SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om opdatering af vidensgrundlaget om prostitution, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt

Projektbeskrivelse

Prostitution i Danmark 2020

Kortlægning og analyse

Theresa Dyrvig Henriksen, Stefan Bastholm Andrade, Louise Høyer Bom,

Line Mehlsen & Josefine Frøslev-Thomsen

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om opdatering af vidensgrundlaget om prostitution, til social- og indenrigsministeren

PROJEKT:

Prostitution i Danmark 2020

Kortlægning og analyse

Udarbejdet til:

Social- og indenrigsministeriet

Holmens kanal 22

1060 København K

Udarbejdet af:

VIVE

–

Viden til Velfærd

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trolles Gade 11, 1052 København K

Telefon: +45 444 555 00

www.vive.dk

Kontaktperson:

Theresa Dyrvig Henriksen

Telefon: +45 33480848

[email protected]

Endelig aftale er først indgået, når Social- og indenrigsministeriet har underskrevet VIVEs

standardkontrakt, der eftersendes på forespørgsel.

Projektbeskrivelsen er udarbejdet til Social- og indenrigsministeriet og må kun videregives

til tredjepart efter skriftlig aftale med VIVE.

VIVE forbeholder sig ophavsret til projektbeskrivelsen i henhold til gældende dansk lovgiv-

ning.

Side 2

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om opdatering af vidensgrundlaget om prostitution, til social- og indenrigsministeren

Præsentation

VIVE er en uafhængig statslig institution under Social- og Indenrigsministeriet, og centeret

har til formål at levere anvendelsesorienterede analyser og forskning i emner, som er rele-

vante i forhold til velfærdssamfundets udvikling og udfordringer. Uvildighed, kvalitet og an-

vendelighed er i højsædet.

VIVE udvikler og formidler viden om samfundsforhold med betydning for befolkningens le-

vevilkår, og bidrager til at kvalificere velfærdsdebatten og styrke beslutningsgrundlaget for

den offentlige sektors opgaveløsning. VIVE skal bidrage til at styrke kvalitetsudvikling, effek-

tivisering og styring i den offentlige sektor både i kommuner, regioner og nationalt.

VIVE har omkring 200 medarbejdere, som har stærke forsknings- og analysefaglige kompe-

tencer og indgående sektorkendskab. Vi besidder solide kompetencer både inden for kvali-

tative og kvantitative analysemetoder, og medarbejderskaren tæller bl.a. økonomer, socio-

loger, politologer, psykologer og antropologer.

En af vores styrker er, at vores medarbejdere er vant til at arbejde sammen på tværs

–

både

af sektorer og metoder. Når vi skal løse en ny opgave, sammensætter vi et tværfagligt team

af medarbejdere, så vi får mange forskellige perspektiver på en problemstilling. Vi udpeger

en projektleder, som sikrer en god projektstyring, og som står for al dialog med rekvirenten

både undervejs og efter, at projektet er afsluttet.

VIVE løser opgaver for både kommuner, regioner, ministerier, styrelser, fonde og organisa-

tioner. Typisk er der tale om evalueringer, kortlægninger, effektmålinger og analyser baseret

på store mængder data indsamlet ved brug af en kombination af forskellige metoder.

VIVE kvalitetssikrer alle produkter, før de publiceres. VIVE benytter både interne og eksterne

referees, som bidrager til at sikre, at udgivelserne hviler på et tilstrækkeligt stærkt grundlag,

at anvendte data er dækkende, og at konklusionerne er velfunderede, både rent metodisk

og indholdsmæssigt.

Side 3

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om opdatering af vidensgrundlaget om prostitution, til social- og indenrigsministeren

Indhold

Indledning og opgaveforståelse __________________________________ 5

1.1 Baggrund ..................................................................................................... 5

1.2 Formål og fokusområder ............................................................................. 7

1.3 Datakilder og plan for dataindsamlingen..................................................... 8

Analysedesign ________________________________________________ 12

2.1 Opgørelse af omfanget af prostitution i Danmark ..................................... 12

2.2 Afdækning af de sexsælgernes sociale baggrund og levekår .................. 17

2.3 Exit ............................................................................................................ 22

2.4 Risikovurdering ......................................................................................... 24

Organisering og faglig kvalitetssikring ____________________________ 25

Tidsplan _____________________________________________________ 26

Budget ______________________________________________________ 28

Referencer ___________________________________________________ 29

Side 4

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om opdatering af vidensgrundlaget om prostitution, til social- og indenrigsministeren

1. Indledning og opgaveforståelse

1.1

Baggrund

Partierne bag udmøntningen af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og ar-

bejdsmarkedsområdet har ønsket

at etablere en ’exit-pakke’ målrettet mennesker i prostitu-

tion, som oplever sociale vanskeligheder relateret til salg af sex. VIVE har i den forbindelse

fået til opgave at udarbejde en opdatering af vidensgrundlaget vedrørende prostitution med

særligt fokus på omfang og former, tilstødende sociale problemer og exit fra prostitution

(herefter omtalt som ’kortlægningen’).

I denne projektbeskrivelse præsenterer VIVE en samlet empirisk strategi for udmøntningen

af en kortlægning af prostitution i Danmark. I projektbeskrivelsen præsenterer vi forslag til

inddragelse af relevante datakilder samt et overordnet analytisk design. Vi inddrager både

kvalitative og kvantitative datakilder og gør brug af metoder fra sociologi, økonomi og data-

science.

I kortlægningen defineres prostitution som

en handling, hvor mindst to handlende personer

på markedsmæssige betingelser køber og sælger en seksuel ydelse mod betaling

(Kofod

mfl., 2011; Järvinen, 1990). Begrebet er inden for Serviceloven defineret som et socialt pro-

blem og omfatter af strafferetlige årsager ikke forhold, hvor personer under 18 år er involve-

ret, eller forhold hvor personer tvinges af andre til at sælge seksuelle ydelser. Betalingen for

den seksuelle ydelse består i langt de fleste tilfælde af kontanter, men betalingen kan også

bestå af andre omsættelige modydelser. Betalingen for den seksuelle ydelse aftales og fo-

regår som hovedregel, inden ydelsen leveres.

At betalingen for de seksuelle ydelser skal være omsættelig og at der er tale om markeds-

lignende vilkår, er med til at afgrænse begrebet. De senere år er der i både den brede of-

fentlighed og i socialforskningen kommet et stort fokus på gråzoneprostitution i form af pro-

stitutionslignende adfærd som fx sugardating og lignende fænomener (Scull, 2019; Miller,

2011). Gråzoneprostitution udfordrer de gængse definition på sexsalg, da der potentielt kan

være tale om, at en person leverer en seksuel ydelse til gengæld for en modydelse. Hvorvidt

der er tale om prostitution afhænger ifølge ovenstående definition af sexsalg dog af, hvorvidt

betalingen er omsættelig, og om den seksuelle ydelse sælges og købes på markedslignende

vilkår. Eksempelvis ved at prisen/modydelsen for den seksuelle ydelse aftales på forhånd.

Det betyder, at det at låne en sofa og få et sted at sove mod betaling i form af seksuelle

ydelser ikke falder inden for den definition af prostitution, som der arbejdes med i kortlæg-

ningen. Ligeledes er det at modtage drikkevarer på en restauration og efterfølgende have

sex med personen, der gav drikkevarer, ikke regnet som prostitution.

Prostitutionsområdet har i trit med den kontinuerlige udvikling i teknologi og global handel

forandret sig siden forrige kortlægning i 2011. Forandringerne indebærer to overordnede

metodiske udfordringer forbundet med det at lave undersøgelser på prostitutionsområdet.

Den ene er relateret til tilgængeligheden af data, mens den anden er relateret til prostituti-

onsfeltets dynamiske karakter og det faktum, at salg af sex i stigende grad rykker væk fra

det synlige offentlige rum. Begge forhold vanskeliggør undersøgelser på feltet. I forhold til

Side 5

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om opdatering af vidensgrundlaget om prostitution, til social- og indenrigsministeren

førstnævnte viser tidligere forskning og undersøgelser, at det er særligt vanskeligt at få ad-

gang til kvantitative data om sexsælgere, da der er tale om en statistisk

”skjult population”,

som eksempelvis ikke optræder i eksisterende registre. Det betyder bl.a., at man ikke kan

trække en repræsentativ stikprøve til brug ved indsamlingen af en survey, samt at man ikke

kan lave analyser af eksempelvis social baggrund med udgangspunkt i eksisterende regi-

strer. Dette kræver i stedet, at man danner en population på baggrund af andre eksterne

datakilder, hvori der indgår cpr-numre på sexsælgere, som kan kobles til registrer hos Dan-

marks Statistik (DST). Dette er dog ligeledes vanskeligt, da sexsælgere sjældent lader sig

registrere med cpr-nummer, hvorfor de eksterne datakilder som kan anvendes til at lave en

population er få.

Den anden udfordring er ligeledes relateret til prostitutionsfeltets manglende synlighed, og

det forhold at prostitution er et dynamisk fænomen, som ændrer sig løbende i henhold til

konteksten. Konkret betyder det, at der siden den seneste kortlægning fra 2011 er sket væ-

sentlige forandringer i forhold til organiseringen af prostitutionsområdet i Danmark, hvor salg

af sex i stigende grad er rykket væk fra det offentlige rum og ind på digitale platforme. Det

kan således være vanskeligere end tidligere at etablere kontakten til sexsælgere i forbin-

delse med undersøgelser som denne. Hertil kommer, at prostitution til stadighed er et fæ-

nomen, som er forbundet med høj grad af stigma, hvorfor de sexsælgere man får kontakt til

muligvis vil have reservationer i forhold til at deltage i undersøgelser. I forbindelse med den

tidligere kortlægning fra 2011 brugte VIVE en væsentlig mængde af ressourcer på at skabe

kontakt til informanter bl.a. ved at køre rundt i landet til klinikker, opsøge sexsælgere på

gaden samt ved at være tilstede på digitale platforme i længerevarende perioder med hen-

blik på at få sexsælgere til at indgå i interview og ikke mindst svare på spørgeskemaer. Den

økonomiske ramme for nærværende kortlægning betyder dog, at der ikke i samme grad vil

være mulighed for at bruge en tilsvarende mængde af ressourcer herpå.

For at imødekomme ovenstående udfordringer i forbindelse med gennemførelsen af nær-

værende kortlægning, kan VIVE trække på en del viden fra den tidligere kortlægning fra

2011 samt de øvrige forsknings- og analyseprojekter, som VIVE har indgået i henover de

senere år. Eksempelvis har VIVE i forbindelse med et netop gennemført forskningsprojekt

haft mulighed for at inddrage registerdata, da det har været muligt at udarbejde en popula-

tion af sexsælgere via et samarbejde med Rigspolitiet (Henriksen, 2019). I forbindelse med

nærværende kortlægning undersøges det om, der er mulighed for at inddrage denne samt

flere andre eksterne datakilder fx fra KFUKs Sociale Arbejde (KFUKSA), hvilket vil give mu-

lighed for at lave registeranalyser. I forhold til at etablere kontakt til personer med erfaringer

fra prostitution, vil vi anvende flerstrengede strategier og herigennem forsøge at få kontakt

til så mange informanter som muligt. Det bør dog generelt bemærkes, at nærværende kort-

lægning, i lighed med undersøgelser på prostitutionsområdet generelt, vil være udfordret af,

at der er tale om et svært tilgængeligt felt karakteriseret ved at have meget få datakilder. Det

betyder, at såvel de kvantitative og kvalitative analyser, som der ligges op til i denne projekt-

beskrivelse afhænger af, hvorvidt vi kan få adgang til de forventede data.

På baggrund af eksisterende viden om prostitutionsfeltet er det målet, at vi i nærværende

kortlægning kan indsamle viden inden for de fire prostitutionsarenaer, som på baggrund af

tidligere undersøgelser vurderes at være de mest gængse (Kofod mfl., 2011; Socialstyrel-

sen, 2015). De fire arenaer præsenteres i tabel 1.

Side 6

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om opdatering af vidensgrundlaget om prostitution, til social- og indenrigsministeren

Tabel 1.

De fire prostitutionsarenaer, der er medtaget i kortlægningen

Arena

Klinikprostitution

Beskrivelse

Kunden opsøger sexsælgeren på en klinik enten ved forudgående aftale eller ved ’drop-in’. Stedets

adresse vil oftest forefindes i annoncer og i nogle tilfælde vil det også være synligt udefra, at der er

tale om en klinik.

Kunden opsøger sexsælgeren på et privat/privatlignende sted (fx i sexsælgerens eget hjem eller et

sted lånt til formålet). Lokationen er ikke offentligt kendt og alle aftaler indgås således på forhånd.

Kunden kontakter sexsælgeren på baggrund af annoncer og sexsælgeren kommer ud til kundens

opholdssted fx i kundens hjem, på et hotel etc.

Kunden opsøger sexsælgeren på offentlige udendørs lokationer fx på gaden, i parker, offentlige toi-

letter etc.

Privat/diskret

Escortprostitution

Gadeprostitution

1.2

Formål og fokusområder

Formålet med kortlægningen er at give et opdateret vidensgrundlag for prostitution i Dan-

mark ud fra tre fokusområder:



Et estimat på omfanget af sexsalg i Danmark

En afdækning af danske sexsælgeres sociale baggrund og levekår

En exit-analyse, der kortlægger i hvilket omfang danske sexsælgere ønsker at stoppe

med at sælge sex samt analyser af erfaringer med at få støtte fra sociale tilbud i forbin-

delse med exit.

