SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 652: Spm. om ministeren vil oversende materiale som beskriver Ankestyrelsens arbejdsopgaver, herunder om Ankestyrelsen skal have en rådgivende funktion samtidig med, at den skal afgøre sager., til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2020-7758

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 12. august 2020 stillet følgende

spørgsmål nr. 652 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 652:

”Vil

ministeren oversende materiale som beskriver Ankestyrelsens arbejdsopgaver,

herunder om Ankestyrelsen skal have en rådgivende funktion samtidig med, at den

skal afgøre sager?”

Svar:

Ankestyrelsen har ikke til opgave at vejlede kommunerne i forhold til konkrete enkelt-

sager, men det følger af reglerne i retssikkerhedslovens kapitel 11, at Ankestyrelsen

skal sikre borgernes retssikkerhed ved at vejlede kommuner, organisationer og borge-

re om fortolkning af love og vejledninger.

Jeg kan i øvrigt henvise til min besvarelse af SOU alm. del spm. 281, som er sendt til

udvalget den 21. februar 2020.

Jeg har derudover bedt Ankestyrelsen om at bidrage til besvarelsen af spørgsmålet.

Ankestyrelsen har oplyst følgende:

”Ankestyrelsens

opgaver er beskrevet i kapitel 9 i lov om retssikkerhed og administra-

tion på det sociale område (Retssikkerhedsloven).

Som det fremgår af retssikkerhedslovens § 50 er Ankestyrelsen klageinstans for admi-

nistrative afgørelser og sager i det omfang det fastsættes ved lov.

Herudover har Ankestyrelsen efter retssikkerhedslovens § 76 pligt til på landsplan at

koordinere, at afgørelser, som kan indbringes for Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens

beskæftigelsesudvalg træffes i overensstemmelse med lovgivningen. Det fremgår end-

videre af bestemmelsen, at Ankestyrelsen følger praksis hos blandt andet kommuner-

ne og jobcentrene og at Ankestyrelsen vejleder om praksis.

Endelig fremgår det af § 79, at Ankestyrelsen som led i sine opgaver efter § 76 kan

indhente sager til gennemsyn.

Baggrund

Ankestyrelsen blev etableret i 1973, og i 2013 trådte en reform af klagestrukturen på

det sociale område i kraft som betød, at behandlingen af alle klager over kommunale

afgørelser på det beskæftigelsesmæssige område og det sociale område blev placeret i

Ankestyrelsen, mens de sociale nævn og beskæftigelsesankenævnene i hver af de fem

regioner blev nedlagt.

Doknr.

294907

Dato

11-09-2020

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 652: Spm. om ministeren vil oversende materiale som beskriver Ankestyrelsens arbejdsopgaver, herunder om Ankestyrelsen skal have en rådgivende funktion samtidig med, at den skal afgøre sager., til social- og indenrigsministeren

Om baggrunden for reformen fremgår det af bemærkningerne til lovforslaget til lov nr.

493 af 31. maj 2013 (Lovforslag L 158 folketingssamling 2012-13, alm. bemærkninger,

pkt. 3.1.31.), at der var blevet påpeget en række retssikkerhedsmæssige ulemper i det

eksisterende klagesystem, herunder navnlig store forskelle i sagsbehandlingstiden fra

region til region og forskelle i kvalitet, sagsbehandlingspraksis og prioritering af sags-

områder.

Formålet med klagereformen var ifølge forarbejderne derfor at styrke retssikkerheden

ved at ”sikre ensartet praksis

for afgørelser på tværs af landet, så det bliver uden be-

tydning for afgørelsen, hvor i landet borgeren bor”. Samlingen af klagesagsbehandlin-

gen hos én myndighed skulle også give ”grundlag for bedre kvalitet og ressourceudnyt-

telse gennem faglig specialisering og fleksibel fordeling af ressourcer til de områder,

hvor der er konkret er behov for det.”

Behandling af klagesager

Det fremgår af lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, at Anke-

styrelsen:

Er klageinstans for administrative afgørelser i det omfang det fastsættes ved lov, jf. §

50, stk. 1,

Træffer afgørelse og pålægger kommunalbestyrelsen at træffe og gennemføre afgørel-

ser efter§ 65, i lov om social service, jf. § 50, stk. 2 og

Yder sekretariatsbistand til råd og nævn, jf. § 50, stk. 3.

Som klageinstans på det samlede social- og beskæftigelsesområde afgjorde Ankestyrel-

sen i 2019 afgjorde cirka 51.000 sager, hvoraf langt hovedparten af sagerne er på det

kommunale sociale- og beskæftigelsesområde. Derudover er Ankestyrelsen klagein-

stans på blandt andet Udbetaling Danmark- og arbejdsskadeområdet.

