KEN nr 9 7 af
/
/
9 Gældende
Udskriftsdato:
. august
Mi isteriu :
Øko o i- og I de rigs i isteriet
Jour al u
er: -
4
Senere ændringer til afgørelsen
I ge
Ankestyrelsens principafgørelse 3-19 om kompensationsprincippet - fælles
husstand/bolig - samlede situation - praktisk hjælp - borgerstyret personlig
assistance - håndsrækninger
Principafgørelsen fastslår
Kompensationsprincippet
Formålet med kompensationsprincippet er, at borgere med en funktionsnedsættelse i videst muligt
omfang bliver kompenseret for følgerne af funktionsnedsættelsen og stilles lige med andre borgere. Bor‐
geren skal have mulighed for at leve så normalt et liv som muligt, herunder have et socialt liv og mulig‐
hed for at passe et arbejde.
Kompensationsprincippet giver ikke et krav på ubetinget kompensation. Hjælp og støtte efter ser‐
viceloven kan alene bevilges efter en vurdering af formålet med den ansøgte hjælp og ud fra en konkret
og individuel vurdering af borgerens samlede situation, behov, funktionsevne og ressourcer i husstanden.
Det primære mål med indsatsen er at gøre borgeren i stand til at klare sig selv eller at lette den dag‐
lige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hvis det ikke er muligt at gøre borgeren i stand til at klare sig
selv, bør indsatsen sigte mod at gøre borgeren i stand til at klare så mange opgaver selv som muligt.
Det er borgeren med funktionsnedsættelsen, som skal kompenseres for sin nedsatte evne til fx at
varetage de praktiske opgaver i hjemmet. Det betyder, at en kommune skal tage udgangspunkt i de opga‐
ver, som personen ville have bidraget med, hvis personen var rask.
Betydningen af den fælles husstand og borgerens og familiens samlede situation
Enhver person i husstanden skal bidrage til at løse sin andel af de praktiske opgaver i hjemmet. En
kommune skal derfor bedømme borgerens samlede situation og om nødvendigt inddrage oplysninger om
eventuelt andre medlemmer af husstanden.
En kommune kan lægge til grund, at et medlem af en husstand kan varetage sin forholdsmæssige
andel af opgaverne i hjemmet, medmindre særlige forhold gør sig gældende. Det kan være forhold som fx
helbred, ressourcer og livssituation eller lignende. Hvis dette er tilfældet, skal kommunen undersøge og
vurdere, i hvilket omfang den enkelte i husstanden, i lyset af sin situation, er i stand til at deltage i at løse
de fælles opgaver i hjemmet. Den forholdsmæssige andel nedsættes konkret til, hvad der kan begrundes i
de særlige forhold.
1