Undersøgelsen gennemføres ved brug af en kombination af en række forskellige datakilder,

da dette øger muligheden for at få viden om de forskellige arenaer. De anvendte datakilder

samt plan for indsamlingen af data beskrives i afsnit 1.3. Et skematisk overblik over de tre

fokusområder i kortlægningen fremgår af tabel 2, og efterfølgende gives et kort resumé af

analyserne inden for hvert fokusområde.

Tabel 2.

De tre fokusområder

Fokusområde

Formål

Optælling af omfanget

af prostitution i Danmark

Fremgangsmåde

Kombination af flere datakilder til at ud-

regne estimat

Evt. spørgeskemaundersøgelse

Social profil af baggrund

og levekår

Kvalitative interviews

Kvantitative skaleringsteknikker til at finde

datamønstre (fx latent klassenalyse)

Økonometriske analyser baseret på regi-

sterdata

Analyse af ønsket om

exit

Kvalitative interview

Spørgeskemaundersøgelse

Kortlægning af udbredelse

af ønsker om at stoppe

med at sælge sex

Kortlægning af heterogeni-

tet blandt gruppen af sex-

sælgere præsenteret som

idealtypiske sociale profiler.

Produkt

Estimat med konfidens-

bånd

Optælling af omfanget af prostitution i Danmark

VIVEs forslag til en opdatering af estimatet på omfanget af prostitution i Danmark er baseret

på en kombination af flere forskellige datakilder. Vi vil her trække på erfaringer fra tidligere

danske og internationale opgørelser af målgruppen (Servicestyrelsen, 2010; Kofod mfl.,

Side 7

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om opdatering af vidensgrundlaget om prostitution, til social- og indenrigsministeren

2011; Socialstyrelsen, 2015). I den tidligere danske kortlægning af prostitution fra 2011 blev

der anvendt flere forskellige estimationsmetoder til at give et estimat på antallet af sexsæl-

gere i undergrupper (Kofod mfl. 2011). Eksempelvis blev der anvendt en metode kaldet cap-

ture-recapture til at estimere antallet af sexsælgere på klinikker.

I forhold til tidligere opgørelser gør vi i denne kortlægning brug af nye metoder til at imødegå

den digitale udvikling, da en stadig større andel af det danske sexsalg foregår via internettet.

Mens tidligere opgørelser eksempelvis har opgjort sexsalg ud fra annonceopslag i nationale

og lokale aviser og ved manuel gennemgang af få hjemmesider (Kofod mfl., 2011), vil vi i

denne kortlægning gøre brug af "data mining teknikker" til automatisk at hente information

fra de største danske internetportaler for salg af sex. Foruden data om fra annoncesalg vil

vi også gøre brug af data fra Rigspolitiet om klinikprostitution samt data fra KFUKSA om

gadeprostitution.

Sexsælgeres sociale baggrund og levevilkår

Kortlægningen af sexsælgernes sociale profil og sociale baggrund vil ske på baggrund af

både kvantitative registerdata samt kvalitative interview. Det kvantitative data er konstrueret

ved at data fra eksterne datakilder (fx Rigspolitiets registreringer af sexsælgere), som

forenes ud fra cpr-numre med registerdata fra DST om forskellige former for socialt udsathed

såsom psykisk sårbarhed, misbrug af alkohol og stoffer hjemløshed og kriminalitet. Kombi-

nationen af en population af sexsælgere med baggrundsinformation fra DSTs registerdata

muliggør udarbejdelse af detaljerede sociale profiler på sexsælgere herunder information

om nuværende og tidligere socioøkonomiske forhold, sundhed (herunder data om psykiske

lidelser, skadestuebesøg, hospitalsindlæggelser samt behandling for misbrug af alkohol og

illegale stoffer), hjemløshed, kriminalitet samt familiebaggrundsoplysninger. De kvalitative

interview vil have fokus på at afdække, hvordan sexsælgere oplever sin egen livssituation,

eventuelle tilstødende sociale problemer og sexsælgerens erfaringer med salg af sex her-

under erfaringer fra forskellige former for prostitution. Herudover vil der være fokus på at få

viden om sexsælgerens sociale baggrund samt indsamle viden om organiseringen af prosti-

tutionsområdet.

Exit

Tredje og sidste fokusområde i kortlægningen omhandler en undersøgelse af sexsælgeres

erfaringer med exit og eventuelle ønsker/behov vedrørende exit. Undersøgelserne af sex-

sælgernes erfaringer med exit vil ske på baggrund af empiriske analyser af både kvantitative

og kvalitative datakilder. De kvantitative datakilder er baseret på en kort spørgeskemaun-

dersøgelse, mens de kvalitative data er baseret på interview. Interviewene vil her have fokus

på sexsælgernes eventuelle erfaringer med at holde pause/stoppe med sexsalg og deres

overvejelser herom. Herudover vil interviewene fokusere på eventuelle erfaringer med at få

støtte fra sociale tilbud i forbindelse med exit.

1.3

Datakilder og plan for dataindsamlingen

Som det fremgår af ovenstående gennemgang af kortlægningens tre fokusområder inddra-

ger vi både kvalitative og kvantitative datakilder. Tabel 3 giver et overblik over, hvordan de

forskellige datakilder inddrages på tværs af de tre fokusområder. I dette afsnit vil der blive

præsentereret en kort beskrivelse af hhv. de kvalitative og de kvantitative datakilder samt

en plan for indsamlingen af data.

Side 8

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om opdatering af vidensgrundlaget om prostitution, til social- og indenrigsministeren

Tabel 3.

Inddragelsen af datakilder

Fokusområde

Datakilder

Kvantitative data

Registerdata

(fuld population)

Eksterne data

(fx fra KFUKSA og

Rigspolitiet)

Spørgeskemadata

(100-150 besvarel-

ser)

(X)

Kvalitative data

Interviewdata

(40-50 interview)

Optælling

Social profil og levekår

Exit

De kvalitative data

De kvalitative data forventes at bestå af interview med både tidligere og aktive sexsælgere.

På baggrund af VIVEs erfaringer fra tidligere undersøgelser (herunder den tidligere kortlæg-

ning fra 2011) prioriterer vi, at der i forbindelse med den kvalitative dataindsamling foretages

interview på tværs af de fire prostitutionsarenaer, som indgår i kortlægningen (klinik, pri-

vat/diskret, escort og gade). Interviewene forventes at blive gennemført som semi-struktu-

rerede interview. Semistrukturerede interview udmærker sig metodisk ved, at de giver inter-

viewpersonen rum til at fortælle om personlige oplevelser og erfaringer, men indebærer

samtidig, at interviewet er tilstrækkeligt styret til at sikre, at det er muligt at besvare under-

søgelsesspørgsmålene samt at der er en grad af sammenlignelighed på tværs af inter-

viewene (Kvale & Brinkmann, 2009). Temaerne for de kvalitative interview specificeres i

afsnit 2.2. Interviewguiden udarbejdes både på dansk og engelsk, da det forventes, at en

del af de sexsælgere vi vil komme i kontakt med ikke taler dansk.

Indsamling af interview

Det er alment kendt, at det kan være vanskeligt at etablere kontakt til sexsælgere med hen-

blik på at få dem til at deltage i undersøgelser som denne (se fx Melrose, 2002; Järvinen,

1990). Erfaringer fra tidligere kortlægninger peger på, at det kræver lang tids tilstedeværelse

i miljøet for at få rekrutteret et tilstrækkeligt antal informanter til en undersøgelse (Kofod mfl.,

2011). I forbindelse med kortlægningen fra 2011 blev kontakten således etableret dels ved

hjælp af massiv tilstedeværelse i miljøet (fx ved at køre rundt til klinikker) og dels via et godt

samarbejde med NGO’er samt offentlige organisationer og myndigheder.

Indsamlingen af

de kvalitative interview til denne kortlægning baseres i tråd med erfaringerne fra den tidligere

kortlægning på en flerstrenget strategi, som beror på fysisk fremmøde på steder, hvor der

potentielt er mulighed for at møde sexsælgere, rundringning på baggrund af annoncer, kon-

takt via gatekeepere og endelig ved hjælp af sneboldsmetoden, hvor allerede interviewede

sexsælgere sættes os i kontakt med potentielle informanter.

Interview med sexsælgere på klinikker forventes primært indsamlet ved at fysisk fremmøde

på klinikkerne. Oplysningerne om klinikkernes adresser findes via annoncer og herudover

undersøges det om det er muligt at få adgang til adresse- eller andre kontaktoplyser via

eksterne datakilder fx politiets registreringer eller Kompetencecenter prostitution. Vi forven-

ter at besøge ca. 50 klinikker. Herudover kontaktes sexsælgere på klinikker via kontaktop-

lysninger i annoncer. Kontaktoplysningerne består primært af et telefonnumre, men kan i

visse tilfælde også indeholde en mailadresse, som vi ligeledes kan bruge til at etablere kon-

takt.

Side 9

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om opdatering af vidensgrundlaget om prostitution, til social- og indenrigsministeren

Interview med sexsælgere inden for escort og privat/diskret sker primært på baggrund af

kontaktoplysninger fra annoncer (telefonnumre og evt. mailadresser, mens kontakt til gade-

sexsælgere primært forventes at blive etableret ved hjælp af gatekeepere (fx medarbejdere

fra NGO’er) eller evt. via tilstedeværelse hos sociale tilbud målrettet gadesexsælgere (fx

Rederne). Der udarbejdes en kort beskrivelse af kortlægningen, som kan udleveres til po-

tentielle informanter og evt. hænges op strategisk relevante steder fx hos relevante sociale

tilbud. Lokalitet og tidspunktet for interviewene bestemmes af informanten.

De kvantitative data

De kvantitative data består af eksterne datakilder, registerdata samt en spørgeskemadata.

Inddragelsen af kvantitative data i undersøgelser af prostitution er generelt behæftet med

en række udfordringer, hvilket primært skyldes problemer med at identificere, afgrænse og

tilvejebringe en population af sexsælgere, som kan danne udgangspunkt for de kvantitative

analyser.

Inddragelse af eksterne data og registerdata

Inddragelsen af registerdata som datakilde i undersøgelser af prostitution er unik ikke blot i

en dansk men også i en international kontekst. Da det ikke er muligt at udtrække en popu-

lation af sexsælgere direkte fra registre hos DST eller på baggrund af en repræsentativ stik-

prøve (jf. tidligere beskrivelse), er det nødvendigt at tilvejebringe en population på baggrund

af eksterne data. I forbindelse med tidligere forskning har VIVE gjort dette ved at gennemgå

politiets sager vedrørende salg af sex fra perioden 2007-2015 og herigennem fundet frem til

en population af sexsælgere (Henriksen, 2019). VIVEs tidligere arbejde med politiets regi-

streringer har vist, at disse data er særligt brugbare i forhold til at undersøge baggrundsfor-

hold for sexsælgere på klinikker. Det skyldes, at politiet i perioden 2007-2010 besøgte samt-

lige kendte klinikker i Danmark mindst én gang årligt og i forbindelse hermed foretog regi-

streringer af samtlige sexsælgere på adressen som et led i bekæmpelsen af prostitutionsre-

lateret kriminalitet (fx rufferi). Efter 2010 har politiet forsat med at registrere, men besøgene

på klinikkerne har ikke været lige så systematisk gennemført (for mere information om data

se (Henriksen, 2019). Der er dermed ikke er tale om en totalpopulation, da nogle klinikker

eksempelvis kan have haft sexsælgere tilknyttet, som ikke var tilstede på den pågældende

dag, hvor politiet besøgte adressen. Ikke desto mindre kan vi via politiets registreringer af

sexsælgere i perioden 2007-2019 forene information om sexsalg på danske klinikker med

registerdata fra DST om blandt andet sundhed, familieliv, økonomi, kriminalitet og uddan-

nelse, hvilket giver en unik mulighed for at foretage analyser af i hvilken grad salg af sex er

relateret eksempelvis socialt udsathed.

Ud over inddragelsen af ekstern data fra Rigspolitiet vil VIVE ligeledes undersøge mulighe-

den for at koble eksternt data fra KFUKSA med registerdata for på den måde at kunne un-

dersøge baggrundsforhold for sexsælgere på gaden. Grundet databegrænsninger i de indi-

viduelle oplysninger om sexsælgere fra andre lande (for mere se afsnit 2) omfatter register-

analyserne udelukkende danske sexsælgere, som kan genfindes i registrene. På baggrund

af VIVEs tidligere erfaringer med anvendelsen af Rigspolitiets data, forventes det, at der

som minimum til optræde 2.200 unikke udenlandske og danske sexsælgere i de eksterne

data, hvoraf det som minimum vil være muligt at inddrage 1.200 unikke sexsælgere i regi-

steranalyserne (Henriksen, 2019). Hertil kommer om muligt de eksterne data fra KFUKSA.

Side 10

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om opdatering af vidensgrundlaget om prostitution, til social- og indenrigsministeren

Indsamlingen af spørgeskemadata

Spørgeskemaundersøgelsen vil være baseret på besvarelser fra sexsælgere på tværs af de

fire prostitutionsarenaer, som indgår i kortlægningen. For at få så mange besvarelser som

muligt, tilstræbes det at lave et kort spørgeskema, som sættes op elektronisk til besvarelse

på computer og telefon/Ipad og som herudover også laves i papirform, således at det kan

udleveres i forbindelse med besøg på klinikker og hos sociale tilbud. Spørgeskemaet udar-

bejdes desuden både på dansk og engelsk.

