Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 7999
Doknr.
294684
Dato
15-09-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 19. august 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 667 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 667:
”Skal
ministerens svar på SOU alm. del spm. 616 forstås sådan, at selvom den ene part
i en forældreansvarssag yder chikane, i form af udokumenterede beskyldninger m.m.
mod den anden part, så kan den som udøver chikanen, og modarbejder den anden
forælder, sagtens ende med at få medhold i sagen?
Svar:
Det er et klart udgangspunkt i forældreansvarsloven, at barnets forbindelse med begge
forældre søges bevaret ved, at barnet har ret til samvær med den forælder, som det
ikke har bopæl hos.
Som det fremgår af min besvarelse af SOU alm. del
–
spm. 616, er det dog i forældre-
ansvarsloven også helt grundlæggende, at hensynet til barnets bedste og barnets ret til
trivsel og beskyttelse skal komme i første række. Det betyder, at hensynet til barnets
bedste og barnets ret til trivsel og beskyttelse har forrang over andre hensyn ved alle
afgørelser efter forældreansvarsloven.
Ved afgørelse af en forældreansvarssag skal der således altid foretages en konkret vur-
dering af sagen i forhold til, hvad der er bedst for det konkrete barn i den aktuelle situ-
ation. Hvilken betydning grundløse beskyldninger og chikane vil have på afgørelsen i
den konkrete sag, beror derfor på en samlet vurdering, hvor hensynet til barnet er helt
centralt. Det er i lovgivningen særskilt fremhævet, at det i vurderingen af, hvem der
skal have forældremyndigheden eller barnets bopæl, kan indgå, at den ene forælder
uden grund har forsøgt at hindre den anden forælders kontakt til barnet.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
SOU alm. del
–
svar på spm. 616.