SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 665: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at områder, som bliver berørt af ændringen fra betalingskommunefolketallet til bopælskommunefolketallet i forbindelse med udligning også bliver belyst, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt

26.06.2020

Kommissorium for en evaluering af det specialiserede

socialområde

Formål

Vi skal være sikre på, at mennesker i social udsathed eller med særlige behov på

grund af et handicap får den hjælp, de har behov for. Alt for mange børn, unge og

voksne med specialiserede behov oplever, at de ikke får den rette hjælp. Det skal

vi have rettet op på. Børn, unge og voksne med et behov for særlig støtte skal føle

sig trygge ved, at fællesskabet træder til med den nødvendige hjælp, når der er be-

hov for det.

Regeringen mener, at der er brug for at styrke det specialiserede socialområde.

Retssikkerheden skal højnes, og der skal være de rette specialiserede tilbud, an-

bringelsessteder og indsatser af høj kvalitet, der svarer til borgernes behov, så ud-

satte børn, unge og voksne med handicap eller andre særlige behov får de bedste

muligheder for at leve et selvstændigt og meningsfyldt liv på egne præmisser.

Den ambition forudsætter mere viden på det specialiserede socialområde. I dag

ved vi ikke nok om de tilbud, der er på området, om kvaliteten i og effekten af

indsatsen, og vi ved ikke, om de dækker behovet.

Regeringen vil derfor som et vigtigt første skridt udarbejde en evaluering af det

specialiserede socialområde og skabe et nationalt overblik over målgrupper og til-

bud på området. Med det overblik i hånden skal vi indrette området sådan, at vi er

sikre på, at alle får den bedst mulige støtte til at leve et godt liv.

Evalueringen skal ses i tæt sammenhæng med regeringens kommende udspil

”Bør-

nene Først”,

der ligeledes har fokus på kvalitet på området generelt og dermed også

de steder, hvor udsatte børn og unge anbringes.

Baggrund

Regeringen har i Aftale om Finansloven for 2020 med Radikale Venstre, Sociali-

stisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet aftalt at iværksætte

en evaluering af den

nuværende planlægning og organisering af handicapområdet med henblik på at styrke indsatsen,

den nationale vidensdeling og sikre den mest hensigtsmæssige opgavefordeling mellem kommuner

og regioner.

Baggrunden for ovenstående er bl.a., at bruger- og interesseorganisationer siden

kommunalreformen i 2007, hvor kommunerne overtog det samlede ansvar for til-

bud på det specialiserede socialområde, har udtrykt bekymring for, at der er sket

en afspecialisering af socialområdet, at vigtig viden er gået tabt, og at højt speciali-

serede tilbud er forsvundet.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 665: Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at områder, som bliver berørt af ændringen fra betalingskommunefolketallet til bopælskommunefolketallet i forbindelse med udligning også bliver belyst, til social- og indenrigsministeren

Side 2 af 5

Med kommunalreformen blev der iværksat en række initiativer med henblik på at

sikre opretholdelsen af specialiseret viden og tilbud, herunder rammeaftaler og

specialrådgivningsfunktionen VISO. Som opfølgning på evalueringen af kommu-

nalreformen i 2013 blev den nationale koordinationsstruktur (NATKO) oprettet

til at sikre det fornødne udbud af højt specialiserede indsatser og tilbud til borgere

på det mest specialiserede social- og specialundervisningsområde.

De iværksatte initiativer har imidlertid ikke været tilstrækkelige til at dæmpe be-

kymringen for afspecialisering, ligesom det ikke er muligt at be- eller afkræfte, om

der er sket en afspecialisering.

Løsning

Regeringen finder, at der er behov for en grundig evaluering af det specialiserede

socialområde. Evalueringen skal danne grundlag for at nå frem til en national spe-

cialeplanlægning. Denne vil være inspireret af sundhedsområdet under hensynta-

gen til, at socialområdets lovgivningsmæssige og faglige rammer adskiller sig bety-

deligt fra sundhedsområdet. Det er bl.a. en væsentlig præmis for arbejdet, at soci-

alområdet på nuværende tidspunkt ikke står på samme vidensgrundlag som sund-

hedsområdet.