Indsamlingen af spørgeskemaerne vil ligesom de kvalitative interview ligeledes følge en fler-

strenget strategi baseret på fysisk fremmøde og ved hjælp af kontaktoplysninger i annoncer.

Dataindsamlingen vil primært foregå i forbindelse med rekrutteringen til de kvalitative inter-

views, hvor en VIVE medarbejder kontakter sexsælgere enten telefonisk eller via besøg. Det

vil sige, at vi i forbindelse med at kontakte sexsælgere til interview ligeledes vil spørge om

de vil være interesseret i at besvare et spørgeskema. Det forventes, at nogle sexsælgere vil

sige nej til at deltage i interviews, men måske godt vil besvare et kort spørgeskema.

Hertil vil VIVE supplere med yderligere spørgeskemainterviews for at sikre, at stikprøven

ikke blive for lille eller for socialt skæv i rekrutteringen. De supplerende spørgeskemainter-

views forventes primært at blive indsamlet telefonisk på baggrund af rundringning. Hvis det

fremgår eksplicit af annoncerne, at man må kontakte via sms eller der fremgår mailadresser

i annoncerne fremsendes et link til spørgeskemaerne. På baggrund af erfaringer fra tidligere

spørgeskemaundersøgelser af populationen forventer vi, at indsamle besvarelser fra mellem

100 - 150 respondenter. Tabel 4 viser et skematisk overblik over indsamlingsmetoder for

hver enkelt datakilde.

Tabel 4.

Plan for dataindsamlingen

Datakilder

Indsamlingsmetode

Forventet antal

personer i

data/kontakter

Min. 2200

Min. 1200

Ca. 250

Forventet antal besva-

relser/interview

100

–

150

Eksterne data

Registerdata

Spørgeskemadata

Rekvireres via samarbejdspart-

nere fra Rigspolitiet og KFUKSA

Rekvireres via DST

Rundringning pba. kontaktoplys-

ninger i annoncer

Fysisk fremmøde på klinikker og

hos tilbud til sexsælgere

Evt. fremsendelse af link spørge-

skema

Rundringning pba. kontaktoplys-

ninger i annoncer

Fysisk fremmøde på klinikker og

hos tilbud til sexsælgere

Sneboldsmetode

Kontakt via gatekeepere

Interview

Ca. 250

–

Side 11

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om opdatering af vidensgrundlaget om prostitution, til social- og indenrigsministeren

2. Analysedesign

Siden den seneste kortlægning fra 2011 er der sket væsentlige forandringer i forhold til or-

ganiseringen af prostitutionsområdet. Eksempelvis er der er indikationer på, at de danske

kvindelige sexsælgere i højere grad søger mod privat/diskret prostitution (fx salg af sex i

eget hjem) frem for at være tilknyttet en klinik (Socialstyrelsen, 2015). Skiftet fra klinik til

privat/diskret sexsalg anses for primært at bero på økonomiske overvejelser, da sælgerne

derved undgår udgifter forbundet med at sælge på en klinik. I stedet sælges sex fra privat-

lejede lejligheder, sommerhuse og lignende. Forandringerne i, hvordan salg af sex organi-

seres inden for de forskellige arenaer kan have betydning for kortlægningens design og

gennemførelse. For at få det bedst mulige afsæt for undersøgelsen af kortlægningens tre

fokusområder, vil vi derfor prioritere, at der indledningsvist laves interviews med udvalgte

ressourcepersoner, som har kontakt med sexsælgere i deres daglige arbejde, og som vil

kunne bidrage med opdateret viden om bevægelserne på feltet. Det kan eksempelvis være

ressourcepersoner fra politi, NGO’er og Socialstyrelsen/kompetencecenter Prostitution.

2.1

Opgørelse af omfanget af prostitution i Danmark

Omdrejningspunktet for første fokusområde er at give et estimat på omfanget af individer

inden for de forskellige typer af prostitution. Den umiddelbare fremgangsmåde til kortlæg-

ninger af størrelsen på en afgrænset population er ved at udtrække en tilfældig stikprøve.

Spørgeskemabaserede tilgange er eksempelvis tidligere blevet anvendt i danske kortlæg-

ninger af ofre for voldtægt (Balvig mfl., 2009) eller udbredelsen af religiøst fundamentalisme

(Rezaei & Goli, 2010). Der er imidlertid en række udfordringer forbundet hermed. For det

første udgør sexsælgere en meget lille del af befolkningen. Tidligere studier har hertil vist,

at fremkomsten af sexsælgere er relativ lav i Danmark (Kofod mfl., 2011; Socialstyrelsen,

2015), hvilket betyder, at det vil kræve en meget stor stikprøve for at opnå et relativt præcist

estimat. For det andet er sexsælgere ofte svære at få kontakt med, da mange ikke ønsker

at give sig kende.

Sexsælgere betegnes derfor i forskningen som en ”skjult population”, hvorfor man

reelt ikke

kan få viden om populationens størrelse ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse ind-

samlet på baggrund af repræsentativ stikprøve. Hvis der eksempelvis er mellem 3.000 og

8.000 sexsælgere ud af en population på 2,5 millioner, svarer det til, at mellem 0,12-0,32

pct. af populationen er sexsælgere. Den lave andel af sexsælgere betyder, at der til en til-

fældig stikprøve skal udtages godt to millioner respondenter, for at kunne estimere antallet

af sexsælgere med en præcision på +/- 200 sexsælgere (Kofod et al., 2011). Hertil kommer

en række metodiske problematikker relateret til bias og frafald i spørgeskemabesvarelserne,

som vurderes at være særligt væsentlige i forbindelse med gennemførelsen af optællingen

grundet emnets karakter. Eksempelvis er prostitution formentlig så tabuiseret, at det kan

antages, at det er de færreste personer, der sælger sex, som ønsker at blive kontaktet af

forskere i deres fritid.

VIVE foreslår derfor, at estimatet for omfanget af prostitution baseres på en estimationsme-

tode kaldet capture-recapture. Metoden har tidligere været anvendt i både danske og inter-

nationale kortlægninger af prostitution (Kofod mfl. 2011; Roberts & Brewer 2006; Kahn mfl.

2004). Capture-recapture metoden er netop udviklet til at afdække befolkningsgrupper, som

Side 12

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om opdatering af vidensgrundlaget om prostitution, til social- og indenrigsministeren

kan være svære at undersøge ud fra mere traditionelle metoder som fx spørgeskemaunder-

søgelser. Eksempelvis ved at gruppen udgør en meget lille andel af befolkningen som hel-

hed eller at det er svært overhovedet at komme i kontakt med gruppen. Metoden fungerer

ved, at der over et afgrænset tidsrum og arena foretages en tælling og mærkning af samtlige

personer med det pågældende karakteristika (her prostitution). Ved efterfølgende at sam-

menligne tallet med tal fra lignende tællinger foretaget i samme arena, men på et andet

tidspunkt, kan forskerne ved at vurdere antallet af gengangere give et estimat for det sam-

lede antal personer med det pågældende karakteristika.

På baggrund af tidligere erfaringer foreslår vi, at optællingen bliver gjort i forhold til tre area-

ner for salg af sex (Kofod mfl. 2011): a) klinikprostitution, b) escortprostitution (og evt. pri-

vat/diskret) samt c) gadeprostitution. Grundet begrænsninger i adgangen til relevante data-

kilder er barprostitution, mandlig prostitution og andre former for prostitution, som der ikke

synligt reklameres for ikke medtaget i optællingen. I forhold til prostitutionsarenaen pri-

vat/diskret, så ved vi fra tidligere undersøgelser, at der er store overlap mellem privat/diskret

og de andre former for indendørsprostiution (escort og klinik). Privat/diskret minder således

om klinikprostitution, idet det er kunden, der tager ud til sexsælgeren og ikke omvendt, som

er tilfældet ved escortprostitution. Privat/diskret foregår dog i mere diskrete omgivelser end

klinikprostitution, og lokalitet for sexsalget er ikke på samme måde synligt i det offentlige

rum. Måden at annoncere for privat/diskret vil ofte minde om annoncering for escort, og det

kan således være vanskeligt at adskille escortannoncer fra annoncer for privat/diskret. Det

undersøges derfor indledningsvist om det er muligt at komme med et separat estimat for

privat/diskret i forbindelse med estimeringen af escortannoncer.

Tællingen er baseret på en antagelse om, at det er muligt at give et estimat på antallet af

personer, der arbejder som sexsælgere i en given arena på et givent tidspunkt af året, og

derefter benytte disse tal til at udregne et samlet estimat på omfanget af aktive sexsælgere

for hele året i Danmark. Tabel 5 giver et overblik over indsamlingsteknikkerne for de tre

arenaer for sexsalg, som er medtaget i optællingen (klinikprostitution, escortprostitution samt

gadeprostitution).

Tabel 5.

Analysedesign for optælling fordelt på arenaer

Arena

Materiale

Metoder

Evt.

samarbejdspartner

Klinikprostitution

Politirapporter

Spørgeskemaundersøgelse

Internetportaler

(Web scraping)

Database

Capture-recapture

Deskriptive analyser

Telefonisk validering

Deskriptive analyser

Rigspolitiet

Escortprostitution (evt. pri-

vat/diskret)

Gadeprostitution

KFUKSA

Omfanget af klinikprostitution bliver målt ved hjælp af dataoplysninger af registreringer fra

Rigspolitiet og - hvis muligt - oplysninger fra en mindre spørgeskemaundersøgelse udarbej-

det af VIVE (forventet antal respondenter 100-150). Omfanget af salg af escortprostitution

(og evt. privat/diskret) beregnes ud fra oplysninger baseret på optællinger af annoncer på

danske internetportaler for sexsalg. Da der kan være flere sexsælgere bag én enkelt an-

nonce, vil vi dels gøre brug af automatiserede computer algoritmer, som justerer antallet af

sexsælgere, hvis der anvendes flertal i annoncen eller, hvis der specifikt angives et antal af

Side 13

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om opdatering af vidensgrundlaget om prostitution, til social- og indenrigsministeren

sexsælgere. Endvidere vil vi for et repræsentativt udsnit af annoncer foretage valideringer

ved telefonisk at kontakte sexsælgerne bag annoncerne. Omfanget af gadeprostitution

dækkes ud fra oplysninger indsamlet af KFUKSA om gadeprostitution i større danske byer

herunder København, Odense og Århus.

Fra tidligere undersøgelser og eksisterende forskning ved vi, at der er et overlap af personer

mellem de forskellige arenaer. Eksempelvis viste en spørgeskemaundersøgelse fra kortlæg-

ningen i 2011 et overlap, hvor halvdelen af respondenterne, som tilkendegav at sælge sex

på klinikker også havde erfaring med at sælge sex som escort (Kofod mfl. 2011: 95). For at

få et mere præcist estimat for omfanget af personer i de forskelige arenaer for sexsalget i

Danmark er det derfor nødvendigt at vide, hvor stort overlappet er. Tabel 6 giver et overblik

over, hvorledes vi i denne kortlægning vil undersøge overlap mellem de forskellige arenaer

for sexsalg.

Tabel 6.

Strategi for at bestemme overlap mellem de tre arenaer for sexsalg

Arena

Klinikprostitution

Escort (evt. privat/dis-

kret)

Gadeprostitution

Primære datakilde

Politirapporter og spørgeskemaundersø-

gelse

Internetportaler (Web scraping)

Database

Data kilde for at bestemme overlap

Database

Telefonisk validering

Politirapporter og spørgeskemaundersø-

gelse

For at bestemme overlappet i klinikprostitution vil vi supplere datamaterialet fra politirappor-

terne og spørgeskemaundersøgelse med oplysninger fra KFUKSAs database om gadepro-

stitution. Kombinationen af de tre datakilder sker via CPR-oplysninger som betyder, at giver

en meget høj validitet i forhold til at identificere eventuelle overlap. For escort er den primære

datakilde oplysninger fra annoncer på danske internetportaler. Da annoncerne kan inde-

holde meget forskellig niveau af information, som muliggør en umiddelbar kombination med

de andre datakilder, vil vi her foretage en telefonisk validering ved at udvælge en tilfældig

stikprøve af annoncer. Personer fra de udvalgte annoncer vil blive kontakte telefonisk af en

forskningsmedarbejder, som vil udspørge dem om overlap til de andre areaner. Endelig vil

vi overlap i forbindelse med gadeprostitution kombinere med dataoplysninger fra politirap-

porter og spørgeskemaundersøgelsen, der som nævnt også er baseret på en unik identifi-

kation via CPR-oplysninger. Indsamlingsteknikkerne for de tre arenaer vil blive uddybet i de

efterfølgende underafsnit.

Klinikprostitution

Til estimeringen af antallet af sexsælgere på klinikker anvendes capture-recapture metoden

på data indsamlet af Rigspolitiet. I 2007 iværksatte Rigspolitiet en overordnet strategi for en

styrket politimæssig indsats mod prostitutionens bagmænd. Strategien betød, at der blandt

andet blev gennemføres en national, ensartet og intensiveret politimæssig indsats mod straf-

bare forhold i forbindelse med prostitution. Eksempelvis besøgte politiet i perioden 2007-

2010 årligt samtlige kendte klinikker og registrerede samtlige sexsælgere. Efter 2010 har

politiet forsat registeret sexsælgere på danske klinikker, men politiets besøg er ikke syste-

matiske i samme omfang som for perioden 2007-2010.

