Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2232730_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 7363
Doknr.
284475
Dato
19-08-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 29. juli 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 640 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 640:
”Mener ministeren, at det er rimeligt at anvende et stopur for at udmåle hjælp,
som
nævnt i artiklen ”Politikere: Stopursmetode er kynisk og umenneskelig” på Sn.dk den
22. juli 2020? Hvordan vil ministeren sikre, at mennesker med handicap får en or-
dentlig hjælp?”
Svar:
Lad mig først understrege at det gør mig trist, hver gang jeg hører historier som denne,
hvor mennesker med et handicap og deres pårørende oplever, at kommunen ikke leve-
rer den nødvendige hjælp og støtte, og at der mangler et godt samarbejde med kom-
munen i tilrettelæggelsen af hjælpen til den enkelte.
Når det er sagt, så er det ikke reguleret i lovgivningen, hvilke metoder kommunen må
bruge i vurderingen af antallet af timer i den enkelte hjælperordning. Kommunen skal
oplyse en sag i tilstrækkeligt og nødvendigt omfang, før der træffes afgørelse. Det vil
sige, at borgerens behov for hjælp og støtte skal være afdækket i en sådan grad, at
hjælpebehovet kan vurderes. Denne afdækning kan ske på flere måder, eksempelvis
ved indhentning af oplysninger fra fagpersoner eller observationer i hjemmet.
Kommunen bør imidlertid altid tilvejebringe nødvendige oplysninger på den mindst
indgribende måde. Kan nødvendige oplysninger tilvejebringes på anden og mindre
indgribende vis, bør observation i hjemmet derfor ikke anvendes. Ligeledes skal det
understreges, at observation i hjemmet, såfremt den vurderes nødvendig, skal være så
hensynsfuld og kortvarig som muligt og med størst mulig respekt for borgeren og
eventuelle pårørende.
Kommunerne har efter serviceloven et klart ansvar for at sikre, at mennesker med
fysisk og psykisk funktionsnedsættelse får den hjælp og støtte, som den enkelte har
behov for. Kommunen er forpligtet til at tage faglige og økonomiske hensyn i udmålin-
gen af hjælpen, og derfor må hensynet til økonomi aldrig stå alene.
Kommunalbestyrelsens konkrete og individuelle vurdering af hjælp og støtte til den
enkelte skal tage udgangspunkt i lovens formål. Det fremgår af servicelovens § 1, at
formålet med hjælp efter loven er at fremme den enkeltes muligheder for at udvikle sig
og for at klare sig selv eller lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Det
fremgår yderligere af servicelovens § 81, at formålet med servicelovens voksenbe-
stemmelser bl.a. er at yde kompensation, omsorg og pleje.
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 640: Spm. om det er rimeligt at anvende et stopur for at udmåle hjælp, til social- og indenrigsministeren
2232730_0002.png
Kommunerne er forpligtet til at forholde sig til ikke alene behovet for personlig og
praktisk hjælp og pleje, men også behovet for afløsning og aflastning, når de udmåler
kontant tilskud til ansættelse af hjælpere. Hjælp efter § 95 kan desuden kombineres
med andre former for hjælp, som f.eks. ledsageordning efter servicelovens § 97 eller
socialpædagogisk bistand efter servicelovens § 85. I den forbindelse vil jeg gerne un-
derstrege kommunens forpligtelse til at behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp
i forhold til alle de muligheder, der findes for at give hjælp efter den sociale lovgivning,
herunder også rådgivning og vejledning. Såfremt man ikke oplever at få den rette
hjælp og støtte, kan man klager til Ankestyrelsen.
Som jeg har redegjort for, er der en række forhold i lovgivningen, som skal sikre, at
mennesker med funktionsnedsættelse får den hjælp og støtte, som de har behov for.
Men det må aldrig være en kamp at få hjælp, og derfor skal vi styrke retssikkerheden
og tilliden mellem borgerne og systemet.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2