Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2250309_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020-8056
Doknr.
309445
Dato
25-09-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 21. august 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 673 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares
endeligt. Spørgsmålet stilles i forlængelse af samrådet i SOU den 13. august 2020.
Spørgsmål nr. 673:
”Vil ministeren oplyse størrelsen på det aktuelle efterslæb
på sagsbehandlingstiden i
Ankestyrelsen, og hvornår dette forventes indhentet?”
Svar:
Ankestyrelsen er ved finanslovsaftalerne i 2019 og 2020 tildelt en merbevilling med
henblik på senest i 2022 at nå følgende målsætninger for sagsbehandlingstiderne:
En gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 13 uger på størstedelen af det bevil-
lingsstyrede område, herunder for kommunale social- og beskæftigelsessager.
Et loft på 10 ugers sagsbehandlingstid på fuldt oplyste sager om sygedagpenge
og udbetaling af kontante ydelser.
En sagsbehandlingstid på som udgangspunkt 20 dage for alle sager om akt-
indsigt på det kommunale tilsynsområde.
Ankestyrelsen oplyser mig, at de forventer at nå de aftalte mål for sagsbehandlingsti-
der i 2022.
I nedenstående tabel fremgår Ankestyrelsens sagsbehandlingstider for 2020 (år til
dato).
Tabel: Sagsbehandlingstider i Ankestyrelsen i 2020*
Sagsbehandlingstid
(år til dato)
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid for sager omfattet
af målsætningen om 13 ugers gennemsnitlig sagsbe-
handlingstid
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid for fuldt oplyste
Udbetaling Danmark- og sygedagpengesager (10 ugers
loft)
Gennemsnitlig sagsbehandlingstid for sager om ar-
bejdsskade
Andel af tilsynsager om aktindsigt, der er behandlet
inden for 20 arbejdsdage
18,5 uger
14,1 uger
20,8 uger
75 procent
*Sagsbehandlingstiden vedrører perioden fra januar til og med august 2020.
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 673: Spm., om størrelsen på det aktuelle efterslæb på sagsbehandlingstiden i Ankestyrelsen, til social- og indenrigsministeren
2250309_0002.png
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2