Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2231816_0001.png
Social- og indenrigsminister Astrid Krags talepapir
Anledning
Dato / tid
Sted
Talens varighed
Talens formål
Publikum og
programpunkt
Besvarelse af samrådsspørgsmål AA og AB
Den 13. august 2020 kl. 13-14
Folketinget, lokale 1-133
Ca. 13 min.
Besvarelse af samrådsspørgsmål
Åbent samråd om retssikkerhed og mange
omgørelser i klagesager på det sociale
område
Samrådsspørgsmål AA stillet af Karina Adsbøl (DF) og
Charlotte Broman Mølbæk (SF)
”Mener
ministeren, at de sociale myndigheder svigter og
tilsidesætter grundlæggende retssikkerhedsgarantier, når 42 pct.
af borgerne, der klagede til Ankestyrelsen i 2019 fik medhold i
deres klage, og halvdelen af klagerne på børnehandicapområdet
viste sig at være berettigede, jf. Advokatsamfundets rapport
”Retssikkerhed for udsatte borgere”
(SOU alm. del bilag 275)?”
Samrådsspørgsmål AB stillet af Karina Adsbøl (DF) og
Charlotte Broman Mølbæk (SF)
”Mener
ministeren, at vi i dag har et tilstrækkeligt
retssikkerhedsmæssigt niveau, som sikrer borgerne korrekte og
hurtige afgørelser i ankesystemet og den rette godtgørelse, hvis
en borger har haft ekstraudgifter, som følge af de sociale
myndigheders lange svarfrister, forkerte afgørelser eller
forsinkelse i at efterleve Ankestyrelsens afgørelser? Mener
ministeren i den forbindelse, at der er behov for nye
retssikkerhedsinstrumenter for at sikre at kommunerne træffer de
rigtige afgørelser, f.eks. en retssikkerhedsfond som foreslået af
Advokatsamfundets i rapporten
”Retssikkerhed
for udsatte
borgere”
(SOU alm. del bilag 275)?”
Det talte ord gælder
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 654: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/8-20 om udsatte borgeres retssikkerhed, til social- og indenrigsministeren
2231816_0002.png
[Indledning]
Tak for ordet. Og tak for muligheden for, at vi igen her i dag
kan drøfte retssikkerhed for samfundets mest udsatte borgere.
Jeg vil besvare de to spørgsmål samlet.
[Retssikkerhed som nøgle til modvirkning af social ulighed]
Jeg deler opfattelsen af, at der er alt for mange sager, som
bliver omgjort i Ankestyrelsen.
Jeg hører og forstår frustrationen og fornemmelsen af, at der er
nogle bekymrende sprækker i den tillid der er en del af
velfærdssamfundets fundament.
Selvom jeg er overbevist om, at medarbejderne i kommunerne
gør det så godt, de kan, så oplever mange pårørende og
borgere, at det er en kamp at få den rigtige hjælp.
Det gælder ikke mindst på handicapområdet, hvor vi hører alt
for mange historier om borgere, der oplever mødet med
kommunen som svært og konfliktfyldt.
Fx beskrev Ulykkespatientforeningens formand Janus Tarp for
nyligt på Altinget, at 40 procent af hans medlemmer ikke føler,
at de får relevant rådgivning af deres sagsbehandler.
Sådan bør det selvfølgelig ikke være.
Det har store konsekvenser for det enkelte menneske, når der
ikke bliver truffet den rette afgørelse. Det trækker sagen i
langdrag, og det skaber stor bekymring for fremtiden.
1
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 654: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/8-20 om udsatte borgeres retssikkerhed, til social- og indenrigsministeren
2231816_0003.png
Helt overordnet mener jeg, at der er to ting, der skal til for at
forbedre retssikkerheden
ikke mindst på handicapområdet.
For det første skal der være en ordentlig velfærdsøkonomi i
kommunerne, fordi kommunernes økonomi har en betydelig
indvirkning i forhold til retssikkerheden
det kommer jeg
tilbage til.
For det andet skal der være den nødvendige specialisering og
viden om mennesker, som har behov for særlig støtte, fx pga.
et handicap. Det kommer jeg også tilbage til.
