Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 7183
Doknr.
280609
Dato
19-08-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 13. juli 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 636 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 636:
”Vil ministeren redegøre for, om det er korrekt, at man ikke kan
få bevilliget ortopæ-
disk tilpasning af sikkerhedssko efter serviceloven, og om det gør en forskel ift. bevil-
lingen, såfremt man er selvstændig eller ej?”
Svar:
Da støtte til hjælpemidler i forbindelse med arbejde eller ved deltagelse i beskæftigel-
sesrettede tilbud gives efter beskæftigelseslovgivningen, har jeg indhentet en udtalelse
fra Beskæftigelsesministeriet, som oplyser følgende:
”På beskæftigelsesområdet kan hjælpemidler gives efter lov om en aktiv beskæftigel-
sesindsats eller lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. (kompensations-
loven).
Jobcenteret kan give tilbud om hjælpemidler for at fremme, at personer opnår eller
fastholder ordinær ansættelse eller ansættelse efter lov om seniorjob, eller at personer
kan drive selvstændig virksomhed, ligesom jobcenteret kan give tilbud om hjælpemid-
ler med henblik på at understøtte, at personen kan deltage i et beskæftigelsesrettet
tilbud. Det er en betingelse, at hjælpemidlet er af afgørende betydning for ansættelsen,
beskæftigelsen i egen virksomhed eller deltagelse i tilbuddet, eller at hjælpemidlet
kompenserer for personens begrænsning i arbejdsevnen. Det samme gælder for per-
soner, der på grund af handicap kan have vanskeligt ved at opnå eller bevare beskæfti-
gelse uden kompensation efter kompensationsloven.
Der vil således kunne gives tilskud til udgifter til hjælpemidler i form af fx ortopædisk
tilpassede sikkerhedssko, hvis betingelserne i beskæftigelseslovgivningen herfor i øv-
rigt er opfyldt.”
Da serviceloven er subsidiær til andre love, er det en betingelse for at få hjælp og støtte
efter servicelovens bestemmelser, at hjælpen ikke kan gives efter anden lovgivning.
Derfor kræver bevilling af ortopædisk tilpassede sikkerhedssko efter servicelovens §
112, at disse ikke kan bevilges efter anden lovgivning, herunder beskæftigelseslovgiv-
ningen.
Bevilling af hjælpemidler efter § 112 kræver samtidig, at der er tale om varigt nedsat
fysisk eller psykisk funktionsevne, og at hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de
varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette den daglige til-
værelse i hjemmet eller er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv.