Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2244085_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 6974
Doknr.
284372
Dato
14-09-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 3. juli 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 626 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmål nr. 626:
”Vil
ministeren redegøre for udviklingen i antallet og andelen af børn og unge, der
mistrives i Danmark, over de seneste 10 år fordelt på alder, køn og kommune?”
Svar:
Der findes ikke en entydig definition eller konsensus for, hvordan mistrivsel skal opgø-
res. Ligeledes findes der ikke centralt indsamlet data for mistrivsel blandt alle børn og
unge over de seneste 10 år. Derimod findes der en lang række forskellige undersøgel-
ser, der belyser trivsel på forskellig vis i befolkningen, blandt andet Børn og Unge i
Danmark, og Den Nationale Sundhedsprofil.
I den Nationale Sundhedsprofil undersøges danskernes selvvurderede fysiske og men-
tale helbred i hhv. 2010, 2013 og 2017, og i 2017 var andelen med selvrapporteret dår-
ligt mentalt helbred på 23,9 pct. for 16-24-årige kvinder, mens den lå på 12,9 pct. for
mænd i samme aldersgruppe. Undersøgelsen viste endvidere, at andelen med selvrap-
porteret dårligt mentalt helbred har været stigende siden 2010.
Undersøgelsen Børn og Unge i Danmark fra 2018 viser, at piger er mere udsatte end
drenge, når det kommer til selvrapporterede psykiske lidelser, spiseforstyrrelser, lav
livstilfredshed og selvmordsforsøg. Blandt piger havde eksempelvis 15 pct. af de 15-
årige og 19 pct. af de 19-årige
angivet, at de havde en ”lav livstilfredshed”,
mens det for
drenge var hhv. 6 pct. og 12 pct. Se mere om undersøgelserne i boks 1.
Ud over disse undersøgelser har det siden skoleåret 2014/2015 været obligatorisk for
alle folkeskoler, specialskoler og interne skoler hvert år at gennemføre en trivselsmå-
ling blandt alle elever i børnehaveklassen til og med 9. klasse (Den nationale trivsels-
måling). Den nationale trivselsmåling gør det således muligt at følge udviklingen i
elevers trivsel i skolen de seneste fem år, på tværs af årgange, køn, herkomst, kommu-
ner mv.
På baggrund af 4.-9. klasseelevers besvarelser på trivselsmålingen udarbejder Børne-
og Undervisningsministeriet fem trivselsscorer: faglig trivsel, social trivsel, støtte og
inspiration, ro og orden, samt generel trivsel. Trivselsscorerne angives på en skala fra 1
til 5, hvor 1,0 udtrykker den lavest mulige trivsel og 5,0 den højeste mulige trivsel. Se
mere om trivselsmålingen i boks 1.
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 626: Spm. om udviklingen i antallet og andelen af børn og unge, der mistrives i Danmark, over de seneste 10 år fordelt på alder, køn og kommune, til social- og indenrigsministeren
2244085_0002.png
Boks 1
Nationale undersøgelser af trivsel
Den Nationale Sundhedsprofil:
Spørgeskemaundersøgelse, der er gennemført i samarbejde mellem de fem regioner,
Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed i hhv. 2010, 2013 og 2017. Spørgsmålene omhandler sund-
hed, sygdom og trivsel bredt. Godt 180.000 besvarede spørgeskemaet i 2017, svarende til en svarprocent på 58,7 pct.
Svarene er vægtede af Danmarks Statistik for at opnå, at de er repræsentative. Datatabeller og spørgeskema:
www.danskernessundhed.dk. Rapport: Danskernes sundhed
–
den nationale sundhedsprofil, Sundhedsstyrelsen 2017.
Børn og Unge i Danmark:
Spørgeskemaundersøgelse af den danske børnebefolknings tilstand, der måler på centrale
indikatorer på velfærd og trivsel, gennemført af VIVE i hhv. 2009, 2013 og 2017. I 2017 deltog 7.697 respondenter,
hvilket udgør en svarprocent på 64,7 pct. Indikatorerne, der måler respondenternes psykiske sårbarhed, er: SDQ for
de 3-15 årige, samt om man har haft en psykisk lidelse, har lidt af spiseforstyrrelser, har modtaget psykologhjælp
og/eller har forsøgt selvmord for de 15-19 årige.
Som trivselsmål anvendes ”Cantril’s ladder”.
Rapport: Børn og unge i
Danmark
–
velfærd og trivsel 2018. VIVE.
Den nationale trivselsmåling:
Spørgeskemaundersøgelse gennemført hvert år siden 2015 på alle folkeskoler, special-
skoler og interne skoler i dagbehandlingstilbud og på anbringelsessteder. Elever i 0.-3. klasse svarer på 20 spørgsmål,
mens elever i 4.-9. klasse besvarer 40 spørgsmål. Der er udarbejdet fem indikatorer på baggrund af de spørgsmål, som
stilles til eleverne på 4.-9. klassetrin: 1) Faglig trivsel, 2) Social trivsel, 3) Støtte og inspiration, 4) Ro og orden, samt 5)
Generel skoletrivsel. Trivselsscoren angives på en skala fra 1 til 5, hvor 1,0 udtrykker den lavest mulige trivsel og 5,0
udtrykker den højest mulige trivsel. Der beregnes ikke en samlet trivselsscore for elever i 0.-3. klasse. Hvert år besva-
rede mellem 263.600 og 293.300 elever på 4.-9. klassetrin spørgeskemaet. Datatabeller og spørgeskema: uddannelses-
statistik.dk/Pages/Topics/19.aspx.
Figur 1 og 2 viser fordelingen i generel trivselsscore blandt elever i 4.-9. klasse fra
henholdsvis første trivselsmåling i 2015 og seneste i 2019. Det ses heraf, at den gene-
relle skoletrivsel er nogenlunde uændret for drenge og piger fra målingen i 2015 til den
seneste måling i 2019. Det ses endvidere, at der ikke er stor forskel i trivslen blandt
drenge og piger, men at en lidt højere andel blandt drenge har en trivselsscore på over
4 end blandt piger.
Figur 1
Fordeling i generel trivsel blandt 4.-9. klasseele-
ver, skoleåret 2014/2015
Pct.
70
60
50
40
30
20
10
0
1 til 2
2,1 til 3
3,1 til 4
4,1 til 5
Trivselsscore
Drenge
Piger
Figur 2
Fordeling i generel trivsel blandt 4.-9. klasseele-
ver, skoleåret 2018/2019
Pct.
70
60
50
40
30
20
10
0
1 til 2
2,1 til 3
3,1 til 4
4,1 til 5
Trivselsscore
Drenge
Piger
Pct.
70
60
50
40
30
20
10
0
Pct.
70
60
50
40
30
20
10
0
Anm.: Figur 1 viser fordelingen i generel trivselsscore blandt elever i 4.-9. klasse, der har svaret på mere end 50 pct. af
spørgsmålene i den nationale trivselsmåling for skoleåret 2014/2015. Figur 2 viser fordelingen i generel trivselsscore
blandt elever i 4.-9. klasse, der har svaret på mere end 50 pct. af spørgsmålene i den nationale trivselsmåling for skole-
året 2018/2019. Trivselsscoren angives på en skala fra 1 til 5, hvor 1,0 udtrykker den ringest mulige trivsel og 5,0 ud-
trykker den bedst mulige trivsel. Det bemærkes, at der er flere elever, som ikke deltager i trivselsmålingen, hvorfor bille-
det ikke nødvendigvis er repræsentativt for alle elever.
Kilde: Styrelsen for It Læring.
2
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 626: Spm. om udviklingen i antallet og andelen af børn og unge, der mistrives i Danmark, over de seneste 10 år fordelt på alder, køn og kommune, til social- og indenrigsministeren
2244085_0003.png
Det bemærkes, at selvom trivselsmålingen er obligatorisk for alle elever, vil der stadig
være problemer med at nogle børn og unge ikke gennemfører målingen blandt andet
pga. højt skolefravær. Dette kan muligvis medføre, at trivslen for de mest udsatte børn
og unge, med den ringeste trivsel, ikke er inkluderet i målingen.
Ses der på den generelle trivsel i skolen fordelt på klassetrin, falder andelen som har
en høj trivsel med alderen, jf. figur 3 og 4. Det ses desuden af figur 3 og 4 at den gene-
relle skoletrivsel er nogenlunde uændret for elever på alle klassetrin fra skoleåret
2014/2015 til skoleåret 2018/2019.
Figur 3
Fordeling i generel trivsel blandt elever opdelt på
klassetrin, skoleåret 2014/2015
Pct.
100
Pct.
100
Figur 4
Fordeling i generel trivsel blandt elever opdelt på
klassetrin, skoleåret 2018/2019
Pct.
100
Pct.
