Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2245381_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
[email protected]
Jan E. Jørgensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
Social- og Indenrigsudvalget har i brev af 27. august 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 680 (alm. del), som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra
Jan E. Jørgensen (V).
Spørgsmål nr. 680:
”Er det korrekt, at det ikke er muligt for kommuner m.v. at forlange forevisning af
pas i sager om potentielt socialt bedrageri på beskæftigelses- og socialområdet
mhp. at undersøge, om en borger har opholdt sig uden for landets grænser og såle-
des ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet, og vil ministeren i bekræftende
fald tage initiativ til at foretage de nødvendige lovændringer for at ændre gældende
lovgivning mhp. at gøre det muligt for kommuner og andre instanser at få adgang
til disse oplysninger?”
Svar:
Nej, det er ikke korrekt. En kommune er tværtimod forpligtet til at indhente de op-
lysninger, som er nødvendige for at oplyse en sag, når kommunen skal træffe en af-
gørelse.
Når en kommune skal vurdere, hvorvidt en borger har overholdt betingelserne for
at modtage en offentlig ydelse
herunder blandt andet bestemmelser om ophold i
Danmark
kan kommunen bede borgeren om at fremvise pas, således at kommu-
nen kan se, om der skulle være stempler eller visumoplysninger i passet, der kan
indikere, at borgeren ikke har opholdt sig i landet i en given periode.
Da kommunerne alene må indhente de oplysninger, som er nødvendige for sagens
afgørelse, jf. de almindelige forvaltningsretlige regler, vil det dog alene være i situ-
ationer, hvor kommunen har en begrundet mistanke om, at en borger uberettiget
har opholdt sig i udlandet, at kommunen kan kræve forevisning af borgerens pas.
For så vidt angår bestemmelserne om udenlandsophold kan jeg i øvrigt henvise til
mit svar på BEU alm. del spm. 311, som vedlægges.
Afslutningsvis kan jeg bemærke, at indsatsen mod ydelsesmodtageres uberettigede
ophold i udlandet er styrket med genindførslen af lufthavnstilsynet. Formål med
lufthavnstilsynet er at forhindre, at der bliver udbetalt forsørgelsesydelser til bor-
gere, der har ikke har ret til ydelserne, fordi de har opholdt sig uberettiget i udlan-
det og dermed ikke stået til rådighed for arbejdsmarkedet.
J.nr. 20/15122 / 2020-6700
16. september 2020
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 680: MFU spm. om det er korrekt, at det ikke er muligt for kommuner m.v. at forlange forevisning af pas i sager om potentielt socialt bedrageri på beskæftigelses- og socialområdet mhp. at undersøge, om en borger har opholdt sig uden for landets grænser og således ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet, til beskæftigelsesministeren
Venlig hilsen
Peter Hummelgaard
2