Social- og Indenrigsudvalget 2019-20
SOU Alm.del
Offentligt
2232666_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 72 28 24 00
Sagsnr.
2020 - 6943
Doknr.
284742
Dato
19-08-2020
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har d. 7. juli 2020 stillet følgende spørgsmål
nr. 623 (alm. del) til social- og indenrigsministeren, som hermed besvares endeligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 623:
”Vil ministeren kommentere de interne henvendelser af 3/7-20
og 7/7-20, jf. SOU alm.
del.
– bilag 316?”
Svar:
Jeg kan indledningsvis bemærke, at jeg ikke har mulighed for at kommentere den
konkrete sag om samvær, som er under behandling i Familieretshuset.
Problemstillingen, der beskrives i de vedlagte bilag, vedrører overordnet spørgsmålet
om sagsbehandlingen af en samværssag i Familieretshuset. Borgeren er bl.a. utilfreds
med, at Familieretshuset ikke foretager en nærmere undersøgelse af de påstande, som
er fremsat af den anden forælder under behandlingen af sagen. Derudover er der op-
lysninger om, at den ene forælder udøver samarbejdschikane.
Det er vigtigt for mig at pointere, at hensynet til barnet er helt grundlæggende i for-
bindelse med behandlingen af sager om forældremyndighed, barnets bopæl og sam-
vær. Barnets bedste og barnets ret til trivsel har således altid forrang over andre hen-
syn, når der træffes afgørelser efter forældreansvarsloven.
Jeg kan oplyse, at det er Familieretshuset, der foretager oplysningen af en sag, som
verserer i Familieretshuset. Sagsoplysningen tager udgangspunkt i barnets perspektiv
og skal sikre, at der er det tilstrækkelige grundlag for, at der kan træffes en afgørelse,
der er bedst for barnet, hvis parterne ikke kan støttes i at blive enige om en løsning
under Familieretshusets behandling af sagen.
Denne proces kan bl.a. omfatte børnesamtaler, møder med forældrene, gennemførelse
af en børnesagkyndig undersøgelse eller udarbejdelse af en sagkyndig erklæring og
indhentelse af oplysninger fra andre myndigheder.
Hvis parterne beder om, at andre myndigheder inddrages i sagsoplysningen, skal Fa-
milieretshuset vurdere, om anmodningen skal imødekommes. Familieretshuset har
herudover en pligt til på eget initiativ at vurdere, om der skal indhentes oplysninger
fra andre myndigheder for at sikre et forsvarligt og tilstrækkeligt afgørelsesgrundlag.
Hvis en medarbejder i Familieretshuset under behandlingen af en sag oplever bekym-
rende forhold omkring et barn, er medarbejderen, ligesom andre offentligt ansatte,
efter § 153 i serviceloven forpligtet til at underrette kommunen om forhold, som kan
give anledning til, at et barn under 18 år har behov for særlig støtte. Medarbejdere i
 SOU, Alm.del - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 623: Spm. om kommentar til de interne henvendelse, jf. SOU alm. del - bilag 316, til social- og indenrigsministeren
2232666_0002.png
Familieretshuset skal således altid være opmærksomme på, om dette er tilfældet i en
konkret sag. Familieretshuset kan ligeledes have grund til at vurdere, om der i en kon-
kret sag er oplysninger, som kræver politianmeldelse.
Når det kommer til spørgsmål om såkaldt samarbejdschikane, så er det altid ulykke-
ligt, når et barn står midt i mellem forældre, der ikke kan samarbejde, særligt hvis det
betyder, at barnet uden grund mister kontakten til den ene forælder.
Sager, hvor der er mistanke om chikane, skal kategoriseres og ikke mindst behandles
som komplekse
(såkaldte ”§ 7-sager”)
og kræver et særligt fokus og en særlig tilgang på
grund af de risikofaktorer, som familien er påvirket af.
Samarbejdschikane kan udøves af begge forældre, og et manglende samarbejde kan
derfor skyldes både bopælsforælderens og samværsforælderens forhold.
Samarbejdschikane fra bopælsforælderens side kan f.eks. komme til udtryk i form af
samværschikane. Hvis konflikterne omkring samarbejdet og barnet skyldes, at den ene
forælder uden påviselig grund har forsøgt at hindre den anden forælders kontakt til
barnet, kan det få betydning for en afgørelse om forældremyndighed, barnets bopæl
eller om samvær. Når der træffes afgørelse i disse sager, skal der anlægges et fremtids-
orienteret børneperspektiv. I den forbindelse har det stor betydning, hvem af foræl-
drene der har bedst evne til at samarbejde og derfor på længere sigt kan sikre barnets
kontakt til den anden forælder.
Med venlig hilsen
Astrid Krag
2