SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 654: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/8-20 om udsatte borgeres retssikkerhed, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt

Social- og indenrigsminister Astrid Krags talepapir

Anledning

Dato / tid

Sted

Talens varighed

Talens formål

Publikum og

programpunkt

Besvarelse af samrådsspørgsmål AA og AB

Den 13. august 2020 kl. 13-14

Folketinget, lokale 1-133

Ca. 13 min.

Besvarelse af samrådsspørgsmål

Åbent samråd om retssikkerhed og mange

omgørelser i klagesager på det sociale

område

Samrådsspørgsmål AA stillet af Karina Adsbøl (DF) og

Charlotte Broman Mølbæk (SF)

”Mener

ministeren, at de sociale myndigheder svigter og

tilsidesætter grundlæggende retssikkerhedsgarantier, når 42 pct.

af borgerne, der klagede til Ankestyrelsen i 2019 fik medhold i

deres klage, og halvdelen af klagerne på børnehandicapområdet

viste sig at være berettigede, jf. Advokatsamfundets rapport

”Retssikkerhed for udsatte borgere”

(SOU alm. del bilag 275)?”

Samrådsspørgsmål AB stillet af Karina Adsbøl (DF) og

Charlotte Broman Mølbæk (SF)

”Mener

ministeren, at vi i dag har et tilstrækkeligt

retssikkerhedsmæssigt niveau, som sikrer borgerne korrekte og

hurtige afgørelser i ankesystemet og den rette godtgørelse, hvis

en borger har haft ekstraudgifter, som følge af de sociale

myndigheders lange svarfrister, forkerte afgørelser eller

forsinkelse i at efterleve Ankestyrelsens afgørelser? Mener

ministeren i den forbindelse, at der er behov for nye

retssikkerhedsinstrumenter for at sikre at kommunerne træffer de

rigtige afgørelser, f.eks. en retssikkerhedsfond som foreslået af

Advokatsamfundets i rapporten

”Retssikkerhed

for udsatte

borgere”

(SOU alm. del bilag 275)?”

Det talte ord gælder

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 654: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/8-20 om udsatte borgeres retssikkerhed, til social- og indenrigsministeren

[Indledning]



Tak for ordet. Og tak for muligheden for, at vi igen her i dag

kan drøfte retssikkerhed for samfundets mest udsatte borgere.

Jeg vil besvare de to spørgsmål samlet.

[Retssikkerhed som nøgle til modvirkning af social ulighed]



Jeg deler opfattelsen af, at der er alt for mange sager, som

bliver omgjort i Ankestyrelsen.



Jeg hører og forstår frustrationen og fornemmelsen af, at der er

nogle bekymrende sprækker i den tillid der er en del af

velfærdssamfundets fundament.



Selvom jeg er overbevist om, at medarbejderne i kommunerne

gør det så godt, de kan, så oplever mange pårørende og

borgere, at det er en kamp at få den rigtige hjælp.



Det gælder ikke mindst på handicapområdet, hvor vi hører alt

for mange historier om borgere, der oplever mødet med

kommunen som svært og konfliktfyldt.



Fx beskrev Ulykkespatientforeningens formand Janus Tarp for

nyligt på Altinget, at 40 procent af hans medlemmer ikke føler,

at de får relevant rådgivning af deres sagsbehandler.



Sådan bør det selvfølgelig ikke være.



Det har store konsekvenser for det enkelte menneske, når der

ikke bliver truffet den rette afgørelse. Det trækker sagen i

langdrag, og det skaber stor bekymring for fremtiden.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 654: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/8-20 om udsatte borgeres retssikkerhed, til social- og indenrigsministeren



Helt overordnet mener jeg, at der er to ting, der skal til for at

forbedre retssikkerheden

–

ikke mindst på handicapområdet.



For det første skal der være en ordentlig velfærdsøkonomi i

kommunerne, fordi kommunernes økonomi har en betydelig

indvirkning i forhold til retssikkerheden

–

det kommer jeg

tilbage til.



For det andet skal der være den nødvendige specialisering og

viden om mennesker, som har behov for særlig støtte, fx pga.

et handicap. Det kommer jeg også tilbage til.



