Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 8299
Doknr.
298617
Dato
25-09-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 28. august 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 693 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Andersen (V).
Spørgsmål nr. 693:
”Hvordan
vil ministeren sikre, at et afslag på behandling altid meddeles skriftligt, og at
borgeren får den nødvendige hjælp, såfremt denne ønsker at klage over afgørelsen?”
Svar:
Det følger af forvaltningslovens § 23, at en borger, der har fået en afgørelse meddelt
mundtligt, kan forlange at få en skriftlig begrundelse for afgørelsen, medmindre afgø-
relsen giver borgeren fuldt medhold. God sagsbehandlingsskik tilsiger dog i en række
tilfælde, at afgørelser meddeles i skriftlig form. Folketingets ombudsmand har således
udtalt, at det vil være rigtigst, at skriftlige ansøgninger besvares skriftligt, medmindre
borgeren erklærer sig enig i, at en mundtlig afgørelse er tilstrækkelig. Det samme gæl-
der ifølge Folketinges Ombudsmand efter god forvaltningsskik, hvis der er tale om
særligt indgribende afgørelser.
Det følger samtidig af forvaltningslovens § 25, at en skriftlig afgørelse skal være ledsa-
get af en klagevejledning medmindre afgørelsen giver borgeren fuldt medhold. Det
følger dog af den almindelige vejledningspligt for forvaltningsmyndigheder i forvalt-
ningslovens § 7 og principperne for god forvaltningsskik, at myndighederne efter om-
stændighederne også bør give klagevejledning, når en forvaltningsafgørelse meddeles
mundtligt.
Retten til at klage, hvis man ikke er enig i de beslutninger, der træffes, er en central del
af retssikkerheden for den enkelte. En rapport fra Rådet for Socialt Udsatte om socialt
udsattes brug af klagesystemet peger imidlertid på, er der er en række barrierer for, at
socialt udsatte kan gøre brug af klagesystemet. Det kan eksempelvis være, at der ikke
altid gives en fyldestgørende klagevejledning i kommunerne. Det er bekymrende læs-
ning.
I maj 2019 blev partierne bag satspuljeaftalen for 2019-2022 enige om, at satspuljeini-
tiativet om styrkelse af borgernes retssikkerhed skulle udmøntes ved oprettelse af en
uafhængighed retssikkerhedsenhed i Ankestyrelsen. I tilknytning til retssikkerhedsen-
heden er der etableret et rådgivende organ, som skal udpege de emner, som enheden
skal udarbejde deskriptive analyser indenfor. Det rådgivende organ har besluttet, at
det første tema skal være kommunernes vejledningspligt på det sociale område. Rets-
sikkerhedsenheden vil udarbejde deskriptive analyser om vejledningsforpligtelsen på
henholdsvis handicapområdet, området for udsatte voksne og området for udsatte