Men lad mig indledningsvist slå det helt principielle der er på
spil her fast.
Vi skal møde det enkelte menneske med respekt og anerkende
den enkeltes værdi, hvis vi vil modvirke social ulighed og skabe
de bedste livsvilkår for den enkelte.
Vores velfærdssamfund skal stå på den grundpille, at når livet
giver dig svære kort på hånden, så er fællesskabet der for dig.
Det gælder både, når du har fået en fyreseddel eller hvis du
har
eller får
sociale udfordringer, fx som følge af et
handicap. Derfor skal vi stå vagt om retssikkerheden og sikre
de rette afgørelser og den rette hjælp.
[Retssikkerhed generelt]
2
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 654: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/8-20 om udsatte borgeres retssikkerhed, til social- og indenrigsministeren
2231816_0004.png
For mig er retssikkerhed ikke bare et støvet juridisk begreb.
Det er et konkret og helt grundlæggende fundament for hele
det sociale område.
Det fundament skal være solidt. Her er det meget relevant at
tale om, hvad retssikkerhed egentlig er i en social
sammenhæng.
Er retssikkerhed at borgeren kender sin retsstilling og kan
forvente, at en række hensyn og garantier opfyldes i mødet
med myndighederne? At det er forudsigeligt og ensartet, hurtigt
og gennemskueligt?
Eller er retssikkerhed, at der bliver taget konkrete og
individuelle hensyn, når en borger søger myndighederne om
hjælp? At to forskellige borgere også kan mødes forskelligt?
På socialområdet er retssikkerhed en blanding af de to. Og det
er vigtigt at tage med i betragtning, når vi snakker
retssikkerhed.
Hvis man ser på serviceloven, så bygger den nemlig i vidt
omfang på regler, som indeholder et stort element af skøn.
Det er så op til kommunerne at udfylde dette skøn og vurdere,
hvad den enkelte borger konkret og individuelt har behov for.
Behov der jo i øvrigt også kan ændre sig over tid.
[De mange omgjorte sager]
3
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 654: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/8-20 om udsatte borgeres retssikkerhed, til social- og indenrigsministeren
2231816_0005.png
Reglerne skal altså kunne imødekomme forskellighed fordi vi
mennesker er forskellige. Og godt for det.
Men det ville jo være nemmere, hvis fx reglerne om aflastning
sagde: ӎt
handicap, én fast bevilling”.
Men sådan
er systemet
ikke skruet sammen. For når vi har med mennesker at gøre, er
det mere kompliceret end som så. Der er forskel på mennesker
med handicap
og på hvor meget aflastning, de pårørende har
brug for. Fx kan aflastningsbehovet for forældre til børn med
handicap afhænge af, om der er andre børn i familien. Og
aflastningsbehovet kan være anderledes for en ægtefælle, som
er i arbejde, end for en ægtefælle, som går derhjemme.
Vi er nødt til at se på det hele menneske og den enkelte
familie. Hvilken indsats afhjælper bedst de behov, som netop
denne persons handicap fører med sig. Og hvilken
støtteindsats virker bedst for at hjælpe det enkelte udsatte barn
eller den enkelte hjemløse med at få en god og tryg tilværelse.
Mennesker er forskellige og har forskellige behov
og det skal
afspejles i de sociale indsatser, vi sætter i værk.
Så der er og skal være en bred ramme at arbejde i, når
kommunerne træffer afgørelser. Men der er med de omtalte
omgørelsesprocenter tydeligvis tale om, at kommunerne i for
høj grad rammer uden for ”skiven”. Og der er derfor et meget
4
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 654: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/8-20 om udsatte borgeres retssikkerhed, til social- og indenrigsministeren
2231816_0006.png
klart forbedringspotentiale, så den rigtige afgørelse i langt
højere grad træffes
og træffes første gang.
For selvom det er en del af retssikkerheden for den enkelte, at
en sag kan påklages til Ankestyrelsen, så er det den ypperste
grad af retssikkerhed, hvis man slet ikke behøver at klage. Hvis
man får den rigtige hjælp
den rigtige afgørelse
i første
omgang.