Langt de fleste sager afgøres administrativt i Ankestyrelsen, men der er beskikkede

medlemmer (lægmænd) med til at afgøre sager, der er principielle eller har generel og

vejledningsmæssig værdi.

Principielle sager på socialområdet bliver således afgjort på et møde, hvor der deltager

to beskikkede medlemmer (lægmænd) og to ansatte i Ankestyrelsen. På beskæftigel-

sesområdet bliver principielle sager afgjort af Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg,

hvor der også deltager beskikkede medlemmer. Det fremgår af retssikkerhedslovens §

52 c, stk. 1, og § 59 a, stk. 2.

De beskikkede medlemmer bliver udpeget af Social- og Indenrigsministeriet samt

Beskæftigelsesministeriet efter indstilling fra bl.a. fra Kommunernes Landsforening,

Fagbevægelses Hovedorganisation, Dansk Arbejdsgiverforening og Danske Handicap-

organisationer, jf. retssikkerhedslovens § 52, stk. 1, og § 59a, stk. 4.

Med klagereformen i 2013 blev det besluttet, at beskikkede medlemmer (lægmænd)

også skal inddrages i behandlingen af et antal konkrete, men ikke principielle ankesa-

ger.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget (Lovforslag L 158 folketingssamling

2012-13, alm. bemærkninger, pkt. 3.1.3.4), at formålet var at bevare lægmandselemen-

tet og de beskikkede medlemmers indsigt i og indflydelse på behandlingen af kommu-

nale sager også ud over de sager, der behandles som principielle i Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen udvælger derfor årligt op til 1.200 ikke-principielle sager med et stort

element af skøn, som kan danne grundlag for vurderinger af skønnets anvendelse i de

konkrete sager. Sagerne vælges ud fra temaer, der er udvalgt i dialog mellem Ankesty-

relsen og Det Rådgivende Praksisudvalg, jf. ovenfor.

Af de ca. 1.200 sager bliver op til 400 mødebehandlet med to beskikkede medlemmer

og en ankechef eller af Beskæftigelsesudvalget. De resterende ca. 800 sager blive fore-

lagt de beskikkede medlemmer ved skriftlig votering.

Ankestyrelsen yder endvidere sekretariatsbistand til seks selvstændige nævn og et

udvalg. Det drejer sig om:



Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg

Arbejdsmiljøklagenævnet

Adoptionsnævnet

Ligebehandlingsnævnet

Klagenævnet for Specialundervisning,

Psykolognævnet samt

Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger.

Tabel 1: Afgjorte sager i 2019 opdelt efter sagstype

Sagstype

Kommunale social- og beskæftigelsessager

Arbejdsskadesager

Udbetaling Danmark-sager

Nævnssager

Øvrige sager

I alt

Afgjorte sager 2019

24.020

12.425

4.450

2.667

7.945

51.507

Anm: Tabellen viser antallet af realitetsbehandlede sager. Bortfaldne og afviste sager indgår således ikke.

1) I kategorien øvrige sager omfatter børn- og ungeudvalgssager, sager fra ungdomskriminalitetsrådet, sager

i det sociale tilsyn, sager om arbejdsløshedsdagpenge, efterløn o.a., sager som behandles af det

kommunale og regionale tilsyn samt underretningssager.

Kilde: Ankestyrelsens sagsbehandlingssystem

Ankestyrelsens afgørelser har stor betydning for de borgere, virksomheder, myndighe-

der mv., der har en sag hos os. Derfor skal vi både sikre høj kvalitet og korte sagsbe-

handlingstider. Ankestyrelsen har derfor faste kvalitetssikrings- samt lærings- og vi-

dendelingssystemer, som vi løbende udvikler. De skal alle understøtte høj juridisk

kvalitet i vores sagsbehandling.

Der er en række lovbestemte sagsbehandlingstider, som Ankestyrelsen skal overholde,

fx på området for anbragte børn. Derudover er der aftalt en målsætning om, at Anke-

styrelsen har en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på 13 uger i 2022 for bl.a. største-

delen af de kommunale klagesager, sager om arbejdsløshedsdagpenge og nævnssager,

mens der er en målsætning om højst 10 ugers sagsbehandlingstid for sager om visse

kontantydelser (sygedagpenge og Udbetaling Danmark) fra 2022. Ved udgangen af juli

2020 havde Ankestyrelsen en gennemsnitlig sagsbehandlingstid på disse områder på

hhv. ca. 18 uger og ca. 14 uger.

