Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2235702_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 7133
Doknr.
284479
Dato
27-08-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalget har d. 9. juli 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 634 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares. Spørgsmå-
let er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 634:
”Vil
ministeren redegøre for regeringens initiativer vedrørende det sociale frikort set i
lyset af, at evalueringen nu foreligger, idet der også henvises til ministerens svar på
spørgsmål nr. 232 (alm. del)?
https://www.ft.dk/samling/20191/almdel/sou/spm/232/svar/1631901/2146487/inde
x.htm”
Svar:
Som nævnt i mit tidligere svar til SOU samler vi løbende op på de erfaringer, vi gør os
med socialt frikort. Derfor har det også været vigtigt for mig, at der er blevet udarbej-
det en evaluering af ordningen, så vi kan være helt skarpe på, om loven virker efter
hensigten og præcisere den vejledning, som vi giver brugerne om socialt frikort.
Sammenfattende viser evalueringen af det sociale frikort,
at ordningen er blevet implementeret langsommere end forventet, idet det in-
den ordningens ikrafttræden blev skønnet, at 4000 borgere årligt ville benytte
ordningen. I de 82 kommuner, der er data for, er 1642 borgere blevet visiteret
til det sociale frikort fra den 1. januar 2019 til den 24. februar 2020. Heraf har
372 borgere anvendt frikortet ved at have en eller flere ansættelser gennem det
sociale frikort i 2019.
at det sociale frikort i praksis retter sig mod et meget bredt segment af borgere
med sociale problemstillinger af forskellig sværhedsgrad. De fleste af de visite-
rede er udsatte borgere, der gennem længere tid har modtaget kontanthjælp,
og som derudover har sociale og/eller psykiske problemstillinger, der gør, at
de er langt fra arbejdsmarkedet. Det er dermed en borgergruppe, der generelt
ikke kan forventes på sigt at indgå på arbejdsmarkedet på fuld tid og ordinære
vilkår.
at der overordnet set er tilfredshed med ordningen om det sociale frikort. For
borgerne giver ordningen adgang til arbejdsmarkedet, som mange af dem el-
lers ikke ville få, grundet målgruppens svære psykiske og sociale problemer.
Fleksibiliteten i ordningen gør, at borgerne har mulighed for at arbejde fra dag
til dag, og er således ikke forpligtet til et job eller krav, som de alligevel ikke
kan fastholde. For virksomhederne bidrager ordningen til, at de kan få løst ar-
bejdsopgaver, som ellers enten ikke ville blive løst, eller som overkvalificerede
SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 634: Spm. om regeringens initiativer vedrørende det sociale frikort, til social- og indenrigsministeren
2235702_0002.png
ansatte skulle løse. Derudover giver ordningen virksomhederne mulighed for
at hyre fleksibel arbejdskraft til fx sæsonarbejde.
Endelig peger evalueringen også på elementer, der kan forbedre ordningen, fx kunne
virksomhederne godt tænke sig en lettere løsning til administration af lønudbetaling
til frikortsbrugere. Sidstnævnte vidste vi allerede godt, og det er da også den problem-
stilling som omtales i mit tidligere svar til SOU. Derfor er vi fortsat også meget op-
mærksomme på at vejlede virksomhederne korrekt.
I evalueringen ses også på udgifterne til ordningen. Ordningen blev finansieret over
satspuljen 2018 med 45 mio. kr. Der var høje etableringsomkostninger forbundet med
udvikling af en it-løsning, der kunne understøtte en smidig ordning og dokumentere
ret til skattefrihed. Dertil kommer, at antallet af brugere af ordningen blev skønnet for
højt fra starten, hvorfor de samlede administrationsomkostninger pr. borger i 2019
også var høje.
De offentlige administrative omkostninger udgjorde i 2019 i alt 14 mio. kr., svarende
til 37.634 kr. pr. borger med ansættelse i det første år. Heraf udgør administrative
udgifter eksklusiv udgifter til it-udvikling ca. 7,5 mio. kr., svarende til 20.000 kr. pr.
borger med ansættelse.
Der blev i alt udbetalt løn på ca. 3,8 mio. kr. gennem ordningen i 2019, hvilket svarer
til ca. 10.000 kr. pr. borger, der havde en indtægt på frikortet.
Forsøgsordningen med socialt frikort løber frem til 1. januar 2021. De resultater, som
evalueringen har givet, er med til at understøtte den løbende vejledning, som Social-
styrelsen og Social- og Indenrigsministeriet giver kommuner, borgere og virksomhe-
der frem mod ordningens udløb.
Det er endnu uafklaret om ordningen med socialt frikort skal fortsætte efter 1. januar
2021. Dette afventer politiske forhandlinger i efteråret.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2