100
80
80
80
80
60
60
60
60
40
40
40
40
20
20
20
20
0
4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse
0
0
4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9. klasse
0
1 til 2
2,1 til 3
3,1 til 4
4,1 til 5
1 til 2
2,1 til 3
3,1 til 4
4,1 til 5
Anm.: Figur 3 viser fordelingen i generel trivselsscore blandt elever i 4.-9. klasse, der har svaret på mere end 50 pct. af
spørgsmålene i den nationale trivselsmåling for skoleåret 2014/2015. Figur 4 viser fordelingen i generel trivselsscore
blandt elever i 4.-9. klasse, der har svaret på mere end 50 pct. af spørgsmålene i den nationale trivselsmåling for skole-
året 2018/2019. Trivselsscoren angives på en skala fra 1 til 5, hvor 1,0 udtrykker den ringest mulige trivsel og 5,0 ud-
trykker den bedst mulige trivsel. Det bemærkes, at der er flere elever, som ikke deltager i trivselsmålingen, hvorfor bille-
det ikke nødvendigvis er repræsentativt for alle elever.
Kilde: Styrelsen for It og Læring
I tabel 1 opgøres den gennemsnitlige generelle trivselsscore blandt elever i 4.-9. klasse
for hver enkelt kommune de seneste fem år.
Tabel 1
Kommunefordelt opgørelse over gennemsnitlig generel trivselsscore bandt elever i 4.-9. klasse for sko-
leårene 2014/2015-2018/2019
2014/2015
Albertslund
Allerød
Assens
Ballerup
Billund
Bornholm
Brøndby
Brønderslev
Christiansø
Dragør
Egedal
Esbjerg
3,6
3,8
3,7
3,7
3,7
3,6
3,7
3,8
3,8
3,8
3,7
3,8
2015/2016
3,7
3,8
3,7
3,7
3,7
3,6
3,8
3,8
3,9
3,8
3,7
3,9
2016/2017
3,7
3,8
3,7
3,7
3,8
3,6
3,7
3,8
4,1
3,8
3,7
3,9
2017/2018
3,7
3,8
3,7
3,7
3,7
3,6
3,7
3,8
4,1
3,8
3,7
3,9
2018/2019
3,6
3,8
3,7
3,7
3,7
3,6
3,7
3,7
-
3,7
3,6
3,8
3
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 626: Spm. om udviklingen i antallet og andelen af børn og unge, der mistrives i Danmark, over de seneste 10 år fordelt på alder, køn og kommune, til social- og indenrigsministeren
2244085_0004.png
Fanø
Favrskov
Faxe
Fredensborg
Fredericia
Frederiksberg
Frederikshavn
Frederikssund
Furesø
Faaborg-Midtfyn
Gentofte
Gladsaxe
Glostrup
Greve
Gribskov
Guldborgsund
Haderslev
Halsnæs
Hedensted
Helsingør
Herlev
Herning
Hillerød
Hjørring
Holbæk
Holstebro
Horsens
Hvidovre
Høje-Taastrup
Hørsholm
Ikast-Brande
Ishøj
Jammerbugt
Kalundborg
Kerteminde
Kolding
København
Køge
Langeland
Lejre
Lemvig
Lolland
Lyngby-Taarbæk
Læsø
Mariagerfjord
Middelfart
Morsø
Norddjurs
3,8
3,8
3,6
3,8
3,7
3,7
3,7
3,6
3,8
3,7
3,8
3,7
3,7
3,7
3,6
3,7
3,7
3,6
3,7
3,7
3,6
3,8
3,7
3,7
3,7
3,8
3,7
3,7
3,6
3,8
3,7
3,7
3,7
3,6
3,7
3,8
3,7
3,7
3,7
3,7
3,8
3,6
3,8
3,7
3,7
3,8
3,7
3,6
3,8
3,8
3,7
3,9
3,7
3,8
3,7
3,7
3,9
