Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 8299
Doknr.
298617
Dato
25-09-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 28. august 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 692 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Hans Andersen (V).
Spørgsmål nr. 692:
”Hvordan forholder ministeren sig til kommuner, som åbenlyst ikke benytter mulig-
heden for at sende deres borgere i stoffri døgnbehandling på trods af borgerens behov
for sådanne behandlingstilbud, og hvordan vil ministeren sikre sig, at kommunerne
opfylder behandlingsgarantien i forhold til at borgere kan komme i døgnbehandling?”
Svar:
Kommunerne har en klar forpligtelse til at tilbyde borgere med et stofmisbrug den
behandling, de har behov for, uafhængigt af om dette måtte være døgn-, ambulant-
eller dagbehandling. Det ansvar skal de leve op til, og jeg er i øvrigt af den opfattelse,
at det er i kommunernes egen interesse at tilbyde den rette behandlingsindsats første
gang.
1. januar 2020 trådte en ændring af servicelovens § 101 om social behandling af stof-
misbrug i kraft. Med ændringerne er det gjort tydeligere, at der skal ske en helhedsori-
enteret afdækning af personens problemer og behov, inden kommunen træffer afgø-
relse. Heri ligger også, at kommunen skal undersøge, hvilken evt. anden hjælp og støt-
te der skal sættes i gang, for at borgeren får mest mulig gavn af behandlingen og får
den samlede hjælp, der måtte være behov for, herunder efter anden lovgivning, jf.
servicelovens §§ 10 og 12.
Afdækningen har netop til formål at sikre, at personen får det rette tilbud om behand-
ling af stofmisbruget. Jeg mener således, at ændringen vil styrke grundlaget for at
sikre, at borgeren visiteres til den rette behandlingsindsats.
Samtidig er Socialstyrelsen netop udkommet med en opdateret udgave af de nationale
retningslinjer for social stofmisbrugsbehandling. Retningslinjerne skal være med til at
sikre borgere en systematisk og ensartet behandling, uanset hvor i landet de bor, og
herigennem øge opmærksomheden på borgerens retssikkerhed.
Endelig vil jeg fremhæve, at en afgørelse kan påklages til Ankestyrelsen, hvis man ikke
mener, at den tilbudte behandling svarer til den enkeltes behov. Ankestyrelsen kan
således efterprøve en kommunes afgørelse om tilbud om ambulant behandling for
stofmisbrug og i stedet bevilge døgntilbud.
Fra 1. januar 2019 har Ankestyrelsen i deres ankestatistik udskilt servicelovens §§ 101
og 102 for at følge med i hvilke afgørelser, der er truffet på hver enkelt bestemmelse.
Det har således styrket grundlaget for at følge udviklingen i afgørelser vedrørende