SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm. om ændre udlandsbekendtgørelsen, så personer med handicap har mulighed for at få deres hjælp med, når de tager på korterevarende ophold i udlandet, og hvad vurderer ministeren, at det vil koste at ændre denne bekendtgørelse, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2019 - 8162

Doknr.

163089

Dato

04-12-2019

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 25. oktober 2019 stillet følgende spørgs-

mål nr. 65 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 65:

”Vil

ministeren ændre udlandsbekendtgørelsen, så personer med handicap har mulig-

hed for at få deres hjælp med, når de tager på korterevarende ophold i udlandet, og

hvad vurderer ministeren, at det vil koste at ændre denne bekendtgørelse, idet der

henvises til SOU alm. del - bilag 87, pkt. 4, 2018-19, 2. samling, fortroligt?”

Svar:

Indledningsvis bemærkes, at hjælp efter serviceloven som alt overvejende udgangs-

punkt er betinget af ophold i Danmark. De typer af hjælp, som mennesker med handi-

cap efter udlandsbekendtgørelsen har ret til at medtage under midlertidige ophold i

udlandet, herunder kortvarige ferier, skal ses som undtagelser til dette udgangspunkt.

Der er tale om typer af hjælp, som det vil være muligt at medtage til udlandet uden

større vanskeligheder, og hvor formålet med hjælpen gør, at den kan medtages. Som

eksempler herpå kan nævnes merudgiftsydelsen, der tildeles som et kontant månedligt

beløb til hjælp til dækning af nødvendige merudgifter, ledsageordningen, hvor det er

muligt at spare timer op med henblik på samlet anvendelse til ledsagelse over flere

døgn, eller hjælpemidler såsom kørestole, blindestokke eller lignende.

Det lægges herefter til grund for besvarelsen, at spørgsmålet omhandler medtagelse af

hjælp efter servicelovens § 83 til udlandet, jf. den i spørgsmålet foretagne henvisning

til SOU alm. del- bilag 87, 2018-19, 2. samling.

Da servicelovens § 83 hører under Sundheds- og Ældreministeriets område, er der til

brug for besvarelsen indhentet en udtalelse derfra. Sundheds- og Ældreministeriet har

oplyst følgende:

”Hjælp efter servicelovens § 83 omfatter ydelser, hvis formål er at sikre personlig

hjælp og pleje samt praktisk støtte til nødvendige opgaver i hjemmet. Som oplyst i

SOU alm. del

–

svar på spm. 60 kan ydelser efter servicelovens § 83 ikke medtages i

forbindelse med korterevarende ophold i udlandet, da hjælpen efter sit formål gives i

borgerens eget hjem.

Hjælp til eksempelvis personlig pleje eller rengøring, efter servicelovens § 83, har en

anden karakter end de typer af hjælp, der er nævnt i udlandsbekendtgørelsen. Der er

således ikke tale om støtte i form af et kontant beløb eller et hjælpemiddel, der kan

medtages på rejsen, ligesom det, i modsætning til ledsagelse efter servicelovens §§ 45

og 97, ikke er muligt at spare timer sammen efter servicelovens § 83, som man således

kan anvende i forbindelse med en rejse.

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 65: Spm. om ændre udlandsbekendtgørelsen, så personer med handicap har mulighed for at få deres hjælp med, når de tager på korterevarende ophold i udlandet, og hvad vurderer ministeren, at det vil koste at ændre denne bekendtgørelse, til social- og indenrigsministeren

Det skal i øvrigt bemærkes, at hjælp efter servicelovens § 83 ydes til personer, som på

grund af midlertidigt eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige

sociale problemer ikke selv kan udføre disse opgaver. Hjælpen bevilliges på baggrund

af en konkret og individuel vurdering af den enkeltes behov og ikke på baggrund af al-

der eller diagnoser. En tilføjelse af ydelserne fra servicelovens § 83 til udlandsbekendt-

gørelsen ville således omfatte hele målgruppen.

Som det endvidere oplyses i SOU alm. del

–

svar på spm. 60 dateret den 20. november

2019 findes der efter EU-rettens EF-forordning nr. 883/04 om koordinering af sociale

sikringsordninger samt i det nordiske samarbejde efter Nordisk Konvention af 14. no-

vember 1994 om Social Bistand og Sociale Tjeneste allerede muligheder for at søge om

støtte, når man rejser i EU og de nordiske lande.

Sundheds- og Ældreministeriet har ikke på det foreliggende grundlag mulighed for at

udarbejde et skøn over udgifterne til en udvidelse af udlandsbekendtgørelsen i forhold

til servicelovens § 83. Dette skyldes, at der er mange ubekendte faktorer, herunder

bl.a. i forhold til hvordan en konkret ordning ville se ud, hvor mange, der ville benytte

sig af ordningen, omfanget af hjælpen m.v. En beregning vil på den baggrund blive

meget usikker.

Det er dog Sundheds- og Ældreministeriets umiddelbare vurdering, at en udvidelse af

udlandsbekendtgørelsen, til også at omfatte hjælp efter servicelovens § 83, forventeligt

vil medføre betydelige og varige offentlige merudgifter til såvel ydelser som admini-

stration.

I forlængelse af dette kan det oplyses, at der ifølge Danmarks Statistik i 2018 var ca.

145.000 modtagere af personlig og praktisk hjælp i eget hjem efter servicelovens § 83,

stk. 1, nr. 1 og 2. Det kan endvidere oplyses at ca. 37.000 borgere i 2018 var visiteret til

madservice i eget hjem efter § 83, stk. 1, nr. 3. Samlet set blev der i 2018 brugt ca. 12

mia. kr. på ydelserne praktisk hjælp, personlig pleje og madservice efter servicelovens

§ 83 samt rehabilitering efter servicelovens § 83 a, jf. kommunernes indberetning til

Danmarks Statistik på konto 5.30.26, som er opgjort eksklusivt udgifter under det

statslige delloft for driftsudgifter. Hertil kommer de plejehjemsbeboere, som også

modtager ydelser efter servicelovens § 83, men som ikke er indeholdt i de ovenstående

tal.

Det kan afslutningsvis oplyses, at der ikke er planer om at ændre reglerne i udlandsbe-

kendtgørelsen i forhold til muligheden for at medtage ydelser efter servicelovens § 83.”

Med venlig hilsen

Astrid Krag