Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2243483_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020-7758
Doknr.
295095
Dato
11-09-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 12. august 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 649 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 649:
”Vil
ministeren i forlængelse af samråd i SOU den 11. august 2020 oversende kommis-
soriet til det nævnte permanente underudvalg til Ankestyrelsens Dialogforum, når det
er færdiggjort, og svare på følgende:
Hvornår forventes kommissoriet færdiggjort og oversendt?
Vil ministeren arbejde for at inddrage relevante civilorganisationer og interes-
senter i arbejdet i underudvalget? Vil dette i givet fald blive indskrevet i kom-
missoriet?
Hvordan vil ministeren sikre, at retssikkerheden overholdes ved etableringen
af underudvalget, og hvordan sikres det, at KL ikke får indflydelse på retstil-
standen og Ankestyrelsens afgørelser gennem sin deltagelse i underudvalget?
Er det ministerens holdning, at det er uvildigt, når der nedsættes et underud-
valg med KL i Ankestyrelsen, og kan ministeren forstå, at der er bekymringer
fra flere parter vedr. uvildigheden og retssikkerheden?
Hvad er Ankestyrelsens holdning til underudvalget?
Er ministeren villig til at ændre aftalen med KL, herunder at gøre det klart, at
Ankestyrelsen skal være en uafhængig instans?
Der er tidligere udarbejdet et danmarkskort over omgørelsesprocenter i Anke-
styrelsen. Vil dette blive indarbejdet i kommissoriet og brugt i underudvalgets
arbejde?
Vil ministeren oversende de tre principafgørelser, som nævnt på samrådet?
Kan ministeren samtidig bekræfte, at det alene er disse tre principafgørelser,
der skal behandles i underudvalget?
Er der en udløbsdato for underudvalgets arbejde og i givet fald hvornår? Vil
ministeren begrunde svaret?
Vil der blive tager referat fra underudvalgsmøderne? Vil ministeren i bekræf-
tende fald sikre, at referaterne løbende oversendes til udvalget?”
Svar:
For overskuelighedens skyld har jeg valgt at nummerere de enkelte svar. Jeg har ind-
hentet bidrag fra Ankestyrelsen i forhold til besvarelse af nogle af spørgsmålene.
1. Jeg kan oplyse, at Ankestyrelsen er i dialog med KL om et udkast til kommissorium
og forventer, at det er klar i løbet af september måned. Kommissoriet vil blive sendt til
udvalget, når det er færdigt.
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 649: Spm. om ministeren vil oversende kommissoriet til det nævnte permanente underudvalg til Ankestyrelsens Dialogforum, når det er færdiggjort, til social- og indenrigsministeren
2243483_0002.png
2. Sammensætningen af undervalget fastlægges i samarbejde mellem KL og Ankesty-
relsen. Der er ikke pt. lagt op til en inddragelse af civilsamfund eller øvrige interessen-
ter.
Jeg kan dog supplerende oplyse, at Ankestyrelsen allerede samarbejder med civilsam-
fundsorganisationer og interessenter i en række fora, for eksempel i Det Rådgivende
Praksisudvalg og Dialogforum mellem Ankestyrelsen og kommuner.
Der er herudover tilbagevendende møder på både direktør-, vicedirektør-, chef- og
sagsbehandlerniveau mellem Ankestyrelsen og en række interesseorganisationer og
samarbejdspartnere. På disse møder drøftes blandt andet forståelsen af reglerne og
styrelsens praksis.
Ankestyrelsen oplyser således, at styrelsen i det forgangne år har holdt møder med ek-
sempelvis Børns Vilkår, Red Barnet, DUKH (Den Uvildige Konsulentordning på Han-
dicapområdet), Danske Handicaporganisationer, Fagbevægelsens Hovedorganisation,
fagforbund og Justitia, ligesom styrelsen har holdt møder med borgerrådgivere, Soci-
altilsynene, Kommunernes Landsforening og Socialchefforeningen.
3. Det fremgår af kommuneøkonomiaftalen for 2021 at:
”(…) Regeringen og KL anerkender begge problemstillingen. Parterne
er enige om, at
der fremadrettet med respekt for Ankestyrelsens uafhængighed skal være fokus på dia-
log med kommunerne, herunder om temaer for sager til principiel behandling. Der er
enighed om at etablere et permanent underudvalg i Ankestyrelsens Dialogforum, som
skal sikre øget fokus på drøftelse af indhold og rækkevidden af principmeddelelser,
som kan have stor betydning for kommunerne.”
Det er helt afgørende for mig, at der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved Ankestyrel-
sens uafhængighed. Jeg mener, at vi med denne tekst i aftalen utvetydigt har under-
streget Ankestyrelsens uafhængighed, og at det er en forudsætning for arbejdet i un-
derudvalget, at det skal ske med respekt for uafhængigheden.
Det er også vigtigt for mig at understrege, at drøftelserne i udvalget alene skal handle
om allerede offentliggjorte principmeddelelser. Det er således først, når Ankestyrelsen
har truffet afgørelse og offentliggjort principmeddelelserne, at de drøftes i underudval-
get med henblik på at sikre, at de implementeres i kommunerne i overensstemmelse
med intentionerne bag afgørelserne.
