Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2244550_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 8176
Doknr.
299121
Dato
15-09-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 25. august 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 678 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL).
Spørgsmål nr. 678:
”Kan
ministeren oplyse, hvor mange borgere med handicap, som bor i botilbud eller
botilbudslignende tilbud (omfattet af lov om socialtilsyn), der er visiteret til en ledsa-
geordning efter § 97 i serviceloven?”
Svar:
Der lægges i svaret til grund, at der med borgere, der bor i botilbud forstås borgere
med ophold i botilbud efter servicelovens §§ 107-108, og at der med borgere som bor i
botilbudslignende tilbud forstås borgere, der modtager socialpædagogisk støtte efter
servicelovens § 85 i botilbudslignende tilbud omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om soci-
altilsyn.
Danmarks Statistik indsamler oplysninger på cpr-niveau fra kommunerne om modta-
gere af de nævnte former for botilbud og botilbudslignende tilbud samt modtagere af
ledsagerordning efter servicelovens § 97 i regi af statistikken Handicap og udsatte
(voksne). I forbindelse med indberetningen til Danmarks Statistik placerer kommu-
nerne borgeren i en målgruppekategori. De overordnede målgrupper i statistikken er
fysisk funktionsnedsættelse, intellektuel/kognitiv forstyrrelse, sindslidelse og socialt
problem.
Der lægges i svaret til grund, at der med borgere med handicap forstås borgere, hvor
kommunen angiver borgerens målgruppe som enten fysisk funktionsnedsættelse eller
intellektuel/kognitiv forstyrrelse.
Tabel 1 viser antal borgere med handicap med ophold i botilbud eller botilbudslignen-
de tilbud i alt og med ledsageordning opgjort pr. 1. januar 2018. 2018 er det seneste år
i statistikken.
Tabellen er baseret på indberetninger fra 57 kommuner til Danmarks Statistik. Antal
personer er opregnet til landsplan pba. indbyggertal og er bl.a. derfor behæftet med
usikkerhed. Det bemærkes, at der er konstateret usikkerheder i data i forbindelse med
kommunernes implementering af nye indberetningskrav, og at Danmarks Statistik
forventes at offentliggøre et revideret datagrundlag ultimo 2020.
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 678: Spm. om, hvor mange borgere med handicap, som bor i botilbud eller botilbudslignende tilbud (omfattet af lov om socialtilsyn), der er visiteret til en ledsageordning efter § 97 i serviceloven, til social- og indenrigsministeren
2244550_0002.png
Tabel 1
Personer med handicap i botilbud eller botilbudslignende tilbud i alt og med ledsagerordning, 1. januar
2018
Antal personer
Personer med handicap i botilbud eller botilbudslignende tilbud 1. januar 2018
- heraf med ledsagerordning
17.900
3.800
Anm.: Opgørelsen omfatter personer på 18 år eller derover, der indgår i befolkningsregisteret ultimo året. Botilbud og botilbuds-
lignende tilbud omfatter hhv. servicelovens §§ 107-108 samt modtagere af socialpædagogisk støtte efter servicelovens §
85 i botilbudslignende tilbud omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn. Opgørelsen er afgrænset til personer med
handicap opgjort som målgrupperne fysisk funktionsnedsættelse og intellektuel/kognitiv pba. kommunernes indberetninger.
Baseret på indberetninger fra 57 kommuner til Danmarks Statistiks register Handicap og udsatte (voksne). Antal personer
er opregnet til landsplan pba. indbyggertal og er bl.a. derfor behæftet med usikkerhed. Der er afrundet til nærmeste 100.
Danmarks Statistik forventes at offentliggøre et revideret datagrundlag ultimo 2020.
Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2