Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2240544_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 7689
Doknr.
288973
Dato
07-09-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 11. august 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 648 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 648:
”Hvad er ministerens holdning til Ankestyrelsens principafgørelse 24-19
om ændring
af anbringelsessted (KEN nr 9400 af 07/05/2019), som fastslog væsentlige fejl, og
hvad har den af konsekvenser?”
Svar:
Ankestyrelsens principafgørelse 24-19 af d. 07/05/2019 præciserer, at når det indstil-
les, at et barn eller ung, der er anbragt uden for hjemmet, flyttes fra et åbent anbrin-
gelsessted til en sikret døgninstitution eller til en særlig sikret afdeling, skal børn og
unge-udvalget forholde sig særskilt til hhv. ændring af anbringelsessted og til ændring
af typen af anbringelsessted.
Når kommunen vil ændre et barns anbringelsessted, skal de altid forsøge at indhente
samtykke hos barnet, hvis barnet er fyldt 12 år, eller forældremyndighedsindehaverne.
Såfremt der er samtykke, skal kommunen alene forelægge indstilling til børn og unge-
udvalget om, at typen af anbringelsesstedet ændres.
Kan der ikke indhentes samtykke til ændring af anbringelsessted, skal kommunen
forelægge både hhv. spørgsmålet om ændring af anbringelsessted og spørgsmålet om
ændring af typen af anbringelsessted til børn og unge-udvalget.
Principafgørelsen drejer sig om to konkrete sager, hvor der er sket processuelle fejl i
forbindelse med ændring af anbringelsessted for et barn eller en ung. I begge sager har
spørgsmålet om ændring af anbringelsessted ikke været forelagt børn og unge-
udvalget. I den ene af sagerne havde kommunen heller ikke forsøgt at indhente sam-
tykke hos barnet eller hos forældremyndighedsindehaveren.
Det er afgørende, at børn høres og inddrages i beslutningerne om deres liv, ikke
mindst, når de gælder så vigtige beslutninger, som beslutningen om hvor de skal bo. At
ændre et barns eller en ungs anbringelsessted er et stort indgreb. Mange udsatte børn
og unge oplever desværre at få ændret anbringelsessted flere gange gennem deres op-
vækst. Det betyder, at barnet gang på gang skal omstille sig og forholde sig til nye
børn, nye steder og nye voksne. Det kan være nødvendigt for barnets bedste, men an-
bringelsesstedet skal kun ændres, hvis det er fornuftigt og sagligt.
Børn skal inddrages for at føle ejerskab over deres eget liv, og derfor skal kommunen
gå i dialog med barnet og forældremyndighedsindehaveren for at forsøge at indhente
et samtykke til ændringen. Er dette ikke muligt, skal der tages særskilt stilling til æn-
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 648: Spm. om ministerens holdning til Ankestyrelsens principafgørelse 24-19 om ændring af anbringelsessted, til social- og indenrigsministeren
2240544_0002.png
dring af anbringelsessted. Det er ikke tilstrækkeligt, at der kun tages stilling til æn-
dring af typen af anbringelsessted.
Hvis typen af anbringelsessted ændres, og barnet eller den unge går fra at være an-
bragt på et åbent anbringelsessted til at være anbragt på en sikret eller særlig sikret
døgninstitution, vil barnet eller den unges personlige frihed blive indskrænket. Dette
er et stort indgreb i barnet eller den unges liv, og det er derfor vigtigt, at der i disse
afgørelser er en høj grad af retssikkerhed. Børn og unge-udvalgene skal følge de pro-
cessuelle regler, da reglerne netop har til formål at sikre en høj grad af retssikkerhed
for børnene og deres forældre, og sikre at der bliver truffet den korrekte beslutning i
den konkrete sag.
Principafgørelsen understreger, hvor vigtigt der er, at barnet høres og inddrages i sin
egen sag. Det er vi i regeringen helt enig i, og det er også noget, jeg vil se nærmere på i
det kommende udspil på børneområdet, Børnene Først.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2