Rigspolitiets data om salg af sex har også været anvendt til VIVEs kortlægningen af antallet

af sexsælgere på klinikker fra 2011. Ligesom ved den forrige kortlægning (Kofod mfl. 2011)

Side 14

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om opdatering af vidensgrundlaget om prostitution, til social- og indenrigsministeren

foreslår vi, at rigspolitiets data anvendes i kombination med capture-recapture til at be-

stemme et estimat for, hvor mange sexsælgere, der årligt sælger sex på en klinik. Tallet for

2019 (det nyeste år i Rigspolitiets data) vil blive sammenlignet med den tidligere udvikling

for registreringer for perioden op til forrige kortlægning (2007-2010). I forhold til en totaltæl-

ling af sexsælgere på klinikker er det en metodisk udfordring, at data fra Rigspolitiet ikke er

fuldstændig, eftersom der kan være sexsælgere, som af de tidligere omtalte grunde ikke

indgår i registreringerne. For at justere for usikkerheder i Rigspolitiets data vil estimater for

antallet af sexsælgere på en given klinik blive sammenlignet med tal fra andre år i det om-

fang, at klinikkerne er registeret for flere år. Alt i alt vurderer vi, at antallet af sexsælgere i

politiets data skal anses for et konservativt bud for et minimum for det totale antal af sex-

sælgere på klinikker.

For at foretage yderligere justeringer af estimatet for sexsælgere på klinikker foreslår VIVE,

at estimatet sammenlignes med tal fra en spørgeskemaundersøgelse blandt personer, som

sælger sex på klinikker. Spørgeskemaundersøgelsen vil blive præsenteret i detaljeret i afsnit

2.3 om exit. Spørgeskemaundersøglesen vil blandt andet indeholde information om, hvorvidt

sexsælgerene har været i kontakt med politiet det sidste år, i hvilket år de startede med

sælge sex samt spørgsmål til, hvorvidt de ønsker at stoppe med at sælge sex.

Escortprostitution (og evt. privat/diskret)

I den tidligere kortlægning fra 2011 anvendte VIVE optællinger af annoncer på Ekstra Bladet

og på internettet til at give et estimat på omfanget af escortprostitution i Danmark. I trit med

den digitale udvikling siden 2011, hvor en stadig større del af danskernes liv foregår på

internettet vurderer vi, at der er behov for et større fokus på internetbaserede annoncer for

escortprostitution. Vi har derfor udviklet et design, som

ud fra en særlig teknik kaldet ”web

scraping” henter information fra danske annoncer om salg af sex på internettet. Web scra-

ping foregår ud i open-source programmeringssproget python, som muliggør udarbejdelse

af en algoritme, der automatisk henter og sorterer annoncer fra en lang række internetpor-

taler for sexsalg. Tabel 7 viser, hvilke portaler som potentielt kan medtages i optællingen.

Den endelige liste udarbejdes indledningsvist i projektet efter input fra relevante aktører på

området.

Side 15

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om opdatering af vidensgrundlaget om prostitution, til social- og indenrigsministeren

Tabel 7.

Internetportaler for salg af sex i Danmark

Portal

Annonce Light

Eroguide

Escort.dk

Escort Fantasy

Escort-siden

Escort4

Escort46

Escort 5

Escortguiden

Escortnews

Massage 24-7

Nympho

SecretPleasure

Sexo

Sexpiger.dk

Side 6

https://Annoncelight.dk

https://www.eroguide.dk/

https://www.escort.dk/annoncer/1/0/6/0/

https://www.escortfantasy.dk/

https://www.escort-side.dk/

https://m.escort4.dk/

https://www.escort46.dk/

https://www.escort5.dk/

https://escortguide.dk/

https://escortnews.dk/

https://www.massage24-7.dk/

https://nympho.dk/

https://secretpleasure.dk/

https://sexo.dk/

http://www.sexpiger.dk/

https://massage.side6.dk/

Adresse

Ligesom ved estimationsberegningerne for klinikprostitution foreslår vi, at der også i forbin-

delse med estimatet for escortprostitution gøres brug af capture-recapture metoden. Mere

konkret foreslår vi, at web-scraping-algoritmen over en periode på et halvt år anvendes til

hver måned at hente samtlige annoncer fra de inkluderende internetportaler. Annoncerne

fra de forskellige portaler vil efterfølgende blive analyseret i et samlet datasæt ud fra simple

deskriptive metoder, hvor VIVEs forskere vil undersøge omfanget af gengangere.

For at kontrollere gyldigheden af data foreslår VIVE endvidere, at der bliver fortaget telefo-

niske valideringer på en simpelt tilfældig udvalgt stikprøve af annoncer. Her vil en VIVE-

medarbejder kontrollere, at telefonnummeret eksisterer samt at antallet af sexsælgere bag

annoncen svarer til de oplysninger, VIVE har indsamlet. Valideringen anvendes til at angive

usikkerheden i estimaterne for omfanget af escortprostitution.

Gadeprostitution

Det vurderes, at der udelukkende er faste arenaer for gadeprostitution i København, Århus

og Odense. I forbindelse med at give et estimat af antallet af gadesexsælgere samarbejdes

med KFUKSA, herunder Rederne i de pågældende byer og Reden International i Køben-

havn. Redernes brugergruppe omfatter både aktive og tidligere sexsælgere, som primært

har solgt/sælger sex på gaden. Hertil kommer borgere, som indgår i prostitutionslignende

aktiviteter. Ud over

de nævnte ’Reder’, forefindes der ligeledes en ’Reden’ i Aalborg. Ifølge

Reden Aalborg er deres brugere, som oftest ikke gadesexsælgere, men sælger i højere grad

sex på anden vis, hvis de fortsat er aktive i prostitution. En del af brugerne har dog erfaringer

fra gademiljøet i fx København.

I optællingen vil vi prioritere at afdække antallet af aktive gadesexsælgere. Rederne regi-

strerer brugere med navn/kaldenavn, signalement og i nogle tilfælde cpr-nummer, og det

forventes, at disse registreringer vil kunne bruges i estimeringen af antallet af danske gade-

sexsælgere. De udenlandske gadesexsælgere vil muligvis kunne estimeres på baggrund af

Side 16

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om opdatering af vidensgrundlaget om prostitution, til social- og indenrigsministeren

data fra Reden International, som bl.a. driver rådgivnings- og væresteder målrettet uden-

landske sexsælgere i form af

’Mødestedet’

og en natcafé. Begge tilbud er rådgivnings- og

væresteder målrettet udenlandske sexsælgere. Mødestedet er et rådgivnings- og værested,

som er åbent i dag- og aftentimerne fire hverdage om ugen og rummer bl.a. en gratis sund-

hedsklinik og en række andre tilbud. Natcaféen er åbent torsdag, fredag og lørdag nat kl.

00-05. Der er allerede på nuværende tidspunkt aftalt et samarbejde med KFUKSA i forbin-

delse med gennemførelsen af kortlægningen, og det undersøges i kortlægningens indle-

dende fase, hvordan data fra hhv. Rederne og Reden International vil kunne inddrages i

optællingen.

2.2

Afdækning af de sexsælgernes sociale baggrund og levekår

Både danske og udenlandske undersøgelser konkluderer, at sexsælgere er en heterogen

gruppe med vidt forskellige baggrunde og forskellige vilkår for at sælge sex. Heterogenitet

er blandt andet dokumentet i kortlægningen fra 2011, der konkluderer, at en række individu-

elle og strukturelle forhold såsom socialt netværk og økonomi er med til at forme, hvordan

det enkelte individ oplever det at sælge sex (Kofod m.fl. 2011). I denne del af kortlægningen

fokuserer vi på at give en forståelse af hvem sexsælgerne er ud fra et særligt fokus på sex-

sælgernes sociale baggrund og eksisterende levevilkår. I modsætning til tidligere undersø-

gelser analyseres dette på baggrund af en kombination af både kvalitative interview med

sexsælgere og registerdata om gruppen (Vanwesenbeeck, 2001).

De kvalitative interview vil først og fremmest have være fokus på at afdække, hvordan sex-

sælgere oplever sin egen livssituation, sexsælgerens erfaringer med salg af sex herunder

forskellige former for prostitution og eventuelle tilstødende sociale problemer. Herudover vil

der være fokus på sexsælgerens opvækstvilkår, familieforhold og sociale netværk.

Tabel 8 viser eksempler på temaer og underspørgsmål, som potentielt kan inddrages i in-

terviewene. Det er hensigten, at interviewene som udgangspunkt skal bidrage med viden,

som både kan belyse levekår og baggrund (fokusområde 2) og exit (fokusområde 3), hvorfor

tabellen indeholder temaer som kan afdække begge fokusområder.

Mødestedet drives i samarbejde med i samarbejde med Center Mod Menneskehandel (CMM).

Side 17

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om opdatering af vidensgrundlaget om prostitution, til social- og indenrigsministeren

Tabel 8.

Temaer og eksempel på underspørgsmål i de kvalitative interview

Tema

Baggrund

Eksempel på spørgsmål

- Kan du fortælle lidt om dig selv?

(hvor gammel er du, hvor voksede du op,

hvad lavede/laver dine forældre, hvad er din uddannelsesbaggrund?)

- Vil du fortælle om dit liv i den periode, hvor du starter med at sælge sex?

- Hvornår startede du med at sælge sex?

- Hvorfor starter du med at sælge sex? Spænding, pengeproblemer, stoffer?

- Hvordan har du det med at sælge sex?

- Kan du forklare lidt om evt. ulemper og fordele ved at sælge sex?

- Kan du fortælle om en almindelig dag hvor du sælger sex?

- Hvor ofte sælger du sex? (Hvad er afgørende for hvor meget?)

- Hvordan får du kontakt til kunder? Har du mange faste kunder?

- Har du kontakt til/fællesskab med andre i miljøet?

- Er der nogle bestemte ting, som du tilbyder kunderne? (SM, blidt, avanceret

mv?)

- Er der noget du bevidst har fravalgt og hvorfor?

- Sælger du sex alene eller sammen med andre?

- Er du tilknyttet et sted hvor du betaler for at være?

- Har du nogen ide om hvordan området generelt er organiseret? (Er der

mange der er tilknyttet en form for tredjepart?)

- Hvis der var noget der kunne gøres bedre i forbindelse med dine

’arbejdsfor-

hold’, hvad skulle det så være?

- Føler du dig nogensinde utryg når du sælger sex? Hvis ja hvornår?

- Hvilke risici er der forbundet med at sælge sex?

- Hvad gør du for at begrænse disse risici?

- Hvordan vil du beskrive dine kunder? (Er det de samme der kommer igen, og

er der nogle typer du ikke vil tage?)

- Har du nogensinde oplevet at dine grænser er blevet overskredet, når du har

solgt sex?

- Vil du sige, at dine grænser har flyttet sig siden du startede med at sælge

sex?

- Hvem i din omgangskreds (familie og venner) ved, at du sælger sex? Hvor-

dan har de reageret på det?

- Hvilke overvejelser har du gjort dig i forbindelse med at fortælle det til andre?

- Hvordan snakker du med din omgangskreds om denne del af dit liv? (Hvilke

ord bruger du, hvor meget fortæller du).

- Snakker du med dem om dine oplevelser? (I givet fald: hvad fortæller du

dem?)

- Hvem bor du med? (er du i forhold?)

- Oplever du at det påvirker dit privatliv, at du nogle gange sælger sex? I så

fald hvordan (mht. sex, intimitet, krop og kærlighed).

- Har du overvejet at stoppe med at sælge sex? Hvis ja - hvorfor

- Har du holdt pauser? Hvis ja - hvorfor

- Hvad kunne få dig til at stoppe helt med sælge sex?

- Kender du til sociale tilbud der kan hjælpe i forbindelse med exit? Hvad er din

holdning til sådanne tilbud?

- Hvis du forestillede dig, at du engang stoppede med at sælge sex, hvad

kunne du så godt tænke dig at lave i stedet?

- Hvis du forestillede dig, at du engang stoppede med at sælge sex, ville du da

ønske støtte fra offentlige tilbud (fx hos kommunen eller kompetencecenter

prostitution) eller private sociale tilbud (fx Reden, Liva Rehab eller gadejuri-

sten)? Hvis ja, hvad ville du ønske støtte til (fx økonomi, jobsøgning, misbrugs-

behandling etc)?

Oplevelser med at sælge

sex

Motivation

Fordele og ulemper

’Hverdagen’ som sexælger

Organisering

Ydelser

’Hverdagen’ som sexælger

Kunder

Kontrol

Sociale relationer

Erfaringer med exit og øn-

sker til fremtiden

De kvantitative analyser består her af data, hvor politiets registreringer af sexsælgere (og

evt. data fra KFUKSA) forenes ud fra cpr-numre med registerdata om forskellige former for

socialt udsathed såsom psykisk sårbarhed, misbrug af alkohol og stoffer hjemløshed og kri-

minalitet. I tidligere undersøgelser har VIVE anvendt registerdata om socialt udsathed i kom-

bination med en særlig type af statistiske modeller (samlet under betegnelsen latent klasse-

analyse) til at foretage klassifikationer af socialt udsathed (Benjaminsen mfl. 2017; Benja-

minsen mfl. 2015). Et udkast til relevante baggrundsvariable fra Danmarks Statistik, som

kan kobles på Rigspolitiets data fremgår af tabel 9. For variablene for hhv. svær og anden

psykisk sygdom samt for misbrugsproblemer i forhold til hårde stoffer, hash, andre stoffer

Side 18

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om opdatering af vidensgrundlaget om prostitution, til social- og indenrigsministeren

samt alkohol er ICD-10 koder angivet, da oplysninger om disse er baseret på data fra lands-

patient registeret.