4. Jeg henviser til svaret på underspørgsmål 3.
5. Ankestyrelsen er en styrelse under Social- og Indenrigsministeriet og varetager som
sådan de opgaver, som styrelsen pålægges. Ankestyrelsen har ikke som institution en
politisk holdning til underudvalget men vil i overensstemmelse med rammerne for sin
virksomhed varetage sine opgaver med fokus på uafhængighed.
6. Der er ikke mulighed for at ændre i den allerede indgåede kommuneøkonomiaftale.
Som ovenfor nævnt er der i aftaleteksten taget højde for Ankestyrelsens uafhængighed,
ligesom der også i kommissoriet vil blive taget højde for uafhængigheden. Som jeg
også gav udtryk for på samråd AC den 11. august 2020 om Ankestyrelsens principmed-
delelser, handler aftalen om et samarbejde mellem Ankestyrelsen og KL der skal sikre
en bedre forståelse og kommunikation af principmeddelelserne og deres rækkevidde.
Ankestyrelsens uafhængighed står selvsagt uantastet.
7. Ankestyrelsen har oplyst følgende, hvortil jeg kan henholde mig:
2
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 649: Spm. om ministeren vil oversende kommissoriet til det nævnte permanente underudvalg til Ankestyrelsens Dialogforum, når det er færdiggjort, til social- og indenrigsministeren
2243483_0003.png
”Det
fremgår af kommissorium for Dialogforum mellem Ankestyrelsen og kommuner,
at dagsorden til møderne i dialogforum blandt andet sammensættes ud fra ”Ankesty-
relsens systematiske registreringer i såvel klagesagsbehandlingen som ved diverse læ-
ringsbesøg, Task Force-forløb,
undersøgelser, webinarer og lokale dialogmøder.” An-
kestyrelsens data og viden bliver således allerede i dag brugt i forbindelse med dialog-
møder.
Ankestyrelsen kan supplerende oplyse, at styrelsen indsamler og systematiserer data om
de sager, vi afgør, og kombinerer dem med vores faglige viden. På det grundlag identifice-
rer vi, hvor behovet for vejledning og rådgivning er størst. Data kan for eksempel give et
overblik over, hvilke udfordringer der er i sagsbehandlingen hos kommunerne. På den
baggrund kan vi sætte ind med praksiskoordinerende initiativer målrettet konkrete kom-
muner eller mere generelt på et sagsområde for at sikre, at borgerne får den rigtige afgø-
relse i første instans. Det kalder vi datadrevet praksiskoordinering.
Udover at bruge data til at identificere, hvor behovet for vejledning og rådgivning er
størst, bliver vores data også offentliggjort på Ankestyrelsens hjemmeside. Vi offentlig-
gør eksempelvis statistik om klager over kommunernes afgørelser, herunder antal og
udfald af Ankestyrelsens afgørelse. Vi offentliggør også årsrapporter med statistik på
en række områder, herunder Ankestyrelsens årsredegørelse til Det Rådgivende Prak-
sisudvalg samt på arbejdsskade-, Udbetaling Danmark- samt på flere nævnsområder,
ligesom vi på forespørgsel fra ministerier, organisationer, journalister m.fl. udleverer
data.
Danmarkskortet bliver offentliggjort en gang årligt af Social- og Indenrigsministeriet
på deres hjemmeside. Danmarkskortet blev første gang offentliggjort i 2016. Dan-
markskortet bygger på ovennævnte indsamlede og systematiserede data fra Ankesty-
relsen.
Der har endnu ikke været drøftelser om, at Danmarkskortet skal indgå i underudval-
gets arbejde.”
8. Som det fremgår af økonomiaftaleaftaleteksten for 2021, skal underudvalget
”sikre
øget fokus på drøftelse af indhold og rækkevidden af principmeddelelser, som kan
have stor betydning for kommunerne.”
Det er således ikke kun de tre principmeddelel-
ser, der skal drøftes i udvalget, men også andre offentliggjorte principmeddelelser.
Det er min opfattelse, at drøftelsen af principmeddelelser kan give god mening i for-
hold til kommunernes forståelse af principmeddelelserne og i forhold til, hvordan den
retstilstand der følger af principmeddelelserne implementeres i kommunerne. Det kan
være med til at sikre, at kommunerne træffer en korrekt afgørelse i første instans.
De tre principmeddelelser vedlægges.
9. Jeg kan oplyse, at det fremgår af kommuneøkonomiaftalen for 2021, at underudval-
get til Dialogforum er permanent.
10. Ankestyrelsen har oplyst, at der vil blive udarbejdet korte referater fra underud-
valgsmøderne, som sammenfatter indholdet af drøftelserne. Disse kan tilgå udvalget i
det omfang, det ønskes.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
3
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 649: Spm. om ministeren vil oversende kommissoriet til det nævnte permanente underudvalg til Ankestyrelsens Dialogforum, når det er færdiggjort, til social- og indenrigsministeren
2243483_0004.png
Bilag:
Bilag nr. 1 - principmeddelelse 3-19
Bilag nr. 2 - principmeddelelse 11-19
Bilag nr. 3 - principmeddelelse 97-17
4