[Advokatrådets rapport
opsættende virkning, hjemvisning,
Danmarkskortet, vejledning og retssikkerhedsfond]
Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er behov for
nye retssikkerhedsinstrumenter. Der henvises i den
forbindelse særligt til Advokatrådets rapport, og jeg
vil gerne knytte et par ord til nogle af forslagene i rapporten.
Advokatrådet foreslår, at der indføres
opsættende virkning
for
visse ydelser efter serviceloven ved nedsættelse eller
fratagelse af hjælp.
Hovedreglen i den sociale lovgivning er, at en klage over en
afgørelse ikke har opsættende virkning. Det betyder, at
kommunens afgørelse gælder, mens klagen behandles.
Jeg forstår selvfølgelig tankegangen bag forslaget.
Og vi er jo også allerede gået ned ad den vej. Som en særlig
beskyttelse af de borgere, som får nedsat eller frakendt hjælp,
5
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 654: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/8-20 om udsatte borgeres retssikkerhed, til social- og indenrigsministeren
2231816_0007.png
som det er meget indgribende at miste eller vanskeligt at
genoprette, har vi etableret en varslingsordning.
Det gælder fx afgørelser om hjælperordningerne og pladser i
særlige dagtilbud. Varslingsordningen betyder, at kommunens
afgørelse om frakendelse eller nedsættelse først får virkning
efter 14 uger.
Samtidig har vi lavet en fast track-ordning i Ankestyrelsen som
skal sikre en meget hurtig sagsbehandling i disse sager. På
den måde er der tid til en klagesagsbehandling i
Ankestyrelsen, inden hjælpen evt. ophører.
Og så er der jo allerede enkelte typer af afgørelser, der har
opsættende virkning. Det drejer sig om afgørelser om
hjemgivelse af børn, valg af anbringelsessted, ikke-
opretholdelse af en anbringelse, botilbud efter serviceloven og
flytning uden samtykke. Altså områder, hvor det kan føles
særligt indgribende, hvis kommunens afgørelse effektueres
med det samme og senere ændres af Ankestyrelsen.
Og på den måde er Advokatrådets forslag allerede et godt
stykke hen ad vejen realiseret.
Men jeg mener fortsat, at vores primære fokus bør være at
understøtte, at kommunerne træffer en korrekt afgørelse i
første hug, fremfor at lave yderligere regler om opsættende
virkning.
6
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 654: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/8-20 om udsatte borgeres retssikkerhed, til social- og indenrigsministeren
2231816_0008.png
Rapporten peger også på, at alt for mange sager
hjemvises
af
Ankestyrelsen.
Men selv om der tit er tale om mere formelle og formmæssige
fejl fra kommunernes side, så er den ventetid, det skaber,
noget vi både kan og skal gøre noget ved. Og det gør vi også.
Som led i resultatplanen mellem Ankestyrelsen og Social- og
Indenrigsministeriet er der netop igangsat et projekt om styrket
dialog med kommuner i forhold til hjemvisninger, med henblik
på at sikre en bedre sagsbehandling, så kommunerne kan
blive bedre til at træffe en rigtig afgørelse første gang. Dette
skal ske via en undersøgelse samt en efterfølgende
handlingsplan for Ankestyrelsens arbejde mod mere tydelige
og handlingsanvisende hjemvisninger.
Advokatrådet peger også på, at det kommunale tilsyn i
Ankestyrelsen skal bruge
”Danmarkskortet”
mere aktivt.
Jeg
er helt enig i, at ”kortet” skal bruges til noget,
og det ved
jeg også, at det bliver. At Ankestyrelsen nu også har det
kommunale tilsyn gør, at der er en større synergi mellem
klage- og tilsynssystemet. Der flyder på en let måde viden fra
klagesystemet til tilsynet
og her spiller ankestatistikken og
”Danmarkskortet”
en vigtig rolle.
Den viden, vi får fra ”Danmarkskortene”, bliver også brugt af
Task forcen på handicapområdet. Som I ved, har vi jo aftalt, at
7
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 654: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/8-20 om udsatte borgeres retssikkerhed, til social- og indenrigsministeren
2231816_0009.png
der hvert år skal tilbydes længevarende forløb til to kommuner,
som har særligt store udfordringer med deres sagsbehandling.
