SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 646: Spm. om indsigt i afgørelser i Ankestyrelsen, til social- og indenrigsministeren

Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg

Holmens Kanal 22

1060 København K

Telefon 72 28 24 00

Sagsnr.

2020 - 7691

Doknr.

288950

Dato

01-09-2020

Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 11. august 2020 stillet følgende spørgs-

mål nr. 646 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.

Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).

Spørgsmål nr. 646:

Vil ministeren give følgende indsigt i afgørelser i Ankestyrelsen?



Et overblik over afviste, omgjorte og hjemviste sager i alle årene fra 2016-

2019, herunder en redegørelse over de respektive sagers sagskategorier.



Et overblik over sagsprocessen og eksempler herpå.



En beskrivelse af om det har betydning for en sags udfald til hjemvisning eller

omgørelse, at de berørte personer selv sender dokumentation til Ankestyrel-

sen, sammen med det der modtages fra kommunen.



En række eksempler på de kvitteringer borgerne får fra Ankestyrelsen, herun-

der en redegørelse af, om der benyttes standardskrivelser i de respektive

sagskategorier.

Svar:

Et overblik over afviste, omgjorte og hjemviste sager i alle årene fra 2016-2019, her-

under en redegørelse over de respektive sagers sagskategorier.

I klagesager benytter Ankestyrelsen følgende afgørelsestyper:



Hjemvisning: Ankestyrelsen sender sagen tilbage til førsteinstansen, for ek-

sempel kommunen, der skal behandle sagen og afgøre den igen.

Ændring/ophævelse: Afgørelsen er forkert, og Ankestyrelsen ændrer/ophæver

afgørelsen.

Stadfæstelse: Ankestyrelsen er enig i førsteinstansens afgørelse.

Afvisning/henvisning: Ankestyrelsen behandler ikke sagen, f.eks. fordi borge-

ren har klaget for sent eller beslutter at opgive klagen, eller Ankestyrelsen ikke

er den kompetente myndighed.

Det bemærkes, at begrebet

”omgjorte sager” dækker over sager, som er enten hjemvist,

ændret eller ophævet, dvs. de to førstnævnte kategorier.

I bilag 1 er opstillet en oversigt over stadfæstede, ændrede/ophævede, hjemviste og

afviste sager i perioden 2016-19 inden for sagsområderne arbejdsskade, kommunale

social- og beskæftigelsessager og sager fra Udbetaling Danmark.

Et overblik over sagsprocessen og eksempler herpå

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 646: Spm. om indsigt i afgørelser i Ankestyrelsen, til social- og indenrigsministeren

Ankestyrelsen modtager en klagesag fra en kommune med alle de akter, der har rele-

vans for sagen. Når Ankestyrelsen modtager sagen, sender Ankestyrelsen et bekræftel-

sesbrev til borgeren om, at de har modtaget borgerens klage. Er borgeren repræsente-

ret ved advokat eller partsrepræsentant, sendes brevet til denne.

Modtager Ankestyrelsen derefter nye oplysninger, som er til ugunst for borgeren og af

væsentlig betydning for sagen, sender de som udgangspunkt en kopi af oplysningerne

til borgeren eller repræsentanten, så de får mulighed for at komme med bemærknin-

ger til de nye oplysninger.

Ankestyrelsen gennemgår sagens akter og træffer en afgørelse.

I nogle sager er der krav om, at sagerne skal behandles på møde med beskikkede med-

lemmer. Selve afgørelsen sker derfor på et ankemøde, nævnsmøde eller udvalgsmøde

på baggrund af en sagsfremstilling og en indstilling fra Ankestyrelsen.

Efter mødet sendes afgørelsen til de involverede parter.

Som eksempel på et sagsforløb har Ankestyrelsen udgivet en video på sin hjemmeside,

hvor ovenstående sagsforløb følges fra sagens modtagelse i Ankestyrelsen til afgørel-

sen:

https://ast.dk/for-borgere-med-en-klagesag/sadan-behandler-vi-din-sag

Bilag 2 viser en grafik med, hvilke afgørelser en borger kan få fra Ankestyrelsen.

En beskrivelse af om det har betydning for en sags udfald til hjemvisning eller omgø-

relse, at de berørte personer selv sender dokumentation til Ankestyrelsen, sammen

med det der modtages fra kommunen.

Ankestyrelsen fører statistik med sagsudfald, jf. statistikken i bilag 1, men oplyser, at

de ikke har en selvstændig registrering af, om borgeren har indsendt dokumenter i

sagen.

Det er derfor ikke muligt for Ankestyrelsen at belyse en mulig sammenhæng mellem

sagens udfald og det forhold, at borgeren selv indsender dokumentation samtidig med

kommunens indsendelse af sagen.

En række eksempler på de kvitteringer borgerne får fra Ankestyrelsen, herunder en

redegørelse af, om der benyttes standardskrivelser i de respektive sagskategorier

Ankestyrelsen behandler årligt ca. 30.000 sager på det kommunale område. Antallet

af sager gør, at Ankestyrelsen anvender skabeloner til kvitteringsbreve, afgørelsesbre-

ve og andre typer breve, som sendes til kommuner og borgere. Ankestyrelsen anvender

standardskrivelser (forudoprettede fraser), som indsættes i brevet som en hjælp til den

enkelte sagsbehandler i den skriftlige kommunikation. Standardskrivelserne er for-

skellige fra sagstype til sagstype og fra brevtype til brevtype. Men det betyder, at der

sikres en ensartethed, uanset hvilken sagsbehandler der måtte skrive brevet.

Eksempler på kvitteringsbreve: Bilag 3 (Kvitteringsbrev

–

anonymiseret), bilag 4

(Kvitteringsbrev

–

anonymiseret til partsrepræsentant), Bilag 5 (Kvitteringsbrev -

anonymiseret med anmodning om hastebehandling), Bilag 6 (Kvitteringsbrev

–

ano-

nymiseret til sager med 4 ugers frist).

SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 646: Spm. om indsigt i afgørelser i Ankestyrelsen, til social- og indenrigsministeren

Med venlig hilsen

Astrid Krag

Bilag:

Bilag 1: Overblik over stadfæstede, ændrede og hjemviste sager i perioden 2016-2019

Bilag 2: Ankestyrelsens infografik over afgørelsestyper

Bilag 3: Kvitteringsbrev anonymiseret

Bilag 4: Kvitteringsbrev anonymiseret til partsrepræsentant

Bilag 5: Kvitteringsbrev anonymiseret med anmodning om hastebehandling

Bilag 6: Kvitteringsbrev anonymiseret til sager med 4 ugers frist