på de to
spørgsmål.
Barnets ret til en tryg barndom
Alle børn har ret til god og tryg barndom. Men i dag er der alt
for mange børn, vi som samfund svigter, fordi vi lader dem
vokse op i hjem med omsorgssvigt. Fordi vi giver forældrene,
der svigter børnene, for mange chancer. Hver gang vi giver
dem endnu en chance, og det stadigt ikke lykkes, er der et
barn, der betaler prisen.
Når jeg ser på tallene på området. Og taler med nuværende og
tidligere anbragte børn og unge. Så er jeg ikke i tvivl om, at vi
som samfund tøver for længe med at gribe ind. Og det har
store menneskelige omkostninger for både børnene og for
samfundet.
1
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 703: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om tvangsanbringelser og bortadoptioner af udsatte børn, til social- og indenrigsministeren
2240677_0003.png
Vi skal sætte tidligere ind
Vi skal sætte langt tidligere ind med den rette indsats. Vi
svigter de mest udsatte børn, når de fleste anbringelser uden
samtykke i dag sker blandt store børn.
Vi anbringer næsten fem gange så mange 16-årige som 1-
årige eller 2-årige eller 3-årige eller 4 årige.
Det handler for mig at se ikke om, at problemerne først opstår,
når børnene er blevet store, men at problemerne bliver synlige
på en anden måde i teenageårene.
Og vi ved fra fx Socialpædagogerne og Børns Vilkår, at nogle
børn bliver anbragt for sent, så der ikke kan rettes op på de
skader og omsorgssvigt, de har oplevet.
Det er også i det lys, at KL’s analyse fra 2015 skal læses.
Det
er meget nedslående, at tidligere anbragte unge klarer sig
dårligere end deres jævnaldrende på så mange væsentlige
parametre i livet.
Men det må aldrig bruges som en undskyldning for ikke at
hjælpe udsatte børn. For så svigter vi dobbelt.
Som det understreges i analysen, så kan forskellene i
børnenes udvikling ikke alene tilskrives en effekt af
anbringelsen. Der er snarere tale om en afspejling af forskelle i
børnenes sociale situation.
Børnene har haft en hård opvækst
derfor klarer de sig mindre
godt end de jævnaldrene.
Så når anbragte børn og unge klarer sig dårligere både i
skolen og senere hen i livet, så er det ikke kun anbringelsen i
sig selv, vi skal se på.
Det er også tidspunktet for anbringelsen. Om de blev anbragt
tids nok i forhold til at give dem en reel mulighed for at få et
trygt familieliv.
Ofte forebyggende indsatser først
2
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 703: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om tvangsanbringelser og bortadoptioner af udsatte børn, til social- og indenrigsministeren
2240677_0004.png
For eksempel så kan vi se, at når et barn anbringes, så er der i
de fleste tilfælde forsøgt med forebyggende indsatser, såsom
aflastningsordning eller støtte i hjemmet, forinden.
Omkring 80 pct. af de førstegangsanbragte børn og unge i
alderen 3-17 år, som blev anbragt uden for hjemmet i 2018,
havde modtaget en forebyggende indsats eller foranstaltning
inden for de foregående år.
Og hver femte anbragte i aldersgruppen havde modtaget
forebyggende indsatser i samtlige fire foregående år.
Det er et kæmpe svigt af børnene, når vi sætter svigtende
forældres ret til barnet før barnets ret til et trygt familieliv. Hvis
vi griber ind for sent med den rette indsats eller slet ikke griber
ind, når børn vokser op i mistrivsel.
Sent anbragte klarer sig dårligere end tidligt anbragte
Derfor mener jeg, at vi i højere grad skal anbringe tidligere. Så
udsatte børn og unge får mulighed for et godt liv i trivsel som
deres jævnaldrende.
Vi ved for eksempel fra en analyse fra mit eget ministerium, at
unge, der anbringes første gang som teenagere, får kortere
uddannelse, er mere på kontanthjælp og kæmper mere med
kriminalitet og misbrug end tidligt anbragte.
Børn og unge, der anbringes første gang i 15-17-års-alderen,
klarer sig på en række parametre dårligere end dem, der har
været anbragt som små.
De børn skulle have haft den rette hjælp langt tidligere.
