Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2244140_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 7870
Doknr.
301721
Dato
14-09-2020
Folketingets Social- og indenrigsudvalg har d. 17. august 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 658 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL).
Spørgsmål nr. 658:
”Vil
ministeren, såfremt der er sektorer, hvor formidling på dansk tegnsprog ikke
indgår i kriseberedskabet, opfordre de relevante ministerier til at sikre, at alle
relevante myndigheder indarbejder tegnsprogsformidling i deres kriseberedskab, og
vil ministeren i den forbindelse opfordre til at sikre, at det bliver en helt generel
praksis, at der informeres på dansk tegnsprog i krisesituationer f.eks. ved pressemøder
og kampagner?”
Svar:
Som følge af sektoransvarsprincippet på handicapområdet, jf. også mit samtidige svar
på SOU alm. del. nr. 657 herom, er der indhentet bidrag fra Forsvarsministeriet og
Justitsministeriet til besvarelsen.
Justitsministeriet oplyser følgende:
”Rigspolitiet
kan oplyse, at politiet generelt prioriterer kommunikation til
befolkningen højt i forbindelse med kriser og større hændelser, der kan skabe
utryghed eller påvirke den enkelte borgers sikkerhed og/eller sundhed. I den
forbindelse anvender politiet en bred vifte af kanaler. Det kan være gennem
beredskabsmeddelelser, udsendelse af sms bl.a. til de mobil-numre, der er tilmeldt
døve-ordningen eller
app’en Mobilvarsling. Derudover kommunikerer politiet bl.a. via
www.politi.dk, sociale medier, pressemøder og de etablerede nyhedsmedier.
I forbindelse med opfølgningen på erfaringerne fra hændelserne i Norge den 22. juli
2011 (Oslo og Utøja) udarbejdede Rigspolitiet i regi af Det Centrale Operative
Kommunikationsberedskab (DCOK), som er en understab til National Operativ Stab
(NOST), en plan med ”best practice” i forhold til krisekommunikation i forbindelse
med større, uvarslede hændelser.
Det fremgår af denne plan, der har karakter af en vejledning og inspirationsmateriale
for beredskabsmyndigheder, at for at nå så hurtigt og bredt som muligt ud til
befolkningen med information, bør myndighederne løbende tilpasse deres valg af
kommunikationskanaler, så de er i stand til at nå den enkelte borger via hans eller
hendes foretrukne medieplatform. Myndighederne bør således løbende afsøge
mulighederne for at tage nye kommunikationskanaler i brug, hvis det vil gøre det
muligt at få budskaberne ud på mere effektiv vis. I den enkelte situation må de
involverede myndigheder vurdere, hvilke kanaler det giver bedst mening at anvende.
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 659: Spm., om der er planer om at etablere en national plan for dansk tegnsprog, hvor myndighedernes ansvar og forpligtelser vedrørende formidling af informationer på dansk tegnsprog i krisesituationer fastlægges, til social- og indenrigsministeren
2244140_0002.png
Det fremgår endvidere af planen, at under en hvilken som helst form for krise bør
myndighederne nøje overveje, hvilke særlige målgrupper der har behov for
kommunikation.
Som koordinerende myndighed vil Rigspolitiet under større kriser koordinere den
nationale krisekommunikation gennem DCOK. Der vil i forbindelse med den enkelte
indsats blive udfærdiget en kommunikationsstrategi for hændelsen, hvor
myndighederne vil forholde sig til, hvilke prioriterede målgrupper det er særligt
nødvendigt at være bevidste om i forbindelse med kommunikationen, og hvilke
kommunikationskanaler som dermed vil være særligt relevante at tage i anvendelse.
Rigspolitiet kan afsluttende bemærke, at i forbindelse med covid-19 har de involverede
myndigheder, herunder politiet, som fast praksis i videst muligt omfang sørget for, at
der var tegnsprogstolke til stede ved pressemøderne. Det gælder både de
myndighedsfælles pressebriefs i Eigtveds Pakhus og de pressemøder, som er afholdt i
regi af de enkelte ressortministerier. Det vil også efter covid-19 indgå som en fast
bestanddel i politiets krisekommunikation at overveje inddragelse af
tegnsprogstolkning.”
Forsvarsministeriet oplyser følgende:
”Set
i lyset af COVID19 er det relevant at overveje, hvordan myndighederne
kommunikerer med borgerne, så alle - herunder hørehæmmede
–
kan modtage
informationer, der sætter dem i stand til at tage vare på egen sikkerhed og sundhed
under en krise.
Opfordringer til at tage specifikke hensyn som del af krisekommunikationen, fx vedr.
tegnsprogstolkning, bør ske på baggrund af en faglig vurdering. Forsvarsministeriet og
Beredskabsstyrelsen bidrager gerne til at formidle opfordringen til øvrige
myndigheder.”
Jeg skal derudover for så vidt angår fremadrettede initiativer til at sikre relevant
anvendelse af tegnsprogsformidling i krisesituationer henvise til mit samtidige svar på
SOU alm. del nr. 659.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag 1:
Svar på SOU alm. del 657.
Bilag 2:
Svar på SOU alm. del 659.
2