Tabel 9.

Registervariable i forbindelse med kortlægning af sexsælgeres på klinikker sociale profil

Tema

Baggrund

Alder

Køn

Opvækst kommune

Uddannelse

Variabel

Evt. uddybende forklaring

Alder 1. januar 2020

Biologisk køn ved fødsel

Målt ved kommune personen har opholdt sig længst tid i fra perio-

den 0-17 år.

Højest fuldførte uddannelse i fem kategorier (grundskole, gymna-

sial-, faglært-, kort videregående, mellemlang videregående og

lang videregående uddannelse).

Samlet disponibel indkomst (fra skatteoplysninger)

Samlet erhvervserfaring som lønmodtager (i år)

Enlig, enlig med børn, i forhold eller i forhold med børn

Anbringelser i aldersperioden fra 0-18 år

Højest fuldførte uddannelse i fem kategorier (grundskole, gymna-

sial-, faglært-, kort videregående, mellemlang videregående og

lang videregående uddannelse).

Samlet disponibel indkomst (fra skatteoplysninger) af begge foræl-

dres indkomst, da personen var mellem 0-8 år.

Førtidspension eller anden permanent ydelse under personens op-

vækst (målt ved 0-8 års alderen).

Skizofreni (F20-F21.9, F25-F25.9)

Psykoser (F22-F24.9, F28-F29.9)

Mani og bipolare lidelser (F30-F31.9)

Borderline (F60.31)

Anden psykisk sygdom

Depression, let/moderat (F32-F32.19, F32.8-F32.9, F33-F33.19,

F33.4-F33.9)

Depression, svær (F32.2-F32.39, F33.2-F33.39 )

PTSD (F43.1, F62.0)

Angst (F40-40.9, F41-F41.1, F41.3-F41.9)

OCD (F42-F42.9)

Spiseforstyrrelse (F50-F50.3, F50.5-F50.9)

Personlighedsforstyrrelse (F60-F60.30, F60.32-F61.9, F62.1-F62.9,

F68-F69.9 )

ADHD (F90-F90.8, F98.8C )

Misbrugsproblemer

Misbrug af hårde stoffer

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af

brug af opioider, kokain, hallucinogener, andre centralstimulerende

stoffer mm. (F11-F11.9,

F14- F16.9, F19-F19.9), Morfika, kokain,

hallucinogener eller andre narkotika i blodet (R78.1-R78.4), Forgift-

ning med opium, heroin, morfin, metadon, kokain (T40.0-T40.2,

T40.2B- T40.4, T40.4B-T40.6, T40.8-T40.9)

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af

brug af hash (F12-F12.9) samt Forgiftning med cannabis (T40.7)

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af

brug af sedativa, hypnotika eller flygtige opløsningsmidler (F13-

13.9, F18-F18.9)

Psykiske lidelser og adfærdsmæssige forstyrrelser forårsaget af

brug af alkohol (F10.1-F10.9), Nervesygdomme forårsaget af alko-

hol (G31.2, G62.1, G72.1), Alkoholisk kardiomyopati (I42.6)

Side 19

Indkomst

Erfaring som lønmodtager

Familietype

Anbringelser

Forældrebaggrund

Forældrenes højeste ud-

dannelse

Forældrenes indkomst

Forældre på varige sociale

ydelser

Psykiske problemer

Svær psykisk sygdom

Hashmisbrug

Andre former for misbrug

(medicin)

Alkoholmisbrug

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om opdatering af vidensgrundlaget om prostitution, til social- og indenrigsministeren

De statistiske analysemetoder vil i denne del af undersøgelsen blive anvendt til at opdele

personerne i data i grupper af sexsælgere, som er karakteriseret ved bestemte risici for

socialt udsathed. Eksempelvis kan det tænkes, at én gruppe har en moderat risiko for at

udvikle psykiske problemer, men meget lav risiko for andre former for udsathed som fx al-

koholmisbrug (vist i figur 1 som den grønne gruppe), mens en anden gruppe vil have højere

risici for samtlige typer (gengivet i figur 1 ved de røde gruppe). Metoden giver med andre

ord mulighed for at kortlægge kompleksiteten blandt den heterogene gruppe af sexsælgere

i forhold til socialt udsathed.

Figur 1:

Eksempel på deskriptiv klassifikation

Alder spiller en central rolle i disse klassifikationer og vil derfor blive brugt til at kortægge,

hvorledes bestemte aldersperioder er relateret til typer af sexsælgere. Foruden alder vil ana-

lyserne af klassifikationer også involvere variable for baggrundsforhold såsom familieforhold

(fx misbrug eller kriminalitet i familien), uddannelse og økonomi. En central pointe i disse

analyser er, at der alene er tale om deskriptive mønstre og ikke kausale forhold. Analyserne

fortæller med andre ord ikke noget, om selve årsagen til, at grupperinger af sexsælgere har

større eller mindre risici for socialt udsathed.

Det sidste element i analyserne af de sexsælgernes sociale baggrund og levekår fokuserer

på at undersøge, hvorvidt prostitution er relateret til andre livsproblematikker. Kortlægnin-

gens brug af registerdata giver mulighed for at foretage økonometriske analyser af, hvorvidt

salg af sex fører til øget risiko for en række forskellige former for socialt udsathed såsom

psykiske problemer, misbrug af alkohol og stoffer, kriminalitet samt hjemløshed. Analyserne

foretages ud fra en særlig økonometrisk tilgang, som i metodelitteraturen er kaldt for diffe-

rence-in-difference (Angrist & Pischke, 2008). Metoden muliggør kontrafaktiske analyser af,

hvorvidt personer, der har solgt sex eksempelvis har en højere risiko for at få psykiske pro-

blemer eller bliver afhængig af alkohol og euforiserende stoffer end andre personer med

samme sociale profil (fx målt ved at begge personer har samme køn, alder, klassebaggrund,

indkomst og uddannelsesniveau), som aldrig har solgt sex.

Side 20

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om opdatering af vidensgrundlaget om prostitution, til social- og indenrigsministeren

Idéen bag difference-in-difference er, at man ud fra observationsdata forsøger at imitere et

eksperimentelt design med en eksperimentel gruppe og kontrolgruppe. Mens den eksperi-

mentelle gruppe består af de registrerede sexsælgere er kontrolgruppen konstrueret ud fra

såkaldte matching-teknikker til at ligne kontrolgruppe på samtlige sociale parametre (fx køn,

alder, familiebaggrund, uddannelsesniveau) bortset fra at ingen i kontrolgruppen er registe-

ret som sexsælgere. På baggrund af et sådant design er det muligt at udregne estimater på

gennemsnitseffekter på individuelle livsforhold ved salg af sex.

Figur 2 illustrerer en difference-in-difference analyse, hvor vi for en eksperimentel gruppe

og en kontrolgruppe måler risikoen for at få psykiske problemer, som følge af en periode

med sexsalg. Risikoen for den eksperimentelle gruppe er angivet ved linjen

mens risikoen

for kontrolgruppen er angivet ved linjen

Risikoen for de to grupper er først målt ved tid 1,

som er før eksperimentet er foretaget (hvilket i dette tilfældet betyder før nogle personerne

har solgt sex). I figuren er dette tidspunkt angivet for de to grupper ved hhv.

. Da

risikoen ved tid 1 for de to grupper ikke er den samme viser graferne i figur 2, at det ikke er

hele forskellen i risikoen for at få psykiske problemer, som kan forklares ved salg af sex.

Figur 2:

Eksempel på difference-in-difference analyse

Ved tidspunkt 2 har den eksperimentelle gruppe været udsat for eksperimentet (solgt sex).

I en difference-in-difference analyse er fokus på at bestemme forskellen i risikoudfaldet for

de to grupper. Linjen H angiver den forventede risiko for den eksperimentelle gruppe, hvis

denne ikke havde været udsat for forsøget (altså risikoen for psykisk sygdom, hvis perso-

nerne

ikke

havde solgt sex). Bemærk at linjen H er den samme som linjen K (udfaldet for

kontrolgruppen). Afstanden mellem E og K er effekten (i den engelsksprogede metodelitte-

ratur kaldet for 'treatment effect').

En central pointe er imidlertid, at vi ikke kender linjen

da kontrolgruppen per definition ikke

har været udsat for eksperimentet. Der må derfor foretages en række yderligere antagelser,

hvor vi baseret på matching-teknikker for at få et bud på effekten. Måden det gøres på, er

Side 21

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om opdatering af vidensgrundlaget om prostitution, til social- og indenrigsministeren

ved at opstille en række statistiske beregninger for et kontrafaktisk scenario om, hvad effek-

ten havde været for kontrolgruppen,

hvis

disse personer havde deltaget aktivt i forsøget (for

mere se Angrist & Pischke, 2008).

2.3

Exit

Exitanalyserne fokuserer på at afdække og analysere udbredelsen sexsælgeres eventuelle

ønsker om at stoppe med at sælge sex og eventulle erfaringer med at stoppe med at sælge

sex. Dette gøres ved hjælp af kvalitative interview og surveydata. Herudover inddrages

tidligere forskningslitteratur på området ved at opdatere den viden, som VIVE har fra tidligere

forskningsprojekter om exit (Henriksen mfl., 2017; Henriksen, 2019).

På baggrund af den eksisterende forskning ved vi, at ophør fra prostitution ikke en lineær

proces, men noget som oftest sker gradvist over længere tid, og ofte genoptager den enkelte

salg af sex af flere omgange (Henriksen mfl., 2017; Henriksen mfl., 2019). En væsentlig

pointe i forbindelse hermed er, at salg af sex for mange sexsælgere tilsyneladende er en

midlertidig aktivitet, hvorfor mange har en plan for exit eller har gjort sig tanker herom (Ham

& Gilmour, 2017). Tidligere forskning viser desuden, at nogle sexsælgere ikke oplever, at

der eksisterer sociale tilbud, som er relevante for dem (Henriksen mfl., 2019; Kofod mfl.,

2011). De kvalitative interview skal her bidrage til at sætte fokus på at afdække sexsælger-

nes erfaringer med exit og evt. med social støtte i forbindelse med exit enten i offentlig eller

privat regi. Herudover skal interviewene bidrage med viden om begrundelserne for at ville

forlade sexsalg og evt. barrierer i forbindelse hermed. Det vil være relevant at inddrage in-

terview med både tidligere og aktive sexsælgere, da aktive sexsælgere kan have erfaringer

med at stoppe med sexsalg og/eller have overvejelser om salg af sex, som kan være rele-

vante (se tabel 8 for eksempel på temaer).

Viden fra de kvalitative interview suppleres med viden indsamlet på baggrund af et kort

spørgeskema, som indsamles blandt aktive sexsælgere. Spørgeskemaet har til hensigt at

undersøge sexsælgernes eventuelle ønsker om exit samt bidrage med viden om deres psy-

kiske velbefindende. Sidstnævnte gøres ved at bruge WHO-5 trivelsindekset, som er et va-

lideret redskab til at måle personers generelle trivsel og velfindende. WHO-5 blev ligeledes

benyttet i den tidligere exit undersøgelse fra 2011 med positive erfaringer (Henriksen mfl.,

2017).

Tabel 10 viser et udkast til indholdet i spørgeskemaet.

Side 22

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om opdatering af vidensgrundlaget om prostitution, til social- og indenrigsministeren

Tabel 10.

Udkast til spørgeskema

Tematik

Baggrund

Hvor gammel er du? (angiv alder)

Hvad er din højst fuldendte uddannelse?

Hvornår solgte du sex første gang? (angiv alder)

Hvad var de vigtigste grunde til, at begyndte at sælge sex:



Jeg havde bekendte som solgte seksuelle ydelser



Min seksuelle nysgerrighed



Jeg blev tilbudt penge eller andet for seksuelle ydelser



Jeg havde behov for en ekstra indtægt



Andet, skriv hvad:________________

Har du solgt sex på følgende platforme:



På klinik



På gaden, i en bil eller lignende (fx rastepladser, skoven)



Privat/diskret



I kundens hjem



På hotelværelser (enten lejet af dig eller af kunden)

Har du andre indkomstkilder?



Andet arbejde (salg af sex ikke inkluderet)



Offentlige ydelser (fx SU, dagpenge, kontanthjælp mm.)



Får/låner penge af andre (familie, venner, kærester og lign.)



Andet, skriv hvad:_______________________

Har du været i kontakt med politiet det sidste halve år?

Tilstand

Hvor mange gange har du solgt sex de sidste 30 dage?

Trivsel indeks (WHO-5 med likert-skala som svarmuligheder)



I de sidste to uger har jeg været glad og i godt humør



I de sidste to uger har jeg følt mig rolig og afslappet



I de sidste to uger har jeg følt mig aktiv og energisk



I de sidste to uger er jeg vågnet frisk og udhvilet



I de sidste to uger har min dagligdag været fuld at ting, som interesserer mig

Fremtid

Tror du, at du stadig sælger sex om et år?

Tror du, at du stadig sælger sex om fem år?

Kunne du tænke dig helt at stoppe med sælge sex?

Hvis du på et tidspunkt ønsker at stoppe med at sælge sex, forestiller du dig da, at du vil have

behov for støtte i forbindelse med, at du stopper?