Tidspunktet for en anbringelse har betydning. Så problemerne
ikke vokser sig så store, at barnet risikerer at blive skadet for
livet.
Bedre anbringelser
Vi skal handle og sætte tidligt ind. Men en styrket indsats for
anbragte børn skal gå på to ben: Vi skal også sikre bedre
anbringelser.
3
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 703: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om tvangsanbringelser og bortadoptioner af udsatte børn, til social- og indenrigsministeren
2240677_0005.png
Området fungerer ikke godt nok i dag. Det viser statistikkerne,
og det fortæller de anbragte børn og unge selv.
Mange nuværende og tidligere anbragte børn og unge har
fortalt mig om en barndom med utallige skift. Nogle har haft
flere plejefamilier og opholdssteder, end de kan tælle på én
hånd.
Skolekammerater og vante omgivelser er måske også blevet
skiftet ud, fordi de har måttet flytte.
I dag er meget midlertidigt i et anbragt barns liv. Det kan gøre
det svært at knytte sig til nogen.
Regne med noget eller nogen.
Anbragte børn skal ikke gå og frygte for, om de voksne i deres
liv pludselig forsvinder. Børnene fortjener en familie og gode
voksenrelationer, der ikke kun er til låns.
Børnene fortjener at slå rod og få lov til at vokse.
Derfor skal vi sikre, at der bliver langt færre skift i børnenes liv.
Færre skift mellem anbringelsessteder og biologiske hjem.
Færre skoleskift. Færre skift af sagsbehandler. Færre skift, i de
trygge relationer.
Flere varige relationer, flere bortadoptioner
Flere omsorgssvigtede børn skal have et nyt hjem tidligere.
Fordi børn skal have voksne omkring sig, de kan stole på og
regne med, og et stabilt hjem, hvor de kan slå rod.
Vi skal give de børn mulighed for at få den stabile
familieramme, som for andre børn er en selvfølge. Give dem
en familie der ikke kun er til låns.
Og det skal ske så tidligt som muligt.
På den måde sikrer vi, at de mest udsatte børn ligesom andre
børn får en tryg opvækst i en blivende familie, der kan give
barnet den omsorg, det har krav på, uden unødige skift i den
første vigtige tid af livet.
4
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 703: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om tvangsanbringelser og bortadoptioner af udsatte børn, til social- og indenrigsministeren
2240677_0006.png
Derfor skal vi også gøre det muligt at gennemføre flere
bortadoptioner, end vi gør i dag.
Følge effekterne af anbringelse bedre
For at sikre bedre anbringelser, er jeg enig med Rigsrevisionen
i, at vi skal kunne dokumentere effekten af anbringelserne, så
vi fremadrettet kan føre en mere vidensbaseret socialpolitik.
Så vi ved hvilken konkret hjælp, der virker bedst.
Her mener Rigsrevisionen heldigvis også, at vi er på rette spor.
De har afsluttet sagen om ministeriets opfølgning på effekten
af indsatserne på børneområdet.
For der har igennem de senere år været gennemført en række
tiltag, som skal sikre, at vi har en systematisk indsamling af
valide data om anbragte børn og unge.
Det drejer sig bl.a. om ministeriets bekendtgørelse om
dataindberetninger på socialområdet, som samler alle krav til
kommunernes indberetning af data på socialområdet.
Og ministeriet har sammen med Danmarks Statistik sikret en
bedre indsamling, kvalitetssikring og offentliggørelse af
statistikkerne på socialområdet.
Derudover indgik Social- og Indenrigsministeriet sidste år i et
styrket samarbejde med KL om at sikre bedre data på
socialområdet, herunder data om anbringelser.
Med bedre data om indsatsen kan vi få bedre viden om, hvilke
konkrete indsatser, der bedst hjælper udsatte børn og unge.
For eksempel i Udviklings- og Investeringsprogrammet på
børneområdet, som vi sammen afsatte permanente midler til i
satspuljen for 2019.
Her er valide data om målgrupper mv. helt centrale for
screening, modning og udvikling af indsatser, der virker. Så vi
5
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 703: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om tvangsanbringelser og bortadoptioner af udsatte børn, til social- og indenrigsministeren
2240677_0007.png
kan prioritere konkrete tiltag, vi ved, har god effekt for barnet
eller den unge.