Derfor igangsættes evalueringen i tre parallelle spor for trinvist at sikre tilstedevæ-

relsen af de rette tilbud, indsatser og viden på det specialiserede socialområde:

1. Afdækning af det specialiserede socialområde

2. Model for beskrivelse af specialiseringsniveauer med henblik på speciale-

planlægning

3. Initiativer, som understøtter specialisering og kvalitet

Spor 1. Afdækning af det specialiserede socialområde

Der gennemføres en national afdækning af det specialiserede socialområde, som

på baggrund af eksisterende data kortlægger:



Tilbuddene på det specialiserede socialområde,

herunder bl.a. tilbud pr. re-

gion/kommune og til de konkrete målgrupper samt tilbuddenes størrelse,

normering, medarbejderkompetencer, ejer- og driftsforhold.

Målgrupperne i tilbud på det specialiserede socialområde,

herunder udviklingen i

antallet af mennesker i sociale tilbud de senere år.

Den strukturelle opbygning af det specialiserede socialområde,

herunder bl.a. kom-

munernes visitation og valg af tilbud, finansiering af tilbud, opgaveforde-

ling mellem kommuner og regioner og nuværende mekanismer for sikring

af specialisering (NATKO, VISO, rammeaftaler).



Side 3 af 5

Afdækningen afgrænses til hovedsageligt at beskæftige sig med sociale tilbud, der

er omfattet af socialtilsynet, herunder botilbud til personer med handicap og ud-

satte voksne, anbringelsessteder for børn og unge samt kvindekrisecentre og for-

sorgshjem. Plejefamilieområdet er ikke omfattet af afdækningen. Endvidere er der

behov for at belyse visse såkaldte matrikelløse indsatser (specialiserede indsatser,

der ikke er tilknyttet botilbud eller lignende) og videnscentre.

Afdækningen skal ses i tæt sammenhæng med

nyt og fælles samarbejde,

der gennem-

føres som opfølgning på kommuneøkonomiaftalen for 2020 mellem KL og rege-

ringen, og som fortsættes med kommuneøkonomiaftalen for 2021. I regi af dette

arbejde undersøges baggrunden for aktivitetsudviklingen på socialområdet, som

udfordrer kommunerne, herunder sammenhængen mellem udgifter og sammen-

sætningen af borgere og indsatser på kommunalt niveau for at belyse, hvad der

driver kommunernes udgifter på det specialiserede voksenområde.

Som en del af evalueringen af det specialiserede socialområde undersøges betyd-

ningen af de samlede økonomiske incitamenter for kommunernes prioriteringer,

herunder betydningen af udligning. Dette har blandt andet sammenhæng til den

ændring, der foretages med udligningsreformen, hvor anvendelsen af det såkaldte

betalingskommunefolketal udfases helt. Anvendelsen af bopælskommunefolketal-

let generelt i udligningssystemet har både før og efter reformen kunnet påvirke en

kommunes omkostninger ved valg af tilbud i en anden kommune og de samlede

økonomiske incitamenter skal derfor belyses.

Afdækningen gennemføres i 2020.

Spor 2 Model for beskrivelse af specialiseringsniveauer med henblik på specialeplanlægning

I dag findes der ikke en fyldestgørende definition eller metode til udpegning af

specialiserede eller højt specialiserede indsatser og tilbud på socialområdet og der-

med heller ikke et afsæt for at indføre specialeplanlægning.

Der skal derfor i tillæg til afdækningen i spor 1 tilvejebringes en model for, hvor-

dan vurderingen af en indsats’ eller et tilbuds specialisering kan operationaliseres

og omsættes til en konkret specialeplanlægning. Modellen skal med inspiration fra

definitionen af specialiseringsniveauerne i NATKO bl.a. kunne:



Definere specialiseringsniveauerne i indsatserne til den enkelte målgruppe,

herunder også hvorvidt der reelt er behov for en højt specialiseret indsats

Fastlægge kravene til tilbud på et bestemt specialiseringsniveau

Identificere de tilbud, som kan levere den relevante indsats i dag

Fremadrettet anvendes i en løbende monitorering af udviklingen i tilbud

og specialiseringsniveau

Side 4 af 5

Modellen skal udgøre en sammenlignelig metode og tilgang på tværs af målgrup-

per, men samtidig tage hensyn til, at målgruppernes behov kan være meget for-

skellige, og at kravene til specialiseringsniveauerne i praksis derfor kan variere væ-

sentligt på tværs af målgrupper. Modellen skal samtidig tage højde for den lø-

bende faglige udvikling på socialområdet, der kan pege på nye og relevante tilbud,

indsatser og metoder.