Data fra ”Danmarkskortene” er en del af grundlaget for
udvælgelsen af disse
to ”problemkommuner”.
Rapporten fra Advokatrådet foreslår også, hvordan
Ankestyrelsen kan hjælpe og
vejlede
kommunerne mere.
Det er en vigtig pointe. Derfor er jeg også glad for, at
Ankestyrelsen har udviklet den måde, der vejledes på og at
man stadig metodeudvikler. Fra konkret vejledning i
enkeltsager, til temadrøftelser og kursusvirksomhed mv.
Alt sammen med henblik på at understøtte kommunernes
sagsbehandling.
Advokatrådet foreslår også, at der oprettes en såkaldt
retssikkerhedsfond.
Retssikkerhedsfonden skal ifølge rapporten finansieres af de
kommuner, der træffer forkerte afgørelser, og som på den
baggrund har opnået en besparelse.
Jeg forstår for så vidt godt tanken bag forslaget. Men jeg ser
som sagt hellere, at borgeren får den rigtige hjælp i første
omgang.
[Initiativer til understøttelse af kvalitet/den kommunale
sagsbehandling]
8
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 654: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/8-20 om udsatte borgeres retssikkerhed, til social- og indenrigsministeren
2231816_0010.png
Det er nemlig en ekstremt vigtig opgave at få hævet
kvalitetsniveauet og kvaliteten i sagsbehandlingen i
kommunerne. Vi er bestemt ikke i mål endnu. Men vi er i gang
og det er noget, vi har været fælles om i de senere år.
Eksempelvis blev der med satspuljeaftalen for 2018-2021
afsat i alt 53,4 mio. kr. til en handlingsplan til styrkelse af
kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområdet.
Med handlingsplanen har vi bl.a. styrket både Task forcen og
VISO’s rådgivning, lavet en fast track-ordning
hos
Ankestyrelsen for hjemviste sager, og forpligtet kommunerne
til at følge politisk op på ”Danmarkskortene” hvert år.
Initiativerne i handlingsplanen er under udrulning, og det er
min klare forventning, at de vil medføre mærkbare forbedringer
i den kommunale sagsbehandling i de kommende år.
Af mere generelle initiativer kan jeg nævne, at Ankestyrelsen
er i gang med at sætte nye praksiskoordinerende initiativer i
værk og forbedre nogle af de eksisterende indsatser, netop for
at styrke kommunernes sagsbehandling i 1. instans. F.eks.
tilbyder Ankestyrelsen netbaserede seminarer om
Ankestyrelsens praksis, dialogmøder med kommuner og
undervisning inden for næsten alle sagsområder med fokus på
konkrete og længerevarende læringsforløb.
9
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 654: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/8-20 om udsatte borgeres retssikkerhed, til social- og indenrigsministeren
2231816_0011.png
Disse tiltag har en form, hvor styrelsen møder kommunen
direkte
og også tager afsæt i konkrete sagsforløb, hvor der
er meget læring at hente. Jeg tror, at det er den rigtige og
positive
vej at gå. ”Hands-on” med henblik på direkte og
omsættelig læring.
Ankestyrelsens initiativer skal medvirke til at sikre, at man i
højere grad oplever at få den hjælp, som man efter
lovgivningen har krav på
og det vel at mærke i første
omgang.
Jeg vil også nævne sagsbehandlingstiden her, da det i sig selv
også er retssikkerhed. Her blev der med finanslovsaftalen for
2019 afsat 35 mio. kr. i 2019, 30 mio. kr. årligt i 2020-2021 og
25 mio. kr. i 2022 og frem med det formål at nedbringe
sagsbehandlingstiderne i Ankestyrelsen.
Brugeranalysen, som blev sat i gang i forlængelse af den
aftale, er nu afsluttet og oversendt til udvalget.
Og så blev der med satspuljeaftalen for 2019-2022 afsat i alt
12 mio. kr. til yderligere initiativer til styrkelse af
retssikkerheden. Med de penge er der oprettet en uafhængig
retssikkerhedsenhed i Ankestyrelsen med et tilknyttet
uafhængigt rådgivende organ. Enheden skal udarbejde
beskrivende analyser og undersøgelser med betydning for
borgernes retssikkerhed, og arbejdet er allerede godt i gang.