Støtten kan fx gives fra et offentligt tilbud fx

Kompetencecenter Prostitution eller kommunen eller et privat tilbud fx Rederne, Liva Rehab eller

gadejuristen

Hvis ja, hvilken type af støtte kunne du forestille dig, at du ville have behov for hjælp til?



Rådgivende/støttende samtaler (fx hos en psykolog)



Fysiske helbredsproblemer



Hjælp til jobsøgning



Rådgivning og støtte vedr. økonomi fx sager vedr. SKAT eller hjælp til at søge om

ydelser



Hjælp til at søge bolig



Misbrugsbehandling



Andet, skriv hvad:_______________________

Spørgsmål

Side 23

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om opdatering af vidensgrundlaget om prostitution, til social- og indenrigsministeren

2.4

Risikovurdering

Sexsælgere udgør i forhold til mange andre sociale grupperinger en kompleks undersøgel-

sespopulation. Det skyldes ikke mindst, at mange sexsælgere ikke ønsker at blive kontaktet

med undersøgelser, da meget sexsalg foregår i det skjulte.

Designet for kortlægningen er baseret på en forventning om, at samarbejde med eksterne

nøgleaktører i forbindelse med den kvantitative og den kvalitative dataindsamling fungerer

efter hensigten. VIVE har på nuværende tidspunkt indgået et samarbejde med KFUKSA om

videregivelse af data og arbejder ligeledes målrettet mod at indgå et lignende samarbejde

med Rigspolitiet. VIVE har således indsendt en ansøgning om videregivelse af et dataud-

træk (inkl. cpr.oplysninger) fra politiets sagsregistreringssystem, som indeholder alle hæn-

delser relateret til prostitution i perioden 2007-2020. Såfremt det ikke er muligt at få det øn-

skede dataudtræk, ansøger VIVE om tilladelse til at anvende et tilsvarende dataudtræk for

perioden 2007-2015, som VIVE har fået udleveret til en tidligere undersøgelse (Henriksen,

2019). For at kunne estimere antallet af sexsælgere i Danmark vil VIVE i tillæg hertil ansøge

Rigspolitiet om at få et dataudtræk for alle hændelser relateret til prostitution i 2019/2020

(ekskl. cpr.oplysninger). Dataudtrækket er tilsvarende det, som blev udleveret til den tidli-

gere kortlægning og som dannede grundlag for den daværende optælling af sexsælgere på

klinikker (Kofod mfl., 2011).

Endvidere forventer VIVE, at rekrutteringen af sexsælgere til interview og deltagelse i spør-

geskemaundersøgelse vil forløbe planmæssig. Vi vil i forbindelse hermed arbejde på at etab-

lere et samarbejde med forskellige gatekeepere i form af fx NGO’er samt anvende flerstren-

gede strategier til at få direkte kontakt til sexsælgerne. På baggrund af erfaringer fra den

sidste kortlægning i 2011, forventer VIVE imidlertid en relativ lav svarprocent på spørgeske-

maundersøgelsen, hvilket indebærer, at der højst sandsynlig skal foretages flere runder af

dataindsamling før svarprocenten kommer på et metodisk acceptabelt niveau.

Endelig må det forventes, at dataindsamlingen bliver berørt af COVID-19 pandemien. I for-

hold til indsamlingen af interview og survey, kan pandemien bl.a. medvirke til, at nogle sex-

sælgere vil være forbeholdne for at deltage i undersøgelsen, eller at det kan være vanskeligt

at engagere gatekeepere fra eksempelvis NGO’er,

da de muligvis har behov for at prioritere

mere akutte og presserende opgaver end at medvirke til dataindsamlingen. VIVE vil i forbin-

delse hermed overveje alternative indsamlingsformer og eksempelvis benytte sig af telefon-

interview, hvis dette er muligt. I tillæg til ovenstående må det forventes, at COVID-19 pan-

demien også udgør en central problemstilling i forhold til selve tællingen. Under arbejdet

med at udvikle algoritmen til at optælle annoncer fra de danske internetportaler for sexsalg

fandt vi eksempelvis en række annoncer, som tilkendegav at de enten holdt lukket som følge

af COVID-19, eller at de alene tog imod stamkunder og derfor ikke gav nogle kontaktoplys-

ninger. Manglende kontaktoplysninger betyder, at det bliver sværere at identificere eventu-

elle dupletter blandt annoncerne. VIVE anbefaler på den baggrund, at optællingen foregår

så sent i 2020 som muligt for på den måde at søge at reducere effekten af COVID-19 pan-

demien på aktiviteten af sexsalg i Danmark. VIVE vil underrette Socialstyrelsen løbende om

dataindsamlingen i forbindelse med procesmøderne (se tidsplan).

Side 24

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om opdatering af vidensgrundlaget om prostitution, til social- og indenrigsministeren

3. Organisering og faglig kvalitetssikring

Det er væsentligt, at kortlægningen bygger på opdateret viden om prostitutionsfeltet samt at

sikre, at kortlægningen er anvendelig for de aktører, som arbejder på feltet. Det prioriteres

derfor, at VIVE i tillæg til den øvrige dataindsamling nedsætter en faglig følgegruppe, som

mødes 3

–

4 gange i projektperioden. Ud over repræsentanter fra VIVEs projektgruppe,

består den faglige følgegruppe af 6

–

8 videnspersoner, som har særlig faglig indsigt i pro-

stitutionsmiljøet samt 1-2 deltagere fra SIM/Socialstyrelsen. Denne viden kan eksempelvis

være baseret på deres tilknytning til centrale aktører fra civilsamfundet fx NGO’ er eller Rå-

det for Socialt udsatte, til andre forskningsmiljøer end VIVE eller til myndighedsaktører fx

Rigspolitiet og Kompetencecenter Prostitution.

Formålet med de faglige følgegruppemøder er at få indsigt i de forskellige aktørers arbejde

på prostitutionsfeltet og forskellige perspektiver vedr. organiseringen af prostitutionsfeltet og

bevægelser på feltet. Den viden, som identificeres på baggrund af dataindsamlingen, tager

sig forskelligt ud alt efter om man ser det fra fx et myndighedsperspektiv, et forskningsper-

spektiv eller et civilsamfundsperspektiv. På møderne drøftes den indsamlede viden med

særligt fokus på at indkredse centrale problemstillinger på prostitutionsfeltet samt for sex-

sælgere ud fra de aktørernes forskellige perspektiver.

Nedsættelsen af følgegruppen følger

VIVE’s generelle retningslinjer for følgegrupper. Det

betyder bl.a. af følgegruppemedlemmerne er personligt udpegede, og at følgegruppens ar-

bejde er en del af en igangværende forskningsproces, og er derfor omfattet af fortrolighed

og ikke omfattet af aktindsigt. Den faglige følgegruppen skal sikre inddragelsen af relevante

perspektiver i undersøgelsen og drøftelserne i følgegruppen er således en central del af

VIVEs kvalitetssikringsproces. Herudover anvendes eksternt fagligt peer-review til at kvalifi-

cere den endelige rapport.

Side 25

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om opdatering af vidensgrundlaget om prostitution, til social- og indenrigsministeren

4. Tidsplan

Opgaveløsningen vil følge tidsplanen i tabellen på næste side. Tidsplanen er opdelt i to dele.

Den første del falder i 2020 og indeholder alt dataindsamling og den første afrapportering af

resultater. Afrapporteringen i 2020 fokuserer primært på fremlæggelsen af resultater, men

vil ligeledes indeholde indledende analytiske overvejelser, hvor resultaterne perspektiveres

i forhold til den eksisterende viden på feltet. Disse analyser kan efterfølgende uddybes yder-

ligere i 2021. Afrapporteringen i 2020 vi have karakter af et foreløbigt rapportudkast, som

endnu ikke har været igennem den endelige kvalitetssikringsproces. Den endelig kvalitets-

sikring foretages efterfølgende.

Den anden del falder i 2021 og indeholder yderligere og mere dybdegående analyser af den

indsamlede data samt inddragelsen af forskningslitteratur. De ekstra analyser skal sikre, at

resultaterne perspektiveres i forhold til den eksisterende forskningslitteratur og central viden

på området herunder erfaringer fra centrale aktører på feltet. Analyserne skal bl.a. give mu-

lighed for at gå i dybden med bevægelserne på prostitutionsområdet og indeholde en dis-

kussion af kategoriseringen af prostitutionsformer. Analyserne vedrørende dette vil dels

bygge på det indsamlede interview- og surveymateriale og herudover inddrages der ligele-

des viden indsamlet fra møderne med eksterne parter. Herudover vil de ekstra analyser

fokusere på dyberegående analyser af exit herunder forslag til policyanbefalinger vedr.

eventuelle hjælpebehov i forbindelse med exit. Her vil der være særligt fokus på inddragel-

sen af eksisterende forskning jf. afsnit 2.3., interview- og surveymateriale vedr. hjælpebehov

ved evt. exit og viden fra møderne med eksterne parter.

Side 26

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om opdatering af vidensgrundlaget om prostitution, til social- og indenrigsministeren

Tabel 11.

Tidsplan

Apr.

2020

Maj

2020

Juni

2020

Juli

2020

Aug.

2020

Sept.

2020

Okt.

2020

Nov.

2020

Dec.

2020

Jan.

2021

Feb.

2021

Mar.

2021

Endelig godkendelse af

projektbeskrivelse

Kontraktunderskrivelse

Procesmøder med Soci-

alstyrelsen

Nedsættelse af faglig føl-

gegruppe

Møder med den faglige

følgegruppe

Møder med dataleveran-

dører

Bearbejdning af eksterne

data

Databestilling

Klargøring + pilot af

webscraping af annoncer

Webscraping af annoncer

Manuel gennemgang af

annoncer

Telefonisk validering af

annoncer

Udarbejdelse af survey

Indsamling af survey

Indledende møder med

fagpersoner/gatekeepere

Udarbejdelse af kontakt-

strategi

Udarbejdelse af inter-

viewguides

Indsamling af interviews

Kvantitative registerana-

lyser

Kvantitative analyser af

survey

Kvalitative analyser af in-

terviews

Rapportskrivning

Afrapportering af resulta-

ter (første udkast)

Kvalitetssikring af rapport

Endelig afrapportering

Side 27

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om opdatering af vidensgrundlaget om prostitution, til social- og indenrigsministeren

5. Budget

Seniorforsker

Stefan

Bastholm

Andrade

Forsker

Theresa

Dyrvig

Henrik-

sen

Analytiker

Louise

Høyer

Bom

Analytiker

Line

Mehlsen

Christiansen

Student

Josefine

Frøslev-

Thomsen

I alt kr.

ekskl.

moms

Timepris kr. ekskl. Moms

Antal timer

1397

500

1132

675

969

310

969

310

459

608

Honorar kr.

Datakøb/registerdata

Udgifter til indsamling af

survey og interview (ge-

byr for sms-link til spørge-

skema, rejser mv.)

Mødeomkostninger

Rapportudgivelse og kva-

litetssikring

Gavekort sexsælgere

Rejser i fbm. mødeaktivi-

teter

I alt pris

2.286.410

65.000

98.000

4.000

6.000

36.000

4.500

2.499.910

Side 28

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om opdatering af vidensgrundlaget om prostitution, til social- og indenrigsministeren

6. Referencer

Angrist, J.D. & Pischke, J.-S. (2008).

Mostly harmless econometrics: An empiricist's com-

panion.

Princeton University Press.

Balvig, F., Laursen, B., Madsen, K. S., Martinussen, M. B. E., & Sidenius, K. (2009).

Vold-

tægt der anmeldes…

Delrapport 1: Fokus, metode og grundmateriale. Glostrup: Det

kriminalpræventive råd.

Benjaminsen, L., Andrade, S.B, Andersen, D., Enemark, M. & Birkelund, J.F. (2015).

Fami-

liebaggrund og social marginalisering i Danmark: En registerbaseret kortlægning.

SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Benjaminsen, L., Andrade, S. B., & Enemark, M. H. (2017). Fællesskabsmålingen: En un-

dersøgelse af livsvilkår og social eksklusion i Danmark. København: SFI-Det Natio-

nale Forskningscenter for Velfærd.

Ham, J. & Gilmour, F. (2017).

“We all have one”: exit plans as a professional strategy in

sex work. Work, Employment & Society, 31(5), 748-763.

Henriksen, T.D., Mehlsen, L., Kjaer, A.A. & Amilon, A. (2017). Exit Prostitution. Køben-

havn: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Henriksen, T.D. (2019). On the complexities of sex selling, Copenhagen: University of Co-

penhagen, Department of Sociology.

Järvinen, M (1990).

Prostitution i Helsingfors.

Åbo: Åbo Akademis Förlag.

Khan, S. I., Bhuiya, A., & Uddin, A. J. (2004). Application of the capture-recapture method

for estimating number of mobile male sex workers in a port city of Bangladesh.

Jour-

nal of Health, Population And Nutrition,

19-26.

Kofod, J., Dyrvig, T. F., Markwardt, K., Lagoni, N., Bille, R., Termansen, T., Christiansen,

L., Toldam, E. J. & Vilshammer, M. (2011).

Prostitution i Danmark.

København: SFI

- Det nationale forskningscenter for velfærd.

Kvale, S., & Brinkmann, S. (2009).

Interview: introduktion til et håndværk.

Hans Reitzels

Forlag.

Melrose, M. (2002). Labour pains: Some considerations on the difficulties of researching

juvenile prostitution.

International Journal of Social Research Methodology, 5(4),

333-351.