Men lad mig indledningsvist slå det helt principielle der er på

spil her fast.



Vi skal møde det enkelte menneske med respekt og anerkende

den enkeltes værdi, hvis vi vil modvirke social ulighed og skabe

de bedste livsvilkår for den enkelte.



Vores velfærdssamfund skal stå på den grundpille, at når livet

giver dig svære kort på hånden, så er fællesskabet der for dig.

Det gælder både, når du har fået en fyreseddel eller hvis du

har

–

eller får

–

sociale udfordringer, fx som følge af et

handicap. Derfor skal vi stå vagt om retssikkerheden og sikre

de rette afgørelser og den rette hjælp.

[Retssikkerhed generelt]

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 654: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/8-20 om udsatte borgeres retssikkerhed, til social- og indenrigsministeren



For mig er retssikkerhed ikke bare et støvet juridisk begreb.

Det er et konkret og helt grundlæggende fundament for hele

det sociale område.



Det fundament skal være solidt. Her er det meget relevant at

tale om, hvad retssikkerhed egentlig er i en social

sammenhæng.



Er retssikkerhed at borgeren kender sin retsstilling og kan

forvente, at en række hensyn og garantier opfyldes i mødet

med myndighederne? At det er forudsigeligt og ensartet, hurtigt

og gennemskueligt?



Eller er retssikkerhed, at der bliver taget konkrete og

individuelle hensyn, når en borger søger myndighederne om

hjælp? At to forskellige borgere også kan mødes forskelligt?



På socialområdet er retssikkerhed en blanding af de to. Og det

er vigtigt at tage med i betragtning, når vi snakker

retssikkerhed.



Hvis man ser på serviceloven, så bygger den nemlig i vidt

omfang på regler, som indeholder et stort element af skøn.



Det er så op til kommunerne at udfylde dette skøn og vurdere,

hvad den enkelte borger konkret og individuelt har behov for.

Behov der jo i øvrigt også kan ændre sig over tid.

[De mange omgjorte sager]

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 654: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/8-20 om udsatte borgeres retssikkerhed, til social- og indenrigsministeren



Reglerne skal altså kunne imødekomme forskellighed fordi vi

mennesker er forskellige. Og godt for det.



Men det ville jo være nemmere, hvis fx reglerne om aflastning

sagde: ”ét

handicap, én fast bevilling”.

Men sådan

er systemet

ikke skruet sammen. For når vi har med mennesker at gøre, er

det mere kompliceret end som så. Der er forskel på mennesker

med handicap

–

og på hvor meget aflastning, de pårørende har

brug for. Fx kan aflastningsbehovet for forældre til børn med

handicap afhænge af, om der er andre børn i familien. Og

aflastningsbehovet kan være anderledes for en ægtefælle, som

er i arbejde, end for en ægtefælle, som går derhjemme.



Vi er nødt til at se på det hele menneske og den enkelte

familie. Hvilken indsats afhjælper bedst de behov, som netop

denne persons handicap fører med sig. Og hvilken

støtteindsats virker bedst for at hjælpe det enkelte udsatte barn

eller den enkelte hjemløse med at få en god og tryg tilværelse.

Mennesker er forskellige og har forskellige behov

–

og det skal

afspejles i de sociale indsatser, vi sætter i værk.



Så der er og skal være en bred ramme at arbejde i, når

kommunerne træffer afgørelser. Men der er med de omtalte

omgørelsesprocenter tydeligvis tale om, at kommunerne i for

høj grad rammer uden for ”skiven”. Og der er derfor et meget

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 654: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/8-20 om udsatte borgeres retssikkerhed, til social- og indenrigsministeren

klart forbedringspotentiale, så den rigtige afgørelse i langt

højere grad træffes

–

og træffes første gang.



For selvom det er en del af retssikkerheden for den enkelte, at

en sag kan påklages til Ankestyrelsen, så er det den ypperste

grad af retssikkerhed, hvis man slet ikke behøver at klage. Hvis

man får den rigtige hjælp

–

den rigtige afgørelse

–

i første

omgang.

