SOU, Alm.del - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 679: Spm. om, hvor mange midler der er afsat til hjemløseområdet de sidste 4 år, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2020 - 8199

Doknr.

300370

Dato

17-12-2020

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 25. august 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 679 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 679:

”Vil

ministeren redegøre for, hvor mange midler der er afsat til hjemløseområdet de

sidste 4 år, herunder i satspuljen og på reserven? Hvordan er midlerne udmøntet og

fordelt ud til de enkelte kommuner i de enkelte år, og hvad er de brugt på?"

Svar:

Det skal indledningsvist bemærkes, at hjemløshed relaterer sig til og falder sammen

med en lang række af andre problemer end blot manglen på en bolig. Alkohol- og

stofmisbrug, psykisk lidelse, vold, kriminalitet, ringe arbejdsmarkedstilknytning,

manglende sociale netværk, et omflakkende liv og rodløshed er blot nogle af de pro-

blemer, der hænger sammen med hjemløshed

Af den årsag er det vanskeligt snævert at afgrænse, hvor mange midler der bruges på

hjemløseområdet, da det vil omfatte en lang række initiativer, herunder på andre res-

sortområder, som vil have en afgørende betydning for at forebygge hjemløshed og

forbedre støtten til mennesker i hjemløshed. Det gælder fx indsatser målrettet udsatte

børn og unge, psykiatri, misbrugsbehandling, uddannelse, beskæftigelse, boliger mv.,

og som ikke indgår i denne besvarelse. Der er således foretaget en række valg for at

opgøre både de offentlige udgifter og udgifter til initiativer målrettet mennesker i

hjemløshed.

Det er i svaret lagt til grund, at de offentlige udgifter afgrænses til udgifter til indsat-

ser, der alene er målrettet mennesker i hjemløshed. Det omfatter udgifter til herberger

og forsorgshjem efter servicelovens § 110 og initiativer, der i deres formålsbeskrivelse

direkte har til formål at forbedre indsatsen for og nedbringe antallet af mennesker i

hjemløshed.

Det betyder, at selvom borgere berørt af hjemløshed også kan modtage fx socialpæda-

gogisk støtte (§ 85), en støtte- og kontaktpersonordning (§ 99) og aktivitets- og sam-

værstilbud (servicelovens § 104), indgår disse ikke i opgørelsen. Det skyldes, at det for

disse indsatser ikke er muligt at opgøre udgifterne specifikt til personer berørt af

hjemløshed på baggrund af de kommunale regnskaber.

Det betyder ligeledes, at der ikke er opgjort initiativer fra aftaler om satspuljen, reser-

ven eller finansloven, der også vil omfatte og have en stor betydning for mennesker i

hjemløshed, herunder eksempelvis gratis tandpleje for de mest socialt udsatte menne-

SOU, Alm.del - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 679: Spm. om, hvor mange midler der er afsat til hjemløseområdet de sidste 4 år, til social- og indenrigsministeren

sker fra finansloven for 2020, samt initiativer målrettet psykiatrien, misbrugsbehand-

ling mv.

Offentlige udgifter til botilbud til personer med særlige sociale problemer (§

110)

På baggrund af kommunernes regnskaber er det muligt at opgøre de samlede offentli-

ge udgifter til botilbud for personer med særlige sociale problemer efter servicelovens

§ 109 (kvindekrisecentre) og 110 (herberger og forsorgshjem) i perioden 2016-2019.

Det er ikke direkte muligt at adskille borgernes egenbetaling for ophold på herberger

og forsorgshjem (servicelovens § 110) fra borgernes egenbetaling for ophold på kvin-

dekrisecentre (servicelovens § 109), da disse registreres samlet i de kommunale regn-

skaber. Tilsvarende er der en række udgifter, der registreres samlet for henholdsvis

herberger og forsorgshjem (servicelovens § 110) og kvindekrisecentre (servicelovens §

109). Der kan dog foretages en skønsmæssig fordeling af disse indtægter og udgifter.

