Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2232590_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 7135
Doknr.
283888
Dato
19-08-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 9. juli 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 635 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 635:
”Vil ministeren kommentere henvendelsen omdelt som bilag 322
(fortroligt) om myn-
dighedsansvar ifm. hjemgivelse fra en tvangsanbringelse, herunder redegøre for reg-
lerne ifm. med udlevering af et barns personlige ejendele ved hjemgivelse?”
Svar:
Udvalget beder mig kommentere en henvendelse fra en mor i en konkret sag om
hjemgivelse af et barn, der har været anbragt uden for hjemmet, jf. det fortroligt om-
delte SOU bilag 322. Henvendelsen giver indtryk af en kompleks sag og et svært sam-
arbejde mellem en kommune, en netværksplejefamilie og forældremyndighedsindeha-
ver i forbindelse med hjemgivelsen. Det gør naturligvis indtryk, for i sidste ende er det
barnet, der risikerer at komme i klemme.
Da jeg ikke har nærmere kendskab til omstændighederne og de faglige vurderinger i
den konkrete sag, finder jeg det rigtigst ikke at kommentere yderligere på sagen. Jeg
skal i den forbindelse bemærke, at jeg som minister ikke kan træffe afgørelse i konkre-
te sager om børn og unge eller pålægge en anden myndighed at træffe en bestemt afgø-
relse i en sådan sag. Jeg kan i stedet vejlede generelt om servicelovens regler om hjem-
givelse.
Jeg kan således oplyse, at en anbringelse uden for hjemmet såvel som andre støttefor-
anstaltninger skal ophøre, når formålet er opnået, når foranstaltningen ikke længere
opfylder sit formål, eller når den unge fylder 18 år.
Når der er tale om en anbringelse uden for hjemmet efter reglerne i serviceloven, kan
et anbragt barn eller ung først hjemgives, når der er truffet afgørelse om hjemgivelse
og om hjemgivelsesperiodens længde. Hjemgivelsesperioden kan vare op til 6 måne-
der, og kun i særlige tilfælde kan kommunen beslutte, at der ikke skal være en hjemgi-
velsesperiode.
Reglerne om hjemgivelsesperiode er fastsat for at hindre, at en hjemgivelse sker plud-
seligt og uden forberedelse, så den er til skade for barnets eller den unges trivsel og
udvikling. Med fastsættelsen af en hjemgivelsesperiode får kommunen samtidig mu-
lighed for at tilrettelægge hjemgivelsen. Kommunen skal i den forbindelse vurdere, om
der er behov for støtte til barnet eller den unge eller forældrene efter hjemgivelsen.
Forud for ophør af en anbringelse skal kommunen således revidere handleplanen og
angive det videre forløb for barnet. Det skal sikre, at et barn eller ung ikke hjemgives,
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 635: Spm. om kommentar til henvendelse af 8/7-20 om myndighedsansvar ifm. hjemgivelse fra en tvangsanbringelse, til social- og indenrigsministeren
2232590_0002.png
før der er taget stilling til det videre forløb og planlagte tiltag, når barnet eller den un-
ge kommer hjem.
Ved hjemgivelsen af barnet eller den unge, skal barnet eller den unge naturligvis have
sine personlige ejendele og papirer m.v. med sig. Dette er ikke særskilt reguleret i ser-
viceloven og vil som udgangspunkt skulle ske i dialog og samarbejde mellem barnet
eller den unge, forældremyndighedsindehaveren, anbringelsesstedet og kommunen.
Der er ikke i serviceloven hjemmel til at gennemtvinge udlevering personlige ejendele
og andre effekter.
For så vidt angår politimæssige, fogedretlige eller strafferetlige forhold, skal jeg henvi-
se til Justitsministeriet.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2