Miller, A. (2011). Sugar dating: A new take on an old issue.

Buffalo Journal of Gender, Law

& Social Policy,

20, 33.

Rezaei, S., & Goli, M. (2010). House of War: Islamic Radicalisation in Denmark. Centre for

Studies in Islamism and Radicalization (CIR), Aarhus University.

Roberts Jr, J. M., & Brewer, D. D. (2006). Estimating the prevalence of male clients of

prostitute women in Vancouver with a simple capture–recapture method.

Journal of

the Royal Statistical Society: Series A (Statistics in Society),

169(4), 745-756.

Scull, M. T. (2019). “It’s Its Own Thing”: A Typology of Interpersonal Sugar Relationship

Scripts.

Sociological Perspectives,

0731121419875115.

Servicestyrelsen (2010).

Når mønstret brydes.

Odense: Servicestyrelsen.

Socialstyrelsen (2015). Prostitutionens omfang og former 2013-2014. København: So-

cialstyrelsen.

Side 29

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om opdatering af vidensgrundlaget om prostitution, til social- og indenrigsministeren

Vanwesenbeeck, I. (2001). Another decade of social scientific work on sex work: A review

of research 1990-2000.

Annual Review of Sex Research, 12(1),

242-289.

Side 30

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om opdatering af vidensgrundlaget om prostitution, til social- og indenrigsministeren

CV’er

Side 31

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om opdatering af vidensgrundlaget om prostitution, til social- og indenrigsministeren

Theresa Dyrvig Henriksen

Projektleder, Cand.scient.soc.

Sociolog med ekspertise inden for forskning og analyser vedr. prostitution og so-

cialt udsathed.

[email protected]

3348 0848

København

Vidensområder

Theresas forskningsinteresser er udsatte voksne med særligt fokus på prostitution, hjemløshed og stofmisbrug.

Theresa besidder opdateret viden om socialt udsatte generelt, men har de senere år særligt haft fokus på prostitu-

tionsområdet og den internationale forskning omkring salg af sex og sexsælgeres vilkår. Theresa har desuden stor

erfaring med evaluering af sociale programmer målrettet udsatte voksne fx Critical Time Intervention, som hun har

været med til at afprøve i forhold til et exitprogram for sexsælgere. Som VIVEs primære vidensperson på prostitu-

tionsområdet, er hun desuden involveret i en række eksterne projekter om vidensindsamling og forskning på pro-

stitutionsområdet og har eksempelvis tidligere været tilknyttet Socialministeriets arbejdsgruppe om prostitution, der

var nedsat i forbindelse med realiseringen af regeringens sociale 2020-mål.

Metoder

Theresa har stor praktisk erfaring med indsamling af såvel kvalitative som kvantitative data blandt udsatte grupper,

og har gennemført dataindsamling fx interviews og surveys på herberger, væresteder og blandt sexsælgere i både

uden- og indendørsprostitution. I sin forskning arbejder hun primært med kvalitative metoder såsom deltagerobser-

vationer samt enkelt-, gruppe- og fokusgruppeinterviews, men arbejder ligeledes med registerdata i forbindelse

med sit igangværende Ph.d. projekt.

Baggrund

Theresa Dyrvig Henriksen er uddannet sociolog og er pt. ansat som ph.d.stipendiat hos Vive. I ph.d. projektet

anvendes registerdata til at undersøge sexsælgeres sociale baggrundsvilkår. Herudover undersøges sexsælgeres

oplevelser med at sælge sex og veje ind og ud af prostitution på baggrund af kvalitative interviews. Projektet bidra-

ger med essentiel og internationalt efterspurgt viden om sexsælgeres bevæggrunde for sexsalg samt hvorvidt sær-

lige baggrundsfaktorer gør sig gældende for sexsælgere.

Uddannelse

Ph.d. stipendiat i Sociologi (igangværende)

Kandidat i Sociologi

Ansættelser

Ph.d. stipendiat

Københavns Universitet

VIVE

–

Det nationale forsknings- og analyse-

center for velfærd

SFI

–

Det Nationale Forskningscenter for Vel-

færd

SFI

–

Det Nationale Forskningscenter for Vel-

færd

Rambøll Management Consulting

SFI

–

Det Nationale Forskningscenter for Vel-

færd

2016-

Københavns Universitet

2016-

2010

Projektleder

2014-2016

Forskningsassistent

Praktikant & studentermedhjælper

Studentermedhjælper

2010-2014

2008-2010

Side 32

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om opdatering af vidensgrundlaget om prostitution, til social- og indenrigsministeren

Publikationsliste (Udvalgte publikationer med fokus på prostitution)

Järvinen, M., & Henriksen, T. D. (2018). Controlling intimacy: Sexual scripts among men and women in prostitution.

Current Sociology. Online ahead of print: https://doi.org/10.1177/0011392118815945

Henriksen, T.D., Andersen, D. & Presser, L. (2019). “Not a Real Prostitute”: Narrative Imagination, Social Policy,

and Care for Men who Sell Sex. Sexuality Research and Social Policy. Online ahead of print:

https://doi.org/10.1007/s13178-019-00407-y

Henriksen, T.D. & M. Järvinen (2019). On the Frontline: Men in control and vulnerable women? Studying male and

female prostitution in Denmark. Discover Society. Online: https://discoversociety.org/2019/06/05/on-the-frontline-

men-in-control-and-vulnerable-women-studying-male-and-female-prostitution-in-denmark/

Mehlsen, L.; Amilon, A. & T. D. Henriksen (2017) Social indsats til borgere med erfaring fra salg af sex. København:

SFI

–

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Working-paper: 50 sider.

Henriksen, T. D.; Mehlsen, L.; Kjær, A. & A. Amilon (2017): Exit Prostitution. Evaluering af CTI-forløb for borgere

med prostitutionserfaring. København: SFI

–

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. SFI-Rapport: Nr. 17:13:

272 sider.

Henriksen, T. D. (2017): Sugardating er frihed i højeste potens. Kronik i Information bragt d.3.november 2017.

Dyrvig, T., Kjær, A. & G. Christensen, 2015: Exit prostitution

–

midtvejsevaluering. København: SFI

–

Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd. Working-paper: 100 sider.

Dyrvig, T., Løvschall, I.B. & G. Christensen, 2014: Exit prostitution

–

pilotfasen. København: SFI

–

Det Nationale

Forskningscenter for Velfærd. Working-paper: 48 sider.

Aner, L.G., Dyrvig, T., Løvschall, I.B., Christensen, L.S. & A.K.Ø. Larsen, 2013: Exit prostitution - forstudie. Køben-

havn: SFI

–

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Working-paper: 101 sider.

Kofod, J., Dyrvig, T.F., Markwardt, K., Lagoni, N., Bille, R., Termansen, T., Christiansen, L., Toldam, E.J. & M.

Vilshammer, 2011: Prostitution i Danmark. En kortlægning. København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for

Velfærd. SFI-Rapport: Nr. 11:21: 390 sider.

Døssing, L., Sørensen, M.H., Kofod, J. & T.F. Dyrvig, 2011: Vejen ud. København: Servicestyrelsen & SFI

–

Det

Nationale Forskningscenter for Velfærd. Working paper: 50 sider.

Centrale projekter

2020 What is violence

2016-2019 Veje ind i prostitution

2015 Unge i misbrugsbehandling. En evaluering af tre behandlingsindsatser.

2015 Livet på hjemløseboformer

2015 : Forebyggelse af udadreagerende adfærd hos ældre med demens.

2013-2017 Exit prostitution

2011 Vejen ud af prostitution i samarbejde med Socialstyrelsen

2010-2011 Prostitution i Danmark. Kortlægning.

Side 33

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om opdatering af vidensgrundlaget om prostitution, til social- og indenrigsministeren

Stefan Bastholm Andrade

Seniorforsker, cand.scient.soc, Ph.d.

Sociolog med ekspertise i analyser af social stratifikation og ulighed.

[email protected]

33 48 09 52

København

Stefan Bastholm Andrade (SBA) er sociolog og ph.d. fra Københavns Universitets. Han er eksternlektor på Socio-

logisk Institut på Københavns Universitet, hvor han primært underviser i kvantitative metoder og teorier om ulig-

hed og social udsatte borgere. SBA har været ansat på VIVE (tidligere SFI) siden 2008. SBA har specialiseret sig

i kvantitative metoder til studier af social mobilitet samt livsforløbsanalyser med brug af både register- og sur-

veydata. Livsforløbsstudierne indebærer analyser af risici for sociale problemer såsom fattigdom, psykiske proble-

mer, kriminalitet og hjemløshed. SBA har særligt stærke kompetencer inden for både teoretisk og empirisk stratifi-

kationsforskning.

Uddannelse

Ph.d.

Cand.scient.soc.

Ansættelser

Seniorforsker

Ekstern lektor

Forsker

Ph.d.-stipendiat (4+4)

Udlandsophold

Visiting scholar

Sociology Department, University of Califor-

nia Berkeley

2013, efterår

SFI, VIVE

Sociologisk Institut, Københavns Universitet

SFI, VIVE

Sociologisk Institut, Københavns Universitet

2017-

2011-

2014-2017

2009-2014

Sociologisk Institut, Københavns Universitet

2014

2011

Centrale projekter

2018-2019

2015

Risiko og konsekvenser ved strafferetslige forbrydelser i Danmark.

Social marginalisering i Danmark.

Originalartikler i referee-bedømte internationale tidsskrifter de sidste 5 år: 11

Side 34

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om opdatering af vidensgrundlaget om prostitution, til social- og indenrigsministeren

Publikationsliste

Udvalgte internationale tidsskriftsartikler med peer-review fra de seneste fem år:

Andrade SB & Thomsen JP (2019) Educational assortative mating: a micro- educational approach. British Journal

of Sociology 70(4), 1245-1275.

Andrade SB (2018)

The temporality in alcohol consumption. An analysis of young people’s weekly drinking patterns

from late adolescence to young adulthood. Young, 27(3)

Andrade SB & Thomsen, JP (2018) Educational mobility in Denmark and the US. Sociological Science 5, 93-113.

Andrade SB & Järvinen, J (2017) More risky for some than others: Negative life events among young risk-takers.

Health, Risk & Society 19 (7-8), 387–410.

Andrade SB & Thomsen, JP (2017) Micro-Educational Reproduction. Social Forces 96(2), 717-750.

Andrade SB (2016) Class origin and sibling similarities in long-term income. Acta Sociologica 59(4), 309–331.

Andrade SB (2015) “Precarity and public risk management: Trends in Denmark across four decades”. Pp. 73-87

M Frederiksen, JE Larsen & TT Bengtsson (red.) Risk and the modern welfare state - sociological investigations of

the Danish case. Palgrave Macmillan.

Udvalgte rapporter:

Rotger GP & Andrade SB (2018) Kommunernes rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen. København: VIVE rap-

port.

Benjaminsen L, Birkelund JF, Enemark MH & Andrade SB (2018) Socialt udsatte borgeres brug af velfærdssyste-

met - samfundsøkonomiske aspekter. København: VIVE.

Järvinen M, Andrade SB, Østergaard J, Ravn S, Demant J, Østergaard S, Andreasen AG (2018) Unge, alkohol og

stoffer - et ti årigt forløbsstudie. København: Rockwool Fonden.

Benjaminsen L, Andrade SB, Enemarks MH (2017) Fællesskabsmålingen: En undersøgelse af livsvilkår og social

eksklusion i Danmark. København: SFI rapport.

Thomsen JP & Andrade SB (2016) Uddannelsesmobilitet. København: SFI rapport.

Benjaminsen L, Andrade SB, Andersen D, Enemark M, Birkelund JF (2016) Familiebaggrund og socialmarginali-

sering i Danmark. En registerbaseret kortlægning. København: SFI rapport

Andrade SB (2012) Levekår i dansk landbrug. København: SFI rapport.

Side 35

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om opdatering af vidensgrundlaget om prostitution, til social- og indenrigsministeren

Line Mehlsen

Analytiker, cand.scient.pol.



Politolog med stor viden om prostitutionsområdet

Stærke kvalitative kompetencer

Erfaring med interviewe mennesker med prostitutionserfaringer

33 69 77 07

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

Line Mehlsen har mange års erfaring med at designe og gennemføre undersøgelser af forskellige marginalise-

rede grupper i det danske samfund.

Line Mehlsens metodiske spidskompetencer er primært inde for de kvalitative metoder. Hun har mange års erfa-

ring med at gennemføre kvalitative interview, casestudier og observationer, og stor erfaring med at interviewe

mennesker, der befinder sig i marginaliserede positioner, og fagpersoner med forskellige baggrund.

Line Mehlsen har deltaget i kortlægningen af prostitution i Danmark (2010-2011) og evalueringen af CTI-indsats

til personer med prostitutionserfaring (2015-2016). Line Mehlsen har derigennem stor viden om prostitutionsområ-

det og erfaring med at interviewe mennesker med erfaringer fra prostitution.

Uddannelse

Cand.scient.pol.

Beskæftigelse

Analytiker

Videnskabelig assistent

Fuldmægtig

VIVE

–

Det Nationale Forsknings- og Analysecen-

ter for Velfærd

SFI

–

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

SFI

–

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Beskæftigelses og integrationsforvaltningen Kø-

benhavns Kommune

2017 -

2017

2014 - 2016

2014

Københavns Universitet

2014

[email protected]

Centrale projekter

Udsatte borgeres oplevelse med Jobcenter København: Afdækning af udsatte borgeres oplevelse af

jobcenterindsatsen i København. Opgaven løses for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltnin-

gen i Københavns Kommune (2019-2021).

