SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 653: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet 11/8-20 om principafgørelser fra Ankestyrelsen, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt

Social- og indenrigsminister Astrid Krags talepapir

Anledning

Dato / tid

Sted

Talens varighed

Talens formål

Publikum og

programpunkt

Besvarelse af samrådsspørgsmål AC

11. august 2020 kl. 15.30-16.30

Folketinget, lokale 1-133

Ca. 10 min.

Besvarelse af samrådsspørgsmål

Åbent samråd om ØA21 og Ankestyrelsens

principmeddelelser

Samrådsspørgsmål AC stillet af Kristian Hegaard (RV) og

Rasmus Helveg Petersen (RV)

”Vil

ministeren i

henhold til afsnittet ”Ankesystemet”

i aftale om

kommunernes økonomi for 2021 af 29. maj 2020 redegøre for,

hvor regeringen ser problemer med rækkevidden af

principafgørelser fra Ankestyrelsen og redegøre for forventninger

og forventet udfald af det nedsatte permanente underudvalg, der

skal drøfte rækkevidde og indhold i principmeddelelser fra

Ankestyrelsen med stor betydning for kommunerne?”

Det talte ord gælder

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 653: Spm. om ministeren vil oversende sit talepapir fra samrådet 11/8-20 om principafgørelser fra Ankestyrelsen, til social- og indenrigsministeren

[Indledning]



Tak for ordet og for invitationen til at drøfte generelle

spørgsmål om Ankestyrelsens principmeddelelser og den del

af ØA21, som omhandler Ankestyrelsens principmeddelelser.



Lad mig med det samme slå fast, at aftalen handler om et

samarbejde mellem Ankestyrelsen og KL der skal sikre en

bedre forståelse og kommunikation af principmeddelelserne og

deres rækkevidde. Ikke at røre ved Ankestyrelsens

uafhængighed.



Ankestyrelsens uafhængighed står selvsagt uantastet. Det

betyder også, at selv om Ankestyrelsen hører under mit

ressortområde, kan og skal jeg ikke blande mig i deres

afgørelsesvirksomhed, og jeg vil derfor heller ikke gå mere

konkret ind i materien i konkrete sager her i dag.



Det samme gælder for andre ministerier og ministre på de

ressortområder, hvor Ankestyrelsen er klageinstans for

afgørelser.



Jeg vil også gerne slå fast, at retssikkerheden for de udsatte i

samfundet står uantastet. Naturligvis. Den arbejder vi på at

forbedre. Det skal vi tale meget mere om på torsdag, hvor vi

mødes til samråd igen. Det ser jeg frem til.

[Baggrund]



Men lad mig starte med kort at skitsere Ankestyrelsens rolle og

systemet omkring principmeddelelser.



Jeg vil også kort fortælle om baggrunden for, at spørgsmålet

om principmeddelelser kom med i økonomiaftalen.



Men først: Ankestyrelsens funktion og roller.



Ud over at træffe afgørelser i enkeltsager, har Ankestyrelsen

flere roller i forhold til på landsplan at sikre, at afgørelser, som

træffes af kommunerne, og som kan indbringes for

Ankestyrelsen, træffes i overensstemmelse med lovgivningen.



Ankestyrelsen har således ansvaret for det, der i

retssikkerhedsloven kaldes

”koordinering af praksis”

på social-

og beskæftigelsesområdet. Det gælder også for ældreområdet,

som er reguleret i serviceloven og underlagt klageadgang til

Ankestyrelsen tilsvarende servicelovens bestemmelser om det

sociale område.



Det gør Ankestyrelsen på flere måder. Styrelsen går helt

konkret til værks og vejleder og underviser kommunerne om

praksis. Det sker ved telefonisk rådgivning, kursusvirksomhed

og temamøder. Men det sker også gennem

praksisundersøgelser på udvalgte områder. Her undersøger

styrelsen konkrete afgørelser truffet i kommunerne.

Undersøgelserne bliver sendt til kommuner og andre

interessenter, og på denne måde gives kvalificerede råd og

meldinger om både gode og dårlige forhold i sagsbehandlingen

og afgørelserne.



Med henblik på at følge og rådgive Ankestyrelsen i

praksiskoordineringen er der nedsat et forum, hvor også KL

deltager. Det kaldes for Det Rådgivende Praksisudvalg.



Et andet vigtigt redskab til at koordinere praksis og sikre

ensartethed på landsplan er

Ankestyrelsens

principmeddelelser.

Her er der tale om principielle afgørelser,

eller afgørelser af almen interesse.



Ved at offentliggøre de helt centrale afgørelser bliver det muligt

på en konkret måde at vejlede om gældende regler og praksis.



Og på denne måde bidrager principmeddelelserne til, at

borgerne får den rigtige afgørelse i 1. instans.



Principmeddelelserne er også helt centrale i forhold til at sikre,

at der på landsplan er ensartethed i kommunernes

afgørelsespraksis.



Denne konkrete men principielle vejledning er særlig vigtig i

lyset af, at serviceloven er en rammelov. Det betyder, at

kommunerne skal træffe mange skønsprægede afgørelser ud

fra en konkret og individuel vurdering i hver enkelt sag.



Principafgørelserne kan derfor hjælpe til at udfylde reglerne, og

det er både vigtigt og legitimt, at kommunerne får en central

hjælp til at sikre, at der træffes rigtige afgørelser. Og til at der

træffes ensartede afgørelser på tværs af alle landets

kommuner.