[Advokatrådets rapport

–

opsættende virkning, hjemvisning,

Danmarkskortet, vejledning og retssikkerhedsfond]



Jeg bliver i samrådsspørgsmålet spurgt, om der er behov for

nye retssikkerhedsinstrumenter. Der henvises i den

forbindelse særligt til Advokatrådets rapport, og jeg

vil gerne knytte et par ord til nogle af forslagene i rapporten.



Advokatrådet foreslår, at der indføres

opsættende virkning

for

visse ydelser efter serviceloven ved nedsættelse eller

fratagelse af hjælp.



Hovedreglen i den sociale lovgivning er, at en klage over en

afgørelse ikke har opsættende virkning. Det betyder, at

kommunens afgørelse gælder, mens klagen behandles.



Jeg forstår selvfølgelig tankegangen bag forslaget.

Og vi er jo også allerede gået ned ad den vej. Som en særlig

beskyttelse af de borgere, som får nedsat eller frakendt hjælp,

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 654: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/8-20 om udsatte borgeres retssikkerhed, til social- og indenrigsministeren

som det er meget indgribende at miste eller vanskeligt at

genoprette, har vi etableret en varslingsordning.



Det gælder fx afgørelser om hjælperordningerne og pladser i

særlige dagtilbud. Varslingsordningen betyder, at kommunens

afgørelse om frakendelse eller nedsættelse først får virkning

efter 14 uger.



Samtidig har vi lavet en fast track-ordning i Ankestyrelsen som

skal sikre en meget hurtig sagsbehandling i disse sager. På

den måde er der tid til en klagesagsbehandling i

Ankestyrelsen, inden hjælpen evt. ophører.



Og så er der jo allerede enkelte typer af afgørelser, der har

opsættende virkning. Det drejer sig om afgørelser om

hjemgivelse af børn, valg af anbringelsessted, ikke-

opretholdelse af en anbringelse, botilbud efter serviceloven og

flytning uden samtykke. Altså områder, hvor det kan føles

særligt indgribende, hvis kommunens afgørelse effektueres

med det samme og senere ændres af Ankestyrelsen.



Og på den måde er Advokatrådets forslag allerede et godt

stykke hen ad vejen realiseret.



Men jeg mener fortsat, at vores primære fokus bør være at

understøtte, at kommunerne træffer en korrekt afgørelse i

første hug, fremfor at lave yderligere regler om opsættende

virkning.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 654: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/8-20 om udsatte borgeres retssikkerhed, til social- og indenrigsministeren



Rapporten peger også på, at alt for mange sager

hjemvises

Ankestyrelsen.



Men selv om der tit er tale om mere formelle og formmæssige

fejl fra kommunernes side, så er den ventetid, det skaber,

noget vi både kan og skal gøre noget ved. Og det gør vi også.



Som led i resultatplanen mellem Ankestyrelsen og Social- og

Indenrigsministeriet er der netop igangsat et projekt om styrket

dialog med kommuner i forhold til hjemvisninger, med henblik

på at sikre en bedre sagsbehandling, så kommunerne kan

blive bedre til at træffe en rigtig afgørelse første gang. Dette

skal ske via en undersøgelse samt en efterfølgende

handlingsplan for Ankestyrelsens arbejde mod mere tydelige

og handlingsanvisende hjemvisninger.



Advokatrådet peger også på, at det kommunale tilsyn i

Ankestyrelsen skal bruge

”Danmarkskortet”

mere aktivt.



Jeg

er helt enig i, at ”kortet” skal bruges til noget,

og det ved

jeg også, at det bliver. At Ankestyrelsen nu også har det

kommunale tilsyn gør, at der er en større synergi mellem

klage- og tilsynssystemet. Der flyder på en let måde viden fra

klagesystemet til tilsynet

–

og her spiller ankestatistikken og

”Danmarkskortet”

en vigtig rolle.



Den viden, vi får fra ”Danmarkskortene”, bliver også brugt af

Task forcen på handicapområdet. Som I ved, har vi jo aftalt, at

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 654: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/8-20 om udsatte borgeres retssikkerhed, til social- og indenrigsministeren

der hvert år skal tilbydes længevarende forløb til to kommuner,

som har særligt store udfordringer med deres sagsbehandling.