Der er altså områder, hvor vi godt kan blive klogere. Hvor vi
skal blive klogere for at sikre, at udsatte børn og unge får en
indsats, vi ved virker. Men vi behøver ikke blive klogere, for at
begynde at sætte børnene først.
Børnene Først
Vi tillader i dag fortsat for store svigt af udsatte børn. Vi har for
længe sat hensynet til forældre, der svigter børnene, først. Vi
har sat økonomiske hensyn først. Vi har sat hensynet til kultur
og berøringsangst først.
Derfor vil regeringen snart præsentere et udspil, hvor vi sætter
børnene først.
For regeringen er dette en værdikamp. En værdikamp om,
hvem der vil sætte alle børns ret til at vokse op i en tryg familie
- først. Hvem der vil sætte børns ret til varige relationer - først.
Vi ved godt det bliver svært. Det er nemt at anerkende, at vi
altid skal tage barnets parti. Og svære at holde fast i, når
barnets parti står over for forældrenes. Når vi skal finde
pengene til faktisk at tage barnets parti. Når vi skal gøre op
med berøringsangst over for andre kulturer og måder at
bedrive børneopdragelse.
Barnets lov
Vi vil lave en helt ny lov
Barnets lov, der sætter børnene
først: I alle dele af indsatsen skal barnets behov komme først.
Som reglerne er i dag, vejer forældrenes rettigheder mange
steder tungest. Derfor ser vi for ofte børn, der vokser op med
omsorgssvigt, vold og misbrug i årevis.
Det sker, fordi forældrene anses for at have ret til deres børn.
Men børn har deres egen ret. De har ret til god og tryg
barndom. Med kærlighed og kram. Uden omsorgssvigt, vold og
utryghed.
6
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 703: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om tvangsanbringelser og bortadoptioner af udsatte børn, til social- og indenrigsministeren
2240677_0008.png
Med vores kommende udspil ønsker vi helt grundlæggende at
sætte barnets ønsker og behov først.
Vi laver en helt ny lov. Barnets Lov.
Vi vender den nuværende lov på hovedet, så barnets
rettigheder kommer til at stå først. Og forældrenes derefter.
Loven skal give barnet flere rettigheder og en stærkere
stemme i sit eget liv.
For i dag viser flere undersøgelser, at børn hverken bliver
inddraget nok i deres egen sag eller føler sig lyttet nok til
Og anbragte børn har fortalt mig, hvordan de oplever, at de
ikke har nogen indflydelse på deres situation og hverdag. Det
er ikke vejen frem til at få skabt en god hverdag og hele
mennesker, som kan stå på egne ben.
I fremtiden er det barnet, som skal være omdrejningspunkt for
indsatser og rettigheder
ikke forældrene.
Støtte til udsatte forældre
Det betyder ikke, at forældrene ikke kan spille en positiv rolle i
deres barns liv.
Langt de fleste børn har gavn af en god relation til deres
biologiske forældre, og derfor skal udsatte forældre støttes
bedre end i dag. Så forældre, der med den rette hjælp godt kan
blive gode og omsorgsfulde forældre, også kan få den støtte
og vejledning, de har brug for
Men vigtigst af alt er det, at indsatsen altid tager udgangspunkt
i barnets behov og ret til en tryg og god barndom.
Afslutning
Det er selvfølgelig ikke en simpel øvelse at tage livtag med de
udfordringer, som anbragte børn og unge oplever. Og som har
så store konsekvenser for resten af deres liv.
7
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 703: Spm. om talepapir fra det åbne samråd om tvangsanbringelser og bortadoptioner af udsatte børn, til social- og indenrigsministeren
2240677_0009.png
Derfor er jeg også i tæt dialog med såvel eksperter som
kommuner, praktikere, organisationer og de anbragte børn selv
om at finde løsninger på de store udfordringer, der er på
området. Og det er også en dialog, jeg ønsker at have med jer
her i udvalget.
Så vi kan sikre, at udsatte børn og unge får langt bedre
muligheder for en god og tryg barndom med de samme
muligheder i livet som deres jævnaldrende.
Tak for ordet.
8