[De tre principmeddelelser]



Det har vist sig, at Ankestyrelsens principmeddelelser i nogle

tilfælde har givet anledning til usikkerhed i kommunerne om,

hvordan reglerne skal administreres

–

selvom målet har været

det modsatte.



En sådan situation forelå i forhold til 3 konkrete

principmeddelelser, hvor KL mente, at Ankestyrelsen havde

fastlagt en vidtrækkende ny praksis.



De 3 principmeddelelser handler om hhv. indretning af

botilbud, praktisk hjælp i hjemmet og madlavning. De 2 af

afgørelserne vedrører ældreområdet og den sidste

socialområdet.



Ankestyrelsen er generelt åben over for at drøfte overordnede

problemstillinger med relevante interessenter.



I de 3 konkrete principmeddelelser, ved jeg, at der også har

været dialog mellem de relevante ressortministerier og

Ankestyrelsen. Her er det som en underliggende

problemstilling blevet identificeret, at det er afgørende, hvordan

ny praksis formidles.



Jeg har også noteret mig, at Ankestyrelsen lægger meget stor

vægt på dialog med alle interessenter. Jeg ved, at der i

Ankestyrelsen er en igangværende proces, hvor dialog tænkes

ind på alle relevante stadier

–

men naturligvis med den

fornødne respekt for de juridiske rammer og dermed også

uafhængigheden. Det er efter min opfattelse også den rigtige

måde at drive en moderne styrelse på

–

at være åben og i

dialog - og giver også styrelsen relevant input fra omverden.



Derudover har Ankestyrelsen, med henblik på at forbedre den

generelle kvalitet i sine afgørelser, herunder principafgørelser,

foretaget en række tiltag for at forbedre den generelle kvalitet.



Blandt andet har man igangsat en praksis, hvor man for at

understøtte overblikket over principmeddelelser med

vejledningsværdi kasserer Ankestyrelsen gamle meddelelser,

når de ikke længere har relevans.



Det betyder, at kommunerne får et bedre overblik over

gældende principmeddelelser.



Man har oprettet en intern retsenhed, som bl.a. har til opgave

at koordinere den principielle sagsbehandling.



Praksiskoordinering er i det hele taget et strategisk

fokusområde i Ankestyrelsens femårige strategi, hvor målet er

at skabe grundlag for, at flere borgere får en korrekt afgørelse i

første instans.



Og som en del af Ankestyrelsens resultatplan med

departementet for 2019 er der udviklet en datadrevet og

dialogbaseret model for udvælgelse af emner til nye

principmeddelelser.



I den nye model skal udvælgelse af emner for

principmeddelelser ske i to spor i løbet af et kalenderår. De to

spor skal bestå i såvel en kort som en lang horisont for

udvælgelse af emner for principielle sager.



I det ene spor sker der en kvartalsvis opfølgning på den

løbende udvikling i klagesagerne, sådan at der løbende i året

kan udvælges nye sager eller områder for principafgørelser.



I det andet spor sker der en langsigtet fastlæggelse af en

række temaer, som Ankestyrelsen skal fokusere på i det

efterfølgende kalenderår, når der skal udvælges sager til

principiel behandling.

[Forventet udfald af det nedsatte permanente underudvalg]



KL’s bekymring

i forhold til de 3 principmeddelelser tjener som

eksempel på, at principmeddelelser ikke altid kan stå alene.



Der kan være behov for at følge op med en mere detaljeret

udlægning af meddelelsernes betydning for den kommunale

praksis efter offentliggørelse.



Det er på den baggrund, at det i ØA21 er aftalt, at der

etableres et permanent underudvalg til Ankestyrelsens

allerede fungerende dialogforum, hvor KL og kommunale

praktikere deltager.



Underudvalget skal understøtte, at principmeddelelserne bliver

lettere at omsætte til praksis i kommunerne, og at de får

præcis den rækkevidde som er tilsigtet.



Dette sker naturligvis med fortsat fuld respekt for

Ankestyrelsens uafhængighed.



For at sikre den bedst mulige implementering af

Ankestyrelsens principmeddelelser i kommunerne skal

undergruppens medlemmer drøfte indholdet og rækkevidden

af konkrete principmeddelelser på social- og ældreområdet.



Drøftelsen omfatter overvejelser om, hvordan

principmeddelelserne indgår i den kommunale

sagsbehandling, herunder hvilke barrierer kommunerne kan

opleve i den forbindelse.



Det kan også være eksempler på implementering af nye

afgørelser i det omfang, det kan bidrage til at afklare

forståelsen af Ankestyrelsens principmeddelelser og

rækkevidden heraf på tværs af kommunerne.



Der skal også være en dialog om, hvordan der sker den

bedste mulige formidling af principmeddelelser til

kommunerne.

[Afslutning]



Og så er jeg kommet til min afslutning.



For lige at hæve mig lidt op, så drejer det her sig jo om

retssikkerhed. Om, at borgere får de rigtige afgørelser

–

og at

det sker første gang. Det er derfor meget vigtigt, at vi gør alt

hvad vi kan for at bistå de lokale myndigheder i den opgave.

Særligt når vi generelt har med regler at gøre, der er

skønsmæssige, som de jo er nødt til at være for at kunne

rumme alle de konkrete situationer.



Det er mit håb, at der med det seneste initiativ, som beskrevet i

ØA21, er taget endnu et vigtigt skridt for at understøtte

kommunerne i deres vigtige opgaver på social- og

ældreområdet.



Så principmeddelelserne bliver brugt rigtigt og efter hensigten

ude i kommunerne til gavn for borgerne.



Tak for ordet. Jeg ser frem til debatten.