Data fra ”Danmarkskortene” er en del af grundlaget for

udvælgelsen af disse

to ”problemkommuner”.



Rapporten fra Advokatrådet foreslår også, hvordan

Ankestyrelsen kan hjælpe og

vejlede

kommunerne mere.



Det er en vigtig pointe. Derfor er jeg også glad for, at

Ankestyrelsen har udviklet den måde, der vejledes på og at

man stadig metodeudvikler. Fra konkret vejledning i

enkeltsager, til temadrøftelser og kursusvirksomhed mv.



Alt sammen med henblik på at understøtte kommunernes

sagsbehandling.



Advokatrådet foreslår også, at der oprettes en såkaldt

retssikkerhedsfond.



Retssikkerhedsfonden skal ifølge rapporten finansieres af de

kommuner, der træffer forkerte afgørelser, og som på den

baggrund har opnået en besparelse.



Jeg forstår for så vidt godt tanken bag forslaget. Men jeg ser

som sagt hellere, at borgeren får den rigtige hjælp i første

omgang.

[Initiativer til understøttelse af kvalitet/den kommunale

sagsbehandling]

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 654: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/8-20 om udsatte borgeres retssikkerhed, til social- og indenrigsministeren



Det er nemlig en ekstremt vigtig opgave at få hævet

kvalitetsniveauet og kvaliteten i sagsbehandlingen i

kommunerne. Vi er bestemt ikke i mål endnu. Men vi er i gang

og det er noget, vi har været fælles om i de senere år.



Eksempelvis blev der med satspuljeaftalen for 2018-2021

afsat i alt 53,4 mio. kr. til en handlingsplan til styrkelse af

kvaliteten i sagsbehandlingen på handicapområdet.



Med handlingsplanen har vi bl.a. styrket både Task forcen og

VISO’s rådgivning, lavet en fast track-ordning

hos

Ankestyrelsen for hjemviste sager, og forpligtet kommunerne

til at følge politisk op på ”Danmarkskortene” hvert år.



Initiativerne i handlingsplanen er under udrulning, og det er

min klare forventning, at de vil medføre mærkbare forbedringer

i den kommunale sagsbehandling i de kommende år.



Af mere generelle initiativer kan jeg nævne, at Ankestyrelsen

er i gang med at sætte nye praksiskoordinerende initiativer i

værk og forbedre nogle af de eksisterende indsatser, netop for

at styrke kommunernes sagsbehandling i 1. instans. F.eks.

tilbyder Ankestyrelsen netbaserede seminarer om

Ankestyrelsens praksis, dialogmøder med kommuner og

undervisning inden for næsten alle sagsområder med fokus på

konkrete og længerevarende læringsforløb.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 654: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/8-20 om udsatte borgeres retssikkerhed, til social- og indenrigsministeren



Disse tiltag har en form, hvor styrelsen møder kommunen

direkte

–

og også tager afsæt i konkrete sagsforløb, hvor der

er meget læring at hente. Jeg tror, at det er den rigtige og

positive

vej at gå. ”Hands-on” med henblik på direkte og

omsættelig læring.



Ankestyrelsens initiativer skal medvirke til at sikre, at man i

højere grad oplever at få den hjælp, som man efter

lovgivningen har krav på

–

og det vel at mærke i første

omgang.



Jeg vil også nævne sagsbehandlingstiden her, da det i sig selv

også er retssikkerhed. Her blev der med finanslovsaftalen for

2019 afsat 35 mio. kr. i 2019, 30 mio. kr. årligt i 2020-2021 og

25 mio. kr. i 2022 og frem med det formål at nedbringe

sagsbehandlingstiderne i Ankestyrelsen.



Brugeranalysen, som blev sat i gang i forlængelse af den

aftale, er nu afsluttet og oversendt til udvalget.



