Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 8356
Doknr.
305766
Dato
25-09-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 31. august 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 697 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 697:
”Ministeren
bedes redegøre for sine løsninger, så ventetiden på ansøgninger om støtte
til
handicapbiler kan blive sat ned, idet der henvises til nyhed på www.sim.dk: ”Astrid
Krag:
Uacceptable ventetider i sager om støtte til handicapbiler”, og vil ministeren i
forlængelse heraf overveje at pålægge kommunerne øget brug af tro- og love-erklærin-
ger ved genbevilling af hjælpemidler, når ens funktionsevne er uændret? Der henvises
til B 60 Forslag til folketingsbeslutning om anvendelse af tro og love-erklæringer ved
genbevilling af hjælpemidler og handicapbiler efter servicelovens §§ 112 og 114 (folke-
tingsåret 2015-16) fra Dansk Folkeparti?”
Svar:
Det er uacceptabelt med en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 39 uger i sager om
støtte til køb af bil. Der er tale om en gruppe mennesker, for hvem en bil på grund af
nedsat funktionsevne opleves som en afgørende forudsætning for at få hverdagen til at
fungere i forhold til arbejde, familieliv og deltagelse i sociale aktiviteter. Når man står i
den situation, kan det ikke være rigtigt, at man skal vente så længe på at få svar på en
ansøgning om bilstøtte.
Derfor skal vi også se på, hvordan sagsbehandlingstiden på bilstøtteområdet kan ned-
bringes, men jeg mener ikke, at et pålæg til kommunerne om øget brug af tro- og love-
erklæringer vil have nogen markant effekt her.
For det første kan tro- og love-erklæringer jo ikke bruges ved førstegangsansøgninger,
men kun ved genbevillinger fordi det kræver, at borgerens funktionsevne i alt væsent-
ligt er uændret siden sidste afgørelse om bilstøtte.
For det andet gør genanskaffelsesperioden på otte år på bilstøtteområdet, at der, selv
om funktionsevnen er uændret, ofte vil være behov for at indhente nye oplysninger i
sager om genbevilling af bil, f.eks. oplysninger om borgerens kørselsbehov, sociale for-
hold eller andet af betydning for sagen. Derfor har jeg også svært ved at se, at et pålæg
om øget brug af tro- og love-erklæringer på bilstøtteområdet ud over den nuværende
mulighed, som kommunerne allerede har, kan bidrage til at sænke sagsbehandlingsti-
den i større omfang.
Men jeg vil naturligvis opfordre kommunerne til at gøre brug af tro- og love-erklærin-
ger i alle de sager, hvor det er muligt, så ventetiden på en afgørelse i disse sager kan
blive mindsket.