Endvidere vurderes det at kræve en bred inddragelse af interessenter, eksperter,

myndigheder mv. med henblik på at konkretisere, hvad der skal til for at levere en

specialiseret indsats for en bestemt målgruppe.

For at sikre, at modellen er effektiv og anvendelig, udvikles den med afsæt i et pi-

lotprojekt for to konkrete målgrupper. Pilotprojektet gennemføres i 2020-2021. På

den baggrund skal der efterfølgende ske en udbredelse af modellen med henblik

på indførelse af specialeplanlægning i relevant omfang.

Spor 3. Fremadrettede initiativer, som understøtter specialisering og kvalitet

For at sikre anvendelighed af den genererede viden gennem arbejdet med afdæk-

ningen (spor 1) og udarbejdelse af modellen (spor 2) udarbejdes løbende konkrete

løsningsforslag til sikring af specialisering og kvalitet på det specialiserede social-

område.

I det omfang initiativerne medfører merudgifter skal disse i størst muligt omfang

søges finansieret gennem modgående forslag inden for området. Inspiration hertil

kan blandt andet hentes fra resultaterne af

Nyt og fælles samarbejde,

jf. ovenfor, som

løber i 2020 og 2021.

Udover ydelser til målgruppen efter serviceloven medtænkes ydelser efter anden

lovgivning i relevant omfang.

Børne- og Undervisningsministeriet gennemfører parallelt en evaluering af inklu-

derende læringsmiljøer og specialpædagogisk bistand, der omfatter både almen- og

specialundervisningsområdet i folkeskolen som aftalt i ØA20. Der vil i samarbejde

med Børne- og Undervisningsministeriet sikres sammenhæng og synergi mellem

de to evalueringer.

Arbejdet skal desuden ses i sammenhæng med regeringens øvrige initiativer, der

har en naturlig snitflade til det specialiserede socialområde.

Organisering

Der nedsættes en tværministeriel styregruppe og herunder en arbejdsgruppe bestå-

ende af Social- og Indenrigsministeriet (formand), Finansministeriet, Sundheds-

og Ældreministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet.

Side 5 af 5

En række aktører på socialområdet har en afdækning af det specialiserede social-

område øverst på dagsordenen, og det er helt afgørende, at organisationer og inte-

ressenter involveres tæt i processen for at kunne tilvejebringe den nødvendige ind-

sigt og viden.

Social- og indenrigsministeren nedsætter derfor en følgegruppe bestående af bru-

gerorganisationer, faglige organisationer, Danske Regioner, KL m.fl., der i hele

processen inddrages tæt ved løbende møder, høringer mv. Følgegruppen vil bl.a.

blive inddraget i forbindelse med tilrettelæggelse af evalueringen og løbende drøf-

telse af konkrete resultater fra evalueringen (såvel spor 1 som spor 2) samt i for-

bindelse med udarbejdelse af løsningsforslag (spor 3).

Social- og indenrigsministeren vil ligeledes løbende drøfte afdækningens fremdrift

mv. med Folketingets socialordførere. Hvor der er snitflader til undervisningsom-

rådet, herunder evalueringen af inkluderende læringsmiljøer og specialpædagogisk

bistand, vil Folketingets social- og undervisningsordførere blive orienteret om

sammenhængen mellem arbejdet på de to områder af social- og indenrigsministe-

ren og børne- og undervisningsministeren.

Proces

Afdækningen (spor 1) og pilotprojektet (spor 2) igangsættes i 1. halvår 2020 og

forventes afsluttet i henholdsvis 2020 og 2021. Parallelt hermed udarbejdes øvrige

løsningsforslag (spor 3) med henblik på drøftelse med de politiske partier i 2021.