Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2018 - 214
Doknr.
18968
Dato
22-11-2019
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 25. oktober 2019 stillet følgende
spørgsmål nr. 64 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 64:
”Vil ministeren oplyse, hvad der i øvrigt er af tilbud til den gruppe af unge, som er
målgruppe for projekt UNIK, jf. SOU alm. del - bilag 81, 2018-19,
2. samling?”
Svar:
Jeg har ikke et overblik over alle de forskellige kommunale eller frivillige tilbud, der
findes for denne målgruppe. Jeg kan dog oplyse, at kommunerne har pligt til at tilbyde
unge rådgivning og vejledning, ligesom alle kan søge viden om lokale rådgivnings- og
støttetilbud og foreninger målrettet unge f.eks. på www.ungekompasset.dk.
Jeg kan også oplyse, at Projekt Unik, som omtalt i mit samtidige svar på SOU alm. del
spørgsmål 59, er startet som et efterværnstilbud med midler fra satspuljen for 2015,
hvor der blev afsat midler til en ansøgningspulje til efterværn og netværksgrupper for
nuværende og tidligere anbragte børn, unge og voksne.
Den pulje, som Projekt Unik udspringer af, blev udmeldt til 16 forskellige projekter
målrettet nuværende og tidligere anbragte børn, unge og voksne i alderen 11 til 30 år.
Puljen blev både udmøntet til kommunale tilbud og tilbud forankret i lokale eller
landsdækkende foreninger på området. Jeg kan også oplyse, at projekterne omfattede
forskellige former for indsatser og tilbud til målgruppen, og de enkelte projekter har
desuden haft forskellig afgrænsning i forhold til blandt andet alder og geografisk om-
råde.
Nogle af disse initiativer eksisterer stadigvæk, ligesom der findes en række andre til-
bud til udsatte unge og voksne, som også kan omfatte tidligere anbragte unge og voks-
ne. Det gælder f.eks. Baglandene, der findes i Aarhus, Aalborg, Købehavn og Vejle,
Foreningen Fisken i København samt Ventilen og Headspace, der begge har en række
lokale afdelinger og forskellige støtte- og netværkstilbud til udsatte unge og voksne.
Hertil kommer, at flere kommuner har tilbud for nuværende og tidligere anbragte
børn og unge, som f.eks. De 4 Årstider i København, Ungebasen i Randers eller Mæl-
kebøtterne i Aalborg.
Der er dog stadig alt mange tidligere anbragte unge, som ikke har fået den hjælp og
støtte, de havde brug for i overgangen til voksenlivet. Der er for mange tidligere an-
bragte unge, som har det svært
–
og ikke får gennemført en ungdomsuddannelse, har
psykiske problemer eller ender i hjemløshed.