Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020-7758
Doknr.
295384
Dato
11-09-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 12. august 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 651 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 651:
”
Vil ministeren uddybe baggrunden for sætningen
”Der
har vist sig en problemstilling
på social- og ældreområdet, hvor rækkevidden af enkelte principmeddelelser fra Anke-
styrelsen har vist sig vanskelige at omsætte i praksis” i afsnittet om Ankesystemet i
Kommunernes økonomiaftale fra 2020? Vil ministeren særligt svare på følgende:
Hvad ligger der i begrebet ”rækkevidden” af afgørelserne?
Vil det potentielt
kunne medføre forskellig implementering af afgørelserne i kommunerne?
Hvori ligger det vanskelige ved at omsætte principafgørelserne i praksis? Er
der alene tale om økonomiske udfordringer?
Vil ministeren sende relevante akter og materiale
vedr. KL’s ønske, som
rege-
ringen har efterlevet i økonomiaftalen?”
Svar:
For overskuelighedens skyld, har jeg valgt at nummerere besvarelsen af de enkelte
underspørgsmål.
1. Jeg kan oplyse, at begrebet rækkevidde dækker over dialog om den korrekte forstå-
else af Ankestyrelsens offentliggjorte principmeddelelser, herunder hvorfor og hvor-
dan Ankestyrelsen er kommet frem til afgørelsen, og hvad kommunen forventes at
gøre, sådan at borgeren får den rigtige afgørelse i første instans.
2. Det vanskelige har for kommunerne vist sig at kunne være at tolke principmedde-
lelserne i overensstemmelse med intentionerne bag afgørelsen. Det kan dermed være
svært for kommunerne at omsætte principmeddelelserne til praksis.
3. Vedlagt er tre principafgørelser, som KL fremsendte i forbindelse med forhandlin-
gerne om økonomiaftalen. Resultatet af forhandlingerne var som bekendt, at der blev
opnået enighed om at etablere et permanent underudvalg i Ankestyrelsens Dialogfo-
rum.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
Bilag:
Bilag nr. 1 - principmeddelelse 3-19