Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 7068
Doknr.
278091
Dato
31-08-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 8. juli 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 629 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 629:
” Vil ministeren kommentere artiklen ”Familie står frem med
kritik af bosted: hjerte-
skærende vide viser ulykkelig søster” bragt på www.tv2ostjylland.dk den 6. juli 2020
og redegøre for, hvilke initiativer ministeren agter at tage for sikre gode forhold for
mennesker med handicap?”
Svar:
Jeg vil gerne indledningsvis gøre det helt klart, at det selvfølgelig ikke er acceptabelt,
hvis mennesker med handicap bliver behandlet uværdigt og uprofessionelt og ikke får
den hjælp, som modsvarer deres hjælpebehov.
Jeg må jo desværre konstatere, at den artikel, der spørges ind til, er en del af en større
kritik rettet mod tilbud ved Borgercenter Nord i Aarhus Kommune
–
både fra tilsynet
og fra pårørende. Det påvirker mig naturligvis dybt, når jeg læser og hører om de for-
hold som mennesker med udviklingshæmning tilsyneladende er blevet budt på de
omtalte bosteder. Det er mennesker, som har brug for både omsorg og fagligt kvalifice-
ret socialpædagogisk støtte for at sikre en tryg og stabil hverdag, hvor de kan trives.
Kommunerne har et klart ansvar for at sikre, at hver enkelt borger får den rette faglige
hjælp, støtte og omsorg, og for at sikre at både borgerne selv og deres pårørende er
trygge ved og tilfredse med den indsats, der tilbydes.
Forholdene skal naturligvis være i orden. Derfor er det også godt at se, at Socialtilsynet
i forhold til de konkrete sager har løftet sit ansvar som tilsynsmyndighed
–
både ved at
adressere de kritisable forhold og ved at iværksætte de nødvendige foranstaltninger
over for tilbuddet. Det er et udtryk for, at det uafhængige og faglige socialtilsyn lever
op til sit formål om at kontrollere og bidrage til at udvikle sociale tilbuds generelle
kvalitet, så den indsats, som borgerne får, bliver god.
Jeg har med tilfredshed noteret mig, at kommunens social- og beskæftigelsesrådmand
har meldt klart ud om, at han og kommunen har taget tilsynets kritik til sig, og har
givet udtryk for, at der vil blive igangsat en række tiltag med henblik på at rette op på
de kritisable forhold, ligesom man vil følge udviklingen.
Jeg vil også understrege, at jeg helt generelt tager diskussionen om den manglende
faglige kvalitet i indsatserne for mennesker med handicap meget alvorligt. Jeg ser og
hører flere steder en bekymring for kvaliteten i de specialiserede sociale indsatser,