10
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 654: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/8-20 om udsatte borgeres retssikkerhed, til social- og indenrigsministeren
2231816_0012.png
En god mand fra handicapbevægelsen sagde sidste sommer,
at ”retssikkerheden er den pressede økonomis første offer”
(Mogens
Wiederholt fra CP Danmark i Altinget 29. august
2019).
Jeg er enig i det. Målrettede konkrete initiativer er vigtige, men
erkendelsen må også være, at en presset økonomi i
kommunerne bliver en stor trussel mod retssikkerheden.
Underfinansiering af velfærden i kommunerne har haft stor
betydning.
Derfor har vi i nu to økonomiaftaler løftet kommunernes
økonomi, så der følger penge med det stigende antal børn og
ældre og lagt mere oveni, og det vil også være regeringens
prioritet fremadrettet at løfte velfærden.
Betyder det så, at vi er i mål? At der ikke længere er pres på
velfærden? Det ærlige svar er nej. Det bliver et sejt træk at
genoprette velfærden efter flere års besparelser.
[Styrkelse af kvalitet/retssikkerhed og tillid]
For regeringen er det helt centralt konstant at arbejde med,
hvordan vi kan styrke retssikkerheden og genskabe tilliden
mellem det enkelte menneske og systemet.
11
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 654: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/8-20 om udsatte borgeres retssikkerhed, til social- og indenrigsministeren
2231816_0013.png
Det skal ikke være en kamp for den enkelte at få den rette
hjælp.
Den voksne med et handicap, den hjemløse borger eller det
udsatte barn skal mødes med de rette tilbud
tilbud der både
er tilpas specialiserede og har en høj kvalitet.
Der har siden VK-regeringen og Dansk Folkepartis
kommunalreform været stor bekymring om netop dette og det
har ledt til debatten om afspecialisering.
Derfor har jeg også store forhåbninger til den evaluering af det
specialiserede socialområde, som regeringen
sammen med
partierne bag finansloven
igangsatte lige inden
sommerferien.
Her skal vi netop se på, hvordan vi sikrer, at borgerne får den
rette indsats, og at de bliver visiteret til gode tilbud.
Vi undersøger, hvordan visitationen fungerer og
opgavefordelingen mellem kommuner og regioner.
Med evalueringen i hånden, skal vi nå frem til et sted, hvor
vores socialpolitik tager afsæt i solid viden om, hvilke indsatser
der virker
det gør det muligt at målrette hjælpen til de
specifikke behov borgeren står med.
[Afslutning]
12
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 654: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/8-20 om udsatte borgeres retssikkerhed, til social- og indenrigsministeren
2231816_0014.png
For denne regering er socialpolitik ikke snuptags-løsninger og
kortsigtede puljer, hvor socialpolitikken hopper fra tue til tue.
Det handler om at styrke vores velfærdssamfund, så
mennesker med handicap og socialt udsatte får bedre liv.
Vi skal gøre op med afspecialiseringen og sikre en ordentlig
velfærdsøkonomi.
Som en afrunding vil jeg med beklagelse sige, at vi endnu ikke
er i mål i forhold til klagerne der lander hos Ankestyrelsen.
Der rammes for mange gange uden for skiven i første instans
med den konsekvens, at mennesker med handicap og udsatte
ikke får eller skal vente for længe på den rette støtte og hjælp.
Det går ikke. Vi skal sikre, at der gives den rigtige
specialiserede hjælp. Til alle målgrupper og over hele landet,
og i første hug.
Vi er i fuld gang med at give retssikkerheden på det sociale
område det løft, som området og ikke mindst de mennesker,
der konkret har behov for hjælp, fortjener.
Og vi investerer i velfærden med økonomiaftaler og finanslove,
hvor der er plads til et stærkere socialt tilbud i kommunerne.
Vi skal som samfund tage vare på vores socialt udsatte og
møde dem med respekt og ligeværd, og det skal også
afspejles i oplevelsen af øget retssikkerhed.
13