Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2236730_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Dato: 31-08-2020
Enhed: JURPEM
Sagsbeh.: DEPILJ
Sagsnr.: 2010154
Dok. nr.: 1302542
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har den 15. juli 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 638 (Alm. del) til sundheds- og ældreministeren, som hermed endeligt besva-
res. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 638:
”Vil
ministeren redegøre for, hvordan pårørendefuldmagter fungerer og hvad der
konkret kræves, for at en pårørende f.eks. kan få aktindsigt i en plejehjemsjournal til
et nært familiemedlem?”
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet forstår spørgsmålet således, at der spørges til, hvor-
dan en plejehjemsbeboer, der kan varetage sine interesser, dvs. en habil person, kan
give sine pårørende fuldmagt til at søge aktindsigt i beboerens patientjournal fra ple-
jehjemmet.
Ministeriet kan oplyse, at sundhedslovens regler om aktindsigt gælder inden for
sundhedsområdet. Sundhedslovens regler om aktindsigt gælder således for patient-
journaler mv., der udarbejdes af sundhedspersoner, og som føres på offentlige eller
private sygehuse, klinikker, ambulatorier, i privat praksis eller i forbindelse med be-
handling i private hjem samt på andre offentlige eller private institutioner m.v., hvor
der som led i sundhedsmæssig virksomhed foretages behandling af patienter. Sund-
hedslovens regler om aktindsigt gælder også for sygeplejefaglige optegnelser.
En patient har mulighed for at få aktindsigt efter sundhedslovens regler i den del af
en plejehjemsjournal, der indeholder sygeplejefaglige optegnelser, jf. sundhedslo-
vens § 37, 1. pkt., hvoraf det fremgår, at den, om hvis helbredsforhold der er udarbej-
det patientjournaler m.v., på anmodning, har ret til aktindsigt heri.
Retten til aktindsigt i patientjournaler m.v. er en personlig ret for den pågældende
patient. En patient har dog altid ret til at lade sig repræsentere eller bistå af andre.
En patient kan således bemyndige en partsrepræsentant, f.eks. en pårørende, til på
sine vegne at anmode om aktindsigt i sin patientjournal.
Der er ingen formelle krav til dokumentationen for, at de pårørende kan optræde
som partsrepræsentant for en patient. En mundtlig tilkendegivelse fra en patient, der
selv kan varetage sine interesser (dvs. en habil patient) om, at f.eks. en pårørende
skal meddeles aktindsigt i patientens journal, kan efter omstændighederne udgøre
den nødvendige fuldmagt til, at der kan gives aktindsigt til den pårørende. Det er den
sundhedsperson, myndigheder eller institution, der behandler anmodningen om akt-
indsigt, der afgør, om den, der optræder som patientens repræsentant, skal frem-
lægge en skriftlig fuldmagt eller på anden måde godtgøre, at den pågældende kan
optræde som patientens partsrepræsentant.
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 638: Spm. om, hvordan pårørendefuldmagter fungerer og hvad der konkret kræves, for at en pårørende f.eks. kan få aktindsigt i en plejehjemsjournal til et nært familiemedlem, til sundheds- og ældreministeren
Repræsentationsforholdet bortfalder ved patientens død, eller hvis repræsentationen
tilbagekaldes af patienten.
Ministeriet kan endvidere oplyse, at patientens partsrepræsentant ikke har videre ad-
gang til aktindsigt i journalen end patienten selv. Adgangen til aktindsigt kan være be-
grænset ved fortegnelser foretaget i journalen før den 1. januar 2010, såfremt patien-
tens interesse i at blive gjort bekendt med oplysningerne findes at burde vige for af-
gørende hensyn til patienten selv eller andre private interesser. Anvendelsesområdet
for at begrænse adgangen til aktindsigt i egen journal er dog snævert.
For yderligere information om regler om fuldmagt, herunder aftaleloven og lov om
fremtidsfuldmagter, henvises til Justitsministeriet.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Ida Lyngbeck Jensen
Side 2