Følgeforskningsprojekt om holdningsbearbejdende initiativer: VIVE følge tre indsatser inden for det

æresrelaterede- og ekstremismeområdet over tre år, med det formål at afdække virkningen af

holdningsbearbejdende initiativer og metoder. Opgaven løses for SIRI

–

Styrelsen for internatio-

nal Rekruttering og Integration (2018-2020).

Evalueringen af Landsbyggefondens 2015-18-midler. Jeg gennemfører casestudier og bidrager til ud-

vikling og gennemførelse af spørgeskemaundersøgelse. Opgaven løses for Landsbyggefonden

(2018-2022).

Evaluering af metoden Critical Time Intervention (CTI) over for personer med psykiske lidelser i over-

gangen fra psykiatriskindlæggelse til botilbud eller egen bolig: En kvalitativ og kvantitativ evalue-

ring af CTI-metoden, der anvendes i fire danske kommuner over en periode på tre år (2015-

2017).

Exit Prostitution:

En kvalitativ og kvantitativ evaluering af CTI-indsats til personer med prostitutionser-

faring. CTI-metoden blev afprøvet i fire danske kommuner over en periode på fire år (2015-2016).

Side 36

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om opdatering af vidensgrundlaget om prostitution, til social- og indenrigsministeren

Kortlægningen af prostitution i Danmark. Gennemførte interview med kvinder i prostitution og deltog i

gadeoptællingen. Kortlægningen blev gennemført for Socialministeriet (2010-2011).

Publikationsliste

Christensen, G., M. L. Christensen, L. Mehlsen, M. H., Enemark & Vibeke Jakobsen (2019):

Tryghed

og trivsel i udsatte boligområder. Evaluering af Landsbyggefondens boligsociale indsatser finan-

sieret af 2015-18-midlerne.

København: VIVE

Mehlsen, L. (2019): Udsatte borgeres oplevelse af Jobcenter København. København: VIVE

Mehlsen, L. & A. Liversage (2019):

Følgeforskning om holdningsbearbejdende indsatser. Indledende

litteraturstudie og ramme for følgeforskningsprojekt.

København: VIVE

Siren, A., A. Amilon, G. K. Larsen & L. Mehlsen (2019): The promise of assistive technology in institu-

tionalized old age care: economic efficiency, improved working conditions, and better quality of

care?

Disability and Rehabilitation: Assistive Technology.

Amilon, A., L. Mehlsen, S. Bengtsson, K. Nielsen & J. B. Lauridsen (2018):

Dokumenterede metoder i

bostøtteindsatsen over for mennesker med psykiske lidelser.

København: VIVE

Hansen, H., T. M. Sandoy & L. Mehlsen (2017):

Styrket Indsats overfor anbragte børn: Evaluering af

metoden Positiv Afvigelse på 14 døgntilbud.

København: SFI

Henriksen, T. D., L. Mehlsen, A. A. Kjær & A. Amilon (2017):

Exit Prostitution. Evaluering af CTI-forløb

for borgere med prostitutionserfaring.

København: SFI

Holt, H. & Mehlsen, L (2017):

Rummelighed i praksis: Forudsætninger for gode inklusionsforløb på

kommunale arbejdspladser.

København: SFI

Mehlsen, L., R. C. H. Jørgensen, M. G. Kjer & V. Jakobsen (2016):

Effektfulde indsatser i boligområder

til at øge børns trivsel og forbedre forældres kompetencer. En systematisk forskningsoversigt,

nr.4 af 4.

København: SFI

Kjer, M. G., R. C. H. Jørgensen, L. Mehlsen & V. Jakobsen (2016):

Effektfulde indsatser i boligområder

til at forbedre børns skolegang og uddannelse og voksnes arbejdsmarkedsparathed. En syste-

matisk forskningsoversigt, nr.2 og 3 af 4.

København: SFI

Mehlsen, L., M. T. Jensen, G. Christensen, A. K. Jørgensen & R. E. Wendt (2015):

Effektfulde indsat-

ser i boligområder til forebyggelse af kriminalitet. En systematisk forskningsoversigt, nr.1 af 4.

København: SFI

Mehlsen, L., H. Holt, H. B. Bach, & C. Thörnfeldt (2015):

Ressourceforløb. Koordinerende sagsbe-

handleres og borgeres erfaringer.

København: SFI

Kofod, J., T. F Dyrvig, K. Markwardt, N. Lagoni, R. Bille, T. Termansen, L. Christiansen, E. J Toldam

& M. Vilshammer (2011):

Prostitution i Danmark. København:

SFI.

Side 37

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om opdatering af vidensgrundlaget om prostitution, til social- og indenrigsministeren

Louise Høyer Bom

Analytiker, cand.scient.soc

Louise Høyer Bom er en kvalitativ sociolog med speciale i udsatte unge og

voksne, og hendes arbejde centrerer sig om velfærdssamfundets håndtering og

behandling af forskellige typer risikoadfærd. Louise har stærke metodekompe-

tencer, særligt med individuelle interviews, men også med fokusgrupper og

mixed methods.

[email protected]

22 28 48 28

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

Louise arbejder med analyser på socialområdet, der på forskellige måder relaterer sig til udsathed blandt unge og

voksne. Louises arbejde undersøger ofte udsatte borgeres brug af og møde med sociale indsatser og tilbud, og

hun har blandt andet foretaget kvalitative analyser og evalueringer af misbrugsbehandling, hjemløsetilbud og tilbud

til borgere med ASF. Louise har også erfaringer med kriminologisk forskning, hvor hun i øjeblikket undersøger

børnedrab i en stor kortlægning.

Louise arbejder primært kvalitativt og med forskellige interviewmetoder. Særligt har Louise erfaring med at inter-

viewe og rekruttere udsatte borgere og forskellige ungegrupper, herunder unge med psykosociale udfordringer,

unge i hjemløshed og unge i misbrugsbehandling. Hun har også erfaring med at interviewe forskellige medarbej-

dergrupper på det sociale område, bl.a. gennem case-undersøgelser og interviews på socialpsykiatriske tilbud.

Uddannelse

Kandidat i Sociologi

Ansættelser

Analytiker

Videnskabelig assistent

Student

Metodekonsulent

VIVE

–

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

VIVE

–

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

SFI

–

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Sociologisk Institut, Københavns Universitet

Bjerg Kommunikation

2018-

2018

2016-2018

2012-2015

Københavns Universitet

2018

Publikationsliste

Bom, L. H., Berger, N. P. & Fynbo, L. (2019):

Det er ikke nok med en ny indsats,

STOF

–

Viden om rusmidler og

samfund, 34, s. 68-75

Berger, N. P., Røgeskov, M., Rasmussen, P. S. & Bom, L. H. (2019):

Autisme og social isolation hos unge voksne.

VIVE

–

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. (inspirationskatalog)

Benjaminsen, L., Bom, L. H. & Jørgensen, T. (2019).

Bag om fællesskabsmålingen.

VIVE

–

Det Nationale Forsk-

nings- og Analysecenter for Velfærd. (inspirationskatalog)

Benjaminsen, L., Bom, L. H, Fynbo, L., Grønfeldt, S. T., Espersen, H. H. & Ramsbøl, A. T. (2019):

Bag om fælles-

skabsmålingen.

VIVE

–

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. (rapport)

Thomsen, J-P & Bom, L. H. (2019):

Danske unges uddannelsesforventninger.

VIVE

–

Det Nationale Forsknings-

og Analysecenter for Velfærd. (rapport)

Berger, N. P., Bom, L. H., Fynbo, L. & Abildtoft, M. K. (2019):

Effektive metoder til misbrugsbehandling af borgere

med ADHD: En kortlægning af viden fra forskning, eksperter og praktikere.

VIVE

–

Det Nationale Forsknings- og

Analysecenter for Velfærd. (rapport)

Benjaminsen, L., Grønfeldt, S. T., Bom, L. H., Fynbo, L. & Schmidt, A. (2018):

Hjemløshed blandt kvinder i Danmark

- En kvalitativ interviewundersøgelse.

VIVE

–

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd. (rapport)

Järvinen, M. & Bom, L. H. (2018): “At vokse fra druk. Unge storforbrugeres syn på alkoholnormer”, in Järvinen, M.

(red):

Unge, alkohol og stoffer

–

Et 10-årigt forløbsstudie.

København: Sociologisk Institut, Københavns Universitet

Side 38

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om opdatering af vidensgrundlaget om prostitution, til social- og indenrigsministeren

Järvinen, M. & Bom, L. H. (2018): ”Maturing out” as Normative Standard:

Qualitative Interviews with Young Adult

Drinkers,

Journal of Youth Studies,

1-16.

Østergaard, J., Bom, L. H., Poulsen, M. H. & Kessing, M. L. (2016): “Rusmiddelbrug”, i

Ungeprofilundersøgelsen,

Komiteen for Sundhedsoplysning.

Centrale projekter

2020 Børn som ofre for familiedrab (kortlægning af sager)

2020 PTSD hos politi- og fængselsbetjente (VIVE, litteratursøgning og kvalitative interview)

2020 Kvalitet i socialpsykiatrien (casebesøg i kommuners botilbud og bostøtteindsats)

2019 Organiseringen af SSP samarbejdet (VIVE, case-undersøgelse, interviews med SSP-aktører)

2019 Vidensprojekt om autisme og social isolation (VIVE, både review og kvalitative interviews m. praktikere og

borgere)

2019 Bag om fællesskabsmålingen (VIVE, både review og kvalitative interviews m. udsatte)

2018 Videnskortlægning af effektive metoder til behandling af borgere med ADHD og misbrug (VIVE, bl.a. fokus-

grupper med behandlere/praktikere)

2018 Kvinder i hjemløshed (VIVE, interviews med hjemløse kvinder og medarbejdere på hjemløseboformer)

2018 Udsatte unges uddannelsesforventninger (VIVE, mixed methods forskningsprojekt, interviews med 9. klasses

elever og deres forældre)

2018 Narrativer blandt unge i alkoholbehandling (Sociologisk Institut, speciale i sociologi, interviews med unge i

alkoholbehandling)

2017 YODA

–

Young Adults, Drugs and Alcohol (SFI, interviews med unge alkoholstorforbrugere)

2017 Skrænten i unges alkoholforbrug (Sociologisk Institut/SIF, fokusgruppeinterviews med 9. klasses elever)

2016 Kontinuitet i anbringelser. Delrapport 2. (SFI, rekruttering af og interviews med forældre til anbragte børn)

2016 Ungeprofilundersøgelsen (SFI, analyse, medforfatter på kapitel om rusmiddelbrug blandt unge)

Side 39

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 696: Spm. om opdatering af vidensgrundlaget om prostitution, til social- og indenrigsministeren

Josefine Frøslev-Thomsen

Studentermedarbejder, stud.cand.scient.soc

Josefine Frøslev-Thomsen er en kvalitativ sociologistuderende med interesse i

udsatte unge og voksne, og hun har især beskæftiget sig med etniske minoriteter

og eksklusions- og diskriminationstematikker i relation hertil. Josefine har stærke

metodekompetencer, særligt med individuelle interviews, feltobservationer og fo-

kusgrupper.

[email protected]

33 48 09 44

Herluf Trolles Gade 11

1052 København K

Josefine arbejder hovedsageligt på projekter, der beskæftiger sig med udsathed blandt unge og voksne. Josefine

har senest arbejdet med etniske minoritetskvinders vilkår for at opnå muslimsk skilsmisse i Danmark, hvor hun bl.a.

har foretaget interviews med etniske minoritetskvinder med muslimsk baggrund samt socialarbejdere på området.

På nuværende tidspunkt arbejder Josefine på et forskningsprojekt, som undersøger holdningsbearbejdende ind-

satser, der forebygger æresrelaterede konflikter og radikalisering.

Josefine arbejder kvalitativt og har stor erfaring med at rekruttere og interviewe særligt udsatte borgere. Hun har

også erfaring med at udføre feltobservationer og fokusgruppeinterviews med såvel voksne og unge, som befinder

sig i sårbare positioner grundet deres køn, etnicitet og klasse.

Josefine har i løbet af sin sociologiuddannelse beskæftiget sig med sugardating og prostitution, og hun har erfaring

med at interviewe borgere, der har betalt for seksuelle ydelser. Josefines forestående speciale i efteråret 2020 vil

behandle sugardating i en dansk kontekst.

Uddannelse

Kandidat i Sociologi

Bachelor i Sociologi

Ansættelser

Student

VIVE

–

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Koordinationen for Kønsforskning, Københavns Universitet

2018-

2018

Københavns Universitet

2018-

2015-2018

Centrale projekter

2020 Følgeforskning om holdningsbearbejdende indsatser (VIVE, interviews, fokusgrupper og feltobservation med

praktikere og udsatte borgere med minoritetsbaggrund)

2020 Etniske minoritetskvinder og skilsmisse

–

med fokus på muslimske praksisser (VIVE, interviews med etniske

minoritetskvinder og fagprofessionelle)

2020 Uddannelsesresultater- og mønstre blandt børn og unge med funkionsnedsættelser (VIVE, mixed methods

forskningsprojekt, interviews med forvaltninger, skoler, forældre og elever)

2018 Når sexisme (også) er racisme (Sociologisk Institut, bachelor i sociologi, interviews med etniske minoritets-

kvinder udsat for hverdagsdiskrimination)

Side 40