Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2236819_0001.png
INSPIRATIONSPUNKTER
[KUN DET TALTE ORD GÆLDER]
27. august 2020
Samråd i SOU den 27. august 2020 kl. 11.30-13.00
Spørgsmål AF
stillet efter ønske fra Preben Bang Henriksen (V).
Samrådsspørgsmål AF: Hvad vil ministeren gøre for at sikre, at ban-
kerne ikke fejlinformerer kunderne om retsstillingen i tilfælde af mis-
brug af deres identitetsoplysninger, således at det sikres, at kunderne
bliver gjort bekendt med, at de sandsynligvis alene hæfter, hvis de selv
har handlet groft uforsvarligt i eksempelvis deres omgang med nøgle-
kort?
Jeg vil også takke udvalget for invitationen til samrådet i dag, og
for spørgsmålet om bankernes pligt til at informere kunderne om,
hvordan de skal forholde sig i sager om misbrug af identifikations-
oplysninger.
Der har henover sommeren været afdækket en række historier i me-
dierne, hvor borgere har fået stjålet deres NemID, som efterføl-
gende er blevet misbrugt blandt andet til at optage lån med.
Det er selvfølgelig meget trist at høre, hvad disse personer har måtte
gennemleve som følge af identitetstyveri. Den slags oplevelser skal
vi alle sammen forsøge at forhindre.
Det er sådan, at det følger af god skik-reglerne, at bankerne skal
drive deres virksomhed i overensstemmelse med redelig forret-
ningsskik og god praksis inden for virksomhedsområdet.
God skik-reglerne rummer derfor en klar pligt for en bank til at tage
vare på dens kunder og beskytte kundernes interesser.
Bankerne er forpligtet til at vejlede deres kunder om, hvad de skal
gøre, hvis de bliver udsat for, at deres NemID bliver stjålet.
En bank skal således orientere en kunde om de regler, der gælder
på området, hvis kunden kommer med en indsigelse imod et lån
eller køb af ydelser, fordi kunden mistænker identitetstyveri. De
skal også orientere om mulighederne for at få denne indsigelse prø-
vet.
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 682: Spm. om oversendelse af talepapir fra åbent samråd den 27/8-20 om misbrug af identitetsoplysninger, til erhvervsministeren
2/2
Og så skal de orientere om, at hvis forbrugerne har været udsat for
tyveri
og i øvrigt ikke har handlet uforsvarligt med deres NemID-
oplysninger
så er låneaftalen ugyldig, og lånet vil ikke kunne ind-
drives.
Det er min opfattelse af bankerne i vid udstrækning er opmærk-
somme på deres forpligtelser her og tilstræber at overholde dem.
Men det skal vi selvfølgelig være helt sikre på, så jeg har bedt Fi-
nanstilsynet om at gå i dialog med Finans Danmark, så vi kan sikre,
at bankerne er fuldt ud opmærksomme på det og vejleder deres kun-
der, hvis de oplever identitetstyveri, og der for eksempel bliver op-
taget lån i deres navn.
Det er, mener jeg, også i bankernes egen interesse, at kunderne får
ordentlig information og vejledning om, hvordan de skal forholde
sig og hvad deres retsstilling er. Det medvirker nemlig til at under-
bygge tilliden og troværdigheden til den finansielle sektor.
Sager om identitetstyveri kan være vanskelige at vurdere bevis-
mæssigt, og derfor vil det i visse situationer i sidste ende være dom-
stolene, der skal ind og vurdere, hvad der er sket og fastlægge om
en låneaftale skal erklæres ugyldig.
Det er også derfor, vi alle sammen skal beskytte vores NemID bedst
muligt for at undgå identitetstyveri
og eksempelvis aldrig bør tage
billede af sit NemID-nøglekort, eller dele sin NemID-oplysninger
med andre personer
uanset hvem de er eller udgiver sig for at
være.
Vi har alle sammen en rigtig vigtig rolle at spille i at gøre det så
svært som muligt for de kriminelle aktører som muligt. Og her skal
vi selvfølgelig kunne stole på informationen, vi får.
Tak for ordet.