3,7
3,9
3,7
3,7
3,8
3,7
3,7
3,8
3,6
3,8
3,8
3,7
3,8
3,8
3,7
3,7
3,8
3,8
3,7
3,7
3,9
3,8
3,7
3,8
3,6
3,8
3,9
3,8
3,7
3,8
3,7
3,9
3,7
3,9
3,6
3,8
3,8
3,8
3,6
3,7
3,8
3,7
3,9
3,7
3,8
3,7
3,7
3,8
3,7
3,8
3,7
3,7
3,8
3,7
3,7
3,8
3,7
3,8
3,7
3,7
3,8
3,7
3,7
3,7
3,8
3,8
3,7
3,7
3,9
3,8
3,7
3,8
3,6
3,7
3,9
3,7
3,8
3,7
3,7
3,8
3,7
3,9
3,7
3,8
3,8
3,8
3,6
3,7
3,8
3,7
3,8
3,7
3,7
3,7
3,7
3,8
3,7
3,8
3,7
3,7
3,8
3,7
3,7
3,8
3,7
3,8
3,7
3,7
3,8
3,7
3,7
3,7
3,8
3,8
3,7
3,7
3,9
3,7
3,7
3,7
3,6
3,7
3,9
3,7
3,8
3,7
3,7
3,8
3,6
3,9
3,6
3,8
3,8
3,7
3,7
3,8
3,7
3,6
3,8
3,7
3,7
3,7
3,7
3,8
3,7
3,8
3,7
3,6
3,7
3,7
3,7
3,7
3,6
3,7
3,7
3,6
3,8
3,7
3,7
3,6
3,8
3,7
3,7
3,6
3,8
3,7
3,7
3,7
3,6
3,7
3,8
3,7
3,7
3,7
3,7
3,8
3,6
3,8
3,5
3,8
3,7
3,7
3,7
4
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 626: Spm. om udviklingen i antallet og andelen af børn og unge, der mistrives i Danmark, over de seneste 10 år fordelt på alder, køn og kommune, til social- og indenrigsministeren
2244085_0005.png
Nordfyns
Nyborg
Næstved
Odder
Odense
Odsherred
Randers
Rebild
Ringkøbing-Skjern
Ringsted
Roskilde
Rudersdal
Rødovre
Samsø
Silkeborg
Skanderborg
Skive
Slagelse
Solrød
Sorø
Stevns
Struer
Svendborg
Syddjurs
Sønderborg
Thisted
Tønder
Tårnby
Vallensbæk
Varde
Vejen
Vejle
Vesthimmerlands
Viborg
Vordingborg
Ærø
Aabenraa
Aalborg
Aarhus
3,7
3,7
3,7
3,7
3,8
3,6
3,8
3,7
3,8
3,7
3,8
3,8
3,7
3,6
3,8
3,7
3,7
3,7
3,7
3,6
3,7
3,7
3,7
3,7
3,8
3,8
3,7
3,7
3,8
3,7
3,7
3,8
3,6
3,7
3,6
3,6
3,7
3,7
3,8
3,8
3,7
3,7
3,7
3,8
3,7
3,7
3,8
3,8
3,7
3,8
3,9
3,7
3,6
3,8
3,8
3,8
3,7
3,8
3,7
3,7
3,8
3,8
3,7
3,8
3,8
3,7
3,7
3,8
3,7
3,8
3,9
3,7
3,8
3,7
3,8
3,7
3,8
3,8
3,8
3,7
3,7
3,7
3,8
3,6
3,7
3,8
3,8
3,7
3,8
3,9
3,7
3,7
3,8
3,7
3,8
3,7
3,8
3,7
3,7
3,8
3,8
3,7
3,8
3,8
3,7
3,7
3,7
3,7
3,8
3,9
3,7
3,8
3,7
3,8
3,7
3,8
3,8
3,8
3,7
3,7
3,7
3,8
3,5
3,7
3,8
3,8
3,7
3,8
3,8
3,7
3,6
3,8
3,7
3,7
3,7
3,8
3,7
3,6
3,8
3,8
3,7
3,7
3,8
3,7
3,7
3,8
3,7
3,8
3,8
3,8
3,8
3,6
3,7
3,7
3,8
3,7
3,7
3,7
3,7
3,7
3,7
3,5
3,7
3,8
3,8
3,6
3,7
3,8
3,7
3,5
3,7
3,8
3,7
3,7
3,8
3,6
3,6
3,7
3,8
3,7
3,7
3,8
3,7
3,7
3,8
3,7
3,8
3,7
3,8
3,7
3,6
3,7
3,7
3,7
3,7
Anm.: Elever på 4.-9. klassetrin, som har besvaret mere end 50 pct. af spørgsmålene i den nationale trivselsmåling. Trivselssco-
ren angives på en skala fra 1 til 5, hvor 1,0 udtrykker den ringest mulige trivsel og 5,0 udtrykker den bedst mulige trivsel.
Det bemærkes, at der er flere elever, som ikke deltager i trivselsmålingen, hvorfor billedet ikke nødvendigvis er repræsen-
tativt for alle elever.
Kilde: Styrelsen for It og Læring
Med venlig hilsen
Astrid Krag
5