Tabel 1 viser 1) de offentlige udgifter på landsplan til botilbud for personer med særli-

ge sociale problemer (servicelovens § 110), 2) beboernes egenbetaling og udgifter, der

er registret samlet i de kommunale regnskaber vedr. servicelovens §§ 109 og 110 samt

3) de samlede udgifter til botilbud for personer med særlige sociale problemer (ser-

vicelovens § 110) inkl. en beregnet forholdsmæssig andel af egenbetaling og udgifter,

der i de kommunale regnskaber ikke er fordelt på § 109 og § 110.

Tabel 1

Offentlige udgifter til botilbud til personer med særlige sociale problemer (§ 110), 2016-2019

Samlede udgifter til botil-

Udgifter til botilbud for perso-

Beboeres betaling og

bud for personer med

ner med særlige sociale pro- uautoriserede grupperin- særlige sociale problemer

blemer (§ 110)

ger (§§ 109 og 110) (§ 110), inkl. andel af bebo-

eres betaling mv.

------------------------Mio. kr.-------------------

2016

2017

2018

2019

923

976

997

1.049

-51

-36

-41

-34

884

949

967

1.025

Anm.: 2020-pl. Opgjort på baggrund af de kommunale regnskaber. Botilbud for personer med særlige sociale problemer (§ 110)

opgjort som funktion 5.38.42.001. Beboeres betaling og uautoriserede grupperinger (§§ 109 og 110) er opgjort som sum-

men af funktion 5.38.42.092 og 5.38.42.999. Samlede udgifter til botilbud for personer med særlige sociale problemer (§

110), inkl. andel af beboeres betaling mv., er opgjort som funktion 5.38.42.001 inkl. en andel af udgifterne til egenbetaling

og udgifter konteret på uautoriserede grupperinger. Andelen er opgjort som udgifterne på funktion 5.38.42.001 divideret

med summen af udgifterne på funktion 5.38.42.001 og funktion 5.38.42.002. Udgifterne er opgjort som de samlede offentli-

ge nettodriftsudgifter (dranst 1 i kontoplanen) og dermed uden statsrefusion. Der er ikke korrigeret for meropgaver som føl-

ge af Det Udvidede Totalbalanceprincip (DUT). Udgifterne er opgjort ekskl. tjenestemandspensioner og refusion for særligt

dyre enkeltsager.

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

I bilag 1 fremgår de kommunale udgifter til herberger og forsorgshjem (servicelovens §

110) og de samlede udgifter til egenbetaling og udgifter, der registreres samlet for hen-

holdsvis herberger og forsorgshjem (servicelovens § 110) og kvindekrisecentre (ser-

vicelovens § 109) for hvert af årene 2016-2019. Det er på kommunalt niveau ikke

skønnet, hvor meget af egenbetalingen mv. der specifikt vedr. herberger og forsorgs-

hjem, da et beregnet skøn ikke nødvendigvis er retvisende for den enkelte kommune.

Det bemærkes, at opgørelserne i tabel 1 og opgørelserne i bilag er opgjort ekskl. stats-

refusion, dvs. før de indtægter kommunerne modtager fra staten.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Supplerende svar på spørgsmål 679: Spm. om, hvor mange midler der er afsat til hjemløseområdet de sidste 4 år, til social- og indenrigsministeren

2) Initiativer målrettet hjemløshed

Som nævnt indledningsvist er der i opgørelsen lagt til grund, at det alene er initiativer,

der i deres formålsbeskrivelse direkte har til formål at forbedre indsatsen for og ned-

bringe antallet af mennesker i hjemløshed, der indgår. Der er desuden ikke opgjort

driftstilskud til organisationer, der arbejder med eller for mennesker i hjemløshed. Det

omfatter fx driftsstøtte til Koefods Skole, SAND

–

De hjemløses landsorganisation,

LVS

–

Landsforeningen af Væresteder mv. Der er ligeledes ikke medtaget udgifter til

hjemløse i forbindelse med COVID-19. I bilag 2 er der vedlagt en opgørelse over initia-

tiver i perioden 2016-2020.

Med venlig hilsen

Astrid Krag

Bilag:

Bilag 1: Udgifter til botilbud til personer med særlige sociale problemer (§ 110) pr.

kommune, 2016-2019.

Bilag 2: Initiativer målrettet hjemløshed i perioden 2016-2020.