Praksiskoordinering

Efter retssikkerhedslovens § 76, 1. pkt., har Ankestyrelsen ”pligt til på landsplan at koor-

dinere, at afgørelser, som kan indbringes for Ankestyrelsen eller Ankestyrelsens Beskæf-

tigelsesudvalg, træffes i overensstemmelse med lovgivningen.”

Ankestyrelsen skal desuden vejlede om praksis, jf. retssikkerhedslovens § 76, 2. punktum,

sidste led.

Ankestyrelsen bruger en bred vifte af redskaber i arbejdet med at koordinere og vejlede

om praksis i kommuner og jobcentre:



Principmeddelelser, hvor vi offentliggør afgørelser, som har principiel eller ge-

nerel karakter, så de kan bruges som vejledning for senere afgørelser. Praksis er

bindende for førsteinstanserne.

Undersøgelser af førsteinstansernes praksis på social-, beskæftigelses-, sund-

heds- og ældreområdet, jf. retssikkerhedslovens § 77. Undersøgelserne byg-

ger i nogle tilfælde på en juridisk sagsgennemgang af kommunale afgørelser,

som vi indhenter fra kommunerne, jf. retssikkerhedslovens 79, 1. pkt. Andre

undersøgelser bygger på vores generelle viden fra klagesagerne og viden, som

vi indsamler via interview, spørgeskemaer, registerdata og observationsstu-

dier. Formålet med undersøgelserne kan være at vurdere, om sagsområdet er

behandlet i overensstemmelse med lovgivning og praksis og at inspirere til læ-

ring, herunder en rigtig og mere ensartet praksis. Det kan også være at bidra-

ge med generel viden, der kan indgå i det politiske arbejde på området.

Webinarer (online undervisning) på områder, hvor Ankestyrelsen vurderer, at

sagsbehandlere i kommuner og andre kan have glæde af en mundtlig formid-

ling af et emne. Det kan fx tage afsæt i en offentliggjort principmeddelelse, en

praksisundersøgelse eller ny lovgivning.

Dialogmøder med førsteinstanser, organisationer og samarbejdspartnere, hvor

drøftelserne tager udgangspunkt i aktuelle faglige udfordringer og øget kend-

skab til fortolkningen af regler, herunder nye offentliggjorte principmeddelelser

eller ny lovgivning, jf. ovenfor under spm. 649.

Nyhedsbreve, hvor vi bl.a. uddyber vores praksis, undersøgelser, udviklings-

tendenser mv.

Kurser på stort set alle vores sags- og lovområder.

Korte og lange læringsforløb til kommuner, læringsteamsbesøg på børneområ-

det samt task forceforløb på udsatte børn- og ungeområdet samt handicapom-

rådet. Fælles for disse aktiviteter er, at de indebærer dialog med kommunale

sagsbehandlere om regler og praksis med henblik på at udvikle både myndig-

heders og sagsbehandleres kompetencer.

Systematisering og optimering af vores vejlednings- og læringsmateriale på

ast.dk, herunder også formidling af data og statistik om vores afgørelser, jf.

ovenfor.



Formålet med indsatserne er at sikre ensartet og korrekt behandling af sager landet

over, som det er intentionen med klagereformen, jf. ovenfor under spm. 649. Det un-

derstøtter vi ved aktivt at stille vores viden til rådighed og bruge den i vores arbejde

med at koordinere og styrke kvaliteten af førsteinstansernes praksis.

Vi bruger eksempelvis viden fra vores undersøgelser af kommunernes praksis, når vi

underviser eller er til dialogmøder med kommuner og andre førsteinstanser, ligesom

resultaterne af undersøgelserne ofte er afsæt for en artikel i vores nyhedsbreve.

Vi udvikler og målretter løbende vores vejlednings- og praksiskoordinerende aktivite-

ter, så de bedst muligt understøtter og styrker førsteinstansernes sagsbehandling.

Tilsyn med kommuner og regioner

Af den kommunale styrelseslov § 48, stk. 1, fremgår det, at Ankestyrelsen skal føre

tilsyn med, at kommunerne og kommunale fællesskaber, jf. § 60, overholder den lov-

givning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale forskrif-

ter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning, jf. dog stk. 2 og 3.

Vi arbejder som tilsynsmyndighed proaktivt og prioriterer de sager, som er af generel

og væsentlig betydning. I tilsynsarbejdet trækker vi også på Ankestyrelsens samlede

erfaringer med klagesagerne, når vi skal identificere områder i kommunerne, hvor der

kunne være behov for en tilsynsindsats.”

Med venlig hilsen

Astrid Krag

Bilag:

Bilag nr. 1: ”SOU alm. del svar på spørgsmål 281”