Og så blev der med satspuljeaftalen for 2019-2022 afsat i alt

12 mio. kr. til yderligere initiativer til styrkelse af

retssikkerheden. Med de penge er der oprettet en uafhængig

retssikkerhedsenhed i Ankestyrelsen med et tilknyttet

uafhængigt rådgivende organ. Enheden skal udarbejde

beskrivende analyser og undersøgelser med betydning for

borgernes retssikkerhed, og arbejdet er allerede godt i gang.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 654: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/8-20 om udsatte borgeres retssikkerhed, til social- og indenrigsministeren



En god mand fra handicapbevægelsen sagde sidste sommer,

at ”retssikkerheden er den pressede økonomis første offer”

(Mogens

Wiederholt fra CP Danmark i Altinget 29. august

2019).



Jeg er enig i det. Målrettede konkrete initiativer er vigtige, men

erkendelsen må også være, at en presset økonomi i

kommunerne bliver en stor trussel mod retssikkerheden.



Underfinansiering af velfærden i kommunerne har haft stor

betydning.



Derfor har vi i nu to økonomiaftaler løftet kommunernes

økonomi, så der følger penge med det stigende antal børn og

ældre og lagt mere oveni, og det vil også være regeringens

prioritet fremadrettet at løfte velfærden.



Betyder det så, at vi er i mål? At der ikke længere er pres på

velfærden? Det ærlige svar er nej. Det bliver et sejt træk at

genoprette velfærden efter flere års besparelser.

[Styrkelse af kvalitet/retssikkerhed og tillid]



For regeringen er det helt centralt konstant at arbejde med,

hvordan vi kan styrke retssikkerheden og genskabe tilliden

mellem det enkelte menneske og systemet.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 654: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/8-20 om udsatte borgeres retssikkerhed, til social- og indenrigsministeren



Det skal ikke være en kamp for den enkelte at få den rette

hjælp.



Den voksne med et handicap, den hjemløse borger eller det

udsatte barn skal mødes med de rette tilbud

–

tilbud der både

er tilpas specialiserede og har en høj kvalitet.



Der har siden VK-regeringen og Dansk Folkepartis

kommunalreform været stor bekymring om netop dette og det

har ledt til debatten om afspecialisering.



Derfor har jeg også store forhåbninger til den evaluering af det

specialiserede socialområde, som regeringen

–

sammen med

partierne bag finansloven

–

igangsatte lige inden

sommerferien.



Her skal vi netop se på, hvordan vi sikrer, at borgerne får den

rette indsats, og at de bliver visiteret til gode tilbud.



Vi undersøger, hvordan visitationen fungerer og

opgavefordelingen mellem kommuner og regioner.



Med evalueringen i hånden, skal vi nå frem til et sted, hvor

vores socialpolitik tager afsæt i solid viden om, hvilke indsatser

der virker

–

det gør det muligt at målrette hjælpen til de

specifikke behov borgeren står med.

[Afslutning]

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 654: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 13/8-20 om udsatte borgeres retssikkerhed, til social- og indenrigsministeren



For denne regering er socialpolitik ikke snuptags-løsninger og

kortsigtede puljer, hvor socialpolitikken hopper fra tue til tue.



Det handler om at styrke vores velfærdssamfund, så

mennesker med handicap og socialt udsatte får bedre liv.



Vi skal gøre op med afspecialiseringen og sikre en ordentlig

velfærdsøkonomi.



Som en afrunding vil jeg med beklagelse sige, at vi endnu ikke

er i mål i forhold til klagerne der lander hos Ankestyrelsen.



Der rammes for mange gange uden for skiven i første instans

med den konsekvens, at mennesker med handicap og udsatte

ikke får eller skal vente for længe på den rette støtte og hjælp.

Det går ikke. Vi skal sikre, at der gives den rigtige

specialiserede hjælp. Til alle målgrupper og over hele landet,

og i første hug.



Vi er i fuld gang med at give retssikkerheden på det sociale

område det løft, som området og ikke mindst de mennesker,

der konkret har behov for hjælp, fortjener.



Og vi investerer i velfærden med økonomiaftaler og finanslove,

hvor der er plads til et stærkere socialt tilbud i kommunerne.



Vi skal som samfund tage vare på vores socialt udsatte og

møde dem med respekt og ligeværd, og det skal også

afspejles i oplevelsen af øget retssikkerhed.