SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 656: Spm. om at indføre den af Justitia og Advokatsamfundet foreslåede godtgørelsesordning, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2020-7824

Doknr.

298686

Dato

11-09-2020

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 14. august 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 656 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 656:

”Nu

hvor ministeren på samrådet i SOU den 13. august 2020 har afvist forslaget om

oprettelse

af en retssikkerhedsfond og DF’s forslag om en

kompensationsordning, som

skal kompensere borgere, der har modtaget forkerte afgørelser, vil ministeren da over-

veje i stedet at indføre den af Justitia og Advokatsamfundet foreslåede godtgørelses-

ordning?

Er ministeren samtidig enig i, at godtgørelsesordningen:

–

Kan højne retssikkerheden i kommunerne,

–

er let og enkel at administrere, da der er tale om standardiserede godtgørelser på

mellem 10.000 og 50.000 kr., hvis en kommune påfører borgeren et ikke uvæsentligt

velfærdstab ved grov tilsidesættelse af sine pligter efter serviceloven, og spørgsmålet

om udbetaling skal afgøres af Ankestyrelsen som led i det eksisterende klagesystem, og

–

medfører meget lave merudgifter, da ordningen indgår i det allerede eksisterende

klagesystem?”

Svar:

Jeg er altid åben over for nye tanker om, hvordan man kan styrke borgernes retssik-

kerhed, og jeg forstår ræsonnementet bag Justitias og Advokatsamfundets forslag om

en godtgørelsesordning.

Ankestyrelsen omgør alt for mange kommunale afgørelser. Og det betyder, at alt for

mange borgere venter i alt for lang tid på en korrekt afgørelse. Det skal ikke være en

kamp at få den hjælp, som man har ret til.

Jeg er derfor også enig i, at vi skal gøre noget for at hjælpe de borgere, der kommer i

klemme. Men dermed ikke sagt, at jeg umiddelbart kan støtte en godtgørelsesordning.

Uanset at man på denne måde kan få et økonomisk plaster på såret, så er den rigtige

indsats efter min opfattelse, at der træffes korrekte afgørelser i første omgang. Det vil

for alvor være en styrkelse af retssikkerheden for borgerne, at de ikke skal vente på en

klagesagsbehandling, før de får hjælp.

Ankestyrelsens omgørelsesprocenter viser desværre alt for tydeligt, at der er et stykke

vej, før vi har nået det mål, men det skal ikke forhindre os i at arbejde aktivt på det.

Der er

–

som jeg også oplyste på samrådet den 13. august 2020 om retssikkerhed

–

allerede iværksat en lang række initiativer, der er målrettet mod at styrke den kom-

munale sagsbehandling og dermed også borgerens retssikkerhed. Jeg tror, det er vig-

tigt at kende effekten af de tiltag, før vi overvejer nye. Det er dog ikke ensbetydende

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 656: Spm. om at indføre den af Justitia og Advokatsamfundet foreslåede godtgørelsesordning, til social- og indenrigsministeren

med, at vi ikke skal handle, når vi kan se det helt konkrete behov. Jeg vil i den forbin-

delse gerne fremhæve, at jeg efter offentliggørelsen af bilstatistikken den 28. august

2020, som viste en gennemsnitlig sagsbehandlingstid i bilstøttesager på 39 uger, har

bedt Ankestyrelsen om at tilbyde målrettede undervisningsforløb, som skal hjælpe

kommunerne med at sætte sig ind i regler og praksis på området. For en sagsbehand-

lingstid på 39 uger er uacceptabel.

Som nævnt mener jeg ikke, at en godtgørelsesordning umiddelbart er den rigtige og

effektive vej til at styrke retssikkerheden for den enkelte. Hertil kommer, at selv om

forslaget umiddelbart lyder som en simpel løsning, så er der en række ubekendte, der

gør, at forslaget næppe bliver så enkelt i praksis, men risikerer at blive en administra-

tivt tung ordning.

Samlet set tror jeg ikke på, at kommunerne bliver bedre til at træffe afgørelser ved, at

vi straffer dem økonomisk, for det indebærer også, at vi tror på, at kommunerne be-

vidst træffer forkerte afgørelser for at spare penge. En reel bedring af kvaliteten i afgø-

relserne kræver efter min opfattelse, at vi sætter ind med dialog og læring og gerne

–

som flere af de igangsatte initiativer

–

direkte målrettet konkrete problemområder.

Jeg er som nævnt enig i, at vi skal gøre noget. Vi skylder de borgere, der har brug for

hjælp, at de får den rigtige hjælp, og at de får den hurtigt uden at skulle kæmpe mod

det system, som er sat i verden for at hjælpe dem. Hvad der yderligere skal til vil jeg

meget gerne være med til at drøfte, når de gode tiltag, som vi allerede har iværksat, har

haft tid til at virke et stykke tid, og vi kan måle effekten af dem.

Med venlig hilsen

Astrid Krag